Transcript Morten Østergaard Sørensen (DUF)

1
Forbandet ungdom?
13.01.2015 – Groupcare
Indhold
• Kort om mig
• Hvad laver DUF
• Er ungdommen forbandet?
• Venstres Ungdom – En udvikling der blev vendt
• Hvad kan foreningerne gøre?
• Hvad gør DUF?
• DUF vil gerne bruges
3
Kort om mig
• Morten Østergaard Sørensen
• Politisk konsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
• 27 år
• Cand.Merc.Sol (pr. 30/1 forhåbentlig)
• Speciale om ledelse og organisationsudvikling i frivillige organisationer
• Foreningserfaring
• Venstres Ungdom: Næstformand 2009 – 2011
• Venstres Ungdom: Sekretariatsleder 2012 – 2014
• Barndommen blev brugt i idrætsforeninger
4
Hvad laver DUF
•
Vi skal tilbage til begyndelsen…
5
6
Hvad laver DUF - fortsat
•
Udlodder tipsmidler
• Service- og interesseorganisation for 70
medlemsorganisationer
7
Er ungdommen forbandet?
Politisk interesse
• 62 procent af de unge angav i 2008, at de interesserede sig for politik,
hvilket er en stigning på næsten 27 procent siden 1990.
Politisk vidende
• Danske unge er sammen med finske unge de der ved mest om
demokratiet. De har bare ikke så stor selvtillid – her ligger DK midt i
feltet.
Politisk aktive
• Antallet af unge, som er medlem af en politisk ungdomsorganisation, er
steget med 51 procent siden 2004.
• Det samlede medlemstal i pol.ung er steget med 4.299 siden 1994 til
11.999 i 2013. (0,86 pct til 1,24 pct. 16-29-årige 1994-2013)
• 72 procent 16-25-årige har i 2013 deltaget i en politisk aktivitet.
• Unge har i dag et politisk og samfundsmæssigt engagement, der af
forskere sammenlignes med '68-generationen.
8
Er ungdommen forbandet? - fortsat
Unge er politisk interessede – og det mere end ‘68’erne
70
60
50
40
30
20
10
0
1990
1999
Politik er vigtigt
2008
Interesse for politik
Kilde: Lars Torpe ”Unges politiske deltagelse”, redegørelse til Valgretskommissionen. Tal fra ESS 2008
10
Forskning: Hvorfor er stærke
identiteter og fællesskaber vigtige?
• Foreninger er en vigtig arena for at skabe social integration  Befolkningsgrupper mødes på tværs af
økonomi og social status
• Muligheden for at identificere sig ved andre deltagere er centralt
• Det er nært forbundet med unges motivation for at indgå i det sociale fællesskab, at de har en følelse
af samhørighed med især andre jævnaldrende. Foreningerne kan tilbyde et socialt fællesskab med
andre unge, på et tidspunkt i deres liv, hvor de måske er mest identitetssøgende og står overfor
mange af de første store personlige og identitetsgivende valg.
• Det er centralt for mange unge, at foreningernes sociale fællesskab kan give plads til et frirum i den
forstand, at unge kan få lov at være på afstand af voksenlivets krav.
• Foreningerne kan være et pusterum for lærings- og udviklingskravene.
Trygfonden:
• Identitet, tilhørsforhold og identifikation med en gruppe skaber en magtfuld sammenhæng og
forudsætningen for tillid til andre og andres tillid til én. Har man modsat ikke et tilhørsforhold eller
identifikation med nogen – falder en af de væsentlige forudsætninger ud af denne kæde
• Det er i mødet med andre, at vor identitet skabes. Selvet formes gennem social aktivitet i en gruppe.
At mennesker taler sammen bidrager til at udvikle identiteten. Set som ressource understreges
betydningen af tilhørsforhold – kulturelle forhold(traditioner, normer og værdier), - netværk og –
hvordan man indgår i den sociale struktur.
Forskning: Hvad ved vi om unges
engagement?
DUF:
• Tidens optagethed af den enkeltes eget livsværk har udfordret
ansvarsfølelsen for helheden, for samfundet i bredere forstand.
• Unge er nok engagerede, men de er det ikke ift. samfundet som helhed.
• Unge har holdningsmæssigt et engagement overfor omverdenen, men i
praksis udtrykkes engagement og ansvaret kun i egne små enheder.
•
Samfundsengagementet og deltagelsen er formet efter ”what’s in it for
me” (–and my crew)” frem for ”what’s in it for us”. Det er et
enhedsengagement, hvor ansvarstagen for det der ligger ud over din og
min enhed – vores samfund – ligger fjernt. Det er en alvorlig udfordring
for bevarelsen af samfundsfællesskabet, hvis ikke unges
samfundsengagement styrkes.
Venstres Ungdom – En udvikling der blev vendt
13
Udvikling fra året
År
Medlemstal
2005
2.401
19%
2006
1.755
-37%
2007
1.669
-5%
2008
1.344
-24%
2009
1.724
22%
2010
2.003
14%
2011
2.177
8%
2012
2.303
5%
2013
2.530
9%
før
14
Hvad kan foreningerne gøre?
•
En strategisk tilgang til at få flere medlemmer
•
En revitalisering af selve foreningsmodellen
15
Hvad kan foreningerne gøre?
En strategisk tilgang til at få flere medlemmer
•
Find frem til kernen af organisationen. Find organisationens ”hvorfor”
•
Man må godt sige at man vil have flere medlemmer
•
Det er okay at man gerne vil have noget ud af at engagere sig i en forening
•
Sænk dørtærsklen til jeres forening
•
Udnyt eksisterende medlemmers netværk
•
Vær opmærksom på at børn og unge udvikler sig løbende, og derfor efterspørger
skiftende udfordringer
•
De bedste idéer er ikke nødvendigvis nye – Søg inspiration
16
Hvad kan foreningerne gøre?
En revitalisering af selve foreningsmodellen
•
Brænd jeres trofæer!
•
Lad de unge komme til. Ens succes som formand skal ikke måles på hvor
godt ens forening kører mens man er formand, men hvor godt den kører
to år efter man er stoppet som formand
•
En ny verden, et nyt sprog
•
Nye fællesskaber
•
Vær bedre til at omfavne og forankre projekter indenfor eksisterende
organisationer
17
Hvad gør DUF?
• Vi gennemfører en stor undersøgelse blandt unge og vores foreninger for at
afdække hvad foreninger skal gøre, for at ruste sig til fremtiden
• Vi vil meget gerne have inputs hertil! Hvad kan være interessant at få
afdækket?
18
DUF vil gerne bruges!
Kontakt os endelig, hvis I:
•
Har inputs til hvordan vi styrker arbejde med demokrati, unge og
foreninger
•
Efterlyser ekspertviden om demokrati, unge og foreninger
•
Vil have et oplæg omkring demokrati, unge og foreninger
Læs mere:
• www.duf.dk
Kontakt:
• Morten Østergaard Sørensen - Tlf.: 60 20 14 10. E-mail: [email protected]
19