Transcript Børn med særlige forudsætninger - højdespringerne

Børn med særlige forudsætninger
- højdespringerne
Hvordan tilgodeser vi de højt begavede og
talentfulde børn i skolen
Bjedstrup – 4. marts 2010
Disposition

Præsentation af indlægsholder – erfaring med arbejdet med B.M.S.F.

Hvorfor overhovedet stille spørgsmålet? – noget kunne være anderledes –
Danmarks forpligtelser, fordomme

Hvad er Regeringens målsætning? Fremgang, fornyelse og tryghed (april 2006) –
strategi for verdens bedste folkeskole

Hvilke elever taler vi om? Hvem er børnene? - Hvor mange er de? Hvordan får vi
øje på dem?

Kort gennemgang af teori – hvad er et talent?

Særlige vanskeligheder – bl.a. ADHD og Aspergers

Hvad har de brug for? – Hvordan skaber vi den bedste undervisning for disse
elever?
Hvorfor stille spørgsmålet??

Fordi Danmark er forpligtet i.h.t. internationale konventioner

”Der skal være plads til de dygtigste elever i vores uddannelsessystem”
FN’s Børnekonvention 1989, art. 29 § 1, stk. A

”Skolen skal rumme alle elever, uafhængigt af deres fysiske, intellektuelle, sociale,
emotionelle og sproglige evner eller andre forhold. Dette gælder også
handicappede og særligt talentfulde børn”
Salamanca-erklæringen 1994, UNESCO
Regeringens mål for Folkeskolen (april 2006)




Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give
eleverne faglige kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og
selvstændighed samt forberede til videre uddannelse.
Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire
grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk.
Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på
niveau med de bedste i andre lande. Og niveauet hos de svageste elever
skal hæves.
Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der
kvalificerer dem til at deltage aktivt i en globaliseret verden.
Fremgang, fornyelse og tryghed
Strategi for Danmark i den globale økonomi
April 2006
Dilemmaer
Ind imellem kan der være en forskel

Mellem forældreambitioner og børns
undervisningsmæssige behov og ønsker

Mellem barnets behov og skolens muligheder

Afgrænsning af barnets forudsætninger

Synet på, hvad er i barnets tarv (individuel kontra
social perspektivet)
Der har ofte været et misforhold mellem
målsætning og resultat

Vi har tidligere været underlagt
traditioner,
 fordomme,


og mangelfuld viden og indsigt
når vi taler om elever med særlige forudsætninger

Skolen har ikke været gearet til at undervise og arbejde med børn,
der tænker mere komplekst og på andre kognitive udviklingstrin end
det store gennemsnit

Den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen har givet
markant ændrede livsvilkår
Hvad er et talent?

I Talent Camp 05, arrangeret af
Undervisningsministeriet, defineres talent som

Børn og unge der har særlige forudsætninger
inden for et eller flere områder, og som går i
almindelige skoler og institutioner.

Et talent er en person, som er god til noget
og har mulighed for at blive en af de bedste,
hvis potentialet stimuleres.
Talent kan være inden for mange
områder
Caroline Wozniacki
Lotte Friis
Susan Boyle
Niels Bohr
Nicklas Bendtner
Matematiktalent
Anne Sophie Mutter
Nelson Mandela
4 typer talenter
Det markante talent

◦
Udtrykker et nærmest iboende talent og har en opfattelse af altid at have haft
nemt ved læring
Det stille talent

◦
Er først og fremmest drevet af at være social og tillægger de sociale
betingelser stor betydning
Det flersidige talent

◦
Er bevidst om betydningen af at være alsidigt orienteret samtidig med at
uddanne sig på et højt niveau
Det stræbsomme talent

◦
Oplever talent som noget, der ikke kommer af sig selv men er noget, der skal
arbejdes og kæmpes for og gør typen særligt konkurrenceorienteret
Annette Rasmussen, Et Spadestik dybere, Talentprojekt Hjørring 2007-2008
Joan Freemann (1998)

De børn som enten demonstrerer exceptionel høj præstation, enten
på en række felter eller på et begrænset område, eller dem, hvis
potentiale endnu ikke er blevet anerkendt enten ved tests eller af
professionelle.

