syddanskuniversitet.dk
Download
Report
Transcript syddanskuniversitet.dk
BOOSTCAMP 2011
ANTIKKEN
Af Natascha Skovgaard Kampp Andersen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Hvorfor er antikken så interessant
Vores europæiske identitet formes i antikken
Antikke institutioner og værdier er i centrale
elementer i europæisk selvforståelse
Græsk-romerske civilisation spiller en central
rolle vores samfund i dag
Antikken bruges politisk den dag i dag
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det er også interessant fordi
Film og
serier over
antikke
temaer er
populære
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Disposition for i dag
Kildekritiske overvejelser ved arbejdet
med antikken
Kronologisk overblik
- Græske periode
- Romerske periode
Afslutning
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Kilder til antikken
Græske periode
Romerske periode
Herodot (484-425 f.v.t.)
Polybios (203-120 f.v.t.)
Thukydid (460-395 f.v.t.)
Xenophon (430-354 f.v.t.)
Dionyssios fra
Halikarnassos (1. årh. f.v.t.)
Livius (59-17 f.v.t.)
Tacitus (56-120 e.v.t.)
Diodorus Siculus (1. årh.
f.v.t.)
Plutarch (45-120 e.v.t.)
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Kildekritiske overvejelser
Kildens ophav?
Tendens
Primære/sekundære kilder
Overlevering
Få kilder i vigtige perioder
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Generelle overvejelser
At bruge andre kildetyper
Historikerens egen horisont:
- Kan vi gå værdifrit til en historisk kilde?
- Er alle fortolkninger ikke værdiladede?
- Giver det mening at snakke om fuldstændig
objektiv
historieskrivning?
Hvor godt er vi overhovedet i stand til at rekonstruere
antikkens historie?
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Antikkens geografiske rum
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Græsk historie oversigt
Arkaisk periode
ca. 750 – ca. 500 f.v.t.
Den klassiske periode
ca. 500 – 323 f.v.t.
Hellenismen
323 – ca. 31/30 f.v.t.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Før 750 f.v.t.
3000-1100 minoisk/mykensk højkultur
2000-1700 Første folkevandring (indoerupæiske)
1200-1000 dorervandringerne
1000-800 ’de mørke år’
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Den mykenske civilisation
Et folk fra Balkan (2000-1100)
Indoeuropæisk oprindelse
Hellas og Hellenere
Mindre samfund
Byen Mykene
Ingen central regeringsmagt som den i øst
Hver by havde sin egen konge
Mykensk storhedstid 1400-1200
Stod måske i spidsen for grækernes krig mod Troja
Nedgangstiden 1200-1100
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Kreta
Lilleasiatisk folk
Kong Minor (sagnkonge)
Erobring af omkringliggende områder
Handlesstruktur uden vidtstrakt politisk kontrol
Kontakt til grækerne
Fællesskriftsprog Linear A-B
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Den mørke tidsalder
Kulturelt forfald, tab af viden
Mindre elegant keramik
Mindre rige grave
Simpelt håndværk
Skriftsproget forsvinder
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det arkaiske Grækenland
Den store græske kolonisation ca. 750-550
Kolonister: Korinth, Megara, Milet m.fl.
Destination: Sicilien, Spaniens østkyst, Frankrigs
sydkyst, Syditalien og Sortehavet.
Årsager:
Overbefolkning
Ønsket om nye jordbesiddelser
Arveregler: Alle sønner skulle dele arven (jorden) lige
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Kolonisationens følger
Kulturelle følger:
Handel og søfart øgedes
Kulturen blomstre
Økonomiske og sociale følger:
Jorden kom på få mænds hænder
Økonomisk og social krise
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Bystaten
Bystatskulturen opnår udbredelse (polis)
Astu; beboede område
Akropolis; templer, officielle bygninger
Agora; torvet, handelsområde
Sparta vs. Athen
Markant forskellige allerede her:
1) mentalitet
2) samfundsstruktur (oligarki vs. demokrati)
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det athenske demokrati
ca. 650 – ca. 450 f.v.t.
Solon (638-558)
Udgangspunkt i økonomisk krise; annullering af hidtidige
jordbrudsrelateret gæld, opdeling af samfundet i fire klasser
baseret på indkomst (to øverste mulighed for embeder)
Kleistenes (550-500)
Indførelse af deme-systemet; ti stammer med 50 mand i hver,
oprettelse af femhundremandsrådet (boule), indførelse af
lodtrækning
Perikles (495-429)
Ekstremt demokrati; folkeforsamlingens og folkerettens autoritet
absolut, byggeprogrammer iværksættes, indførelse af diæter til
medlemmer af folkeforsamlingen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det Athenske
demokrati i praksis
Hvornår
var man borger
i polisstaten?
