Transcript LDNordisco

Nordiscokonferencen november 2010
Aalborg Universitet
Lotte Dam, lektor i spansk




Resultater fra projekt ved navn Komplekse identiteter på en
international arbejdsplads
Komplekse identiteter på en international arbejdsplads er et
delprojekt af Talking Culture (AAU), del af et treårigt
forskningsprojekt ved navn Kulturel intelligens som strategisk
ressource (CBS og AAU)
casebaseret (forskellige danske virksomheder og
organisationer hvor der finder tværkulturelle møder sted)
Hvordan man taler om og oplever kultur blandt
medarbejdere og ledelsen.




Deltagere: Pablo Cristoffanini, Óscar García og Lotte
Dam (AAU)
Virksomhed: Bupa (sundheds- og rejseforsikringer), har
filialer i Skandinavien (Kbh.), USA og Latinamerika.
Oprindeligt IHI (DK), men opkøbt af Bupa (britisk ejet),
hovedsæde: Kbh., ansatte fra mange forskellige lande
Semistrukturerede interviews med otte medarbejdere
fra Bupa der alle har spansk som modersmål, bopæl i
København
Kvalitativ undersøgelse.


Vise hvordan kulturel identitet konstrueres hos
en udvalgt gruppe medarbejdere
Eksempler fra den diskursive praksis om
kultur og identitet hos denne gruppe, sådan
som diskursen kommer til udtryk i vores
interviews

Interviews. Analyse med henblik på at
afdække konstruktion af identitet. Vi forestiller
os at den fælles situation kan afdække ligheder







Diskursteori og diskurspsykologi
Identitet er ikke fastlagt, men forhandles i
diskurs
Den postmoderne tankegang / globalisering
Kultur og identitet er relationelt: man er noget i
kraft af at nogle andre er anderledes
Subjektspositionering (af sig selv / af andre)
Interpellationsbegrebet (Althusser)
Fx Laclau & Mouffe, Potter & Wetherell,
Gergen, Davies & Harré
Andres positionering af et subjekt: interpellation


I1 (Spanien): Todos los días. Desde que en el aeropuerto te preguntan cómo se dice
feliz navidad y te dejan cantar una canción de navidad hasta tener que justificar en
hacienda cuando llegué que no quería pagar impuestos a la iglesia. (...) Y luego el
hecho de que la gente todavía tenga la tendencia a tratarte de una manera diferente
porque eres español. [Hver dag. Lige fra at man i lufthavnen bliver spurgt hvordan
man siger glædelig jul og de får en til at synge en julesang, til at jeg da jeg kom
hertil skulle retfærdiggøre over for skat at jeg ikke ville betale kirkeskat. (…) Og så
det at folk stadig har den tendens at de behandler en anderledes fordi man er
spanier.]
I2 (Spanien): (…) luchas un poco contra eso. ”¿Podrá un extranjero saber realmente
lo mismo que sabe un danés?” [(…) du kæmper lidt imod det. ”Kan en udlænding
virkelig det samme som en dansker?”]
Subjektets egen positionering


I3 (Colombia/USA): Cada vez que yo viajo a los Estados Unidos, yo llego a mi
mundo, me siento identificada –en cuanto a mi mundo... medio latino. Colombia
sigue siendo parte de mí y yo me identifico como una hispanoamericana en
Estados Unidos. [Hver gang jeg rejser til USA, kommer jeg til min verden, jeg
identificerer mig – med min verden… halvt latinsk. Colombia er fortsat en del af
mig, og jeg identificerer mig som en latinamerikaner i USA.]
I3: Yo creo que lo danés se me ve cuando hago cosas o tal vez cuando digo cosas,
en cuanto por ejemplo a veces choco de nuevo con mi familia en cosas de, yo que
sé, de los impuestos... y a mí esto es una cosa de esta sociedad que es increíble uno saber que (...) se queda uno sin trabajo usted tiene donde caer (...) y todo este
tipo de cosas. En cambio ellos son un poco más conservadores y creen más en el
capitalismo. (...) Parte de mis valores han cambiado muchísimo desde que he
estado aquí. [Jeg tror at man kan mærke det danske på mig når jeg gør nogle ting
eller måske siger nogle ting, fx støder jeg gang på gang imod min familie
vedrørende ting om, hvad ved jeg, skat… og for mig er den del af det her samfund
noget som er utroligt – at man ved at (…) mister man sit arbejder, så har man noget
at falde tilbage på (…) og den slags. De er derimod lidt mere konservative og tror
mere på kapitalismen (…) En del af mine værdier har ændret sig rigtig meget efter
jeg kom hertil.]


I1: A los otros (los españoles) los meto en el grupo latino, en España no lo haría. En España la cultura
latina es muy definida. La cultura de barrio latina eso es...pero aquí nos metemos en el mismo
grupo. [De andre (spanierne) placerer jeg i den latinske gruppe, i Spanien ville jeg ikke gøre det. I
Spanien er den latinske kultur meget defineret. Kulturen i det latinske kvarter det er det … men her
placerer vi os i den samme gruppe.]
I4 (Argentina): Mi amigo, el del restaurante (...) Se fue a Barcelona, era un catalán que se volvió a
Barcelona, pero el tipo decía “en el mundo, Europa, en Europa, España, en España, Cataluña, en
Cataluña, Barcelona, en Barcelona, mi barrio y en mi barrio, mi calle”, es decir, eso de la identidad es
una cosa que si bien él lo decía con mucha simpleza, es una pirámide bastante clara. Si yo estoy en
Argentina, no tengo por qué ponerme a pensar en mi condición de latinoamericano. Yo pienso en mi
condición rosarina y de hincha de Rosario Central por ejemplo. Pero cuando yo me salgo de ese
ámbito y me vengo a Dinamarca obviamente que para mí todo toma otra dimensión y entonces
Latinoamérica empieza a ser una referencia concreta de mi identidad. Todo depende de la posición
en la que uno esté.’ [Min ven, ham fra restauranten (...) Han tog til Barcelona, han var en katalaner
som vendte tilbage til Barcelona, men han sagde: “i verden, Europa, i Europa, Spanien, i Spanien,
Katalonien, i Katalonien, Barcelona, i Barcelona, mit kvarter, og i mit kvarter, min gade”, dvs. det
med identitet er noget som selv om han udtrykte det meget simpelt, så er et en meget præcis
pyramide. Når jeg er i Argentina, er der ingen grund til at jeg begynder at tænke på min status som
latinamerikaner. Så tænker jeg fx på min status som rosariner og som fan af Rosario Central. Men
når jeg tager bort fra det sted og kommer til Danmark, så tager det hele tydeligvis en anden drejning
for mig, og så begynder Latinamerika at blive en konkret reference for min identitet. Det hele
afhænger af hvor man befinder sig.


I1: Yo prohibiría el PPD mañana, a Pia Kjærsgaard la metería en la cárcel
50 años. [Jeg ville forbyde DF i morgen, og Pia Kjærsgaard ville jeg smide
i fængsel i 50 år.]
I5: Si conozco a alguien que vota al PPD, yo respeto a esta persona. Pero
otras mujeres u hombres latinos se quedan muy nerviosos si escuchan
que algún danés vota al Partido Popular Danés. [Hvis jeg kender nogen
der stemmer på DF, respekterer jeg denne person. Men andre latinske
kvinder eller mænd bliver meget urolige hvis de hører at en dansker
stemmer på DF.]



Analysen af eksemplerne støtter op om hypotesen om
at konstruktion af identitet sker diskursivt og således
ikke er fastlagt på forhånd (forbehold: kvalitativ
analyse)
selv grupper man i nogle sammenhænge identificerer
sig i forhold til, kan man i andre sammenhænge
identificere sig med.
Det er den konkrete kontekst der afgør hvilken
identitet der aktiveres i en given diskurs.
Althusser, L. (1971). Lenin and Philosophy and other essays. London: NLB.
Dam, L. (2010). Cultura y construcción de identidades en un mundo globalizado. I Sociedad y
Discurso nr. 17, 2010.
Cristoffanini, P. & L. Dam (2009). Representaciones y discursos sobre la cultura y la identidad en
una diáspora laboral hispánica. Paper præsenteret på X World Congress of Semiotics, A
Coruña, 21.-26. september 2009.
Dam, L. & Ó. García (to appear). La competencia intercultural en un lugar de trabajo
internacional. Un enfoque cognitivo-pragmático. Bidrag til antologi af udvalgte papers
fra Symposium of Pragmatics and Intercultural Communication, London, juni 2009.
Davies, B. & R. Harré (1990). Positioning: the Discursive Production of Selves. In Journal for
the Theory of Social Behaviour, 20:1, 43-63.
Gergen, K.J. (1991). The Saturated Self: Dilemmas of Identity in Contemporary Life. Nueva York:
Basic Books.
Laclau, E. (1990). New Reflections on the Revolution of Our Time. London: Verso.
Potter, J. & Wetherell, M., 1987. Discourse and social psychology: Beyond attitudes and
behaviour. London: Sage.
Wetherell, M. & J. Maybin (1996). “The distributed self: A social constructionist perspective”.
I R. Stevens (ed.) Understanding the Self. London: The Open University, 219-279.
Wetherell, M. (1998). Positioning and interpretative repertoires. Conversation analysis and
post-structuralism in dialogue. I Discourse & Society, 9(3), 387-412.