Transcript Velfærdsteknologier i relationistisk perspektiv

Velfærdsteknologier i
relationistisk
perspektiv
Peter Danholt,
Center for STS-studier, Aarhus Universitet
disposition
Præsentation
Velfærdssamfundets krise - diagnosen
Definitioner af velfærdsteknologi
STS-studier
Velfærdsteknologi - en kampzone?
Velfærdsteknologi i relationistisk perspektiv
Litteratur
center for STS-studier
Peter Danholt, adjunkt
Ph.d. afhandling: “Interacting bodies: Posthuman
enactments of the problem of diabetes.”
Informations- og Medievidenskab (IMV), Aarhus Universitet
videnskab, teknologi og samfund er ikke adskildte størrelser
Forskning: empiriske kvalitative studier af sundhedsIT, nye
patientroller, overvågning og kvalitets- og
præstationsmåling, IT og organisation.
www.stscenter.dk
velfærdssamfundets krise
- diagnosen
Flere ældre
Livsstilssygdomme og kroniske lidelser
Stadigt dyrere og mere sofistikeret behandling
Færre hænder
definitioner
”Velfærdsteknologi og –service er teknologier inden for social og
sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for
personalet, øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere samt skabe
god forretning i virksomhederne. Velfærdsteknologi og –service dækker også
over smartere arbejdsgange eller servicekoncepter, der forbedrer patientog borgeroplevelsen.” www.velfaerdsteknologi.nu
”Brugerrettede teknologier, der forsyner eller assisterer brugeren med én eller
flere velfærdsydelser. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og
forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den
daglige færden. Den er især rettet mod ældre mennesker, personer med
kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og
grader” KL & IDA
tre pointer
1.Velfærdsteknologi skal meget og knytter mange
interesser sammen.
2.Teknologi forståelse nr. 1:
VT skal opfylde bestemte formål og formes på bestemte
måder - Instrumentalistisk antagelse: “Det er
uproblematisk at designe teknologi til opfylde de formål vi
ønsker!”
3.Teknologi forståelse nr. 2:
“VT skal understøtte, facilitere, hjælpe, gøre plads, give
tid etc. ikke forandrer relationer og roller på uforudsigelige
måder!” Forandringen består i mere af det gode der findes
og mindre af det dårlige der findes (kirurgi)
den moderne forfatning
Disse antagelser illustrerer en fundamental moderne
forståelse om en dikotomisk adskillelse af teknologi og
socialitet.
Teknologier har bestemte kvaliteter og mennesker andre:
Teknologier er rationelle, logiske, ‘kolde’ etc.
Mennesker er kreative, emotionelle, empatiske, ‘varme’
etc.
“De varme hænder og den kolde teknologi”
Q: Holder disse antagelser og forståelser?
videnskabs- og teknologi studier
(STS)
Et heterogent og bredt felt, der har en
sociologisk/humanistisk tilgang til undersøgelse af
videnskab og teknologi.
Empiriske studier af videnskab og teknologi i praksis.
Teknologi og socialitet er vævet ind i hinanden, hvorfor at
teknologi må analyseres i sammenhæng med
menneskelig praksis.
Teknologi kan ikke de-kontekstualiseres
STS II - opgøret med Ingeniøren og
Videnskabsmanden
Opgør med Ingeniøren og Videnskabsmanden som
autoriteter i (mindst) to henseender:
De er ikke ‘genier’ der aflurer virkeligheden dens
hemmeligheder.
realisme: “verden er stabil og ordentlig”
De er heller ikke ‘herskere’ over virkeligheden, der
tilskriver mening til virkeligheden som det passer dem.
social konstruktivisme: “verden er passiv, yder ikke
modstand” - materialitet reduceret til en blank tavle
som videnskabsmanden kan ‘skrive på’.
STS III - videnskab og teknologi som
performativ
Ingeniøren og videnskabsmanden er interesserede,
hårdtarbejdende mennesker som lykkes fordi en lang
række andre aktører, mennesker og ting ‘hjælper’ dem.
Konstruktivisme og procestanke: verden er grundlæggende
dynamisk, foranderlig og ‘uordentlig’.
Viden og teknologi er produkt af mere eller mindre
varige/stabile associationer af en mangfoldighed af
aktører og kræfter som er materielle, konceptuelle,
menneskelige, tekniske, økonomiske, politiske etc.
