Transcript Eva Søndergaard: På vandring med og i familieterapien de sidste 25 år.

Det eksperimenterende
rum/Fortiden i fremtiden
Jubilæumsårsmøde i Stok/Kbh.
2008
På vandring med og i familieterapien de sidste ca. 30 år. En
selvoplevet rejseberetning.
Workshop ved psykolog Eva Søndergaard
[email protected]
Tlf.40 63 10 58
[email protected]
1
Tilbageskuende, som at væve mange
tråde sammen
Se på fortiden i nutiden og dermed også
tænke ind i den endnu ikke indtrufne og
ukendte fremtid.
 Tilbageskue, med den vægt det får at
fortælle om fortiden i bagklogskabens
ulideligt klare lys ( Kurt Thorsen..)
 Som at samle tabte masker op i et
strikketøj, samle op til nutiden.

[email protected]
2
Lige nu…










Mentalisering
Narrativ tilgang
Systemisk
Socialkonstrutionistisk
Psykoeducativ
Afskaffe terapibegrebet og dialogen?
”Bare” en væren sammen i sproget
Sproglig udforskning uden opdeling i
klient/terapeut
Nysgerrighed/ undren
Biologismen i psykiatrien..
[email protected]
3
Rejsens start
På psykologistudiet, Århus, i 1973 var ”
Den samfundsskabte virkelighed” Berger
og Luckman på pensum. Det var første
møde med socialkonstruktivismen, en
øjenåbner af rang. Søren Willert og
Bendicte Madsen var øjenåbnerne.
 Så kom Foucault , Marx, Engels,
psykoanalysekritikken næsten før vi
mødte psykoanalysen.

[email protected]
4
Studietiden….
Goffman, Laing og antipsykiatrien.
 Familien som den skizofrenogene faktor (især
moderen)
 Oprør fra kvinderne mod mandsdominans og
kvindeundertrykkelse (eks….)
 Familieterapien med Satir, Minuchin, Haley
konkret møde via Rådgivningscenter praktik og
Hellige…Familieterapi! Andægtighed afløses af
ydmyghed og realistisk tale fra en dygtig
”gammel” terapeut. ”Nu kommer den kedelige
familie..” rystende!

[email protected]
5
Bateson

Den biologiske tilgang til forståelse af
skizofreni udfordres (i en årrække) af
Bateson m.fl.’s ”Towards a Theory of
Schizofrenia” 1956. Nu bliver en
behandlingsform også den sproglige
kommunikative! Bølgeskvulpene når med
nogen forsinkelse de danske strande.
[email protected]
6
Studietiden…
Identificering af og opgør med
objektivering, klientgørelse og
fremmedgørelse (Joachim Israel)
 ”En studerende: jeg vil hellere være
rengøringskone end lakaj for
kapitalismens udbytning som
terapeut/psykolog. Det er jo nærmest
prostitution”

[email protected]
7
Studietiden…
Ekstra praktik hos praktiserende læger
 Dænget til med kurser og supervision os
7 i forsøgsprojektet
 Norsk psykolog(L. Braaten) lærer os
tavshedens magt. Brug af stilhed og pauser
 Sissel Reichelt og Astrid Johnsen kommer
for at lære os familieterapi

[email protected]
8
Studietiden..

Netværksterapi var endnu ikke opfundet
eller sat i system.
[email protected]
9
Studietiden…
Bekæmpelse af den institutionelle psykiatri!
 Afsted på studierejser til Italien, Arezzo, Napoli
for at studere det nye fænomen Distriktspsykiatri
i sin vorden
 Oplevede patienter med til konferencer om sig
selv, stående, rokkende uden dialog…
 For en kamp for ”humanisering” for både mænd
og kvinder. Det blev temaet i mit speciale ”Magt
og afmagt.Overvejelser over sammenhængen
mellem sygdom, sundhed og behandling, specielt i
relation til kvinder” 1980. Mod
kønspolarisering…

[email protected]
10
Studietiden…


Min 3.dels og afsluttende opgave var et
forsøg på at få psykologiens forskellige
discipliner til at hænge sammen.
”Livshistorier. Brug af livshistorisk perspektiv
i terapi…(?)” Jeg introducerede det
narrative, som det ikke hed dengang!
I tråd med fortælletraditionen fra mit
landbomiljø i en fjern afkrog af Danmark (
måske kendt gennem forfatteren Knud
Sørensens skriverier om Mors)
[email protected]
11
Første job 1981
Projekt Helhed i psykiatrisk behandling
 Forsøg i LSV klubben(Sind), Psykiatrisk
Hospital og Psykologisk Institut, Århus
Universitet (udveksling m. Dikemark i
Oslo)
 Kan det betale sig at støtte skizofrene
svingdørspatienter??
 Synet i psykiatrien symboliseret ved den
kvindelige psykiaters strømpeben!

[email protected]
12
Strømpebenet..
Patienten : Det går meget bedre. Jeg er begyndt at passe mine studier”
Psykiater: ingen reaktion (kigger på sine ben)
Patient: Jeg har fået min cykel igen og jeg er begyndt at cykle på
universitetet…
Psykiater: ingen reaktion( kigger på sine ben)
Patient: Jeg har også spist med de andre på kollegiet..
Psykiater: ingen reaktion (kigger på sin vippende fod)
Patient: Jeg sad osse en aften og tænkte på at begå selvmord
Psykiater: sætter sig op i stol, øjenkontakt, tager sin kuglepen, skriver
og spørger detaljeret ud…..
Jeg var med for at etablere sammenhæng i behandlingen…oplevede
symptomforstærkning!
Vigtigt om diagnosen stadig passer med symptomerne..?
[email protected]
13
Galebevægelsen

De ”gale” som samarbejdspartnere og
interesseorganisation
[email protected]
14
Udskrivning til lejlighed hvor
køkkenet på 7.år ikke fungerer….

”Kom snart igen…”
[email protected]
15
Velkomstgrupper/ netværk
Startede Social færdighedstræningsgruppe
 Kognitiv terapi
 Med til at starte ”Lille skole for voksne”
 Kontaktpersonsording efter udskrivning
 Integration i LSV klubben eller andet
relevant efter den udskrevnes behov.
 Fokus på støtte og nærmeste udviklingszone
 Katrinebjergcentret etableres…

[email protected]
16
1983 PPR (Skolepsykologisk
Rådgivning/ Børnerådgivningen)
Fra tertiær til primær og sekundær forebyggelse
Familieterapi
Testning
Konsultationer for skoler og daginstitutioner- undgå
at blive syst!emets forlængede arm! Tage barnets
perspektiv
 Systemisk tænkning kommer på programmet! Intro
ved praktikant som skriver speciale om det! Kortet er
ikke landskabet! (Lene Steppinge)
 Jørn Nielsen og Bente Madsen introducerer
systemisk tænkning i Psykoterapeutisk Forum i Jylland




[email protected]
17
Psykoterapeutisk Forum i Jylland
senere STOK!
Masser af initiativer
 Introducerer på fornemste vis konstant
nytænkning indenfor familieterapi,
sorgbehandling, hypnoterapi, Ericsonian, tregenerationsperspektiv i familieterapi ved den
ungarsk amerikanske Borsomeny-Nash,m.m.
et sandt vækstforum, osse med studieture
(Vores Ole N. som primus motor!)
 Et dejligt forum at være en del af!

[email protected]
18
Dalgården



I efteruddannelse mens
dagbehandlingsafdelingerne starter op.
Marianne Egelund (før Mielche) tager på
studietur til Malborough Institute i London.
Inspireres af Alan Cooklin s model udviklet i
samarbejde med Minuchin.
Hvordan arbejde med familier der verbalt er
enige med terapeuter om tiltag og
ændringsbehov, men i praksis ikke kan
omsætte det til handling trods aftaler?
[email protected]
19






”Dalgården” som banebrydende
nyskaber i dansk sammenhæng
Familiedagbehandlings afdelingerne spreder deres
ideer til hele landet.
Peter Friese og Marianne Egelund skriver ”Herre i
eget hus”, senere om netværksarbejde
Og dem hyrede jeg senere til at lave uddannelse
til mine familieværksteder
Dalgården sejrer sig ihjel, Århus Kommune
stopper henvisninger, laver egne afdelinger.
Dalgården ruller tilbage til ”kun” at være
døgnbehandling
Succes er ikke en garanti for bestandighed
[email protected]
20
Familieværkstederne i Region Nord
1989 - 1991
Malborough modellen implementeres i
Familieværket i Randers
 Og i ”Familiegården” i Nørhald
 (senere bliver disse tiltag ”usynlige” så da
famileklasser kommer op omkring 2000
tror mange det er helt nyt, men det var i
gang i slutningen af 1980’rne)

[email protected]
21
Milanoskolen


”Paradox and counterparadox” 1978,- deres
ideer om neutralitet, hypotesedannelse,
interventioner og cirkulære spørgsmål mv,
slutenterventioner og paradoks og
modparadokser!
Karl Tomm, 1987, laver pædagogisk
beskrivelse af hvordan man kan fremme
(selv)helbredelse via spørgsmål, - lad
spørgsmålene gøre arbejdet!
[email protected]
22
Klienters reaktioner på Milano..
Psykologen, der forelskede sig i cirkulære,
triadiske spørgsmål, klienterne faldt ud af
samtalerne svimle, som efter en heftig
karruseltur (cirkulært..) eks.:….
 Voksen/forældregruppen der blev
overraskede når telefonen i lokalet ringede
og ”baghjulet” ringede fra videorummet og
kom med forslag til interventioner… eller
bankede på døren.
 Når Peter har svært ved… er det netop
vigtigt at han kun læser Anders And på ulige
datoer….

