Transcript Jes Søgaard Nov12012ChrborgJES

Forebyggelseskonference
1. november 2012 på Christiansborg
Jes Søgaard, KORA
• Den forebyggende indsats
• - hvor meget skal vi piske det
enkelte menneske?
• Præmis for vores debat
• Vi skal forebygge! (?)
• - men hvordan?
• … og hvorfor – skal vi måske
også spørge?
1
Hvor meget skal vi piske det enkelte menneske?
Incitamenter, ansvar og valg
Det sundhedsøkonomiske perspektiv
• Efficiens (maximal ressourceudnyttelse)
• Incitamenter
– Pisk (gør omkostninger synlige) • Equity (retfærdig fordeling)
– Gulerod (benefits synlige)
• Sustainability (holdbarhed)
• Ansvar
• Maximanden Den enkeltes velfærd og
– Dit eget ansvar som det helt
grundlæggende
– Udelukker ikke et
samfundsansvar
• Det frie og rationelle valg
– Den informerede borger, den
suveræne forbruger, kan hvis
informeret, træffe rationelle
valg
vores samlede velfærd
• Sundhed som noget specielt – noget
•
alle har ret til – men nok også meget
forskelligt for den enkelte
Tab af sundhed er en omkostning ved
forbrug af en række forbrugsgoder – men
ikke i købs- og forbrugsøjeblikket
– Omkostninger for den enkelte
– Omkostninger for andre eksternaliteter
2 Gary Becker & Murphy, 1988, A theory of rational addiction. J Pol Econ,
Gruber & Köszegi, 2001:
• Teorien om tids-inkonsistente præferencer for goder, hvor benefits her og nu
er meget stærke og omkostninger ligger ud i fremtiden.
• Teorien er konsistent med almen neoklassisk nytteteori. Se nedenfor.
• Teorien stiller spørgsmålstegn ved antagelsen om den rationelle forbruger –
om forbrugersuverænitet i relation til vanedannende (addictive) forbrugsgoder
Vi økonomer siger:
• Det enkelte menneske træffer bedst
selv sine egne valg – til fælles bedste,
helt tilbage til Adam Smith.
• Også for vanedannende og
Jeg røg i 33 år. Hver aften besluttede
afhængighedsskabende
jeg, forbrugsgoder.
at jeg ikke ville ryge mere. Hver
tændte
jeg piben/cecil’en
• Gary Becker & Murphy,morgen
1988,
A theory
of – for
at komme i gang. Efter ti år (i en
rational addiction. J Pol
Econ
periode
hvor jeg havde overskud)
lykkedes det for 8 år siden.
3
Efficiency: Hvad koster usund adfærd i sundhedsvæsenet?
Danish kroner (000), 1999 prices
160
Euro(000), 2003 prices
300
Netherlands, 20 years old person
Denmark, 35 years old male
140
250
All other
120
Respiratory
Cancer
All other
Euro, 000
000 Dkr
200
Vascular
100
80
Muscoloskeletal
150
Diabetes
Respiratory
60
100
Vascular
40
Cancer
50
20
0
0
Never smoker
Ever smoker
Source: Rasmussen et al, 2004
Healthy
Smokers
Obese
Source: van Baal et al, 2008
Hollandske studier fundamentalt andre resultater end de danske
Hvad angår omkostningseffekter af ’usund livsstil’ på sundhedsvæsenet
5
Efficiency: Forebyggelse er ikke mere omkostningseffektiv
end behandling – på kort og mellemlang sigt
0,4
Cost-effectiveness ratios, $ per QALY.
1.
2.
3.
4.
5.
Forebyggelse ikke
+CE end behandling
20% cost-saving
80% cost-adding
Forebyggelse koster
Og altid på kort sigt
6.
15% non-CE
0,35
279 preventive interventions
0,3
0,25
1221 Treatments for existing conditions
0,2
0,15
0,1
0,05
US-$)
0
10
025
0.
00
25
0
01.
00
0.
00
0
>1
.0
00
.0
00
0.
00
50
-1
0
.0
00
10
-5
0
<1
0.
