Transcript PASIDA (Parkinson sygdom i Danmark)

PASIDA
(Parkinsons sygdom i Danmark)
Titel:
’Aktuel status i et landsdækkende studie af årsager
til Parkinsons sygdom i Danmark’
Christina Funch Lassen, læge, Ph.d., koordinator
interesseområder: arbejdsmedicin, epidemiologi
Tilknytning: Epidemiologisk institut,
Kræftens Bekæmpelse
København
[email protected]
PASIDA
PASIDA gruppen i Epidemiologisk institut
Olsen J, Lassen CF, Rugbjerg K, Friis S, Kenborg L, Himmerslev L,
Annelise Nielsen, Hansen J; 24 trænede universitetsstuderende
Odense Universitetshospital
Wermuth L
UCLA, Schools of Public Health and Medicine
Beate Ritz, læge, Ph.d.; professor i epidemiologi, miljømedicin og
neurologi
Brigham and Women's Hospital and Harvard Medical School
Eva Schernhammer, læge, Ph.d.; adjunkt
Kræftens Bekæmpelse, Biologisk kræftforskningsinstitut
Per Guldberg, professor
Finansiering: bevilling fra det amerikanske forskningsråd
The PASIDA study
Formål
At identificere faktorer, der hver for sig eller i samspil ved deres
tilstedeværelse øger risikoen for Parkinsons sygdom
Start 2006, planlægningsmøder
Stop 2010 for dataindsamling
Design:
Populationsbaseret case-kontrol-undersøgelse
Registerkoblingsundersøgelse
Interviewundersøgelse
PASIDA
Registerkoblings-studiet
Landspatientregistret (LPR)
Det Centrale Personregister (CPR)
Lægemiddeldatabasen
ATP-registret
Det interviewbaserede case-kontrol studie
Interview og gennemgang af medicinsk journal
DNA fra spytprøver
PASIDA
Hvilke patienter har vi inkluderet i studiet:
37 869 cpr-numre fra LPR: personer, som mindst 1 gang er
registreret med en Parkinson-diagnose 1977-2006
23 644 heraf var registreret med en parkinson-hoveddiagnose
ved udskrivning
For at reducere forekomsten af et mix af forhåndenværende cases
og nye cases, ekskluderede vi 6269 patienter, hvis diagnose forekom
i registret i 1977-85
Inkl. få andre eksklusioner ender vi op med 17 233 patienter i registerkoblingsundersøgelsen
PASIDA
Kontroller fra populationen:
For hver valgbar patient udvalgte vi 5 tilfældige personer i CPR-registret
Kontrolpersonerne var matched individuelt med patienterne på fødselsår
og køn
Kontrolpersonerne skulle være i live den dag deres matchede patient fik
sin første Parkinson-udskrivningsdiagnose
Kontrolpersonerne måtte ikke være registreret i LPR med en Parkinsondiagnose op til den dato, hvor den tilknyttede patient fik sin diagnose
86 142 kontrolpersoner er inkluderet i undersøgelsen
PASIDA
Hvor mange blandt patienterne har ideopatisk Parkinsons sygdom?