STS IV - teknologistudier
Teknologier er ikke neutrale redskaber, men har politiske
konsekvenser. De muliggør visse handlinger og
forhindrer/skjuler andre.
Eksempel: Langdon Winners studie af broer på Long
Island
Teknologier rummer et manuskript for handling. Der er
‘indskrevet’ antagelser om virkeligheden og om
brugeren i dem. (Akrich, Latour og Callon)
Eksempel: familiebilen
Teknologier er effektoverskridende, de forandres og
modificeres i brugssituationer. De forudsager situationer
og begivenheder, man ikke havde taget, endsige kunne
tage, højde for i designprocessen.
Eksempel: Kite surfing (lead user innovation)
translationsprincippet
Opgør med teknologideterminisme:
Teknologi skaber samfundsordnen:
Eksempler:
“Internettet gør samfundet mere demokratisk gennem
udbredelse af ytringsfrihed!”
“computerspil gør mennesker socialt afstumpede!”
Translation:
Teknologier har ingen inerti - de bliver ikke til af sig
selv, men er altid i hænderne på deres fremtidige
brugere. Deres udbredelse er betinget af at nogle
bærer dem videre gennem brug og med brug følger
forandring. (Latour 1987)
“vi er cyborgs”
- eller symmetriprincippet
Forståelse af teknologi indenfor STS består i en række
irreduktive antagelser om teknologi.
Det er umuligt at afgrænse endsige definere teknologiens
væsen, i stedet opnås antagelsen om at teknologi
konstrueres og udformes gennem dynamiske processer
som er såvel sociale som tekniske.
Men denne antagelse må også siges at gælde for os som
mennesker - vi konstrueres og udformes i dynamiske
processer, som er såvel tekniske som sociale.
Det tekniske er socialt og det sociale teknisk
“vi er cyborgs”
- eller symmetriprincippet
Benedictus de Spinoza (1632-1677): “Who knows what a
body can do?” Forståelsen af kroppen som et uafsluttet
og relationistisk felt af kræfter der indgår relationer med
andre legemer som bidrager til at producerer den
Donna J. Haraway (Cyborg manifesto): Vores
teknovidenskabelige nutid producerer hele tiden nye
relationer og slægtskaber mellem mennesker, dyr og
teknologier. Grænserne mellem mennesker og dyr,
mennesker og teknologi, og virkelighed og fiktion
udviskes og udfordres kontinuerligt.
“cyborgs for earthly survival”
Nye slægtskaber, muligheder, problemer opstår, men
dogmatiske og essentialistiske forståelser lader sig
vanskeligt opretholde.
=> det er ikke muligt at appellere til “naturlighed”
og alting inkluderes i et politiseret felt, hvormed det bliver
tilgængeligt for politisk intervention.
velfærdsteknologi - en kampzone?
Optimisten:
“VT bibringer bedre og mere effektiv pleje, bidrager til at
sikrer velfærdssamfundet og styrker Danmark i den
internationale konkurrence”
Pessimisten:
“VT er et middel blandt mange der handler om at
rationalisere og afvikle velfærdssamfundet. Pleje
forringes og automatiseres de menneskelige kvaliteter
forsvinder.”
Begge perspektiver benytter sig af forsimplede antagelser
om teknologiens væsen og beslutningstageres magt
velfærdsteknologi i et relationistisk
perspektiv
Et relationistisk (STS) perspektiv:
“VT forandrer velfærd, pleje, behandling etc. Hvordan
kan vi ikke sige på forhånd!”
Men en ting er sikkert VT bliver aldrig fuldstændigt som
hverken pessimister eller optimister antager.
VT bibringer nye måder at kommunikerer på, nye typer af
pleje og behandlings relationer, nye muligheder og
problemstillinger.
velfærdsteknologi i et relationistisk
perspektiv
VT kommer til at præge og forskyde et netværk af relationer
og vil bidrage til at forandrer begreber og praksisser
som: “pleje”, “at være patient”, “at være
sundhedsprofessionel” etc.
VT som ensidigt “godt” eller “skidt” er unuanceret.
