Transcript Schoug Psykologi & Pædagogik

Overgange i
børns
institutionsliv
Ny viden og teori
Schoug Psykologi & Pædagogik
1
Aftenens temaer:
• Forskning om overgange og skolestart
• Børns forestillinger og tanker om ’det nye’
• Goddag og farvel
• En model for overgange
• Hvordan kan vi skabe gode overgange?
• Zonen for nærmeste udvikling
• Opdragelse og opdragelsesstil
Schoug Psykologi & Pædagogik
2
Der eksisterer et direkte
forhold mellem
kvaliteten af de voksnes
samarbejde og barnets
lyst og evne til at erobre
’det nye’:
Jo bedre samarbejde mellem de voksne,
desto bedre overgang for barnet.
Schoug Psykologi & Pædagogik
3
De første 3-4uger sætter ’tonen’ for barnets
oplevelse af sig selv i det nye miljø
Schoug Psykologi & Pædagogik
4
Dopamin
• En vigtig del af hjernens
belønningssystem
• Udløses bl.a. ved succesoplevelser
• Dopamin forstærker evnen til at lære
• Vi vil automatisk genopsøge situationer,
der har udløst dopamin
- og at undgå situationer, der udløser noradrenalin
(stress)
Schoug Psykologi & Pædagogik
5
Social og emotionel trivsel har (mindst) lige
så stor betydning for barnets succes i skolen
som dets kognitive evner
(Heckman og Masterov)
Schoug Psykologi & Pædagogik
6
De første erfaringer med overgange skaber
’et mønster’, der reaktiveres ved efterfølgende overgange
Schoug Psykologi & Pædagogik
7
Forbundne overgange
Schoug Psykologi & Pædagogik
8
Fortællingen om Mauri
2 måneder før skolestart:
”Mauri har en positiv indstilling til at
lære. Hun har et positivt billede af sig selv
og en indre tryghed. Hun viser omsorg over
for andre børn og tager hensyn til andre.
Hun er i stand til at lytte og kan følge komplekse instruktioner.
Spørger for at finde ud af ting. Kan læse sit eget og andres navn.”
2 måneder efter skolestart:
”Uanset om det er i en gruppe eller en klassesituation skal Mauri
opfordres til at være opmærksom. Hun er typisk mere interesseret
i, hvad de andre børn laver. Indsatsen er svingende. Mauri bliver
let distraheret. Det er svært for hende at sidde stille og lytte til en
historie. Hun hører ofte ikke instruktioner.”
(Dunlop, 2003)
Schoug Psykologi & Pædagogik
9
Dunlops undersøgelse:
De beskrevne børn fremstår oftere som
forskellige børn, end som de samme børn, i de
to forskellige kontekster.
• Regression er ikke en lovmæssighed i udviklingen
• Alle børn skal føle sig kompetente i den nye
kontekst
Schoug Psykologi & Pædagogik
10
Det er sammenhængen, der tæller
• Forbindelserne mellem barnets udviklingskontekster udgør en
væsentlig pædagogisk ressource.
• Jo tættere forbundet udviklingskonteksterne er, desto bedre vil
barnet kunne støttes i overgangen, idet det er gennem
forbindelserne mellem konteksterne at overførslen af viden,
erfaringer, læring osv., sker.
Schoug Psykologi & Pædagogik
11
Børnenes oplevelser (Fisher, 2009)
76 % udtrykker positive forventninger
Nye legemuligheder
Nye venner
Lære mere/møde større udfordringer
24 % udtrykker bekymring
At sige farvel, at miste, savn
Usikkerhed over for det ukendte
Ikke at kunne leve op til de nye krav (især drenge)
Schoug Psykologi & Pædagogik
12
Usikkerheden handler også om:
At blive drillet på steder uden voksenopsyn
At skulle møde en ny ’voksen’
At blive skældt ud
At skulle arbejde hårdt
De fysiske rammer – ikke at kunne finde vej, ikke at
kunne finde toiletterne, osv.
◦ Vigtigste tryghedsfaktor er venner
Schoug Psykologi & Pædagogik
13
Børns forestillinger om skole
”(Man skal lære at) tælle til 50, opføre sig ordentligt og høre
hvad skolelæreren siger, og lære og tørre mig uden nogen ser
det og hjælper mig. EBC og A og R skal der stå på min mosters
store kæmpe tæer. Lære at pudse mine briller. Være sød. Ikke
snakke, nive, heller ikke slå, for så bliver man sat udenfor
døren. Og også hvis man skriger. Det må man ikke. Og så skal
jeg også være sød ved dem, og man må heller ikke skrive på sin
hånd og på biblioteksbøgerne. Og så skal man også huske ikke
at skændes så ens briller ryger af, - så glasset bliver løst, for det
har jeg prøvet en gang. Så må man heller ikke tage læbestift
og øjenmascara på, hvis man har de voksnes med.”
Kilde:S. Broström
Schoug Psykologi & Pædagogik
14
Barnets behov
Mange børn har brug for tolkningsstøtte
- Der viser sig ”huller” i børnenes
erindringer
- ”Tavse emner”
• Eksklusion
• Tab af relationer
Reel separationsproces
Schoug Psykologi & Pædagogik
15
Barnets sociale, følelsesmæssige og kognitive forudsætninger
Barnets oplevelse af kompetence
Tværprofessionelle indsatser
Systemets forbindelsesevne
Understøttende strukturelle og pædagogiske forbindelser
Schoug Psykologi & Pædagogik
16
’Skoleparathed’ kan ikke stå alene
Barnets tilgang til skolen, dets tro på sig selv i de nye
omgivelser og dets evne til mestre nye krav, afspejler ikke
kun barnets egenskaber og kompetencer, men i lige så høj
grad det sociale systems egenskaber og strukturelle
forbindelser.
Disse kan henholdsvis understøtte eller begrænse barnets
muligheder for at skabe sig en
positiv identitet og selvforståelse i den nye kontekst.
Schoug Psykologi & Pædagogik
17
Stærkt forbundne miljøer:
Barnets erfaringer kan overføres og anvendes i det
nye miljø
Relationer mellem børn på tværs af miljøer
Relationer mellem de voksne på tværs af miljøer
Der er understøttende led, der forbinder de to
miljøer
Schoug Psykologi & Pædagogik
18
Den første tid i det nye fællesskab
• Historien om James, ’Kongen af fodbold’
• Forstærkelsesprincippet:
I nye og usikre situationer
vil barnet forstærke allerede
eksisterende karakteristika
(Winther-Linquist/Elder)
Schoug Psykologi & Pædagogik
19
Understøttende led
Overgangsobjekter
Overgangsritualer
Læringsspor
En ’skolefortælling’
Schoug Psykologi & Pædagogik
20
Fx: En skolefortælling
• Notater om hvad barnet ønsker og håber at lære
• Fotos fra besøg i skole og SFO
• Barnets spørgsmål til skolen
• Barnet tegner, hvad det er god til
• Kopier af yndlingsrim og –remser, som barnet
skal ’læse’ hjemme
• Forældrenes notater om, hvad de glæder sig til at
opleve sammen med barnet i skolen
• Spørgsmål om skole og SFO, som barnet stiller hjemme
• Hilsen fra barnets ’storevenner’ i skolen
I skolen kan hvert barn ’læse’ op fra sin bog, og den kan bruges som
udgangspunkt for dialoger om, hvad børnene glæder sig mest til eller
måske bekymrer sig om i skolestarten.
Schoug Psykologi & Pædagogik
21
Hvordan kan vi skabe en god overgang?
Forberede barnet på det nye (besøg, snakke
sammen, tage fotos, tegne, osv.)
 Understøttende led (opfordre til samarbejde, selv
tage initiativ til samarbejde og dialog,
’familietutorer’, hjælpe barnet til at etablere nye
relationer til jævnaldrende, osv.)
 Tage ordentlig afsked med ’det gamle’
 Snakke om oplevelser, savn, forventninger, glæder,
osv.

