Transcript Indeklima for ATV LBG

ATV vintermøde Indeklima
Vingstedcentret 7. marts 2011
Indeklima standard og
perspektiver for indeklimaområdet
Lars Gunnarsen
Statens Byggeforskningsinstitut
Definitioner
WHO har defineret sundhed således:
Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og
socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener.
Indeklimaet er i denne sammenhæng defineret som:
Alle de væsentlige bygningsrelaterede påvirkninger, der har betydning
for sundhed i bred forstand blandt brugerne af en bygning.
Introduktion
 Prisen for indeklima
10-20.000 kr/m2. Halvdelen af alle investeringer
475.200.000 m2 opvarmet bygningsareal
Nybyggeri 4.400.000 m2 gennemsnit per år
Produktion 55 . 109 kr, Vedligehold 54 . 109 kr
 Klimaskærmen
Volumen/overflade: 0.5 m. Mange mikroklimaer
 Ventilation
0.5-5 h-1. 0.3 – 3 l/s m2 etageareal
 Indtagsandele (en person)
Et æble
En cigaret (rygeren)
Luftforurening fra et stearinlys
Luftforurening fra bil på gaden
Luftforurening fra kraftværk
80%
30%
0.01%
0.00000001%
10 -14
Voksent menneske i siddende aktivitet
(1,2 met)
Udåndingsluft:
O2: 15,3 %
CO2: 3,6%
H2O: 6,2%
Indeluft
O2: 20,85 %
CO2: 0,035%
H2O: 1,3%
(Volumen)
(volumen)
Forbrug:
Produktion:
CO2: 17 l/h
H2O: 0,07 kg/h
Indeluft: 375 l/h
(10,8 kg/døgn)
O2: 20,6 l/h
Sensibel varme: 100 W
Lars Gunnarsen
Gener, symptomer og sygdomme
Gener, symptomer og sygdomme
Dårligt indeklima kan give bestemte gener og symptomer.
Smitte med infektionssygdomme kan i nogen grad forebygges ved
effektiv ventilation og gode pladsforhold.
Faktorer i indeklimaet, påvirker forløbet af astma og allergi, men vi ved
kun lidt om indeklimaets betydning for erhvervelse af sygdommene.
Der er 4 eksponeringer i indemiljøet der kan føre til kræft, nemlig radon,
tobaksrøg og andre forbrændingsprodukter samt formaldehyd.
Hjertekarsygdomme kan udvikles som følge af passiv rygning og høje
partikelniveauer. Støj og måske utilstrækkelige lysforhold kan give stress,
der også vil kunne føre til hjertekarsygsomme.
Produktiviteten er lav i et dårligt indeklima
Gener inden for sidste 14 dage - hjemme
(Sundheds og sygelighedsundersøgelsen 2000, SIF)
Hudirritation fra af varmt vand
Infralyd eller lavfrekvent lyd
Stød fra statisk elektricitet
Dårligt drikkevand
Støj fra erhvervsvirksomhed
Boligen er for mørk
Rystelser i boligen
Støj fra installationer
Lugt eller indelukket luft
Træk
Temperaturer for høje eller lave
Støj fra trafikken
Fodkulde
Støj fra naboer
0
5
10
15
20
Generet (%)
25
30
Gener inden for sidste 14 dage - på arbejde
Brauer og Mikkelsen, 2002
Støj udefra
Fodkulde
Blænding
Lav temperatur
Ubehagelig lugt
Høj temperatur
Dårlig belysning
Statisk elektricitet
Trang plads
Træk
Støj fra andre lokaler
Støv/snavs
Skiftende temperatur
Tobaksrøg
Indelukket luft
Tør luft
Støj i lokalet
0
5
10
15
20
Generet (%)
25
30
Symptomer inden for sidste 14 dage - Hjemme
Brauer og Mikkelsen, 2002
Åndenød
Hæshed
Pibende vejrtrækning
Koncentrationsbesvær
Svælgirritation
Blussende ansigt
Øjenirritation
Hoste
Næseirrittation
Hovedpine
Træthed
Tæt/løbende næse
Tør hud
0
5
10
15
20
25
Generet (%)
30
35
40
Symptomer inden for sidste 14 dage - på arbejde
Brauer og Mikkelsen, 2002
Åndenød
Hæshed
Pibende vejrtrækning
Koncentrationsbesvær
Svælgirritation
Blussende ansigt
Øjenirritation
Hoste
Næseirrittation
Hovedpine
Træthed
Tæt/løbende næse
Tør hud
0
5
10
15
20
25
Generet (%)
30
35
40
Eksponeringer i indeklimaet
50
45
Utilfredse (%)
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0
5
10
15
20
25
30
Ventilation (l/s pers)
35
40
Hår
Pollen
Husstøvmide faeces
Katteallergen
Bakterier
Svampesporer
Vejslid
Brændeovne
Bakteriesporer
Stegeos
Oksidationsprocesser
Varme overflader med støv
Udstødning fra dieselbiler
Tobaksrøg
Udstødning fra benzinbiler
Virus
Gasblus
0,0001 0,001
Ångstrøm
0,01
0,1
1
10
Partikelstørrelse (µm)
100
1000
millimeter
Eksponeringer i indeklimaet
Eksponeringen for partikler, radon, formaldehyd, kvælstofdioksid og
benzen inden døre bør reduceres.
Utilstrækkelig viden om en række kemiske forbindelser herunder
phthalater og PCB'er.
Partikelforureningen er alvorlig ude og inde
Fugt, skimmel og mider
1.
Valbjørn og Kousgård i 1983
Hovedpine og slimhindegener
hjemme og på arbejde. SBI
rapport 175. 1986
2.
Valbjørn og Eriksen i 1998
Bygningskonstruktioners risiko
for fugtskader. By og Byg
Resultater 12. 2001
3.
Gunnarsen i 1999
18% af danskere over 15 år
rapporterede, at de havde
fugt- eller mugpletter hjemme
20-22% af undersøgte
boliger vurderedes at have
længerevarende fugtskader
eller skimmelvækst.
(15% kontorer, 51% skoler)
13%-17% af boligerne
havde skimmelsvampevækst
Besvarelser fra 81 firmaer om
16253 undersøgelser
22% af lejlighedernes beboere 13% af lejlighederne fik målt
rapporterede, at de havde
Fugt, ventilation skimmelsvampe fugtskjolder eller mugpletter
og husstøvmider By og Byg
hjemme.Tallet blev bekræftet
Resultater 9. 2001
ved inspektionen.
4.
18% af danskere over 15 år
Keiding og Gunnarsen i 2000 rapporterede, at de havde
Miljøpåvirkninger i boligen.
Statens institut for
Folkesundhed. 2003
Spørgeskemaer til ca. 2000
danskere over 15 år
fugtskjolder eller mugpletter
hjemme.
(18% fugtskader indenfor 5 år)
skimmelsvampevækst på
synlige overflader
170 Besvarelser og 87 besøg
36% af fugtskaderne var
ikke afhjulpet!
Spørgeskemaer til ca. 3800
danskere over 15 år
Risiko for eksponering
0
Ingen
1
Svag
2
Middel
3
Stor
Lugt af mug
Ingen
Ringe
Nogen
Kraftig
Synlig vækst
0 m2
< 0,25 m2
0,25-3 m2
>3m
Skjult vækst
< 0,5 m2
1-3 m2
3-10 m2
< 10 m2
Vækst i tilstødende rum
-
-
-
Vækst i
indblæsningsanlæg
-
-
-
Meget støv
-
-
-
-
Samlet
-
-
-
-
Bygningsassocieret funga
• Kun et lille antal skimmelsvampearter er i stand til at gro
på et specifikt byggemateriale
• En given kombination af materiale og fugt vil selektere til
fordel for nogle få arter.
• Hvilke skimmelsvampe der findes kan give en ide om
hvor fugtigt der har været
Mider på madrasser (mider/m2)
Husstøvmider
70
60
50
40
30
20
10
0
0
2
4
6
Absolut Fugtighed (g/kg)
8
10
Adfærd
Hvor ofte har du tørret tøj i boligen i løbet af de sidste
14 dage?
Dagligt
En gang imellem
Ikke de sidste 14 dage
35
40
45
Relativ fugtighed (% RH)
50
Risikooplevelse
Svar på spørgsmålet: Er De urolig for, at nogle af følgende
forhold i eller omkring deres bolig kan skade deres helbred?
Kemiske stoffer fra materialer
Ja, meget urolig
Ja, lidt urolig
Støj
Skimmelsvampe
Radon
Fugt
Elektromagnetiske felter
Træk eller kulde
Kemiske stoffer i rengøringsmidler
Jordforurening
Husstøvmider
Forurening fra industri
Andres tobaksrøg
Luftforurening fra trafik
0
5
10
15
20
Andel af alle der har svaret (%)
25
30
Svar vedrørende arbejdspladsen
Luftforurening fra arbejdsprocesser
Ja, meget urolig
Ja, lidt urolig
Andres tobaksrøg
Støj
0
5
10
15
20
25
30
Andel af alle der har svaret (%)
Svar vedrørende mad og drikkevand
Forurenet drikkevand
Bakterier
Ja, meget urolig
Ja, lidt urolig
Pesticidrester eller andre kemikalier
Konserveringsmidler eller farvestoffer
0
10
20
30
40
50
Andel af alle der har svaret (%)
60
70
Gode adfærdsregulerende råd
Luft ud morgen og aften - og når der er særlige behov
Gør rigtigt rent
Hovedrengøring forbedrer indeklimaet
Anskaf en emhætte med afkast til det fri, brug den og vedligehold den
Tag bad bag lukket dør, tør op efter dig og luft grundigt ud efter badet
Tør ikke tøj i opholdsrum
Få udbedret vandskader omgående
Udeluftventiler bør være åbne i hvert fald om sommeren
Husk at nye vinduer bør forsynes med udeluftventiler
Brug ikke malervarer til udendørs brug på indvendige overflader
Vælg indeklimamærkede byggevarer
Brug ikke flytbare ovne og kaminer uden aftræk
Hold dit soverum varmt når du ikke er der
Sæt ikke møbler direkte op ad kolde ydervægge
Andel af svarpersoner der angav at de udlufter
mindst dagligt eller rengør gulve mindst ugentligt
Udlufter
Støvsuger eller vasker gulve
År 2000
%
91
89
År 2007
%
76
84
Andel af svarpersoner der angav at de er urolige for tobaksrøg, fugt eller rengøringsmidler eller finder dem problematiske
År 2000
%
Tobaksrøg
Fugt
Rengøringsmidler
20
12
14
År 2007
%
68
48
16
Dansk standard
DSF 3033
1. udgave
Godkendt:2010-xx-xx
rev. 6, 2010-01-22 clean version
Klassifikation af indeklimaets kvalitet i boliger, skoler,
daginstitutioner og kontorer
Classification of the quality of the indoor climate in residential houses, schools,
childrens' day-care centres and offices
Boliger
Skoler og
børneinstitutioner
Kontorer
Ventilationsrate
(l/s m2)
(l/s m2)
CO2
Intet krav
- Skoler (l/s m2)
- Børnehaver (l/s m2)
- Vuggestuer (l/s m2)
(ppm)
Termiske forhold
Som for boliger
Kontorbygninger < 600m2
Som for boliger
Radon
 Tætte vinduesrammer
 Vinduer med dobbelt glas
 Luftvarme uden andre
varmegivere
 Solafskærmning ved store
solbeskinnede vinduer
 Rumbaseret justerbar termostat
 Varmekilder under alle høje
vinduer
(Bq/m3)
(Bq/m3)
(Bq/m3)
Formaldehyd
(mg/m3)
(mg/m3)
(mg/m3)
Partikler
 Emhætte over komfur
 Brændeovn i opholdsrum
Ved forurenet udeluft:
Aktiv tilførsel af filtreret udeluft
Inficeret areal
Ved forurenet udeluft:
Aktiv tilførsel af filtreret udeluft
Inficeret areal
Ved forurenet udeluft:
Aktiv tilførsel af filtreret udeluft
Inficeret areal
Skimmelsvamp
Dagslys og belysning
 Glasareal /gulvareal
 Rudernes lystransmittans
Akustik
Intet krav
(ppm)
Kontorbygninger > 600m2
 Operativ temperatur (ºC)
Sommer/Vinter
 Lufthastighed (m/s)
Sommer/Vinter
 Glasareal /gulvareal eller
Som skoler og børneinstitutioner
dagslysfaktor
 Solafskærmning
 Rudernes lystransmittans
 Flimmer
 Individuelle justeringsmuligheder
Efterklangstid (s)
Cellekontor, 1 person
- Klasselokaler
Efterklangstid (s)
- Børneinstitutioner
Storrumskontor,
Absorptionsareal