Transcript Peter Gorm Hansen

Ekonomisk styrning og effektivisering i de
danske kommuner
- Peter
Gorm Hansen
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Peter Gorm Hansen
• Født 1942
• Cand. polit 1968
• Ansat i Kommunernes
Landsforening 1968-2011
• Administrerende direktør i
Kommunernes Landsforening
1984-2011
• ”Mastermind” bag
Kommunalreformen i 2007
• Med videre…..
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Nordisk Chefrevisor Konference
2012: Efter Strukturreform 2007
og den økonomiske krise 2008
Effekter, udfordringer og
styringsperspektiver i danske
kommuner
Den danske Strukturreform
1. Udtænkt før økonomikrisen – men
krisen hjælper på omstillingstempoet.
2. Ændrer intet i sig selv – kræver
reformer og aktiv handling af aktørerne.
3. Magtkampen mellem staten og kommunerne om styringen fortsætter.
5 år efter reformen
• Strukturændringer
• Effektivitet, kvalitet og styring
• Ledelse og organisationsudvikling
• Kommunerne som sektor
• Demokratiudvikling
1. Strukturændringer
Forskel mellem første (2007-10) og anden
(2011-14) valgperiode. Først sikker drift. Nu
indfries målene gennem effektivisering og
omstillinger.
Eksempler:
– Skole
– Dagtilbud
– Det specialiserede område
– Administration
2. Effektivitet, kvalitet og styring.
• Faglig bæredygtighed
Akademikernes indtog – faglig konsolidering? Ja!
• Effektivitet
Fusionen i 2007 kostede på effektivitet –
serviceharmonisering opad,
Men nu (efter 2009) indhentes målene,
Stordrift, standardisering og digitalisering.
• Styring
 Reformen har øget styringsmulighederne.
 Den overordnede økonomi – reform, krise eller sanktion.
Kommunerne i førertrøjen
110
Offentligt fuldtidsbeskæftigelse 2007-2012
(2007K1=indeks 100)
108
Nye kommunalbestyrelser
108.0
106
104
103.0
102
101.8
Strejke
100
Vakante stillinger fra tidl.
kommuner og amter
98
Kilde: Danmarks Statistik, OFFBESK3
Den statslige sektor
Den regionale sektor
Den kommunale sektor
Udvikling i kommunernes udgifter til service, 2007-2012
Service i B12niveau (ex medf. og ref)
235.0
Mia. kr.
230.0
225.0
220.0
215.0
Regnskab
2007
Regnskab
2008
Regnskab
2009
Regnskab
2010
Forventet Budget 2012
regnskab
2011
Udviklingen i de kommunale serviceudgifter
235.0
Mia. kr.
230.0
225.0
220.0
215.0
2009
2010
Aftale
Budget
2011
Regnskab
… markant opbremsning i de kommunale udgifter
2012
Kommunerne har bidraget til den
økonomiske genopretning
235.0
Mia. kr.
230.0
- 11,4 mia. kr.
225.0
220.0
215.0
2009
2010
2011
Kommunerne effektiviserer mere og mere
Udvikling i kommunernes effektiviseringsindsats efter kommunalreformen
Mia. kr.
