Transcript Pilot Charts - Sejlerbo.com

Yachtskipper 3
2012/2013
Navigation - 1. del
Navigation - hvad er det ?
Den metode man benytter, når man
 planlægger,
 udfører og
 kontrollerer
en sejlads fra et sted til et andet
Navigation - hvilke metoder ?




Terrestrisk navigation
Astronomisk navigation
Radioteknisk navigation
Inertinavigation
Terrestrisk navigation - hvordan ?
Denne metode benyttes, når sejladsen
udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af:
 Sømærker
 Punkter, pynter og fyr på land
Astronomisk navigation - hvordan ?
Denne metode benyttes, når sejladsen
udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af:
 Observationer af himmellegemer
Radioteknisk navigation - hvordan ?
Denne metode benyttes, når sejladsen
udføres og kontrolleres ved hjælp af:
 Data udsendt via radiobølger fra stationer på
jorden eller i verdensrummet
Terrestrisk navigation - hvad skal vi kunne ?
 Planlægge sejladsen:
søkort og håndbøger mv.
 Uføre sejladsen:
bestiksejlads ved kurssætning og gisset sted
 Kontrollere sejladsen:
- stedbestemmelse ved kursudledning og observeret sted
Kurssætning og kursudledning
Vi skal anvende følgende værktøjer og begreber:







Styret kurs - kompaskurs
Sejlet kurs - gennem vandet
Beholden kurs - over grunden
Kompassets misvisning
Kompassets deviation
Afdrift - for vind og sø
Sætning - for strøm - beregne strømtrekanter
Inden vi kommer så langt - nogle grundbegreber
Du skal være fortrolige med følgende begreber:







Jorden
Stedangivelse og stedforandring på jorden
Kompasinddeling - kurs og retning
Kompaslinier og storcirklen
Pejlinger
Sømilen
Stedlinier
Jorden i solsystemet
Jorden drejer én gang rundt om sin egen akse på 24 timer
Jorden omløber solen på 1 år
Månen omløber jorden på 29,5 døgn
Jorden som en kugle - jordens gradnet
 Alle cirkler er 360 º
 1 º kan deles i 60 '
 1 ’ kan deles i 60 "
 Storcirkler - en cirkel hvis plan indeholder jordens centrum
 Lillecirkler - alle cirkler der ikke er storcirkler
 Breddeparalleller er lillecirkler (bortset fra ækvator) - 90º N og 90º S
 Meridianer er halve storcirkler vinkelret på ækvator - 180º V og 180º Ø
Stedangivelse på jorden
 Et steds bredde - et steds længde
 Affarende sted og påkommende sted
 Breddeforandring og længdeforandring
 Middelbredde og afvigning
Hvilken retning? - Kompasinddeling i 32 ”streger”
Hvilken retning? - Kompasinddeling i 360 ”grader”
 32 streger = 360º
==>
1 streg = 11º 15'
1 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ?
 Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset
2 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ?
 Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset
 Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet
3 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ?
 Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset
 Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet
 Beholden kurs = Den kurs du kommer frem over grunden
Hvad forstås ved den ”retvisende” kurs ?
Definition:
Den retvisende kurs er den kurs (i grader eller streger), som den
o Styrede kurs
o Sejlede kurs
o Beholdne kurs
danner med nordretningen
Skrives sådan:
 St. K. Rv.
 Sejl. K. Rv.
 Beh. K. Rv.
Kursen i hele grader angives
med 3 cifre som f.eks.: 076 º
Kompaslinier - kursen over kompasset
 Kompaslinier danne samme vinkel med alle meridianer, som den skærer
Storcirkel - den korteste vej mellem to punkter
 En storcirkels plan skærer jordens centrum (definition)
 En storcirkel danner forskellige vinkler med meridianer
 Storcirkelsejlads kræver kursændringer !!
Hvad forstås ved en pejling ?
Ved en genstands pejling forstås:
 Retningen af det lodrette plan
gennem iagttageren og
genstanden
 Pejling af en genstand på jorden
bliver retningen af storcirkelbuen
fra iagttageren til genstanden
Resultatet af en pejling
 Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er den samme
hvis begge befinder sig på ækvator eller samme meridian
 Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er i andre tilfælde
ikke den samme
dog ikke et problem ved små afstande
Sådan defineres ”sømil”
Enhed til angivelse af afstand og distancer
Definition:
1 sømil er et bueminut af en af jordens storcirkler
Jordens omkreds: 40.000 km = 360°
Jordens omkreds: 360 x 60 = 21.600 bueminutter
==> 1 sømil = 1 bueminut = 40.000.000 m / 21.600 = 1.852 m
Husk: Et bueminut er ikke altid en sømil !!
Vi betragter to breddeparalleller:
- ved ækvator (cirkel 1) og ved 60° N (cirkel 2)
Omkredsen af de to cirkler forholder sig som cirklernes radier
- radius cirkel 2 = 0,5 x radius cirkel 1
Summa summarum:
 1 bueminut af cirkel 1 =
1 sømil = 1.852 m
 1 bueminut af cirkel 2 =
0,5 sømil = 926 m
Hvad er en ”stedlinie” ?
 En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i
henhold til observation
Hvad er et ”sted” ?
 En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til
observation
 To eller flere stedlinier benyttes til stedbestemmelse
Opsamling - fik vi det hele med ?
Vi lærte om:
 Jorden - dens plads i solsystemet
 Stedangivelse og stedforandring på jorden
 Kompasinddeling - kurs og retning
St.K.rv. - styrende kurs retvisende
Sejl.K.rv. - sejlet kurs retvisende
Beh.K.rv. - beholden kurs retvisende
 Kompaslinier og storcirklen
 Pejlinger
 Sømilen
 Stedlinier og stedbestemmelse
Redskaber i navigation
Hvad har I med?
• Hvad er en transportør?
• Hvordan bruges en parallellineal?
• Hvornår bruges
en stikpasser?
28
Og så lidt om søkort: Produktion og egenskaber
Vi har i navigationen brug for afbildninger af jordens overflade, hvor
1. Ethvert punkt på overfladen svarer til netop ét punkt på kortet
2. Et liniestykke på overfladen svarer til et liniestykke på kortet
3.
Et areal på overfladen svarer til et areal på kortet
Vi skal tale om:




Det ideelle søkort
Projektionsmetoder
Merkatorkortet
Storcirkelkortet
Kort og projektionsmetoder
 Krum flade foldet ud til et kort
 Afgrænset område
 Krav fra os:
• Konformt - let at udsætte og opmåle kurser/pejlinger
• Mindst mulig målestoksforvrængning
• Kompaslinier = rette linier
• Storcirkler = rette linier
 Kort med forskellige egenskaber fremstilles ved
 forskellige projektionsmetoder
30
Kort og projektionsmetoder
Egentlige projektioner - geometriske projektioner
• Gnomisk (central) - projektionspunkt i jordens centrum
• Stereografisk - projektionspunkt modsat tangent
• Orthografisk - projektionspunkt uendelig fjernt
Uegentlige projektioner
- matematisk beregning af punkters beliggenhed
• Den komforme kegleprojektion
• Mercators projektion
31
Central projektion på et plan
32
Konforme kegleprojektion
Central
projektion
på en kegle
33
Gnomonisk projektion
Fordele
Storcirkler rette linier
Ulemper
Kompaslinier krumme linier
Ingen direkte måling af kurs og distance
Ikke konforme
Anvendes til storcirkelkort
34
Cylinder projektion
Projektion fra
centrum
Cylinder ”klippes op”
til et kort
35
Merkatorprojektion - uegentlig
36
37
Mercators projektion
Fordele
Enhver kompaslinie = en ret linie
Vinkeltro
Relativ let opmåling af distancer
Ulemper
Voksende bredder
Storcirkler = krumme linier
38
Merkator kort 1 af 3
Voksende bredder
Samme afstand mellem meridianer
Forhold mellem et breddeminut og et
længdeminut det samme som et tilsvarende
sted på jorden.
Ved konstruktion af kort bestemmes hvor
langt et længdeminut skal være
Kaldes meridionaldel (MD) og måles i mm.
39
Merkator kort 2 af 3
1 breddeminut = 1 længdeminut : cosb
Dermed kan antal meridionaldele fra en
vilkårlig bredde til ækvator bestemmes
Afstande mellem voksende bredder
kaldes voksende breddeforskel =
antallet af meridionaldele mellem
bredderne
40
Merkator kort 3 af 3
Kortets ramme
Breddeskala og længdeskala
Målestoksforhold (MF)
Udregnes til en bestemt bredde - DK 56 º
Eksempler på konstruktioner i NAV1
1MD
MF 
1852  cos b 1000
41
Specielle kort, ikke søkort
Pilot Charts
• US, måneds baseret, lufttryk, temperatur, vind,
strøm, is, tåge, ruter
Routing charts
• Engelske med info som Pilot Charts + distrancer
mellem havne, lastelinie zoner, storm-baner,
vejrskibe mv.)
Planning Charts
• specielle områder pga. fx miljø, dybde, særlige
retningslinier
Eksempel: Fra Santa Cruz de Tenerife til
Charlotte Amalie på St. Thomas
Kilde: Udsnit af Routing Chart North Atlantic Ocean November 5124(11)
Kort arbejdet
Hvordan markeres et observeret sted?
Hvordan tegnes den beholdne kurslinie?
Hvordan markeres gisset sted?
Hvordan tegnes stedlinier?
Må strømkonstruktioner tegnes i søkortet?
Hvordan overfører man fra et kort til et andet?
Må man gerne tegne mere ind i søkortet?
Stedforandring - opgave
Side 7 , opgave 2
Bredde (lat) L ængde (lon)
A ffarende s ted
Forandring (br., lg.)
P åkommende s ted
4 6 °3 0 '5 S
9 2 °2 3 '2 Ø
Stedforandring - opgave
Side 7 , opgave 1 0
A ffarende s ted
Forandring (br., lg.)
P åkommende s ted
Bredde (lat) L ængde (lon)
3 3 °2 9 '3 S
2 2 °0 4 '3 V
2 6 °5 1 '6 S
3 1 °3 1 '4 V
Det var det hele !!!!