Med tilladelse fra 10 neurologiske afdelingers chefer fik vi tilladelse til at
læse de neurologiske journaler vedr. patienter, som på de pågældende
afdelinger fik en Parkinson-udskrivningsdiagnose fra1996 og frem til 2009
Vi modtog kopi af journal for 1293 patienter fra Odense, Bispebjerg,
Glostrup, Esbjerg, Næstved og Århus i første omgang
Oplysninger vedr. symptomer, forløb, behandling, respons på behandling
og behandlende læges diagnose blev samlet
Herud fra blev det vurderet hvad patienten fejlede
82% heraf havde ideopatisk Parkinsons sygdom
PASIDA
Metode:
Sammen oplærte Liselotte Himmerslev og Lene Wermuth
studerende i at læse journalerne og udhente relevante
oplysninger efter et fastlagt skema
Hvis journallæserne var i tvivl, afgjorde Liselotte og Lene
diagnosen
PASIDA
Vi hjemhentede patientjournaler i op til 3 omgange
Ålborg, Holstebro, Vejle og Sønderborg
I 2. og 3. omgang hentede vi 1154 journaler på patienter, som var
Interviewet eller hvor interview var planlagt
I 2. og 3. omgang interviewede vi ikke patienter, som angav at de havde
været mistænkt for IPD, men at dette var afvist
I denne gruppe (1154) 89.7% ideopatisk Parkinsons sygdom
PASIDA publikationer til dato
registerdelen
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Rugbjerg K, Ritz B, Korbo L, Martinussen N, Olsen JH. Risk of Parkinson’s disease after
hospital contact for head injury: population based case–control study. Br Med J 2008;
337:2494.
Rugbjerg K, Friis S, Ritz B, Schernhammer, Korbo L, Olsen JH. Autoimmune disease and
risk for Parkinson disease: a population-based case–control study. Neurology 2009;
73:1462–8.
Ritz B, Rhodes SL, Qian L, Schernhammer E, Olsen JH, Friis S. L-type calcium channel
blockers and Parkinson disease in Denmark. Ann Neurol 2010; 67:600–6.
Rod NH, Hansen J, Schernhammer E, Ritz B. Major life-events and risk of Parkinson
disease. Mov Disord 2010; 25:1639–45.
Ritz B, Manthripragada AD, Qian L, Schernhammer E, Wermuth L, Olsen JH, Friis S.
Statin use and Parkinson’s disease in Denmark. Mov Disord 2010; 25:1210–6.
Kenborg L, Lassen CF, Ritz B, Schernhammer ES, Hansen J, Gatto NM, Olsen JH. Outdoor
work and risk for Parkinson’s disease: a population-based case–control study. Occup
Environ Med 2010 [Epub ahead of print].
Rugbjerg K, Friis S, Jørgensen TL, Ritz B, Korbo L, Olsen JH. Risk for Parkinson’s disease
among patients with osteoarthritis: a Danish cohort study. Mov Disord 2010; 25:2355–
60.
Manthripragada AD, Schernhammer E, Qiu J, Friis S, Wermuth L, Olsen JH, Ritz B. Nonsteroidal Anti-inflammatory Drug use and the risk of Parkinson’s Disease.
Neuroepidemiology 2011; 36: 155-61.
Schernhammer E, Hansen J, Rugbjerg K, Wermuth L, Ritz B. Diabetes and the risk of
developing Parkinson’s Disease in Denmark. Diabetes Care 2011; 34: 1102-8.
Inspiration: data fra journal og registre
LPR
>1977: alle indlæggelser
ATP
>1964: erhverv
>1995: al medicin, dvs både for IPD og andre sygdomme
(NSAID, statin, Ca2+blok mm)
LMDB
adresser
Fødselssted
Familie med pd
fødsel
CPR
Erhverv uden tidsangivelse
Dato (selvrapp.)
1. symptom(er)
præklinisk fase
Objektive symptomer, behandling samt parakliniske
res.
manifest IPD
hospitalskontakt
journal
PASIDA
Andre delundersøgelser er under udarbejdelse på registerdata
Fx en undersøgelse af Ko-morbiditet og polypharmaci og sammenhæng
med prognose af Parkinson sygdom
..en undersøgelse af Helicobacter Pylori infektion og risikoen for udvikling
af Parkinsons sygdom
Andre undersøgelser igen er planlagt: undersøgelse af sammenhæng
mellem påvirkninger på arbejdsmarkedet og risikoen for udvikling
af Parkinsons sygdom
Og, der er muligheder for meget mere (skal dog finansieres fra nye
bevillinger)
PASIDA
Interviewundersøgelsen
Patienter og kontrolpersoner er hentet fra registerdelen
Patienter er registreret med en Parkinson-udskrivningsdiagnose efter 1995
Patienterne skulle være i live den dato, vi sendte brev til afdelingerne vedr.