(2012-pl)
3.5
3.3
3.0
2.6
2.5
2.0
1.5
1.3
1.0
0.9
1.0
2008
2009
0.5
0.5
0.0
2007
2010
2011
Budget 2012
Gevinsterne hentes i øget grad på service
100%
75%
57 %
73 %
78 %
50%
25%
43 %
27 %
22 %
0%
2010
2011
Administration
Øvrige områder
2012
Omstilling af den kommunale velfærd
Forventede effektiviseringsgevinster i 2012 fordelt på typer
Andet
13 %
Lavere sygefravær
5%
Skolestrukturtilpasninger
14 %
Dagtilbudsstrukturtilpasni
nger
4%
Mere effektivt indkøb
11 %
Bedre tilrettelæggelse af
arbejdet
10 %
Outsourcing/udlicitering
3%
Statslig
Digitalisering
Øvrige strukturtilpasninger
afbureaukratisering
5%
8%
4%
Strukturtilpasninger på
ældreområdet
9%
Administrative
strukturtilpasninger
16 %
Styringsudfordringer og
administrationspolitik
• Stordrift – individuelt og fælleskommunalt
• De digitale gevinster
• Den faglige dokumentation og den økonomiske
effektivitet
• Den kommunalpolitiske rolle
• Styringskæden fra kommunalbestyrelse til institution
Bedre og billigere indkøb
Kommunernes forventninger til
indkøbseffektiviseringer i 2012
Realisering af gevinster på indkøb i 2012
Kommuner, der
ikke budgetterer
med besparelser
på indkøb
22 %
Ved i højere grad at
indgå centrale aftaler på
områder, hvor
indkøbene tidligere har
været foretaget
decentralt
31 %
Kommuner, der
budgetterer med
besparelser på
indkøb
78 %
Ved at øge brugen af
allerede indgåede
aftaler (øge compliance)
30 %
Ved at indgå endnu
bedre aftaler på de
områder, hvor
kommunen allerede har
aftaler
34 %
Kommunerne bliver digitale
Kommunernes forventninger til gevinster
via digitalisering i 2012
Nej, slet ikke
1%
Ja, i mindre
grad
61 %
Ja, i høj grad
38 %
Digitale initiativer, som skal realisere effektiviseringsgevinsterne
87 %
89 %
71 %
67 %
54 %
53 %
8%
Digital post
Selvbetjeningsløsninger
Optimering af
hjemmesiden
Optimering af
kommunens sag- og
dokumenthåndtering
(ESDH)
Procesautomatisering
Forbedring af
kommunens ITarkitektur
Andet
Sygefraværet rasler ned
Sygefravær i dagsværk pr. ansat, 2008-2011
14
13.8
13.5
13.5
”Hvis sygefraværet havde været uændret,
ville kommunerne alt andet lige have haft
brug for knap 2.600 flere årsværk til en
lønsumsværdi på næsten 1 milliard kr. for at
kunne levere den samme service. Et antal
svarende til det samlede årsværksforbrug i
Furesø Kommune.”
13
12.7
12.6
12.5
2008
2009
2010
2011
Det specialiserede sociale område
• Den økonomiske udvikling
• Ny tilbudsvifte
• Socialpolitisk udvikling – især på
børneområdet
• Fagprofessionelle normer udfordres
• Debat om de højt specialiserede tilbud
• Det kommunale samarbejde
Det specialiserede socialområde
- kurven er knækket, men stadig noget vej igen
Udgifter til det specialiserede socialområde
47.0
45.8
46.0
45.3
45.0
Mia.kr.
44.5
1,5 mia.kr.
43.8
44.0
43.0
43.0
42.3
42.0
41.0
40.0
R07
R08
R09
R10
B11
B12
Nulvækst =
B10 niveau
Sundhedssektoren om 20 år
•
•
•
•
•
•
•
•
Supersygehuse – høj specialisering og centralisering
Det nære sundhedsvæsen
Konkret reduktion af indlæggelsesfrekvensen
Velfærdsteknologi – hospitalssenge er i hjemmet
De praktiserende læger
Medfinansiering og andre økonomiske modeller
Betydelig faglig og politisk debat på området.
Det er en lang, men fuldstændig forudsigelig
omstilling.
3. Ledelse og organisation.
• Tilpasning af topledelse efter fusionen
• Nye kvalifikationskrav til direktionerne
• Professionalisering af mellem- og
institutionsledere
• Organisatorisk udvikling til opgavestruktur
4. Kommunerne som sektor.
• Reformen har skærpet samarbejdsbehovet markant
 Fra 3 til 2 niveauer
 En sammenhængende offentlig sektor – landspolitisk krav
• Eksempler:
 Økonomi (budgetlov/styringsmetoder)
 Specialiseret socialområde
 Sundhed
 Stordrift
 UDK (”Udbetaling Danmark”)
 Digitalisering KOMBIT (Fælleskommunal it-køb/krav)
Budgetlovens betydning for
kommunerne
• Udgiftslofterne bliver rammevilkår for kommende
økonomiforhandlinger – men er ikke bindende!