Der er forskel mellem børns anerkendte evner og unge og voksnes.
Børnenes ses ofte fordi de er forud for jævnaldrende (de er
fremmelige og gammelkloge), og voksnes ses i det, de yder .
Renzulli’s ”trerings” koncept
Evner over
gennemsnittet
Engagement i
opgaven
Kreativitet
Prof. Mönk’s model
Kammerater
Skole
Evner over
gennemsnittet
Engagement i
opgaven
Kreativitet
Høj begavelse
Familie
Læreren
Kendskab
til faget
Instruktions
teknik
Lærerens
engagement i
faget
Med udgangspunkt i
Renzulli
Eleven
Evner
Interesser
Læringsstil
Et fags struktur
Et fags metode
og indhold
Et fags appel til
fantasien
Curriculum
Howard Gardner’s Multiple Intelligence
Sproglig
Musisk
Kinæstetisk
Logiskmatematisk
Visuelrumlig
Naturalistisk
Interpersonel
Intrapersonel
Tannenbaum’s definition
Almindelige færdigheder
Ego styrke,
engagement,
langfristede mål
Varierer alt efter
talentområde
Ikkeintellektuelle
faktorer
Særlige færdigheder
Viser sig på forskellige måde, f.eks.
musik, kunst, filosofi, psykologi
Være på det rigtige sted,
have det rigtige hjem, de
rigtige værdier
Chance (tilfældige)
faktorer
Stimulation, muligheder,
indflydelse fra forældre,
lærere, kammerater
Miljømæssige faktorer
(omgivelserne)
Francoys Gagné: Model for udvikling af evner og talent (oversat fra eng.)
Katalysatorer – støttende faktorer
Evner/begavelse (G)
Personlighedstræk (I)
Intellekt: flydende
tænkning, verbal, rumlig,
hukommelse, observation,
vurdering, metatænkning
Fysisk: træk, handicap, helbred osv.
Kreativitet: problemløsning, forestillingsevne,
originalitet
Selv-management: koncentration,
arbejdsvaner, initiativ, planlægning
Socio-affektiv: Opmærksomhed, kommunikation
(empati)
Motivation: behov, interesser, værdier mv
Vilje: Viljestyrke, indsats, vedholdenhed
Personlighed: temperament, træk, velvære,
selvtillid, tilpasningsevne m.v.
Pos./n
eg
Senso-motorisk
S: visuel, auditiv, duft
M: styrke, udholdenhed,
reflekser, koordination
Udviklingsproces, uformel/formel
læring & udøvelse (D)
Pos./n
eg
Omgivelserne (E)
Miljø: fysisk, kulturelt, socialt, familie etc.
Held –
mulighed (C)
Personer: forældre, lærere, kammerater,
mentorer, ledere, kolleger etc.
Kvalificering: programmer, aktiviteter,
efteruddannelse mv.
Begivenheder: arrangementer, præmier, uheld
mv
Kompetencer/
talent (T)
Systematisk
udviklede
færdigheder/evn
er inden for et
givent
område/felt,
f.eks. skolefag,
tekniske
færdigheder,
kunst, musik,
sociale
færdigheder,
sport
Francoys Gagné – talentudviklingsmodel (DMGT-model)

Begavelse (Gifts) – begavelse er den medfødte komponent i intelligens.
Færdigheden eller evnen skal være usædvanlig, og Gagné placerer individet
inden for de øverste 10% sammenlignet med gruppen af jævnaldrende
◦ Der er fire begavelsesområder (Intellektuel, kreativ, socio-affektiv og fysisk)

Udviklingsprocessen (D) - udviklingen manifesteres i systematiske
lære- og træningsprocesser. Jo højere personen stræber, des mere
intensive vil processerne være
◦ Udviklingen kan have tre forskellige former (modning – spontane læreprocesser via daglig
livsførelse – systematisk læring med bestemte intentioner)

Talent (T) – enestående eller usædvanlig beherskelse af systematisk
udviklede kompetencer (viden og færdigheder) inden for mindst ét
område
◦ Talenter er resultatet af udvikling af de potentialer der rummes i de naturlige evner.
Området er utrolig mangfoldigt og principielt u-udtømmeligt
Francoys Gagné – talentudviklingsmodel (DMGT-model)