00
0
os
t-s
av
in
g
0
C
Proportion of published CEA ratios
Proportion af 1500 CEA ratioer publiceret i 599 artikler mellem 2000 og 2005
Costs↑
Health↓
Kilde: Cohen, JT, Neumann PJ, Weinstein, MC, Does Preventive Care
Save Money?
Health Economics and the Presidential Candidates, NEJM, Febr. 14,
2008
6
Og forebyggelse skal
derfor :
SØ-evalueres konkret
Og Planlægges
Og Prioriteres
Og Finansieres
Levetid med godt helbred for 30
årige efter uddannelsestrin
1994, 2000 og 2005 i Danmark
År
Forskel
mellem højt og
Equity:
lavt uddannedes restLigelighed
levetid
med godt helbred
År 15
50
Mænd
High
Medium
Low
Mænd
12
Kvinder
9
6
40
3
9½
10
11½
1994
2000
2005
11½
11
13
1994
2000
2005
0
30
År
15
20
Kvinder
12
9
10
6
3
0
0
1994
2000
2005
1994
2000
2005
Tendens til svag stigning i social ulighed i sundhed over tid
Economic implications of socio-economic inequalities in
health in the European Union.
Health & Consumer Protection Directorate-General,July 2007,
Mackenbach, Meerding, Kunst.
Ulighed
koster
Tentativt: Hvad koster social ulighed i sundhed i Danmark?
Omkostning
% af BNP
Mia kr i DK
Tabt arbejdsproduktion
1,35%
21,6
Sundhedsudgifter
1,70%
27,2
Sociale udgifter
0,57%
9,1
BNP Ca 16 billioner kroner i 2005/06 i Danmark
Kilde: Mackenbach, Meerding, Kunst, 2007, 2011
Hvad har en pakke cigaretter kostet de sidste 50 år?
Pris for 20 stk cigaretter i Danmark
kr. 60,00
Pris på cigaretter over 50 år
kr. 50,00
kr. 40,00
kr. 30,00
• Cigaretafgiften er faldet i realværdi over tid
• Afgiftsmidlet kan være effektivt –
• Især for unge og lavindkomstgrupperne
kr. 10,00
• Som undertiden ikke reagerer på information
• Men:
kr. 0,00
1960 • 1965
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Grænsehandel
• Indkomsteffekter
kr. 20,00
Kilde: Dansk Sundhedsinstitut
Folkesygdomme og risikofaktorer
Epidemiologisk sundhedsforskning
Lokale sundheds- og risikoprofiler
KRAM projektet
Hvordan ændres risikofaktorernes forekomst i
befolkningen via adfærdsinterventioner og
vilkårsændringer, f.eks.
adgang, pris, påbud?
• Vi ved fantastisk meget om de epidemiologiske sammenhænge
mellem risikofaktorerne (tobak, alkohol, …), og relativt meget om,
hvad risikoeksponeringerne koster (om end med uenighed).
• Vi ved meget lidt om varige ændringer i risikofaktorerne i befolkningen
og forskellige dele af befolkningen, og endnu mindre om cost- og
cost-benefit, ved det vi går rundt og gør.
Mine håb og ønsker til dansk sygdomsforebyggelse
Fagligt
Fagligt … og lidt politisk
• Erkende at vores
forebyggelsesteknologier simpelthen • Strukturelle tiltag
– Må ikke stigmatisere
ikke er gode nok
– Middelklassens
• Nu har vi en bølge af strukturalisme
–
–
–
–
Sæt prisen op
Gør det sjove svært og det sunde let
”De” skal bare nudges
”De” kan ikke selv træffe de rigtige
valg
• Når vi sætter tobakspriserne op, så
reducerer vi indkomsten for dem, som
ikke orker at stoppe, og …
bedrevidenhed
– Indkomstpolitisk balanceret
– Suppleres med individuelle
tilbud
• Kan vi bygge en slags bro
mellem ”sundhedsfascisterne”
og ”ultraliberalisterne”
13 Gary Becker & Murphy, 1988, A theory of rational addiction. J Pol Econ,