Mandlig athener over 20
år
Som 30-årig kunne man
vælges til officielle embeder
(fuldgyldig borger)
Kvinder, børn og slaver
osv. ekskluderet
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
De politiske institutioner
Femhundremandsrådet (bouleuterion)
Udøvende komité for folkeforsamlingen
Folkeforsamling (ekklesia)
Alle borgere – Udenrigs- og indenrigspolitiske afgørelser
– Udpege folk til embedsposter – At indlede
lovgivningsarbejde – Starte en politisk proces
Folkedomstol (dikasteria)
Lodtrækning - 1 år ad gangen – Forkastelse og
ratificering af lovændringer – Domstol på enten 201,
401 eller 501 dommere.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Sparta
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Spartas politiske struktur
To konger
Oligarki
Spartiater, periøker og heloter
Mænd over 30 har plads i folkeforsamlingen (ekklesia)
Råd af 28 mænd over 60 plus de 2 konger (gerosia)
5 kontrollanter (efors )
Konger og rådet kunne underkende folkeforsamlingen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Den klassiske periode
ca. 500-323 f.v.t.
499-479 Perserkrigene
479-431 Pentekontaetien
431-404 Den peloponnesiske krig
404-371 Sparta som førerstat
371-362 Theben som førerstat
362-338 Makedonien som førerstat
336-323 Alexander den Store
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Perserkrigene 499-479 f.v.t.
Første perserkrig (499-490)
499-494: Den Ioniske opstand
Græske byer i Ionen gør oprør mod perserriget;
Athens bistår med militær hjælp.
I 494 tabte grækerne i et søslag nær Milet, og
opstanden blev knust.
Persisk hævntogt I Grækenland; kulminition med
slaget ved Marathon, hvor perserne lider stort
nederlag.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Perserkrigene 499-479 f.v.t.
Anden perserkrig (480-479)
480: Xerxes invaderer Grækenland, og møde
r en athensk ‐og
spartansk alliance; kulmination med slaget v
ed Thermopylae (jf. de 300 spartanere)
479: Slaget ved Plataea; persiske styrker udr
aderet; græske bystater i Lilleasien ’befries’ fra
persisk kontrol.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Pentekontaetien 479-431 f.v.t.
Athens dominans efter perserkrigene
478: Det (første) deliske forbund etableres
Et athensk imperium?
Formål: hævn over perserkongen
Forbundsfællerne betalte tribut
En lang række af oprør mod lederstaten Athen
Forbundets opløsning I 404 f.v.t.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Den Peloponnesiske krig 431404 f.v.t.
Årsag til krigsudbruddet
Implicit årsag:
Korkyra-affæren
Potidaia
Megara-dekretet
Sparta var bange for den athenske imperialisme
Tre faser:
431‐421: Den Archidamiske Krig
421‐412: Nikiasfreden (421), Athensk ekspedition til Sicilien
(415)
412‐404: Athens fald
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
404-362 f.v.t.
Spartansk dominans 404-371
395-387: Den Korintiske krig
387: Kongefreden
378: Etablering af det andet athenske søforbund
Thebansk dominans 371-362
371: Slaget ved Leuktra
367: Ny kongefred
362: Slaget ved Mantinea
Ingen naturlig førerstat efter 362!
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Makedonsk dominans
Philip II og Alexander den Store 362-323 f.v.t.
Fra ca. 362
Stigende makedonsk indflydelse i regionen; Philip
II reformerer det makedonske militær, og sikrer det makedonske territorium.
338 Slaget ved Chaeronea (enden på græsk demokrati?) Den Korinthiske
Liga etableres
336 Mordet på Philip II, - Alexander ny makedonsk konge
334‐324: Kampagne i øst
334: Slaget ved Granikus
333: Slaget ved Issus
332: Ægypten
331: Slaget ved Gaugamela
326: Indien
323: Alexander dør i Babylon; kampen om hans rige begynder;
hellenismen sætter ind
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Alexander den Store 334-323 f.v.t.
Efter 323: Alexanders rige deles i fire dele:
1) Ægypten Ptolemæus 2) Makedonien + Grækenland Antigones 3) Syrien mv.
Perdiccas 4) Pergamon mv. Lysimachus
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Hellenismen 323-31 f.v.t.
Makedonien, Grækenland og Orienten
smeltes sammen; middelhavsområdet får et fælles
præg
Ny bølge af græsk kolonisering I Asien og Afrika;
hellenisering af regionen; græsk kunst,
arkitektur, filosofi etc.
Romersk ekspansion; østlige kongedømmer
underlægges romersk overherredømme
31/30 v.t.: Slaget ved Actium ender den
hellenistiske periode
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Romerriget oversigt
Kongetiden
753-510 f.v.t.
Republikken
Ca. 500-31 f.v.t.
Kejsertiden
31 f.v.t. – 284 e.v.t.