Support-trioen (katalysatorerne – støttende fænomener) –
katalysatorer kan både være positve og negative

Den intrapersonelle katalysator (personlighedstræk) (I)
◦ Fysiske faktorer er delvis influeret af arv. Psykologiske faktorer som vilje og motivation er
vigtige. Selvledelse eller selvreguleret læring og evne til at styre sit eget liv og
læreprocesser er en vigtig del af denne katalysator

Miljøkatalysatoren (E) – øver sin indflydelse på forskellige
niveauer
◦ Makroplanet – hvilken tid og sted personen fødes og lever
◦ Mikroplanet – familiens størrelse, søskendes alder, familiens socio-økonomiske status.
Forældre, lærere, venner, kammerater

Tilfældet (C) – f.eks. være født ind i en særlig familie, gå i en
særlig børnehave eller skole med mulighed for talentudvikling
etc.
Mange bliver ikke identificeret










Der er mange kvikke og talentfulde elever i skolen, som ikke trives og som
underpræsterer. De bliver ikke identificeret og spottet.
Nogle talentfulde elever er ”specielle på to måder”, idet de udover et stort
indlæringspotentiale kæmper med et eller flere skjulte handicaps (dyslexi, Asperger,
ADHD etc.)
Nogle har en tydelig asynkroni i deres personlige udvikling.
Mange tilegner sig mangelfuldt udviklede arbejdsvaner med uheldige følger for
deres videre uddannelsesforløb og karriere.
Mange savner udfordringer, der imødekommer deres behov og interesser.
De mangler pædagogiske anvisninger i, hvordan de kan håndtere og arbejde med et
emneområde.
De savner opmuntring og inspiration fra lærerne.
De savner at få lov til at fordybe sig og accelerere i et fagområde.
De mangler accept af, at de kan være ”lidt nørdede” og ikke specielt supergode i
alle fag. De har mindst lige så stort behov som andre børn for at blive
følelsesmæssigt bekræftet fra de voksne.
Nogle er fremragende og andre ikke specielt gode i sociale sammenhænge.
Der er 3 hovedgrupper af underydere
i skolen 1.




Børn som viser stor forskel mellem høje scorer i evne
tests og lav præstation i skolefag
Børn som har stor forskel på IQ score i sproglige
prøver og handleprøver og som præsterer
gennemsnitligt i klassen
Børn som viser ujævne præstationer i de forskellige
skolefag
Børn hvis gode præstationer kun er uden for skolen
En anden gruppe er
2.
Børn som har en specifik indlæringsvanskelighed som
f.eks. ordblindhed og dermed gennemsnitlig
præstation i skolen
 Børn som har stave eller skrivevanskeligheder og
dermed lave præstationer
 Børn som har grovmotoriske vanskeligheder eller
sanseproblemer og dermed lave præstationer i skolen

En tredje gruppe – som ofte ikke
identificeres
3.

Børn med sociale vanskeligheder og
adfærdsvanskeligheder

Dagdrømmere, uinteresserede i skolen og ”dovne”

Børn med en baggrund, der gør dem sprogligt
handicappede, men har et normalt potentiale og ofte
udviser en stor del af kompensation
Talentspotning

At spotte talenter er således ikke entydigt. Det afhænger af
talentets art og karakter, omgivelsernes holdning, levevilkår og
kultur, såvel som vægtningen af personlige karakteristika.

Mål og metode afhænger af, hvad det er vi skal spotte.

Skal man f.eks. spotte et musiktalent, forudsætter det en fagfaglig viden, en pædagogisk-psykologisk forståelse for udvikling
af talentet og indsigt i talentets kulturelle baggrund og
levevilkår, ikke mindst omgivelsernes opbakning og støtte til
udvikling af talentet.
Ole Kyed, 2005
Højtbegavede børn Silverman’s checklist
(1984)














Er god til at ræsonnere (god til at tænke, diskuterer i detaljer og virker
omstændelig)
Lærer hurtigt
Har et omfattende ordforråd
Har en usædvanlig god hukommelse
Har en stor opmærksomheds spændvidde (når det drejer sig om noget
barnet finder interessant)
Er følsom og følelsespræget
Viser stort engagement
Perfektionistisk
Bliver helt opslugt
Moralsk følsom
Er ekstremt nysgerrig
Er vedholdende i sine interesser
Er meget energist
Foretrækker ældre kammerater eller voksne
Silverman fortsat