Schoug Erhvervspsykologi
22
Forældre kan for eksempel:
• Invitere (forskellige) kammerater hjem og lege
• Spille spil med barnet, spille i en mindre gruppe
• Lære at undvære forældre – fx sammen med bedsteforældre eller sove
hos en god kammerat
• Give barnet opgaver i hjemmet – lære at man hjælper hinanden og alle
kan (skal) gøre noget
• Støtte og rose barnet, når det magter opgaverne
• Undlade at irettesætte/rette, når barnet prøver sig bedste
• Gå til idræt – og blive ved….
• Lære at spille et instrument – og blive ved…..
• Snakke med barnet om hverdagsoplevelser og fremtidige begivenheder
• Læse for barnet og lade det genfortælle historien
• Legeskrive med barnet (se evt. writereader)
• Synge sammen med barnet
• Lege fysiske lege med barnet
• Udfordre barnets fysik (klatre, kravle, balancere, bade, trille, slå kolbøtter
osv.)
Schoug Psykologi & Pædagogik
•Lade barnet udfolde sig finmotorisk (tegne, male, farve,
klippe, legeskrive)23
Zonen for nærmeste udvikling
Schoug Psykologi & Pædagogik
24
Sæt dig på dine hænder
”Hver gang du gør
noget for dit barn, som
det selv kunne gøre,
fratager du det
udviklingsmuligheder”
(frit efter Steen Larsen)
Schoug Psykologi & Pædagogik
25
3 typer opdragelse.

