Transcript Lisbeth Marchers muskeltest

Teorier om muskeltonus og psyke,
samt måling af muskeltonus
v/ Psykomotorikpædagog, cand. psych., ph.d.
Jan Ivanouw
Københavns Universitet,
Sundhedsvidenskabelige fakultet og
Center for Ledelse
Generelt om
Muskeltonus og psyke
Muskeltonus og psyke
• En gammel tanke at muskeltonus kan fortælle om
den psykologiske tilstand hos et menneske
• Muskelspænding som udtryk for stresstilstand og
behandlinger for spændinger er kendt i alle
mulige kulturer
• Muskelslapheder er derimod ikke alment erkendt,
om end de findes i sproget f.eks. som ´en slap fyr’
• At lade hænderne falde slapt ned og give op er
dog også en alment kendt reaktion
Muskeltonus og psyke
• Teori og forskning i muskeltonus og psyke:
• Gode ideer kan blive til teorier
– Der er mange teorier inden for området
• Teorier skal afprøves i forskning
– Der er meget mere beskeden forskning
Muskeltonus og psyke
• Basisteori
– Mange undersøgelser af muskelfysiologi
– Mange undersøgelser af neurofysiologi
– Få undersøgelser af muskeltonus og psyke
• Behandlingsundersøgelser
– Mange undersøgelser, f.eks.
• Relaxation therapy
• Dance therapy
Muskeltonus og psyke
• Skelnen mellem psykologiske aktuelle
tilstande og varige psykologiske egenskaber
• Aktuelt kan man være mere eller mindre
stresset, mere eller mindre koncentreret,
mere eller mindre optaget af noget
• Mere varige er f.eks. personlighedsegenskaber
som generel robusthed eller sårbarhed
• På engelsk kaldet ’state’ versus ’trait’
Muskeltonus og psyke
• Hvis muskeltonus kan afspejle psykologiske
forhold, skal der også være forskellige forhold
der kan afspejle aktuelle forhold i modsætning
til varige egenskaber (state versus trait)
• På området er der foretaget undersøgelser af
state, men ikke meget af trait
• Empiriske undersøgelser focuserer typisk på
hypertoni (spænding), men ignorerer hypotoni
Muskeltest
Muskeltest
• Forskellige måder at vurdere muskeltonus
– Fysiologiske målemetoder
• ElektroMyoGrafi (EMG)
– Palpationsmetoder (mærke med fingrene)
– Observation af holdning
– Observation af bevægelse
– Observation af reaktion på palpation
Muskeltest
• Nogle forslag til muskeltest:
– Mongini et al. (palpation af hoved og nakke)
– Lillemor Johnsen (palpation)
– Bunkan (palpation og observation)
– Sundsvold (palpation og observation)
– Lisbeth Marcher (palpation, reaktion på palpation)
Valg af muskeltest
• Krav til muskeltest:
1. Den skal sige noget vigtigt om personen og
behandlingsmulighederne (validitet)
2. Den skal kunne undersøge muskeltonus på
en pålidelig og præcis måde (reliabilitet)
Muskeltest
• Hvorfor palpationsteste muskeltonus?
1. Udvikle en følsomhed i hænderne som kan
beskrives med præcise ord
2. Muskler med forskellig tonus skal behandles
forskelligt
3. Mønstre af tonus kan sige noget om
personens egenskaber
4. Mønstre af tonus kan bruges til at lægge
behandlingsplan
Lisbeth Marchers muskeltest
• Oprindelig beskrevet i 1977
• Udviklet på baggrund af Lillemor Johnsens test
• Anvendt af i undervisningen på
psykomotorikuddannelsen
• Anvendt i enkelte forskningsprojekter
• Litteratur: Ivanouw (2010a)
Lisbeth Marchers muskeltest
•
•
•
•
Skelnen mellem:
Hårdhedsgrad, konsistens
Muskelsvar
”Liv” og andre reaktioner i musklen
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hårdhed, konsistens
• Den umiddelbare hårdhed og
muskelkonsistens som mærkes ved palpation
• Det fysiologiske grundlag tænkes at være
fysisk muskelbrug og træningstilstand
Lisbeth Marchers muskeltest:
Muskelsvar
• Ved palpationen ser man væk fra konsistensen
når man registrerer muskelsvar
• Man kan f.eks. godt registrere et hypotont
muskelsvar fra en muskel med hård konsistens
• Muskelsvaret antages i højere grad at afspejle
psykologiske forhold end hårdhed og konsistens
• Muskelsvaret afspejler relativt længerevarende
psykologiske tilstande (i modsætning til aktivitet i
muskulaturen)
Lisbeth Marchers muskeltest
Oversigt over de 9 muskelsvar:
Hyperton og Hypoton muskulatur
normal - funktionel
Hyperton A1 og Hypoton B1 - førfunktionel
Hyperton A2 og Hypoton B2 - førfunktionel
Hyperton A3 og Hypoton B3 - ufunktionel
Hyperton A4 og Hypoton B4 - ufunktionel
Lisbeth Marchers muskeltest:
Normalt funktionelt muskelsvar
• Musklen føles elastisk uden at skubbe imod
hånden.
• Man kan komme helt ind i musklen (den
blokerer ikke).
• Den følges med hånden ud i samme
hastighed, når man slipper, uden at skubbe
imod.
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hyperton førfunktionel A1
• Testeren kommer et stykke ind.
• På det sidste stykke er musklen sejere langsommere at komme ind i.
• Den skubber hurtigere ud fra dette sidste
(nederste) stykke (evt. hele vejen ud, hvis den er
nede i nærheden af en A2 muskel).
• Men testeren kan komme helt ind i musklen.
• Det sidste stykke kaldes ressourcestykket p.g.a.
dets betydning i behandling.
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hyperton førfunktionel A1
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hyperton førfunktionel A2
• Når testeren er kommet et stykke ind, stopper musklen hende,
men hvis hun bliver ved med at holde hånden der uden at presse
(eller også gå ud og gå ind igen), kan hun efter et stykke tid komme
længere ind (gå tæt ind til stregen - det sted hvor musklen blokerer
– men ikke helt ind på).
• Den skubber som regel ud mod hånden helt fra starten
(overfladen).
• En hypertoni A2, der er længere nede mod A3 har ressourcestykke
liggende højere (mere superficielt) og den er sej helt fra starten.
• Hvis testeren går hårdt på en hypertoni A2, flytter ressourcestykket
sig mere op (superficielt). Forudsat at musklen ikke er sprød
• Hvis testeren så presser og bliver ved, kan hypertonien slippe helt.
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hyperton førfunktionel A2
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hyperton ufunktionel A3
• Testeren kommer til stregen og ikke længere,
musklen lukker.
• Der sker ikke noget selvom hun bliver der og
holder eller går ind igen.
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hyperton ufunktionel A3
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hyperton ufunktionel A4
• Musklen stopper testerens hånd helt ude
(superficielt).
• Den føles som en knogle eller et bræt.
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hyperton ufunktionel A4
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hypoton førfunktionel B1
• Testeren kan komme helt ind i musklen.
• Musklen er sådan at testerens hånd ligesom
kommer lidt hurtigere ind på det første (mest
superficielle) stykke, og på vej ud igen er musklen
langsommere om at komme med på dette (det
mest superficielle) stykke.
• Der er elasticitet i musklen hele vejen, også mest
superficielt.
• Hvis det er en hypotoni, der er ned mod B2, så er
den hurtigere at gå ind i og musklen følger
langsommere med ud hele vejen.
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hypoton førfunktionel B1
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hypoton førfunktionel B2
• Der er ikke elasticitet i det første (mest
superficielle) stykke.
• Man kan behandle lige før (superficielt for) det
sted hvor elasticiteten forsvinder. Så kan
musklen ændre sig og blive elastisk lidt mere
superficielt.
• Så kan det føles som at musklen kommer
længere ud, bliver mere fyldig i hånden
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hypoton førfunktionel B2
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hypoton ufunktionel B3
• Der er mindre elasticitet end B2
• Der sker ikke noget umiddelbart når man
prøver at behandle, musklen kommer ikke
med ud.
• Det ændres ikke ved gentagne forsøg eller ved
at holde grebet
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hypoton ufunktionel B3
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hypoton ufunktionel B4
• Føles som at røre ved flødeskum (ikke engang
så fast som gele)
• Ingen elasticitet
• Musklen kommer slet ikke med ud
Lisbeth Marchers muskeltest:
Hypoton ufunktionel B4
Lisbeth Marchers muskeltest:
“Liv” i musklen – aktivitet
• Ud over at mærke musklens hårdhed,
konsistens og muskelsvar, kan man i nogle
tilfælde mærke forskellige slags aktivitet i
muskulaturen under palpation
• Disse reaktionen tænkes at svare til kortvarige
psykologiske tilstande
• Aktiviteten tænkes at svare til fysiologisk EMGaktivitet
Lisbeth Marchers muskeltest:
“Liv” i musklen – aktivitet:
“Prikkende liv”
• En fornemmelse i testerens fingre af prikkende liv
• en generel fornemmelse hos testeren af: “hov,
her er muligheder for at der kan ske noget hvis
jeg bliver her”
• eller af: “uha, lad mig komme væk før der sker
noget”.
• Hvis man bliver (holder grebet), kan der komme
en af de følgende reaktioner
Lisbeth Marchers muskeltest:
“Liv” i musklen – aktivitet:
Pulseren i musklen
• Musklen går ud og ind, spænder op og
spænder af i en rytme, mens man holder på
den
• Rytmen kan være i takt med personens
åndedræt, men behøver ikke at være det
Lisbeth Marchers muskeltest:
“Liv” i musklen – aktivitet:
Ambivalent reaktion (ja/nej-svar)
• 1. gang man mærker den stopper den, som en
A2
• 2. gang man mærker den, stopper den måske
højere oppe
• og så måske 3. gang stopper den længere
nede igen
Lisbeth Marchers muskeltest:
“Liv” i musklen – aktivitet:
Ambivalent reaktion (ja/nej-svar)
Lisbeth Marchers muskeltest:
“Liv” i musklen – aktivitet:
Nej-svar
• Musklen spænder op imod hånden (hyperton nej-reaktion)
• Det kan ske mens man holder på den eller den kan have ændret sig
fra 1. til 2. gang man rører ved den.
• Hvis det er en hypoton, trækker den sig i stedet mere tilbage
• Mærkes, når man har hånden inde ved det sted, hvor stoppet i
musklen (hyperton) eller elasticiteten forsvinder (hypoton).
• Nej-svar kan komme mens man holder på musklen, men kan også
komme næsten før man har rørt ved musklen.
• Det føles som om klienten aktivt og bevidst skubber hånden væk,
men ofte er reaktionen ikke klienten bevidst.
Lisbeth Marchers muskeltest:
“Liv” i musklen – aktivitet:
Nej-svar
Lisbeth Marchers muskeltest:
“Liv” i musklen – aktivitet:
Tendens til nej-svar
• Som et nej-svar, men det kommer
langsommere
• Der er en glidende overgang mellem dette
svar og så det ambivalente ja/nej-svar.
Lisbeth Marchers muskeltest:
Situationspræget muskeltonus
Situationsspænding
• Uoverensstemmelse mellem muskelsvar og “liv” i musklen
• Er musklen hård og blokerer som en A3, men alligevel giver
testeren en fornemmelse af prikkende “liv”, og personen
desuden giver andre svar (åndedrætsændring, uro, andre
muskler begynder at vise tegn på “liv”), som er almindelige ved
behandling af A1- eller A2-muskulatur, så betegnes den ikke som
en A3, men som en situationsspænding
• Erfaringsmæssigt forekommer sådanne muskeltonusændringer i
forbindelse med aktuelle stress-situationer for personen og
muskulaturen vil mærkes som en A2 (eller sjældnere A1), når
den stressende situation er overstået
Lisbeth Marchers muskeltest:
Situationspræget muskeltonus
Situationshypotoni
• Er musklen blød og ikke kommer med ud, som en
B3, men alligevel føles levende og der kommer
andre svar fra personen (åndedrætsændring, uro,
andre muskler viser tegn på “liv”, musklen føles
øm), så betegnes den ikke som en B3, men som
en situationshypotoni
• Ved ophør af den stressbetonede situation vil
musklen kunne komme til at føles som en B2 eller
sjældnere B1).