Har mange forskellige interesser

Har en stærk humoristisk sans

Har været tidlig læser, læser meget eller elster at få læst højt

Optaget af fairness og retfærdighed

Fremsætter ofte vurderinger, der er særdeles modne i forhold til barnets
alder

Er ivrigt observerende

Har en levende forestillingsevne

Er særdeles kreativ

Har tilbøjelighed til at sætte spørgsmåltegn ved autoriteter

Har stor færdighed i at arbejde med tal

God til puslespil
Karakteristika kan være 2-sidede

Indlæring sker hurtigt


Abstrakt tænkning, filosofisk syn


Spørgende, engageret og interesseret:
kritiske tænkefærdigheder.


I stand til at arbejde uafhængig,
formulerer unikke idéer


Har en virkelig humoristisk sans

God hukommelse. God til at analysere
og lave synteser



God til at forpligte sig til en opgave.
Målorienteret
Udvikler skødesløshed, doven, undlader
detaljer, imod vejledning
Tenderer til at pseudo-intellektualisere,
mister kontakt med virkeligheden
Utålmodig og kritisk mod andre. Det
skaber vanskeligheder at være
anderledes
Kan blive elitær, utilpasset
Kan blive en pestilens, somme tider
sarkastisk og næsten ond
Kan ikke lide rutiner, uvillig til at løse
opgaven. Keder sig let.

Stædig, nægter ofte at skifte retning
Somme tider interesseret i at følge en
enkel, snæver og ufleksibel vej
Frustreret når tingene ikke går efter
planen
Sårbart ego, ekstrem følsom over for
kritik

Har mange forskellige interesser

Ivrig, vågen, højt energiniveau


Følsom empatisk


Højtbegavede og talentfulde børn kan
også have indlæringsvanskeligheder

Vanskeligheder ved sekventielle opgaver

Vanskeligt ved at huske, beregninger, lyde, stavning

Misforhold mellem akademiske præstationer og potentielle evner

Lav motivation for akademiske opgaver p.gr.a. frustration over hvad
præstationen kan medføre

Super sensitiv over for specifikke ting

Kreativitet og god fantasi kan aflede opmærksomheden

Stærk indre styring

Ineffektiv psyko-motorik på nogle områder

Angst for at fejle (disse børn tror på deres kapacitet, men hvis de
ikke får succes, kan konflikten mellem forventninger og præstation
forstørre deres frygt for at fejle)
Asynkroni – en definition

Giftedness is asynchronous development in
which advanced cognitive abilities and
heightened intensity combine to create inner
experiences and awareness that are qualitatively
different from the norm.
This asynchrony increases with higher
intellectual capacity.
The uniqueness of the gifted renders them
particularly vulnerable and requires modification
in parenting, teaching and counseling in order
for them to develop optimally
Silverman, 1997, p. 39
Men der kan også være andre
vanskeligheder

Børn med ADHD (Attention Deficit Hyperactive
Disorder)
◦
◦
◦
◦
◦
Er ligesom drevet af en motor
Rastløse – har vanskeligt ved at sidde stille
Forlader deres stol uden tilladelse
Løber, klatrer og bevæger sig rundt konstant
Kommer med udbrud og taler uafbrudt, ude af stand til at
vente på, det bliver deres tur
◦ Har vanskeligt ved at dele
◦ Afbryder andres samtale og leg
Der kan være ligheder mellem børn med
særlige forudsætninger og børn med
ADHD

Børn med ADHD
◦ Har vanskeligt ved at holde opmærksomheden i næsten alle
situationer
◦ Har ringe vedholdenhed over for opgaver, hvor de ikke kan se
et øjeblikkeligt resultat
◦ Er impulsive – vanskeligt ved at vente på belønning
◦ Har vanskeligt ved at følge ordrer som skal regulere adfærd i
sociale sammenhænge
◦ Er mere aktive og rastløse end almindelige børn
◦ Har vanskeligt ved at forholde sig til regler og vejledninger
Men der kan også være andre
vanskeligheder