I stedet må vi følge VT og undersøge det i konkrete
praksisser og udvikle vores forståelser og vores
standpunkt fortløbende i den proces.
velfærdsteknologier i praksis
PARO - følelsesmæssige relationer der intensiveres og
trives. En “omvendt” VT - varm teknologi og kolde
hænder
KOL kufferten: telemedicin - teknologien som giver den
mere intime samtale og folks nedbrud når forsøget er
over (Anne Sorknæs)
Diabetes - den kliniske samtale der følger af monitorering.
Den pessimistiske version: “Folk skal selv varetage
deres behandling - klinikken flytter ind i hjemmet”
Den relationistiske: monitorering fører til en grundig samtale
=> bedre behandling, men også mere tidskrævende
samtale og i nogle tilfælde indrømmelser, der går på at
det er vanskeligt at styre lidelsen - altså nedbrud af en
diskurs omkring kontrol.
STS som skabelse af mulighedsrum
Et relationistisk STS perspektiv handler om at undgå
forsimplede antagelser om virkeligheden.
At opnå en analytisk følsomhed overfor de forandringer,
‘gode’ som ‘dårlige’, der forårsages af ny teknologi
Ruster en til at modstå antagelser om at teknologien, blot er
et redskab der hurtigt og enkelt kan indføres og som
ingen forandringer skaber.
Ruster en til at modstå antagelser om at teknologien i sig
selv udgør en undertrykkende kraft, som ikke kan
modsættes endsige påvirkes.
STS som skabelse af mulighedsrum
Åbner mulighedsrum for handling
Opnå strategiske kompetencer der består i at sætte ind og
præge tingene gennem engagement og interesse
snarere end eksplicit modstand.
Den mest virksomme modstand er den der arbejder indefra
- åben modstand/kritik er sjældent formålstjenelig, da
den medvirker til at realisere hvad den ønsker at
nedbryde.
Forandring er uomgængelig - det bestående er altid i
bevægelse.
litteratur
Center for STS-studier, AU (udvalg)
Danholt, P. (2008): “Interacting bodies: posthuman enactments of the
problem of diabetes” link:
http://magenta.ruc.dk/dat_en/research/reports/120/
Jensen, C.B et al. (Eds.) (2007) STS-studier: En introduktion, København,
Hans Reitzels Forlag
Olesen, F. (2003): Vidensapparaturet: Om Forskningsprocesser og Epistemisk
Teknologi Århus, HF Trykkeriet.
STS og sundhed
Mol, Annemarie (2008): The logic of care – health and the problem of patient
choice, Routledge
Thorgaard et al. (ed) (2010): Viden, virkning og virke – forslag til
forståelser i sundhedspraksis. Roskilde Universitetsforlag
STS klassikere:
Callon, M. (1986). “Some Elements of a Sociology of Translation — Domestication of
the Scallops and Fishermen of St. Brieuc Bay.” in Law. J (ed) Power, Action, and
Belief — A New Sociology of Knowledge. London, Routledge and Keagan Paul.
Haraway, D. (1997).
Modest_Witness@Second_Millennium.FemaleMan©_Meets_OncoMouse™ –
Feminism and Technoscience. New York, Routledge.
Haraway, D. (1991). Simians, Cyborgs, and Women — The Reinvention of Nature. New
York, Routledge.
Latour, B. (1987). Science in action. Cambridge, Mass., Harvard University Press.
Latour, B. (1993). We Have Never Been Modern. New York, Harvester-Wheatsheaf.
Latour, B (2005): Reassembling the Social: An Introduction to Actor-NetworkTheory Oxford University Press
Law, J., Ed. (1991). A Sociology of Monsters — Essays on Power, Technology and
Domination, Routledge.
Pickering, A. (1995): The Mangle of Practice — Time, Agency, and Science.
Chicago:The University of Chicago Press.
Teknologistudier
Bijker, W. E. (1997): Of Bicycles, Bakelites, and Bulbs. Toward a Theory of
Sociotechnical Change. Cambrigde, MA: The MIT Press.
Latour, B. (1996). Aramis, or the Love of Technology. Cambridge,
Massachusetts, Harvard University Press.
Oudshoorn, N & Pinch, T (Eds.) (2004): How Users Matter: The Coconstruction of Users and Technology MIT Press, Cambridge
Winner, L. (1985). “Do artifacts have politics?” In D. MacKenzie, & J.
Wajcman(Eds.), The social shaping of technology. Buckingham: Open
University Press.