• Sanktionslovgivningen strammes:
• Budgetsanktionen: Ministeren kan indføre individuelle
sanktioner
• Regnskabssanktionen: 60/40-fordelingen videreføres – og
udgangspunktet er budgettet
• Anlægssanktion: 1 mia. kr. gøres betinget. Dog afhængig af loft
• Herudover indføres fx krav om overskud på den løbende
drift
Budgetloven udstikker rammer
fremadrettet
• Et stort folketingsflertal står bag budgetloven
• 4-årige udgiftslofter for kommuner, regioner og
stat.
• Lofterne for det rullende 4. år fastsættes med
finansloven
• Herudover indgår strammere krav til
økonomistyringen i hele den offentlige sektor
Har sanktionerne virket? – Budget og regnskab
Sanktion
på
budget
Sanktion
på
budget
Sanktion
på
budget
Sanktion
på
budget
Sanktion på
regnskab
Sanktion på
regnskab
2010
2011
2012
Budget
Regnskab
Sanktion på
regnskab
2008
2009
Aftale
Men sanktionerne har betydelige bivirkninger…
• Den decentrale styring i kommunerne udfordres kraftigt
- Ufleksible sanktioner tvinger kommunerne til at styre på ”sidste krone”
- Dermed tvinges kommunerne til at indskrænke selvforvaltningsområdernes frihedsgrader / råderet over egen opsparing
• Udgifter flyttes fra drift over på anlæg
- Alt i ”gråzonen” mellem drift og anlæg væltes over på anlæg… eller er det mere
end det?
- Opsparede midler bindes til anlæg og frihedsgraden forsvinder
• Udgifter flyttes mellem årene
- En væsentlig del af forklaringen på den store overskridelse i 2009
- Men hvad sker der, når regnskabssanktionen er gældende hvert år?
5. Demokrati.
• Den enkelte borgers personlige dialog med
kommunalbestyrelsen
– er reduceret
• Kommunalbestyrelsens arbejdsformer
– er under forandring; mere borgmestermagt
• Den lokalpolitiske kompetence
– er forøget; men forsat konkurrence med staten
Perspektivering: Kommunestyret på den lange
bane.
• Lokalt folkevalgte eller statslige embedsmænd?
• Regionerne som case
– Sundhedsstyrelsen og hospitalernes specialer
– Sygehusstrukturen – bestemt af staten (Erik Juhl Udvalget)
• Uden reformer ville kommunestyret allerede være
afgået ved døden
• Kommunalpolitikerne har en fremtid, men den
kommer ikke af sig selv.   
Plancher til evt. efterfølgende
debat
Samfundsøkonomi, internationalt
perspektiv og kommunale nøgletal
Samfundsøkonomi og internationalt
perspektiv
De offentlige finanser på den korte
bane
Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriet
De offentlige finanser på den lange
bane
Pct. af BNP
2
Strukturel saldo på de offentlige finanser
(Inkl. tilbagetrækningsreform)
1
0
-1
-2
-3
2010
2015
Kilde: Finansministeriet
2020
2025
2030
2035
2040
Kraftig vækst i 80+ årige
220
200
indeks, 2011 = 100
180
160
140
120
100
80
2016
0-16 årige
2021
2026
17-64 årige
2031
65-79 årige
2036
80+ årige
Stadigt færre står til rådighed for
arbejdsmarkedet
Overførselsindkomster til de 18-66 årige
30
25
ledighedsprocent
overførselsprocent
15
10
5
0
1960
1962
1964
1966
1968
1970
1972
1974
1976
1978
1980
1982
1984
1986
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
Pct.
