Transcript Socialrådgivere på jobcentre

Socialrådgivere på jobcentre
- i krydsfeltet mellem
beskæftigelsespolitik og profession
Anne Katinka Hansen
Maya C. Flensborg Jensen
Speciale på Institut for Samfund og Globalisering, RUC
Oplæggets indhold

Baggrund og problemstilling

Teoretisk grundlag og bidrag

Empirisk grundlag

Konklusioner

Forandringspotentialer og løsninger
Baggrund og problemstilling

Socialrådgiverne på jobcentre befinder sig i et krydspres mellem
deres profession og beskæftigelsespolitikken
Professionsforståelse
Beskæftigelsespolitik
Tillid
Omsorg
Indlevelse
Helhedssyn
Hjælpesøgende
borgere
Kontrol
Distance
Ensidigt job fokus
Incitamentsstyring
Ansvarlige borgere
Problemformulering
• Hvordan socialrådgivere på jobcentre oplever, at deres
profession udfordres af den nuværende aktivlinje i
beskæftigelsespolitikken?
• Hvilke konsekvenser har det for:
• socialrådgivernes forhold til sig selv og
• socialrådgivernes opgavevaretagelse
Teoretisk grundlag og bidrag

Axel Honneths anerkendelsesteori

Michel Foucaults governmentality optik.

Bidrager ved at koble fokus på arbejdsmiljø og styring af
velfærdsproduktion indenfor det sociale område
Teoretisk model
Diskursiv kontekst
(profession og beskæftigelsespolitik)
Socialrådgiver
Selvstyring:
Opgavevaretagelse
og selvforståelse
Selvforhold:
Følelsesmæssige
reaktioner
Empiriske grundlag

Dokumentanalyse af centrale dokumenter ift.
socialrådgiverprofessionen og beskæftigelsespolitikken

Interviews med tolv socialrådgivere

Interviews med to ledere på jobcenter

Interviewene er gennemført på tre forskellige jobcentre i
hovedstadsområdet
Konklusion 1
- krydspressets konsekvenser for
socialrådgivernes selvforhold


Konsekvenser for socialrådgiverne selvforhold

Frustration

Stress og kriser

Hjertebanken og søvnproblemer

Oplevelse af ligegyldighed og meningsløshed
Den primære kilde til negativt selvforhold er generelt styringens
devaluering af socialrådgivernes faglighed

Mistillid til evner og vilje (kontrol vs. anerkendelse)

Ressourcemæssige begrænsninger (højt sagsantal)

Rigide metoder og redskaber (kvantitet frem for kvalitet)

Latterliggørelse af ’lyserøde værdier’
Konklusion 2 –
Krydspressets konsekvenser for
socialrådgivernes opgavevaretagelse

Udvikling af copingstrategier:

Umyndiggørelse af borgeren

Kynisme over for borgeren

Underminering af aktivlinjen – lovbrud og bøjning af loven
Konklusion 3
Mønstre i sammenhængen mellem opgavevaretagelse og
selvforhold
Socialrådgiverprofessionen
Oplevelsen af opretholdelse
Aktivlinjen
Internalisering
Moderat eller
kraftig modstand
mod internalisering
Oplevelsen af underminering
Idealtype 1
Idealtype 3
• Uproblematisk integration i
selvstyringen
• Meget problematisk
integration i selvstyringen
• Positivt selvforhold
• Umiddelbart tåleligt
selvforhold
Idealtype 2
Idealtype 4
• Delvis problematisk
integration i selvstyringen
• Meget problematisk
integration i selvstyringen
• Delvist truet selvforhold
• Truet selvforhold
Idealtype 3: Systemrepræsentant - negative
konsekvenser for selvforholdet

”Hvis jeg ikke kunne håndtere at forvalte noget, som jeg
egentlig synes er uhensigtsmæssigt, så skulle jeg ikke være
her (...). Hvis jeg ikke var i stand til at distancere mig, så var
jeg heller ikke i stand til at forvalte lovgivningen eller give den
hjælp der er mulighed for i loven. Jeg tror ikke man skal
forherlige det der med, at man kan blive personligt engageret
og have ægte empati og sådan noget (...), så selv om man
engang imellem kan tænke, holdkæft det er koldt det her, du
er godt nok ligeglad, der sidder en mand her, og han er lige
ved at dø af kræft, og du er bare kold i røven, og sidder og
fortæller ham om sygeopfølgningsplaner, og jeg ved ikke
hvad, men det er jo bare en måde at overleve på, og samtidig
er det jo også en måde at bevare sit professionelle overblik
på, så man faktisk kan hjælpe og kan agere, synes jeg, tror
jeg, bilder jeg mig selv ind i hvert fald” (Hanne: 15-16)
Idealtype 4: Uregerlig medarbejder - negative
konsekvenser for selvforholdet

”Man føler tit man er kontorassistent, altså at jeg sidder og laver kontorarbejde
og ekspederer folk igennem systemet. Jeg synes, at den der mulighed for at
være socialfaglig og rent faktisk kigge på mennesket, den bliver mere og mere
ligegyldig, og det synes jeg er hårdt som nyuddannet” (Mette: 12).

”Enten så synes jeg, at man bøjer lovgivningen, eller fortolker rigtig meget, eller
også så lukker man lidt øjnene for det. Altså jeg synes da tit, at hvis jeg har fået
nogle der er blevet presset ud i et eller andet tilbud, og jeg får fraværsmeldinger
på dem på mail -, jamen så sletter jeg dem – det kender jeg ikke noget til det
der” (Mette: 15).

”Jeg synes lidt det kan være et dilemma, hvorvidt man skal håndhæve
sanktioneringskravet eller ej, fordi faktisk er der jo en grund til at de ikke kan
møde her. Så der har jeg lidt en opfattelse af, at de fleste af os ikke
sanktionerer” (Kristina: 15).
Forandringspotentialer og løsninger 1
- tegn på opmærksomhed på
problematikkerne
Afbureaukratisering
Ændringer
- bliver alt så godt?
af matchkategorierne
MED-udvalg
forandringer?
og APV – redskaber til grundlæggende
Forandringspotentialer og løsninger 2
- forslag til ændringer af mere grundlæggende
karakter

Socialrådgiverne udvider deres kritik ved at formulere en
fælles og offentlig kritik af det der opleves som
uretfærdigt – reaktionen bør ikke være lovbrud

Større tillid til og dialog med medarbejderne

Fokus på resultater frem for proces

Opmærksomhed på det særegne ved velfærdsledelse
og velfærdsproduktion

Sideløbende fornyelse af profession og politik for at
mindske gabet mellem udannelse og praksis