Børn med Asperger’s syndrom synes at:
◦ Undgå direkte øjenkontakt med andre
◦ Have vanskeligt ved at få gode venner og blive en del af
fællesskabet
◦ Mangle empati for andre og mangle situationsfornemmelse
◦ Have en monoton tale og unuanceret kropssprog
◦ Være ude af stand til at engagere sig i ”small talk”
◦ Have svært ved at hvile i sig selv i sociale sammenhænge
◦ Udvise et mønsker med at gentage visse motoriske handlinger,
såsom tics, ryste med hånden etc. Kan lede til fejldiagnosen
”Tourettes syndrom”
◦ Have en usædvanlig, men passioneret interesse
Der kan være ligheder mellem børn med
særlige forudsætninger og børn med
Asperger’s syndrom

Børn med Asperger’s syndrom
◦
◦
◦
◦
◦
◦
Har en udmærket hukommelse vedr. facts og begivenheder
Har et fremmeligt og veludviklet sprog
Taler eller stiller spørgsmål uophørligt
Er hypersensitive over for ydre stimuli
Er meget retfærdighedssøgende
Har en asynkron udvikling
◦ Er dybt engageret i specielle interesser
Hvad er der brug for?

Der er brug for planlægning baseret på
team-samarbejde og faglig inspiration
aktiv elevinddragelse
styrket forældresamarbejde


Når læreren målretter og forbereder undervisningen på flere
niveauer, så hæver det generelt klassens niveau.
At undervise på flere forståelsesniveauer indebærer en ganske
anden forberedelse og planlægning end der har været
tradition for.
Nogle undervisningsstrategier for højt
begavede og talentfulde børn
Målrettede strategier
 Opgaverelaterede strategier
 Strategier relateret til undervisningsmetoder
 Strategier i forbindelse med hastigheden for
indlæringen
 Strategier i forbindelse med anvendelse af ekstra
ressourcer
 Strategier i forbindelse med holddannelser
 Strategier uden for selve klassens arbejde

Den terapeutiske alliance
(gælder også i en undervisningssituation)
Elevens forestilling
om forandring
Mål, mening
eller formål
Midler og metoder
Elevens syn på alliancen
Duncan, Miller, Sparks 2004
Bloom set på en anden måde
Evaluering
Syntese – sammensætte det lærte
på nye måder
Analyse – nedbryde det
lærte i mindre dele og stadig
se sammenhængen
Anvendelse – evnen til at anvende
det lærte til at løse problemer
Forståelse – en demonstration af, man
har forstået den viden, man har fået
Basal viden – udgangspunkt for al læring
Bloom’s taxonomi – viste færdigheder
omfatter:

Viden – Observation og genkaldelse af information. Bredt kendskab til
emnet.

Forståelse – Forstår informationen. Fatter meningen, fortolker facts,
forudsiger konsekvenser.

Anvendelse – Bruger informationen, bruger metoder, koncepter,
teorier i en ny situation. Løser problemer ved at bruge den nødvendige
viden.

Analyse – Ser mønstre, organiserer enkeltdele, genkender skjulte
meninger, identificerer komponenter.

Syntese – Bruger gamle idéer til at skabe nye. Generaliserer fra givne
facts. Forbinder viden fra flere områder, drager konklusioner.

Evaluering – Sammenligner og skelner mellem idéer, vurderer teoriers
værdi.Vælger baseret på reelle argumenter, verificerer værdier, giver en
begrundet mening.
TASC (tænke – aktivt – socialt – i konteksten)
•tænkning er ikke
statisk
Aktivt
• gør os menneskelige
• involveres
• kan udvikles
• motiveres
Elever skal
• styrkes
TASC
Konteksten
skal være
• relevant
• have forbindelse til
virkeligheden
• kulturel
meningsfuld
Socialt – i et
klima med
• handling
• fællesskab
• samarbejde
Wallace, Maker et
al 2004 –
Thinking Skills
and Problem
Solving
TASC wheel
Thinking Actively in a Social Context
TASK

fortsat
- mindmap
Tænkning – at vide at fremskridt er mulige.
◦ Alle børn har brug for at tro på, at deres anstrengelser bærer frugt

Aktivt – at være med til at tage beslutninger
◦ Selv om læreren må guide den overordnede proces har børnene brug for at
blive involveret i, hvad de lærer og hvordan de lærer

Socialt – at have en stemme i klassen
◦ At diskutere idéer, lytte til andre, udtrykke egne idéer – hjælper med til at
udvikle selvværd

Konteksten – at se meningen med det hele
◦ Eleverne skal kunne se formålet med de forskellige ting, de skal lære og hvordan
det hele hænger sammen
Lærerens rolle

4 måder at angribe et problem
◦ Reducere antallet af muligheder
◦ Identificere brugbare matematiske facts eller teknikker, som
kan hjælpe med at løse dele af problemet
◦ Gøre opgaven simplere og mere enkel
◦ Se efter mønstre som kan forklare de underliggende
matematiske faktorer
Schönfeld 1985
Eleverne trives bedst i et anerkendende
læringsmiljø og organisationsformer, hvor
der lægges vægt på

Høj relationskompetence

Faglige udfordringer, der tager udgangspunkt i zonen for
nærmeste udvikling

Aktiv medinddragelse hvor elevens oplevelse vægtes

Elevens egen oplevelse af, at det han/hun beskæftiger sig
med er betydningsfuldt
Iflg.Torrance (1981) fulgte de lærere, der betød
noget for højt begavede og talentfulde børn nogle
af nedenstående retningslinier








Lad barnet vide, at dets idéer, følelser og adfærd er vigtigt
Værdsæt barnets unikke evner
Brug kvalitetstid sammen med barnet
Den tilbudte støtte skal være til processen, ikke bare produktet
Værdsæt hele barnet og ikke blot de særlige evner
Tillad at barnet udforsker sine følelser
Støt barnet i at følge sine særlige interesser
Arbejd med barnet, tilpas samarbejdet
Talentprojekt Hjørring – hvad er
talentudviklende undervisning? – lærere og
elever mener

En undervisning der foregår under særligt gunstige
betingelser – f.eks. med to undervisere

Færre elever i den enkelte klasse

En undervisning hvor deltagelsen er forbundet med lyst,
engagement, medindflydelse og elevinddragelse

Undervisning under relativt frie forhold

Tid og plads til fordybelse

En social kontekst, som fremmer gensidig læring
Annette Rasmussen, Et Spadestik dybere
Højtbegavede elever – udviklingsprojekt Århus
2009 - hvad siger eleverne
(Kirsten Baltzer, Poul Nissen)

Spændende projekt og lært en masse. Rart at snakke med
nogen, der har det ligesom jeg. Jeg ved ikke hvad man kan
gøre for at skabe et lignende miljø i klassen, for det bedste
for mig er at kunne lade diskussionen køre og se, hvad man
når frem til. Det lærer jeg meget af.

Lært en masse. Et fint arbejdsmiljø er den bedste måde at
arbejde på for mig med diskussioner som påvirker min
dovenhed, så jeg bliver vågen igen.
Højtbegavede elever –udviklingsprojekt Århus 2009 hvad siger eleverne (Kirsten Baltzer, Poul Nissen)

Det har været rart at være sammen med andre, der ikke
synes det er underligt at gå meget op i en opgave. Det er
rart at læreren har tillid til, at man laver noget, når man er
på arbejde uden for klassen. Det var ikke rart at blive taget
ud af timer. Så kommer man til at fremstå som noget
specielt som klassens nørd. På den anden side gad jeg heller
ikke lave projekt efter skoletid.
Højtbegavede elever – udviklingsprojekt Århus 2009 hvad siger eleverne (Kirsten Baltzer, Poul Nissen)

Der skulle være nogle flere dage – også hjemmearbejdsdage.
Godt at kunne tage en diskussion der ikke helt hører med til
ens emne.

Jeg ville nok ikke være med i et lignende projekt fordi man går
glip af ting i klassen. Når man tages ud af klassen sætter man
fokus på det specielle, og det er ikke altid en fordel, fordi
mange ser ned på dem, der ikke er som de fleste.
”Hvis en soldat ikke holder trit
med sine kammerater, er det
måske fordi han hører en anden
trommeslager”
Henry David Thoreau
Fremtidens børn – fremtidens skole

Det kan betale sig at investere i børn og i
talenter – fremtidens borgere!
Det skal være ”cool” at være klog og dygtig!
 Why let them walk when they can fly?