Senantikken
284-394 e.v.t.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Roms syv konger 753-510 f.v.t.
Romulus (753‐715)
Numa Pompilius (715‐673)
Tullus Hostilius (673‐642)
Ancus Marcius (642‐616)
Tarquinius Priscus (616‐579)
Servus Tullius (539‐534)
Tarquinius Superbus (534‐510)
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Republikken ca. 500-44 f.v.t.
Politisk system
Stænderkamp (ca.500‐300)
Patron vs. Klient
Udenrigspolitisk udvikling
Patricier vs. Plebejere
Klientsystemet
Magistrater
Folkeforsamlinger
Senatet
340‐338 Latinerkrige
326‐290 Samnitterkrigen
280 Pyrrhos‐krigen
264‐146 De puniske krige
201‐149 De makedoniske krige
Den romerske republik fald (133‐44)
Tiberius og Gajus Gracchus
Borgerkrige
Cæsar diktator på livstid
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Politisk system
Magistrater
Kvæstorer (fra 447), 2 stk., administration af finanser, man skulle være 30 år før man var
valgbar
Ædiler, 4 stk., varetagelse af ro og orden, off. Bygninger, veje, kornforsyninger, og fester, man
skulle være 33 år før man valgbar
Prætor (fra 242), 2 stk., juridisk myndighed, udpeger dommere
og eksekverer dom, 39 år før var valgbar
Konsuler, 2 stk., øverste myndighed i krig og fred
Censorer, 2 stk., folketælling som eneste opgave, vælges hvert femte år
Senatet:
300 medlemmer, fri debat, aristokratiets højborg, medlem på livstid, i praksis det vigtigste organ
Folkeforsamlinger
Curie‐forsamling: Ældste forsamling, opdelt efter slægter, tildeler embedsmænd deres
myndighed
Centurie-‐forsamling: vigtigste forsamling, inddelt i formueklasser og triber, vælger øverste
magistrat, agerer appelret, beslutninger om krig og fred osv.
Tribe‐forsamling: forsamling af borgere i fredstid, vælger lavere magístrater og
udfører lovgivningsarbejde
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Stænderkampen
Patricier vs. plebejere
Patricier: retsligt privilegeret overklasse, eneret
på alle ledende poster politisk og militært
Plebejere: retsligt upriviligeret
underklasse, kæmper for indflydelse; vigtigste våben: at nægte at
kæmpe
Kompromis på kompromis bringer plebejerne nærmere deres
mål om politisk indflydelse
494: plebejere vælges første gang til tribuner
451: retsikkerhed; de tolv tavlers love
445: plebejere kan gifte sig in i patriciske familier
367: plebejer kan opnå valg til konsulat
287: beslutninger truffet på plebejerforsamling nu gyldige for
alle romerske borgere
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Klientsystemet
Patron vs. Klient
Skel mellem høj og lav i samfundet; lovfæstet af Kong Romulus
Arveligt, gensidigt afhængighedsforhold
Økonomisk + juridisk støtte til klient; politisk opbakning til
patron (stemmeafgivning, medgift osv.)
Prestige i stort klientnetværk; rige, ambitiøse romere investerer
store summer heri
Klient var gerne patron for klient af lavere status
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Udenrigspolitiske udvikling
347-149 f.v.t.
De puniske krige
264‐241 Første puniske krig
218‐201 Anden puniske krig
Rom intervenerer syd for Ebro, Hannibal krydser alperne og hærger Italien,
Rom erobrer Spanien, endeligt opgør i Nordafrika; Rom ubestridte sejrsherre
146 Tredje puniske krig
Årsag: frygt for Karthagoserobring af hel Sicilien, Rom bliver flådemagt, lang
opslidningskrig som Rom vinder; årsag: større mandskabspotentiale +
lejetropper dræner Karthagos statskasse
Korinth og Karthago ødelægges
De makedonske krige
201: Rom intervenerer i Athen og Pergamon. 197: Romersk
sejr og Makedonien slutte fred, 149: Makedonien bliver Romersk provins
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Roms udenrigspolitiske udvikling
Mulige årsager til Roms succes
Afbalanceret romersk forfatning mellem aristokrati, monarki
og demokrati; fordrer stabilitet og balance
Stort mandskabspotentiale
Slaveriet
Ledere formår at mobilisere soldaterne
Aggressiv sejrsbevidsthed
Konsulat åbent for ambitiøse plebejere
Administration af provinser
Unilateralt forbundsfællesskab; individuelle aftaler så organiseret
oprør undgås.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Frem mod republikkens fald
133-44 f.v.t.