journalerne og vi skulle have deres kontaktoplysninger
Det drejede sig om i alt 4975 patienter
Vi endte med at centrere undersøgelsen på 10 af 15 neurologiske afdelinger i
henhold til vores mål: 1800 interviews på patienter med ideopatisk Parkinsons
sygdom
PASIDA
Interviewundersøgelsen
362/3508 patienter afgik ved døden, før vi kunne kontakte dem
156/3508 patienter havde forskerbeskyttelse og kunne ikke kontaktes
115/3508 var for syge til at de kunne interviewes/udfylde spørgeskema
110/3508 havde ikke valide kontaktoplysninger
Med få andre eksklusioner endte vi op med 2583 patienter
420/2583 ønskede ikke at deltage
77/2583 deltog ikke af ukendte årsager
Med dette frafald endte vi op med 2086 personer, som deltog i interview eller
udfyldte et spørgeskema (17%)
Blandt disse havde 1828/2086= 87.6% ideopatisk Parkinsons sygdom
PASIDA
Interviewundersøgelsen
Kontrolpersoner og interview:
Vi valgte tilfældigt blandt de 5 matchende kontroller, indtil en kontrol sagde ja til at
deltage
For 123 patienters vedkommende måtte vi vælge ekstra kontroller fra CPR/LPR
1910 kontroller deltog i interview i alt
PASIDA
Vi sendte et invitationsbrev
Vi indhentede informeret samtykke til et telefoninterview (eller udfyldelse af
et spørgeskema)
Separat indhentede vi tilladelse til at undersøge DNA i en spytprøve
Interview af patienter tog ca. en time
Interview af kontrolpersoner tog ca. 45 min
Deltagelse blandt udvalgte patienter: 81%
Deltagelse blandt kontrolpersoner: 54%
Inspiration: data fra interview
Ko-morbiditet (hovedtraume, inflammatoriske sygdomme, psykiske lidelser og
disses behandling)
Levevis: fysisk aktivitet, BMI, alkohol, solvaner, koffein, fødsler, søvn
boligform
vandforsyning
Ophører med rygning:
pakkeår? Afstand til første
symptomer?
Begynder at ryge
Fødselssted
Børnearbejde
v. landbrug
arv
Valg af
uddannelse
fødsel
ungdom
arbejdsliv
arbejdsliv
præklinisk fase
manifest IPD
hospitalskontakt
Styrke og svagheder i PASIDA
Registerkoblingsmulighederne og samarbejdet med afdelinger og patienter
Har sat os i stand til at gennemføre et endog meget stort studie
Samtidig skal vi ikke overvurdere vores viden fra registrene mht risikofaktorer, der
har været tilstede tidligt i livet hos disse i dag lidt ældre personer
Vi har ikke inkluderet personer, som ikke har en hospitalskontakt med en primær
parkinson diagnose ved udskrivning
Men, vi har mulighed for at undersøge til en vis grad, hvor meget evt. bias i
registerdelen influerer på de resultater vi måtte komme frem til
PASIDA
Diverse delundersøgelser er under udarbejdelse på interviewdata
Fx undersøgelse af rygning, kaffe, alkohol, fysisk aktivitet og solvaner mm
Andre undersøgelser er planlagt: undersøgelse af sammenhæng
mellem påvirkninger på arbejdsmarkedet og risikoen for udvikling
af Parkinsons sygdom
PASIDA
Sidst, men ikke mindst:
92% af såvel de interviewede patienter som de interviewede kontrolpersoner har
afleveret en spytprøve, hvorfra DNA er ekstraheret i en del af spytprøven indtil
videre
Der er planlagt diverse:
Undersøgelse af dopamin-metabolisme, oxidativt stress, inflammation,
detoksifikation af stoffer i miljøet og medicinske præparater samt vitamin D
metabolisme