Transcript Hent powerpoint

Samspillet mellem ansattes
egne sundhedsvaner og
institutionens opgave
Mads Lind
specialkonsulent ved folkesundhed København
Disposition
1. Den enkeltes bagage (borger, frivillig eller
ansat) & rygestop: Med udgangspunkt i
”afhængighed af rygning” og i
”motivationssystemets karakter”
2. Forandring af tobaksvaner i organisationer og
den ansattes opgaver i forandringsarbejdet
2
Mit udgangspunkt – en antagelse
• Mit oplæg indkredser, hvordan forandring af
tobaksvaner kan understøttes i en given
organisation med borger-kontakt
– Jeg undersøger altså ikke OM en given
organisation skal understøtte forandring eller ej
– Men hvad der skal til HVIS en organisation
ønsker at understøtte forandring af tobaksvaner
Hvad er vi oppe imod - på individ-niveau?
• Rygning er en afhængighed af nikotin
• Afhængigheden gennemsyrer kroppen/
nervesystemet, følelser, stress, humør,
tanker/meninger/holdninger, relationer,
sociale fællesskaber, kulturer og
organisationer
• Evnen og motivationen til forandring af
egne rygevaner er kraftigt påvirket af det
miljø, man omgives af
Udvikling af afhængighed
Rygning og nikotin griber ind i reguleringssystemet af kroppens mest
basale behov
Nikotinafhængighed bygger på kropslige medfødte træk og individuelle
sårbarheder
Afhængighed udvikles i sammenhæng med levevilkår, omgivelser og
gennem indlæring – biologi spiller altså sammen med det psykiske,
sociale, kulturelle og den fysisk omverden
Rygevaner automatiseres over tid - vaner knytter sig til ting, situationer,
tanker, følelser, tidspunkter, relationer og sociale sammenhænge.
Vanerne ligger dybt i det kropslige og impulsive, og det kræver
modgående kræfter over tid at indarbejde nye eller ændre dem. Man
har både kontrol og ikke-kontrol
Vanerne indgår i ens vurderinger og kan afspejles i værdier, samt
forestillingen om sig selv og identiteten
5
Nervecelle
Nikotin påvirker dopamin
Nikotin er et psykoaktivt stof
10
Fire aspekter ved afhængighed
NEUROPSYKOLOGISKE OG
PSYKOLOGISKE ASPEKTER
FYSISK TOLERANCE
• En tilegnet drift
• X, at få et kick, at blive opstemt, at
nyde, for at slappe af
• X for at undgå eller dulme
negative sindsstemninger og stress
•Regelmæssig X for at undgå
stof mangel
•Gradvist øget forbrug over tid
• X for at koncentrere sig
Identitet
AUTOMATISERING OG
VANE
• Automatiserede handlinger
• Koblinger til ”cues”
• Skaber struktur i hverdagen rutiner
SOCIALE dispositioner
• Regulerer og bidrager til sociale
situationer
• Signalerer selvopfattelse og
selvbillede
• Fælles aktivitet
11
Motivationssystemet – nettovirkning af impulser nu!
12
Motivationssystemet er skubbet ind i en ”uheldig” bane
Trægt
Labilt
13
Hvad er adfærdsforandring
• Adfærdsforandring er ændring af en særlige tilbøjelighed til
en bestemt måde at reagere på
• Ændringer sker som resultat af ændringer i:
– De situationer og hændelser som personen udsættes
for, dvs. miljøet
– Den måde personen reagerer på:
– Biologisk (medicin)
– Psykisk (ønsker og behov)
– Kognitivt (tanker, værdier, planer)
14
Villet forandring involverer to faser
•
Iværksættelse:
–
–
•
”Tension” – Indre spænding: utilfredshed med
situation og håb om forbedring
”Triggers” – anledning og udløser af
forandringsforsøg
”Aktiv opretholdelse” Foregår på to niveauer
–
–
Adfærd - konkret
Identitet - specifik
15
Ny adfærd er afhængig af balancen i nuet
• Gamle vaner, pseudo-drifter, rutiner, længsler, ønsker
mv
Overfor
• Nye adfærdsmønstre, vaner, rutiner, planer som
igangsættes af nye motiver på baggrund af nye
vurderinger og en forpligtigelse til en ny identitet
• Succesfuld adfærdsforandring involverer ændring af
hvad personen ”ønsker” eller ”behøver” ”i nuet” –
ikke alene hvad de ”vil” eller ”mener” er godt
• Det kræver planer, som kan gøres aktive i nuet:
specificitet, konkrete tegn, hvis - så regler
Blivende adfærdsændringer
• Behøver en løbende minimal selvregulerende indsats
– Reduktion i gamle vaner og længsler
– Udvikling af nye vaner og nye længsler
– Ændringer i omgivelserne som minimerer
eksponering for ”cues” og muligheder, som
genskaber gamle vaner og gamle længsler,
eller som vedligeholde de nye vaner
17
Adfærd er en personlig opgave – man er alene
•
•
•
•
Ressourcer
Vilje – forpligtigelse mv.
Planer og strategier
Hjælpemidler
Vigtigheden af identitetsændringer
• Identitetsændringer er basis for ønsket, og
viljen til at hæmme den gamle adfærd og
engagere sig i den ny.
• Selv-forpligtigelsen til en
sammenhængende, specifik identitet er
essentiel for at kunne vedligeholde
adfærdsændringer
19
Identitet og selv-kontrol
• Identitet er evnen til at lave mentale repræsentationer
om/af os selv og følelser associeret med disse repr.
• Identitet er en vigtig kilde til motiver og vurderinger
• Identitet indeholder:
– Kategorier vi sætter på os selv
– Beskrivelser af os selv
– Planer som vi udfører jævnligt
• Selv-kontrol:
– ”Bør” som udspringer af identitet
– Kræver mental energi, som kan medføre ”udmattelse”
– Jo større konkurrerende ønsker og længlser jo større
”anstrengelse”
20
At understøtte villet forandring
•
At stimulere iværksættelse:
–
–
”Tension” - skab en følelse af ønske eller behov for
forandring – dvs. Læg maksimalt pres på individet
indenfor det socialt acceptable, organisationens
mandat og det etisk forsvarlige
”Triggers” – Skab mange anledninger for
forandringsforsøg og lad dem komme i serier
21
Mødet med en ”ny erfaring” – forstyrrelse og anledning
• En ”anden” som forstyrrelse og anledning
og / eller
• En organisation, et miljø, normsæt,
værdisæt som forstyrrelse og anledning
22
At understøtte at kunne lade være at ryge – og
blive ved
• Hjælp til rygestop, tips og rådgivning om
hvordan man undgår at ryge, substitution
mv. Skal fungere i ”nuet”
• Beskyttelse mod ryge-triggere
• Sikre social inklusion
• Støtte til motivation, ønsket om og
identiteten som ikke-ryger
23
Ændring af adfærd
Evner
Motivation
Adfærd
Mulighedsrum
24
Hvilken adfærd understøtter vi?
•
•
•
•
•
•
•
I vores fysiske omgivelser
I vores omgangsregler
I vores aktiviteter
I vores sociale liv
I vores budskaber
I vores tilbud
I vores rådgivning
Kig både på rygeadfærd og på ikke-ryge adfærd!
Organisationens ansvar afgør den professionelles opgave/rolle
1. For at borgeren kan… f.eks. komme I arbejde (Instrumentel
begrundelse), afgrænset af funktion, uafhængigt af
generaliserede mål, og uafhængigt af den professionelles
adfærd
2. Fordi vi har borgerens hele sundhed som mål – evt. et
velfærdsmål – fordi vi er en offentlig betalt ydelse - et
forlænget sundhedssystem
3. Fordi vi har en sundhedsetik ned over os, på linie med
andre etikker – uafhængigt af ydelse og kernemål (ligesom
virksomheders etiske regnskaber: miljø,
menneskerettigheder mv.)
4. Fordi borgeren kan få en ydelse hvis han ønsker at blive
sund (behovsdrevet), den ansattes adfærd og
organisationens reglerer således i og for sig ligegyldig
26
Hvori begrundes jeres opgave
• Hvilke begrundelser arbejder i med?
• Har I afklaret hvilke og hvorfor (hvem er opdragsholder)?
• Har i taget konsekvenserne af begrundelserne
(afgrænsninger af intervention, skarphed i mål og midler,
klar og entydig kommunikation, fælles forståelse internt –
både horisontalt og vertikalt)?
• Hvad medfører klarheden for medarbejdernes
forpligtigelser overfor deres egen konkrete adfærd – på
arbejdet.
• Hvad betyder klarheden for organisationens rammer
27