20
Produktivitet
Kilde: OECD, februar 2012
Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i udvalgte OECD-lande i 2010
50
45
40
35
30
25
20
Kilde: OECD
Lønudvikling i 00’erne
Kilde: Det Økonomiske Råd, efterår 2011
EU Total Age Dependency Rates – 2010 og 2060
90
80
70
60
50
40
30
20
10
Eurostat, 2008
2010
2060
E
U
G
ns
.
ar
k
D
an
m
K
U
kr
ig
F
ra
n
e
er
ig
Sv
lie
n
It
a
ie
n
an
Sp
ri
en
ul
ga
B
P
ol
en
0
BNP i verden i dag (2010)
16000000
14000000
12000000
10000000
8000000
6000000
4000000
2000000
0
USA
Kilde: EPC
Kina
Japan
Tyskland
UK
Frankrig
Italien
Canada Brasilien Rusland
Indien
Tyrkiet
BNP i verden (2050)
80000000
70000000
60000000
50000000
40000000
30000000
20000000
10000000
0
Kina
Kilde: EPC
USA
Indien
Brasilien Rusland
Japan
UK
Tyskland Frankrig Tyrkiet
Canada
Italien
Kommunale nøgletal
• Den strukturelle driftsbalance i budget 2012 for
kommunerne under ét er ca. 9 mia. kr.
• Det samlede resultat for det skattefinansierede
område (inkl. anlæg) i budget 2012 er ca. – 8 mia. kr.
Udvikling i kommunernes udskrivningsprocent og
grundskyldspromille
30.0
25.0
25.0
20.0
15.0
15.0
10.0
10.0
5.0
5.0
0.0
0.0
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Udskrivningsprocent
Grundskyldspromille
Promille
Procent
20.0
Udfordringer i den kommunale
økonomistyring i Danmark
- Direktør og ledende partner Jens Hornemann, BDO Kommunernes Revision
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Kommunernes opmærksomhedspunkter
 Større generel fokus på økonomistyring – som integreret del af
virksomhedsstyringen
 Topledelsens engagement – også politisk
 Opgør med styringskultur – nu er det alvor
 Behov for større koncernfokus i kommunerne – svært at lave løbende
omprioriteringer mellem forvaltningsområderne med kommunernes
organisering i forvaltninger med decentralt bevillingsansvar
 Fra bevillinger på højt niveau til styringsbudgetter for de enkelte
serviceområder – fokus på indhold, forudsætninger og ikke kun
rammeoverholdelse
 Aktivitetsbaseret styring skal styrkes og tænkes sammen med
interne styringsbudgetter:
 Kobling af faglighed og økonomi
 Omkostningsfordeling baseret på ressourcer og aktiviteter, så der kan regnes i pris og
mængde
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Kommunernes opmærksomhedspunkter
 Fokus på og viden om effekter af indsatser (performance
management), men navnlig på effekter per skattekrone (costbenefit) – hvad får vi for pengene
 Større grad af periodisering er en nødvendighed – ikke bare af
budgetopfølgning og afvigelser, men også gerne af budgettet. Og det
er svært
 Tættere kobling mellem budget og regnskab løbende - der
laves ofte budget på sidste års budget idet regnskabet ikke er klar –
kortere periode til regnskabsaflæggelse vil forbedre muligheden for
en større sammenhæng
 Forbedre præcision i budgetmodeller og løbende prognoser
 Budgetopfølgning og rapportering lavet til politikere
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Hvad betyder det for den kommunale revision?
 Den finansielle revision
 Løbende økonomistyring? – hvis løbende regnskabslukninger
 Budgetmodeller og prognoser - validering
 Interne kontrolmiljøer - kritisk
 Forvaltningsrevision
 Større behov for viden om aktiviteter og effekter
 Fokus på effektivitet og produktivitet
 Revisors rolle
 Rollen som sparringspartner efterspørges på ledelsesniveau
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING