Transcript Hindsgavl d. 8. okt. 2009

Kreativitet i uddannelsessystemet og kreative læringsmiljøer
Ved: Lene Tanggaard, Cand. Psych., Ph.d., Professor
ved Institut for Kommunikation, Aalborg
Universitet, [email protected]
Kreativitet skal læres! (Tanggaard, 2008)
Hvad er kreativitet?
• Den mytologiske og den moderne opfattelse af ’enerkreativiteten’
• Den psykologiske forståelse: Kreativitet er primært en
intellektuel bedrift. Kreativitet angår det at forestille sig
noget nyt, tænke kritisk, varierende og overraskende.
Forskelle imellem intelligens og kreativitet
(efter Copley, 2008, p. 26).
Psykologisk domæne
Intelligens
Kreativitet
Funktion
Tilegne sig faktuel viden, perfektionere det allerede
Udvikle nye måder, ændre det kendte, producere noget
Evner
kendte
nyt.
Forestille sig
Færdigheder
Genkalde
Finde/lokalisere problemer
Tænkeprocesser
Problemløsning.
Divergent tænkning
Konvergent tænkning
Kritisk tænkning
God til at huske
Opfinde
Genkalde det kendte
Sammenstille adskilte domæner
Genkende det kendte
Adskille noget
Gentage et sæt af procedurer på nyt problem
Nyhedsværdi
Logik
Det overraskende
Præcision
Variation
Eftertragtede dyder
Hastighed
Nyere forståelser
• Nyere socialt orienterede kreativitetsteorier
(Csikszentmihalyi, 1996), og antropologiske forståelser af
kreativitet (Hastrup, 2007) og (Ingold & Hallam, 2007)
forstår kreativitet som fortsættelse og transformation af
det eksisterende, og som en ofte kollektiv bestræbelse delt
blandt flere mennesker.
• Det er ikke nok, at noget er nyt, anderledes,
ukonventionelt, skørt eller foretagsomt.
En definition
• Kreativitet som den sociale omsættelse af gode ideer
• Innovation som den økonomiske omsættelse af kreativitet
(Tanggaard, 2008).
Ny bog:Tanggaard & Brinkmann (2009, red.)
Konsekvenser for uddannelse/pædagogik af
kreativitetsbegreber
• I en individualistisk optik vil man sandsynligvis kunne nøjes
med at ´rekruttere´ individuelle talenter, og så håbe på, at
de vil blomstre af sig selv.
• I en mere kollektiv forståelse vil man være optaget af at
opbygge systemer og organisationer, der underbygger
tilblivelsen og ikke mindst realiseringen af nye ideer.
Mit bud (Tanggaard, 2009)
• Hvis man er sammen med andre mennesker, der er
kreative, og hvis man oplever deres måde at stille
spørgsmålstegn ved de etablerede sandheder, og hvis man
lader sig smitte af deres evne til at tænke anderledes eller
forsøg på hele tiden at modificere en given praksis, så er
kreativitet noget, man kan lære.
Et eksempel
• Det er kontakten, at se hvordan de arbejder, hvordan de
tænker, hvordan de handler. (Ikke den specifikke viden,
spørger intervieweren?). Overhovedet ikke. Det handler
om at lære en måde at tænke på. Tror jeg. I hvert fald ikke
den specifikke viden…der var altid personer omkring ham,
som vidste mere. Det var ikke det. Det var en
arbejdsmetode, hvor man virkelig fik gjort tingene
(Zuckerman, 1977, p. 122 i bogen ”Scientific Elite”, min
oversættelse).
Lindström (2009) om kreativitetsfremmende undervisning
• Elevernes arbejde strækker sig over længere tid og tager centrale
temaer op inden for et kundskabsområde, eksempelvis kunst,
håndværk, design. Pædagogisk forskning viser, at eleverne der får lov
at gå i dybden med få materialer og ideer, når længere med
udtryksformer og kreativitet end de, som hele tiden skal skifte
emne, materiale og opgave.
Fortsat
• Undervisningen betoner både proces og produkt, så eleverne aktivt
opmuntres til at eksperimentere, udforske, ændre og forsøge nye
ting.
• Kreativitet befordres af, at man kan se nye vinkler på et kendt
materiale og se nye muligheder, og dette sker bedst i et miljø, hvor
man belønner risikovillighed og samtidigt forsøger at dæmpe de
mulige negative reaktioner på nye ideer.
Fortsat
• Undervisningen forbinder fremstilling (produktion) med iagttagelse og
refleksion eller man kunne sige teori og praksis.
• Undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan vurdere såvel eget
som andres arbejde og for at få indsatsen bedømt af en lærer. Feedback vil præcisere de mål, som eleverne skal gå efter og de opøves
desuden i at vurdere andres arbejde.
Konklusion – hvad er der brug for?
•
1) På den ene side må det fremhæves, at ”det nye” må
vokse ud af en grundig fordybelse i eller kendskab til det
gamle. Jo mere man har kendskab til en given tradition, og
jo bedre adgang man har til at iagttage de dygtigstes
omgang med et givent materiale og indhold, desto bedre
muligheder har man for at sige noget nyt.
Fortsat
• 2) På den anden side må man også ”fuske” med sit eget.
Dette er læren fra empiriske kreativitetsstudier i den
anden ende af uddannelsessystemet: I Tanggaard (2008)
anvender jeg casen om Søren, en elektrikerlærling, som et
eksempel på en innovativ lærling, der bruger rigtig meget af
sin uddannelses- arbejds- og fritidsliv på at fuske med sine
egne design ideer. Det er dette ”fuskeri”, dette fri arbejde
uden for mesterens øje, der kan være afsættet til nye og
selvbevidste ideer.
Fortsat
• 3) Man kan yderligere understrege, at kreativitet vil
befordres af en vis modstand fra det materiale, man
arbejder med. Det vil sige en form for produktiv modstand,
hvor materialet ”svarer igen”.
Mesterkokken René Redzepi (DSB, Ud & Se, juni 2009,
16-28).
• Mens isstormen føg udenfor hytten, sneg fornemmelsen af
Grønlands storslåede og menneskefattige natur sig ind på
ham. Han strakte tankerne til resten af Skandinaviens
enorme landmasse med dens befolkning på sølle 25
millioner. Nomas gæster skulle mærke Nordens unikke
uberørthed. De skulle føle tid og sted – det gik op for mig,
at vi måtte udnytte årstiderne bedre, så maden smagte af,
hvad den var. Så man kun kunne få dette måltid nu og her.
Det blev kimen.