Transcript SYDDANSKUNIVERSITET.DK Feudalsamfundet

Middelalderen og Renæssancen
de lange linjer
Af Anette Petri
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
•
•
•
•
Definition og periodisering af middelalderen
Feudalsamfundet
Højmiddelalderens økonomiske fremgang
Den katolske kirke
– Klosterordner
– Korstog
• Den sorte død
• Senmiddelalderen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Betegnelse for tiden mellem antikken og
renæssancen
– Udtrykket stammer fra 1400-1500-tallet, hvor
humanister mente den mørke tidsalder, varende
fra antikkens afslutning og indtil genfødslen af
antikken med Renæssancen kom igen
– Set med renæssancens optik, var middelalderen
en overgangs periode – en mellemtid
– Mange kender middelalderen som en mørk
periode - hvorfor
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Inddeles efter europæisk og skandinavisk
Middelalder
– Europæisk Middelalder er i perioden ca. 500-1500
– Dansk Middelalder er i perioden ca. 1000-1536
– Hvorfor så stor forskel i dateringen af
Middelalderen – i Danmark og i Europa?
– Hvorfor er der kun tale om Middelalder i
europæisk og skandinavisk/dansk sammenhæng?
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Yderligere inddeles europæisk middelalder
traditionelt i tre
• Tidlig middelalder ca. 500-1000
• Højmiddelalder ca. 1000-1300
• Senmiddelalder ca. 1300-1500
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Betegner en samfundsstruktur, hvor gensidigt
troskabsforhold er det bærende i
samfundsstrukturen
Kongen
Adelen/gejstligheden
Landbrugerne
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Feudalismen kommer som en del af
samfundets ændringer
• Med opløsningen af Romerriget, var der ikke
længere en samlende enhed
• Med plyndringer fra vikinger, sørøvere fra
Nordafrika og østeuropæiske folkeslag, havde
de europæiske konger ikke mulighed for at
beskytte folket mod plyndringerne
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Det kommer til at betyde, at folk søger mod
den stærkeste nabo  patron/klient forhold
• Dvs. i spidsen stod kongen, der havde landets
mest fornemme godsejere som kornvasaller
• Kongen er lensherre for kornvasallen i et
personligt troskabsforhold
• Vasallen fik brugsretten til et len, hvor vasallen
modtog indtægterne fra jorden
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Desuden fik vasallen retten over bønderne der
boede i lenet
• Bønderne – der var fæstebønder, da de lejede
jorden, betalte vasallen skatter til gengæld for
beskyttelse for plyndringer
• Dette betød at der opstod små lukkede
samfund, der i høj grad var selvforsynende
– At byer blev opløst og pengeøkonomi blev afløst af
naturalieøkonomi
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Kongen
Kornvassal
Fæstebonde
Historiestudiet, Odense 2011
Kornvassal
Fæstebonde
Fæstebonde
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Systemet opstod i den tidlige middelalder og
omkring år 1000 var Frankrig gennemfeudaliseret
• Feudalismen kom til Danmark i første halvdel af
1300-tallet
• I Europa kom der omkring år 1000 en reaktion
mod feudalismen, da pengeøkonomien atter var i
fremgang
• I de fleste tilfælde kunne vasalforpligtelserne
omformes til en pengeafgift
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• I perioden omkring år 1000-1300 er der vækst
i befolkningen fra ca. 35 mio. til ca. 75 mio.
• Hvad skyldes denne befolkningsfremgang?
• En forudsætning må være en øget
fødevareproduktion
• Giver mulighed for beskæftigelse udenfor
landbruget og opblomstring af
pengeøkonomien og flere byer
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• En af årsagerne kan være en periode med
mildere vejr
• En anden årsag kan være en mere fredelig
periode
• En tredje årsag kan være indførelsen af
hjulploven med jernskær
– Kunne pløje dybere og ny områder kunne
opdyrkes
– Overgangen til trevangsbruget
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Også kulturelt en opgangsperiode
• Opkomsten af universiteter
• Tilbød uddannelser som advokat, teolog og
naturvidenskab
• Behovet for disse uddannelser steg i takt med
udviklingen af samfundet, der var f.eks. behov
for jurister til administration af kirkeloven
• Opførelsen af kirker og katedraler
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Var en stor magtfaktor i middelalderen og
gennemsyrede alle lag af samfundet
• Fra omkring år 400 bredte kristendommen sig
fra Romerriget til resten af Europa
• I norden begyndte missionsvirksomheden
omkring år 800, men først omkring år 1000
slår kristendommen igennem
• Det er i højmiddelalderen kirkens magt
kulminerer
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Var som det verdslige samfund opbygget i en
pyramide
• Paven i spidsen, dernæst biskopper og
slutteligt præsterne
• De gejstlige udgjorde en særlig stand
– De levede i cølibat og skulle være gift med deres
arbejde
– Dette af flere årsager bl.a. at for at leve et renere
åndeligt liv
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Kirkens leder paven, havde og har sæde i Rom,
hvor apostlen Peter, ifølge myten døde som
martyr
• Pavesædet gik efter den første pave Peter i arv
med apostolsk succession
• Dvs. at det er kirken med de gejstlige der har
den fulde magt til at uddele nåden, således
var en udelukkelse fra kirken i middelalderen
en udelukkelse fra samfundet
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Spørgsmålet om hvem der bestrider retten til
at udnævne kommende biskopper
• Konflikten opstår i slutningen af 1000-tallet
• Kirken er på dette tidspunkt styrket så meget,
at paven, som Guds repræsentant på jorden,
ville stå over kejser og konge
• Derfor blev der almindeligt at gejstlige kun
kunne dømmes ved egne domstole mv.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• I 1076 kommer det til opgør mellem pave
Gregor 7. og den tyske kejser Henrik 4.
• Kimen til konflikten skal findes i, at det var
vigtigt for både kirke og fyrster at have loyale
mænd, f.eks. Biskopper der udgjorde en vigtig
magtfaktor i samfundet, da de havde store
jordbesiddelser
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Kirken hentede sine argumenter hos
kirkefaderen Augustin fra bogen ”De civitate
Dei” år 400
• Deri beskrev han menneskelivet som en evig
kamp mellem det gode og det onde
• De verdsliges argumenter var, at de havde
retten til at vælge, da konger og kejsere havde
fået deres plads af Gud ved
kroningsceremonien
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• I Rom år 1075 ved en synode blev kirkens krav
fastslået
• Til gengæld blev Gregor 7. afsat som falsk
munk af kejser Henrik 4. i en forsamling af
tyske biskopper i 1076
• Som modsvar bandlyste Gregor 7. kejseren og
erklærede, at alle der havde aflagt troskabsed
til Henrik 4. var løst af deres ed
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Bandlysningen betød at mange af Henrik 4.
støtter faldt fra
• Situationen er kritisk og for at bevare sin
magt, rejser Henrik til paven, der befinder sig i
Canossa i 1077 for at bede om tilgivelse
• Siden vendte kejseren sig mod paven og
udnævnte en modpave
• En foreløbig afslutning skete i 1122 med
Henrik d. 5
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Herefter kunne kejseren ikke længere
indsætte biskopper, men fik veto mod en
udvalgt biskop
• Konflikten får sin endelige afslutning omkring
1300-tallet
• Herefter blev det kirken der udnævnte
biskopper, men i reglen rettede kirken sig efter
fyrstens henstillinger
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• De første klostre blev oprettet i 300-tallet
• Den første egentlige klosterorganisation kom
med Benedikt af Nursia i 530 med klostret
Monte Cassino
• Benedikts søster grundlagde et kloster for
nonner
• Der opstod gennem middelalderen forskellige
klosterordner med fælles for dem alle er
ønsket om et helligt liv efter regler og i cølibat
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• For samfundet betød klostrene, at der var et
alternativ for ugifte piger og for sønner der
ikke skulle arve jord efter deres fædre
• Alternativt kunne de sønner der ikke var
berettede til at arve indtræde i
ridderordnerne, der dog ikke var klosterordner
• Dette er en forening af klosterlivets idealer i
sammenspil med riddervæsnets idealer
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Finder sted i perioden 1100-1300
• Betegner den række af angreb, der officielt
havde til formål at generobre de hellige steder
i Palæstina
• Der er 7 korstog i alt og med varierende
succes
• Fra Danmark blev der også ført korstog med
pavens tilladelse i Estland og Rügen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• I Europa oplevedes der ved i begyndelsen af
højmiddelalderen en økonomisk og
befolkningsmæssig fremgang der medførte
mangel på jord til de adelige
• Samtidig oplevede den byzantinske
centralmagt en svaghedsperiode
• Fra Konstantinopel havde man allerede i 1073
søgt hjælp i Rom, for at beskytte Det
byzantiske Rige mod tyrkerne
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Igen i 1095 kom der henvendelse fra
Konstantinopel om hjælp til at fordrive islam fra
Det Hellige Land
• Korstogene får sin begyndelse og der grundlagdes
en korsfarerstat, trods løfte til Kejser Alexios om
modsatte
• Det første korstog fik en forløber i Folkekorstoget,
der endte i katastrofe, da den uorganiserede hær
blev slagtet af selsjukkerne
• Jerusalem blev erobret i 1099 af en ridderhær
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• For at mobilisere korstogene holdt Pave Urban
2. i 1095 en tale ved kirkemødet i Clemont
• Talen er ikke overleveret skriftlig, men der
findes et referat, nedskrevet få år efter mødet
af en munk der overværede mødet
• I talen hedder det: ... De [perserne] har
fuldstændigt ødelagt nogle af Guds kirker og
andre har de ombygget til deres egen
gudsdyrkelse… Peter Frederiksen (red.)
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Talen fortsætter i samme stil med malende
beskrivelser af de forfærdeligheder de kristne i
området er udsat for
• Resultatet blev korstogene
• I talen fremstilles opfordringen til at Det
Hellige Land skal befries, da det er i fare for at
falde i tyrkernes hænder.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Det er dog muligt at komme med
indvendinger til denne begrundelse, som den
eneste
• Situationen var at Europa havde en
opgangsperiode, modsat det byzantinske
område der havde en nedgangsperiode
• Dermed også en mere politisk årsag, da
korstogene gav beskæftigelse til overskuddet
af riddere
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Korstogene kan også betragtes som en måde
at udvide det europæiske territorium i lighed
med udvidelsen mod øst fra Tyskland og
erobringen af Spanien
• Økonomisk gav korstogene handelsmændene i
Italien gode muligheder
– Der havde før korstogene været handel med
araberne, men profiterede godt ved at forsyne
korsfarerne og handlen med araberne fortsatte i
øvrigt
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Omkring år 1300 hvor højmiddelalderen har
sin afslutning, har befolkningstilvæksten nået
sit højdepunkt
• Produktionen og teknologien har nået sit
maksimum og det er ikke længere muligt at
skaffe mad nok til en stigende befolkning
• Befolkningstallet falder og samtidig kommer
pesten – kendt dom den sorte død til at hærge
Europa
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• I af 1300-tallet opstår der pestepidemier i
Europa
• Pesten spredte sig langs ruterne fra
Centralasien og til havnene ved det Sorte Hav
• Pesten fik tilnavnet Den sorte død, da den
smittede i tilfælde af lunge-bylde pest,
udviklede sorte bylder
• Sygdommen smittede hurtigt og forsagede i
90 % af tilfældene døden
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Der var ingen helbredelses muligheder og det
eneste våben man havde var isolation af de
syge
• Selvom mennesket i middelalderen var vant til
døden, 30 % døde inden de blev 30 år, gjorde
pesten og dens store dødelighed indtryk
• Pesten var med til at skabe forestillinger om
jordens undergang og dommedag
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Pesten fik også betydning for økonomien
• Overbefolkningsproblemet blev løst – om end
på grusom vis
• De overlevende bønder blev stillet bedre
• Der var rigeligt med jord
• Udbuddet af arbejde faldt og derfor krævede
de overlevende arbejdere mere i løn
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Begynder med en svækkelse af pavemagten
• Svækkelsen kommer af indre uenigheder, der
udmønter sig i at der i perioden 1378-1415 er
to paver – der gensidigt bandlyser hinanden
• Desuden opstår der også en mistillid til kirken,
der prædiker ydmyghed, når pave og
biskopper kæmpede om verdslig magt
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Startes af Martin Luther, selvom også andre var
begyndt at kritisere den katolske kirke
• Efter et ophold i Rom i 1511, fik Luther indblik i
pavedømmet – og den spirende renæssance i
Italien
• Efter rejsen gjorde Luther studier i Paulus breve
og kom frem til den konklusion, at det ikke alene
kunne være menneskets gode gerninger der
kunne frelse, men kun troen som vejen til frelsen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• I 1520 bliver Luther bandlyst og indstævnet
for Rigsdagen i Worms
• Luther nægtede at tilbagekalde sine 95 teser
og bliver dømt fredløs
• Luther brød med de 7 sakramenter og beholdt
kun dåben og nadveren
• Klostre blev afskaffet og præsteægteskaber
blev tilladt
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Reformationen i Danmark sker i 1536
• Ved en reformation vil de danske biskopper
miste deres magt og deres jordbesiddelser
• I Frederiks 1. håndfæstning blev det derfor
understreget, at kongen skulle bekæmpe
Luthers lære, hvilket ikke skete
• I 1527 blev det på herredagen vedtaget et
kompromis, der gjorde kongen til den danske
kirkes overhoved
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Der blev denne lejlighed ikke ændret ved den
katolske kirkes lære, alligevel bredte den
lutherske lære sig
• F.eks. Nægter nogle jyske bønder at betale tiende
til kirken og generelt sker der oprør fra de danske
bønder – kendt som grevens fejde
• Grev Christoffer af Oldenburg, var protestant og
støttede efter kong Frederik 1. død Christian 2.