133: forsøg på jordreformer (jf. Graccherne); bønderne
skulle igen være samfundets og militærets rygrad, MEN: krigsudbyttet havde
skabt skærpet personlig kamp indenfor aristokratiet
Ca. 100: Nye hærreformer
Formuegrænser ignoreres, skaber personlig loyalitet til hærføreren; dvs.
personlige hære bliver hovedelement i omvæltningerne
91 Forbundsfællekrigen bryder ud
82 Sulla bliver diktator
59‐56 Første triumvirat; Pompejus, Crassus, Cæsar
49 Borgerkrig mellem Cæsar og Pompejus
44 Cæsar diktator på livstid; stort reform og lovgivningsarbejde.
Cæsar myrdes af sine standsfæller samme år
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Octavian/Augustus
43 f.v.t. – 14 e.v.t.
Augustus’ magtovertagelse
43‐33: Triumvir
32: Ed
31‐23: Konsul hvert år
27: Ændring af navn til Augustus + princips senatus
23: Tribunmyndighed
2: Fædrelandets fader
Embeder
Procausulanisk Imperium
PontifexMaximus
Tribunmyndighed
Princepssenatus
Historiestudiet, Odense 2011
Hæren
Religion
Veto, fremsætte nye love
Senatet
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Overblik 14-284 e.v.t.
Julisk‐Claudiske dynasti
Flaviske dynasti
Tiberius, Caligula, Claudius, Nero
Vespasian, Titus, Dominitian
96‐180: Fem stabile kejsere
Nerva, Trajan, Hadrian, Antonius Pius, Marcus Aurelius
Rolig og stabil ekspansion i perioden:
1)
2)
Hær udstationeret ved grænseprovinser
Lokalt selvstyre, nye bygrundlæggelser
194‐284: Krise (soldaterkejserne)
Ydre fjender presser på
Møntsystemet bryder sammen
23 officielle kejsere på 50 år; legionernes indflydelse på valg af kejser enorm
Tilbagegang i slaveriet
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Romanisering
Lokal interesse for Rom og romersk kultur i provinserne
Adoption af Latin som kultursprog
Engagement i romerske institutioner (politiske, sociale, kulturelle)
Offentlig fremtoning som romer (brug af romersk navn, klæder, livsstil)
Karriere den romerske administration (hæren, i Rom eller i provinserne)
Nuancerne
Politisk deltagelse gav romersk borgerskab
Romerske borgerskab gav bedre juridiske rettigheder og højere social status.
Bykulturen betød en række forbedringer i dagligdagen.
Rom krævede ikke en kulturel integration
Krævede derimod politisk lydighed
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Romanisering
I de vestlige provinser:
Bygrundlæggelser
Veterannedsættelser
Deltagelse i lokalpolitik gav romersk borgerret
Juridisk og fysisk lig en romersk by
I de østlige provinser:
Eksisterende bykultur – betød få nye byer
Eksisterende bylove – betød færre juridiske ændringer
Mindre påvirkning af romersk arkitektur og byplanlægning
Græsk var allerede fællessprog mellem romere og grækere – derfor
ringe påvirkning fra Latin
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Regionale forskelle mellem vest og
Øst
Vest
Bykultur efter romersk
forbillede
Romersk administration
Latinsk ret gav flere
romerske borgere
Latin som fællessprog gav
større sproglig udvikling
Romersk lovgiving gav et
mere ensartet samfund
Historiestudiet, Odense 2011
Øst
Græsk bykultur - lovgivning
betød færre ændringer I
bysamfundende
Ingen latinsk ret - betød
færre romerske borgere end
I vest
Græsk som fællessprog
betød mindre sproglig
påvirkning fra Latin
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Det 3. århundredes krise
Kejsermagten er i opløsning
Store militære udgifter, møntdevluering og økonomisk krise
Borgerkrige og pres på ydre grænser
Romersk militærpolitik går fra offensiv til defensiv
Krise i landbruget
Diokletians reformer 284-305
Provinsreform, militære reformer, økonomiske reformer og systemskrifte
Betydning:
1) mere effektiv skatteopkrævning i provinserne
2) Hæren placeres I mobile enheder bag grænserne
3) møntreform og et prisedikt
4) Udnævnelse af en medkejser (tetrakiet)
Forvaltningen splittes; kejser i øst og vest
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Konstantin 324-337
Konstantin var den første kristne kejser
Han tilgodeser de kristne, men forholder sig stadig
positivt til den græsk-romerske religion
Flytter hovedstaden til Konstantinopel, men Rom
vedbliver at have høj status
Kejseren, Romulus Augustus, afsættes i vest i 476
Østriget falder til tyrkerne I 1453
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Afslutning
Karakteristik af antikken
Slavesamfund
Overvejende aristokratisk bykultur
Middelhavskultur
Agrarsamfund
Veludviklet teknik
Frihedsorienteret
Krigsorienteret
Religiøs pluralisme
Højtudviklet kultur
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK