Transcript Dagtilbuddet set i Drengeperspektiv

Hvordan ser dagtilbuddet ud i et
drengeperspektiv
Udviklingsprojekt i Børnehuset Nattergalen
Støttet af BUPLs udviklingsfond
Hvorfor

Jeg har været sammen med Theodor og
Johannes i julen de er 3 og 5 år, for det
første skulle vi købe julegaver til dem, det
var noget af en kunst, halvdelen af
legetøjet kendte jeg ikke, men det fik mig
også til at reflektere over, hvordan ser
Nattegalen ud i et drengeperspektiv, har
vi overhovedet et indblik i hvad der
interesserer drengene?
Baggrund

Drenge der ikke trives i dagtilbud.

Overrepræsentation af indstillinger til ppr

13 ud af 14 børn i vores specialtilbud er drenge.

Drenge bliver ofte mødt at en irettesættende
tone og vælger pædagogernes fællesskab fra
Formål

Vi vil styrke drengenes muligheder for at
udvikle og gøre brug af deres
kompetencer mest muligt gennem
tilkobling og deltagelse i fællesskaber i
daginstitutionen

Produktmål (kommer senere)
Arbejdsmetoder

Indhente og formidle viden

Udarbejdelse af læringsguides

Workshops hvor man får lov til at bruge
kroppen og være med
Børneperspektiv

Vi har lavet et nedslag på drengene for
bedre at finde balancen i huset, og for at
udvikle vores arbejde med inklusion i
forhold til drengene
Drengeperspektiv + Pigeperspektiv
= Børneperspektiv

Drenge støjer

En gentagelse, som går igennem meget af det vi har læst.
Charlotte Paludan har lavet nogle felt studier hvor hun
beskriver at for at opnå en god dialog med pædagogerne skal
drengene have en respektabel krop, dvs. ”Den respektable
krop er en krop, som er beskæftiget i et roligt tempo med et
afdæmpet lydniveau.”
 Især når man arbejder med tosprogede børn, er der en fare
for, at man møder børnene og især drengene i en såkaldt
undervisningstone jvf ( Charlotte Paludan), i stedet for en reel
dialog så man på kroppen mærker at man er en der bliver
lyttet til og har noget at byde ind med i fællesskabet..

Dialog og forståelse af et
drengeperspektiv
Den norske forsker Liv Gjems spørger;
 Hvor tit gennemfører vi samtaler,
der får børnene til at reflektere over
og formulere deres svar.
 Drenge har nogle livlige fantasier og
Spiderman kan lige pludselig
komme op på ryggen af den ko man
så på bondegården

Viden og kompetence
Vi har samlet kendt viden og arbejdet
med at udvikle det i praksis.
 Dvs. vi har arbejdet med at udvikle vores
kompetence
 Et af nøgleordene i projektet har været
børnenes deltagerbetingelser
(forudsætninger)

Produktmål
Udarbejde konkret pædagogisk materiale og pædagogiske guider
om drengeperspektivet i arbejdet med at forberede drenges
sociale og sproglige kompetencer i dagtilbud
 Udarbejde pædagogiske guider for praksis og indretning, der kan
fremmes inklusion af især drengene i specialgrupper i
fællesskaberne i daginstitutionen (sekundær og tertiær
forebyggelse)
 Udvikle og beskrive en team- og netværksmodel, der kan sikre
udviklingsorienteret videndelingspraksis på tværs af
stuegrupper og institutioner.
 Etablere en netbaseret formidling af praksisfortællinger, viden
og dialog for både målgruppen og andre interesserede, der
kan bidrage til at facilitere tværgående samarbejde

Læringsguides
www.denup.dk
7 læringsguides
Udvikling af brugen af iPad’s mm
Digitalisering er er ikke et tilvalg men en
samfundsmæssig forudsætning.
 Vi har i løbet af forløbet været heldige at
få 10 ipads
 En sammensmeltning af dette projekt og
det andet projekt vi har deltaget vida+,
har vi udviklet personalets brug af i
hjælpemidler.

Organisation
Alt fast personale på mail
 Vi øver os i at kommunikere gennem mail
 Vi har udviklet vores teams
 Den daglige relation er vigtig ”Hands On”
 Vi har ændret vores mødestrukturer men
det skal stadig udvikles

Umiddelbar effekt

Først og fremmest handler det om at
bruge drengeprojektet til at tænke
drengeperspektivet ind i alle de strategier,
vi arbejder med i dagtilbuddet:
inklusionsarbejdet, skolestart, sprog osv.
For drenges hjerner udvikler sig på
væsentlige felter lidt anderledes end
pigernes, og det skal vi huske og kunne
indarbejde f.eks. i sprogarbejdet.
Man kan ikke outsource drengene

Det ansvar for alle i dagtilbuddet og ikke
kun tre tilfældige mænd der er ansat.

Og vi skal sikre at vores specialbørn kan
spejle sig med børn fra resten af huset.
Ligestilling og læreplaner
Får både drenge og piger mulighed for at opleve sig som værdifulde
deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab eller
afgrænses deltagelsesformer ud fra forestillinger knyttet til køn?
 Inddrages og opmuntres drenge og piger i lige høj grad til at være
aktive og deltage i fællesskabet på varierende måder eller sætter
kønnet normer for måderne, hvorpå henholdsvis drenge og piger kan
deltage?
 Hvordan udfordrer, opfordrer, støtter og anerkender vi både drenge og
piger til at udvise sproglig kreativitet?

Giver vi både drenge og piger gode muligheder for at opleve glæde ved
at bevæge sig?

Hvad laver vi, når vi er i naturen? Udfordrer vi både pigernes og
drengenes nysgerrighed og videbegær?
 Med hvilke kulturelle tilbud kan vi give både drenge og piger et
nuanceret billede af, hvem de selv er og kan være, uden at kønnet
sætter begrænsninger og henviser dem til dualistisk ordnede
positioneringer?

Tak til BUPL
Følgegruppen
 Personalet i Nattergalen, herunder både
koordinationsgruppen og det øvrige
personale
 Og tak til alle dem der deltager i workshops
med mv.
 Idrætsinstitutionen i Køge
 Lise Steffensen, Mette Steiner
 Axel Nielsen fra Sejlerhuset
 Vores projekt konsulent Henrik Haubroe
 Biblioteket

Rapport udkommer
Til august