• Det er at betragte som en borgerkrig, der endte
med reformationen
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Periodisering og definition
• Perioden der kommer efter middelalderen og
strækker sig fra omkring 1400-tallet til 1600tallet
• Bemærk at periodiseringen af middelalderen
og renæssancen overlapper hinanden.
• Men sådan er det altid når det kommer til
tidsafgrænsning af perioder, det er en
glidende overgang fremfor et skarpt skel
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Begynder egentlig i 1300-tallet i Italien og
spreder sig til Europa i 14-1500-tallet
• Renæssance betyder genfødsel og skulle
forstås som en genfødsel af antikken – en
opløsning af den enhedskultur kirken havde
repræsenteret i middelalderen
• Kendetegn for perioden er økonomisk
fremgang, der også var med til at styrke
renæssance kunsten
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Det var bl.a. i kunsten, er nyt menneskesyn
kom frem
• Interesse for menneskets legeme –
portrætlighed og skildring af enkeltindividet,
fremfor grupper eller typer
• En af renæssancens store kunstnere var Rafael
(1483-1520), malede i Vatikanet i 1510-11
”Skolen i Athen”
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• I 1492 opdager Christoffer Columbus De
Vestindiske Øer
• Dette i forsøget på at finde den vestlige søvej
til Indien, der var en vigtig handelspartner
• Først efter Columbus’ død i 1506 blev man
klar over, at det ikke var Indien, men et nyt
kontinent – Amerika opkaldt efter Amerigo
Vespucci
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Udover de økonomiske fordele ved at finde
søvejen til Indien
• Desuden også drømmen om at finde guld og
ædelstene var motiver for opdagelsesrejserne
• Det var ikke altid muligt for de
opdagelsesrejsende, at erobre land, men
etablering af garnisionsbyer kunne lade sig
gøre
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Med tiden viste det sig, at et fredeligt forhold
mellem aztekerne ikke var muligt
• Det førte til krig mellem grupperne i 1521, hvor
spanieren Hernando Cortéz med få hundrede
mand nedslagtede aztekerne og udjævnede
aztekernes hovedstad Tenochtitlan
• Men hvordan var det muligt med så få mand, at
nedkæmpe så stor en befolkning?
• Ved ankomsten var der ca. 25 mio. aztekere –
omkring 1700 var der ca. 2 mio.
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Samlet betegnelse for en række krige der
strækker sig fra 1618-1648
• Krigene drejede sig om en religiøs-politisk
strid, der drejede sig om magtfordelingen
inden for Det Tysk-Romerske Rige
• Og i anden række om hele magtbalancen i
Europa
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Baggrunden var, at det i 1555 ved
religionsfreden i Augsburg, var blevet aftalt at
fyrstens religion også var undersåtternes
religion
• Deri lå problemer – hvad skulle der ske, hvis
en fyrste skiftede tro?
• Det var netop dette spørgsmål, der gav
anledning til konflikten i 1618
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Det er begyndelsen til perioden på tredive år,
hvor der i Europa er krig
• Danmark er med Christian 4. deltagende i
krigen på protestantisk side – kæmper mod
Den katolske Liga
• I 1648 indstiftes den Westfalske Fred, der var
udgangspunktet for en længerevarende
fredelig periode i Europa
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK
• Middelalderen som statsdannende
• Grundlæggende periode for mange
videnskaber og etablering af universiteter
• Renæssancen som en periode med territoriel
udvidelse gennem opdagelsesrejserne
• Urbaniseringen og videreudviklingen af byer
fortsatte
• Endeligt endte renæssancen med starten på
en fredelig periode i Europa
Historiestudiet, Odense 2011
SYDDANSKUNIVERSITET.DK