[email protected]
23
Travlhed ”bag skærmen” i
video/computerrummet

Fremmedgørelse
Uigennemsigtighed
Lusk selvom det var fortalt om
Hypoteser som instrumenter

Dilemmaer

Ønske gennemsigtighed og samtidig angst for
at det faglige niveau kunne forfladiges?



[email protected]
24
Landskonferencer for
familiedagbehandling





Krig mellem forskellige opfattelser af hvad
der var det eneste rigtige
Psykodynamisk og gestalt vs. Systemisk
strukturel tilgang
En vis snert af fundamentalisme og
fejlfindingstendenser
Samtidig optræder Jesper Klein i tv
programmet ”Klyderne” (se You Tube)
Med sin kæmpepegefinger som symbol på
det latterlige i ensidig fejlfinding og
bedreviden.
[email protected]
25
Glæden ved at flytte fokus

At det er nemmere, sjovere, mere værdigt
for alle, givtigere for klienten at lade dem
sætte dagsorden, at lade den der har
problemet vælge fokus og være den, der
vælger hvilke konsekvenser
vedkommende kan leve med i sit liv. En
rådgiver med nok så gode råd skal jo ikke
leve med konsekvenserne af disse
velmente råd.
[email protected]
26
Lettelsen ved at forlade
ekspertrollen
Presset letter
 Processen bliver fokus
 Procesfaciliering og oplysende spørgsmål
 Nye perspektiver
 Nye fortællinger
 Og : hvad vil du så gøre ved det…
 Hvordan skal det kunne kendes at…
 Og hvem vil mærke….

[email protected]
27
Fronterne blødes op….
Teorier er iboende ekskludende, fordi deres pointe er
at pointere deres forskellighed fra og forrang for
andre.
 Praksis inkluderer noget fra forskellige teorier og for
at få det til at hænge sammen kalder man det erfaring.
Man kalder det erfaring for at dække over at teorier
ikke er så konsistente som de fremhæves som er ud i
egen indbildning.
Derfor bliver teoretikere de værste principryttere, for
erfaringen modarbejder rigiditet. Og dette giver
anledning til en stadig stræben efter teorier der kan
blive mere præcise……

[email protected]
28
Helm Stierlin i 1980’rne



Tysk psykolog, filosof og behandler
Hvordan bruge den systemiske tænkning
uden at hælde barnet ud med badevandet, viden om det psykiskes udvikling i samspil/ i
relationer, den psykodynamiske forståelse.
Han stod længe alene, Hans tilgang blev senere delt med
amerikansk/schweitzer Daniel Stern og
norske Øvreeide, svenske Margaretha
Brodén, m.fl.
[email protected]
29
Tom Andersen på scenen
i Dk i starten af 90’rne
På Nordisk Familieterapikongres i Nyborg i
1993. Bogen om reflekterende processer
efterfølger artiklen om Reflekterende team i
1987.
 En revolution i supervision og i terapi
 Stadig gangbar i det ganske land og nu
suppleret med den narrative tilgang
 Reflektionerne bliver demokratiske, kommer
ud i det åbne rum
 Nogen bliver bange, - ”se, han har ingenting
på..!” Ekspertrollen ændres/forsvinder…

[email protected]
30
Træning ved Marchen Møller
i supervisionsmodeller

Især former afledt af Tom Andersen
[email protected]
31
Strukturel systemisk uddannelse i
familieterapi ved Bente Blicher
med Maurizio Andolfi
(hvornår blev du så fed…)
Minuchin (lille dreng som kæmpe..)
Familieanalyse! Og Joining! M.m.
Bateson og Bent Ølgaard
Læring via praksis, praksis & vær
den du har det svært med
[email protected]
32
Marte Meo
Fokus på de bedste øjeblikke
 Du kan!

[email protected]
33
Michael White





Bevidning – det objektiverende element trylles bort
Alle bliver mennesker sammen, alle har prøvet noget,
kommer igennem på forskellig vis og kan give hinanden så
meget mere.
Heling gennem bevidning
Tykke og tynde historier/”nyskrivning”
Eksternalisering
I supervisionsgrupper
 Børn i familier ” Det er ikke mig, der er problemer, det er
problemet, der er problemet”
 (Mødet med ”Just Therapy fra N:Z., de undertrykte har ret..)

[email protected]
34
1995 – 2006 Oust Mølleskolen






Forældregrupper
Appreciative Inquery / Peter Lang og Elspeth Mc Adam/
Anerkendelse og værdsættelse
Psykologens decentrerede faciliterende position - med fare
for at blive usynlig.
At arbejde med en hel institution fra top til bund og det
omgivende samfund, få den anerkendende livsglade, positive
tilgang til at fylde rigtig meget
Skabe et trivselsrum, vækstrum og arbejde målretttet på at
flytte det ”ud i samfundet”
Bliss Brown, Chicago: positiv branding (af Randers, - med til
tænketank møde)
[email protected]
35
Det vi ikke må smide ud…
Bøjet i neon:
 Ingen må miste værdighed, tabe ansigt
 Sprogets kollosale kraft
 Blaming befordrer ikke
 Anerkendelse og værdsættelse skal have
konkret fundering (ellers nedladende og
”varm luft”)
 Uophørlig led efter ressourcer og
alternativer til ”den dominerende
problemhistorie”

[email protected]
36
Det vi skal passe på….
Men husk også at give plads til at lytte til
problemet, så folk føler sig mødt og forstået,
- før nye perspektiver, nye fortællinger
overtager.
 Joining og KONTAKTEN!
 At kunne rumme andres perspektiv uden at
blive opslugt af den
 At kunne bevæge sig op(meta) og ned i
konkretheden
 At for at kunne give omsorg/terapi skal
behandleren også mødes anerkendende..

[email protected]
37
Hjælp til selvhjælp
Overflødiggøre behandleren
 Skabe netværk
 Skabe forbindelser
 Generobre livet på ny via nyskrivning og
fokus på det værdifulde..

[email protected]
38
Tilbageblikket…

Masser af det, jeg har samlet op på vejen og
hvor jeg var en del af et opgør med gamle
stivnede systemer, symptomfokus i den
traditionelle psykiatri, paradigmeskiftet,
kampen for ændringer i de systemer jeg har
indgået i, at skifte fokus fra individ til familie
til system uden at tabe det enkelte individ af
syne, - dette var en kamp, nu er det
selvfølgeligheder, ”hvad nyt er der i det?”
[email protected]
39
Mit ærinde
At det jeg har bevæget mig igennem og tager som
selvfølgelige mursten i det bygningsværk jeg
arbejder udfra som implicit, - dette kan gå tabt,
hvis ikke vi forærer historiefortællingerne til
generationerne efter os.
 Noget af ,de tager som selvfølgeligheder, som
noget der bare er, det kan mistes igen, - på samme
måde, som mange i dag ikke er medlem af
fagforeninger og tager de goder der er i deres
arbejdsliv for selvfølgeligheder, som er umistelige,
- således kan også det systemiske perspektiv
hurtigt udhules!

[email protected]
40
Forts…
Børnepsykiatrien var i mange år
foregangsstedet for nye måder at arbejde
på indenfor børne- og familieområdet.
Samtalebehandling udkonkurrerede
mange steder den medicinske behandling.
 I dag må man stort set kun udrede og
diagnosticere og evnt. Igangsætte
medicinsk behandling indenfor
børnpsykiatrien.

[email protected]
41
Der er samtalens kraft svækket
Vi må holde samtalen i gang!
 At se psykodynamisk forståelse gå hånd i
hånd med den systemisk narrative
eksemplificeret ved Eia Asen og Peter
Fonagy er livsbekræftende.
 Så når Peter Fonagy siget at mentalisering
ikke er nyt, det er basis i urgammel
tradition for helende samtaler er det
glædeligt at osse dette strikkes ind i et
nutidigt mønster.

[email protected]
42
Den politisk etiske fordring

På den nyligt overståede 8.nordiske
familieterapikongres i Bergen var appellen
atter at huske den moralske, etiske og
politiske stillingtagen i vort
behandlingsarbejde og som deltagere i
den offentlige debat og dermed udvikling
af samfundet, - vi har en viden der
forpligter os til at melde mere ud !
[email protected]
43
Hvad er vigtigt for dig?
Hvad må ikke gå tabt?
 Hvad er vigtigt og værdifuldt i dit arbejde
for dig og for dine klienter?
 Hvad tager du med dig fra fortiden ind i
fremtiden?

[email protected]
44