Kontrollerende opdragelse i 50 erne (Forbud, regler, ’far
bestemmer’, traditionsbundne normer, anvendelse af
magt/afstraffelse.) Revselsesretten afskaffes i 1997

Laissez – faire opdragelse. 70 erne (Barnet gør, hvad det har
lyst til uden eller med næsten ingen indgriben, der er ingen
formidling af bæredygtige værdier)

Udviklingsstøttende opdragelse (demokratiske opdragelse,
selvstændighed, barnets ret til at have egen mening, barnet
inddrages i drøftelser og beslutninger, krav afstemt efter
barnets modenhed mv.)
Schoug Psykologi & Pædagogik
26
 Diana Baumrind: Undersøgelse i USA af
opdragelsesstil og børns udvikling
4
forskellige opdragelsesstile: Autoritær,
eftergivende, autoritativ, uinvolveret
Schoug Psykologi & Pædagogik
27
Autoritær opdragelsesstil



Forældrene stiller krav og sætter grænser, men kravene
er indiskutable og grænserne ikke til diskussion.
Forældrene mindre lydhøre over for børnenes behov og
ønsker. Børns ønske om autonomi opfattes som
ulydighed. Man ræsonnerer mindre med børnene.
Konflikter mødes ved at forældrene sætter sig igennem
med krav eller (trusler om) sanktioner.
Børnene bliver mere trodsige eller nervøse og socialt
tilbagetrukne. Mindre selvstændige og initiativrige.
Pigerne har ringe selvfølelse og drengene reagerer med
vrede og aggression når de blev frustrerede.
Schoug Psykologi & Pædagogik
28
Eftergivende opdragelsesstil




Forældrene stiller meget få krav til børnene, men er lydhøre
og støttende.
Der stilles få eller ingen grænser og gribes sjældent ind, når
børnene overskrider gængse regler for social opførsel.
Forældrene ofte angste for at ’ødelægge noget’ og tror på at
varme og støtte er tilstrækkeligt til at barnet kan finde frem til
en god social adfærd
Konflikter søges undgået.
Børnene mangler ofte impulskontrol og social ansvarlighed,
bliver mere afhængige og har en tendens til at give op over
for opgaver og krav.
Schoug Psykologi & Pædagogik
29
Autoritativ opdragelsesstil




Forældre viser interesse og kærlighed og indlever sig i
børnenes gøremål.
De stiller krav og sætter grænser, der er tilpasset barnets
udviklingsniveau.
De viser barnet hensyn, er interesserede, lyttende og der
tages højde for såvel barnets som de voksnes behov.
Konflikter betragtes som uundgåelige og løses primært
via dialog og indenfor et forhandlingsrum, som
forældrene mener er rimeligt.
Børnene er selvstændige, livsglade, frimodige, sikre og
samarbejdsvillige. De var sjældent aggressive.
Schoug Psykologi & Pædagogik
30
Baumrinds opdragelsesstile
Lydhør/børnecentreret
Afvisende/forældre
-centreret
Kravstillende
Autoritativ
Autoritær
Kravundvigende
Eftergivende
Uinvolveret
Tid til eftertanke:
Hvilken opdragelsesstil hælder du til? Hvordan er du
selv blevet opdraget?
Schoug Psykologi & Pædagogik
31
www.schoug.dk
Schoug Erhvervspsykologi
32