Lisbeth Marchers muskeltest:
Sprød spænding
• En A3 hvor man har fornemmelsen af:
• 1. Den kunne finde på at slippe - forsvinde lige
pludselig - en fornemmelse som at holde på
en æggeskal: hård, men kan knække.
• 2. Der føles ikke liv i den.
Teori og forskning vedrørende
muskeltonus og psyke
Palpationstest versus EMG
• Mange undersøgelser sætter helt forenklet
lighedstegn mellem EMG og muskeltonus
• EMG viser aktivitet i muskler, f.eks. når man
bevæger sig
• Pilotstudier viser at EMG svarer til testerens
oplevelse af aktivitet i muskulaturen, specielt
pulseren, altså aktuelle tilstand (state)
• Muskelsvar er derimod stabile over tid og
afspejler varige egenskaber (trait)
EMG-gradient og koncentration
EMG-gradient og følelsesintensitet
Differentieret EMG i muskelgrupper
Forsøg med EMG og palpation
• Samtidig registrering af EMG og palpation af
henholdsvis førfunktionel (A2) og ufunktionel
(A4) muskelgruppe viser:
– Der er ikke EMG-aktivitet i nogle af musklerne ved
start i hvile
– Efter at have behandlet muskulaturen et stykke tid
oplever testeren ”liv” i muskulaturen ved A2-,
men ikke ved A4-muskulaturen
– Samtidig med at testeren oplever ”liv” registreres
EMG fra muskulaturen
– Litteratur: Ivanouw (1992)
Hypoteser om muskeltonus og psyke 1
• Psykoanalytisk teori:
– Hypertoni svarer til fortrængningsmekanismen
• Wilhelm Reich: Muskelpanser
– Hypotoni svarer til det fortrængte indhold
• Lillemor Johnsen
Hypoteser om muskeltonus og psyke 2
• Handleteori:
– Pulseren i muskulaturen svarer til aktuel
koncentration om en opgave
– Situationspræget muskulatur svarer til aktuelle
igangværende projekter
– Hypertoni svarer til længerevarende uafsluttede
projekter
– Hypotoni svarer til vigtige opgivede projekter som
ikke er gennemlevet
Hypoteser om muskeltonus og psyke 3
• Behandling af muskulaturen:
• Muskler med førfunktionelle muskelsvar er
modtagelige for behandling
• Muskler med ufunktionelle muskelsvar er ikke
modtagelige for behandling
• Ændringer i personens psykologiske tilstand
kan give ændringer i muskeltonusbilledet,
herunder ændring af ufunktionelle muskelsvar
Muskeltonus og psykologiske afvigelser
• Hypoteser om sammenhænge:
– Hypertoni er udpræget hos overkontrollerende
patienter
– Hypotoni er udpræget hos underkontrollerede, jegsvage patienter, herunder borderline og psykotiske
• Empiri fra psykiatriske patienter
– Jo højere grad af psykopatologi, jo mere afvigende
(ufunktionelle) muskelsvar, både hyper- og hypotone
– Litteratur: En række undersøgelser af Marit Sundsvold
Muskeltonus og psykologiske afvigelser
• 53 personer med suicidalforsøg:
• Mange meget hypertone og hypotone muskler
• Ptt med overvægt at hypotonier havde
signifikant flere gennemførte selvmord
• Ptt med overvægt at hypotonier havde
signifikant højere cortisolniveau
• Almen viden: Cortisol er forbundet med fasen
med opgivelse og lammelse efter stress
• Litteratur: Gyllensten (1997)
Hypoteser om tonusmønstre
• Der findes en række teorier om hvorledes
afvigende muskeltonus i bestemte muskler har
sammenhæng med bestemte psykologiske
problemer
• Udviklingshypotesen kæder bestemte
muskelgrupper og problemer i bestemte
psykologiske udviklingsfaser sammen
• Funktionshypotesen kæder psykologiske
problemer sammen med de muskelgrupper
der indgår i de problematiske handlinger
Udviklingshypotesen
• Særligt formuleret af Lillemor Johnsen
– Hypoteserne bygger på de psykodynamisk
beskrevne udviklingsfaser
– Der er ikke foretaget empiriske undersøgelser af
hypoteserne
Funktionshypotesen
• Der er en række forskellige udgaver af
hypotesen
– Der er forskning som viser sammenhænge mellem
visse muskelgrupper og visse psykologiske
problemer
Differentieret EMG-aktivitet
• Under et forsøg med samtaleterapi foretages
løbende registrering af EMG fra biceps og fra
inderlårsmuskler
– Under samtale om emner med underliggende
aggressive temaer er der EMG-aktivitet i biceps,
men ikke inderlår
– Under samtale om emner med underliggende
sexuelle temaer er der EMG-aktivitet i inderlår,
men ikke biceps
– Litteratur: Malmo (1975)
Behandling efter muskeltest
Behandlingsprincipper 1
• Det generelle mønster af muskelsvar i
kroppens muskler kan henvise til klientens
generelle psykologiske struktur:
– Grad af eventuel psykopatologi
– Grad af kontrol og stresstolerance
• Denne viden kan bruges som baggrund for
valg af pædagogiske og behandlingsmæssige
interventioner
Behandlingsprincipper 2
• Muskelsvarene i de enkelte muskelgrupper
kan anvendes ved valg af behandlingsgreb
– Der kan anvendes forskellige greb ved forskellige
grader af hyper- og hypotone muskelsvar
– Der kan anvendes forskellige greb til henholdsvis
at hæmme eller fremme at klienten bringes i
kontakt med psykologiske problemstillinger og
følelsesmæssige oplevelser
Muskeltest 1
Muskeltest 2
Fremtidsperspektiver 1
• Mere forskning er ønskelig
– Basisforskning om muskeltonus og psyke
– Forskning i videreudvikling af muskeltest
• De anvendte registreringskategorier og reliabilitet af
resulterende skala
• Værdien af testen til at forudsige klientens egenskaber og
prognose (validitet af testen)
• Inddragelse af observationsdata sammen med palpation
– Forskning i forskellige undervisnings- og
behandlingsmetoder ud fra teorierne om muskeltonus
og psyke
Fremtidsperspektiver 2
• Uddannelse i muskeltest
– Fortsat uddannelse af psykomotorikere i at kunne
foretage og anvende muskeltest
– Løbende videreudvikling af undervisningsmetoder
i uddannelsen af muskeltestning
– Videreudvikling af anvendelse af muskeltest til
planlægning af psykomotoriske interventioner
– Løbende inddragelse af forskningsresultater i
undervisningen
Litteratur
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Bunkan, B. et al. (2003). Palpation of Skeletal Muscles: A Psychometric
Evaluation of the Muscular Items of the Comprehensive Body Examination.
Journal of Musculoskeletal Pain, 11(1), 21-30.
Gyllensten AL, et al. (1997) Psychomotor functioning in suicide attempters. An
explorative study using the Resource Oriented Body Examination of Bunkan.
Nordic Journal of Psychiatry, 51,193-200.
Ivanouw, J. (1992). Kroppen og det ubevidste - nogle aspekter af
forholdet mellem muskeltonus og psyke. Psyke og Logos, 99-113
Ivanouw, J. (2010a). Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi.
København: Eget forlag.
Ivanouw, J. (2010b). Betragtninger over muskeltonusforhold under
handleforløb. København: Eget forlag
Johnsen, L. (1975) Integrert respirationsterapi. Oslo: Universitetsforlaget.
Malmo, R.B. (1975) On emotions, needs and our archaic brain. New York: Holt
Mongini F (2004) Muscle tenderness in different headache types and
its relation to anxiety and depression. Pain, 112, 58–63.
Webside
• www.muskeltonuspsyke.dk
– Her ligger ovennævnte litteratur af Ivanouw,
forskellige kursusmaterialer og denne
PowerPointpræsentation