Samarbejdet mellem kommuner og krisecentre

Download Report

Transcript Samarbejdet mellem kommuner og krisecentre

Farwha Nielsen: [email protected]
SAMARBEJDET MELLEM
KOMMUNER OG KRISECENTRE
Høje-Tåstrup Kommune og Krisecentre
Farwha Nielsen: [email protected]
Spørgsmål:
• Hvordan styrkes samarbejdet mellem kommuner og
krisecentre?
• Hvordan koordineres en sag bedst muligt i forbindelse
med indflytning, ophold og udflytning?
• Hvordan sikres det, at alle kvinder modtager en
sammenhængende og rehabiliterende indsats – og
hvilken rolle spiller familierådgivning og psykologhjælp til
børn heri?
Farwha Nielsen: [email protected]
Praktisk viden om håndtering af sagerne
• Sagerne håndteres forskelligt afhængigt af sagens
karakter
• Udgangspunktet er at opholdet på et KC skal være så kort
som muligt. Men naturligvis tages hensyn til borgeren og
børnenes behov
• Ifølge interne retningslinjer skal der udarbejdes en
kontrakt/handleplan i samarbejde med KC og den
voldsramte kvinde inden for 14 dage efter henvendelse til
Social og Handicap Center (SHC)
Farwha Nielsen: [email protected]
Vigtige elementer i udredningsfasen
• Det første skridt – vurdering af trusselsbilledet for kvinden
og hendes børn
• Inddragelse af Børn- og Unge Rådgivnings Center
(BURC). Netværksmøde/tværsektorielt møde med diverse
aktører samt KC
• Koordinere indsatsen med KC om boligsøgning
Farwha Nielsen: [email protected]
Vigtige elementer i udredningsfasen
• Hvis kvinden gerne vil flytte til en anden kommune,
koordineres boligsøgning med KC
• Hvis hun vil tilbage til HTK – boligansvisning i samarbejde
med kvinden
• Socialpædagogisk støtte/hjemmevejledning – vurdering
og bevilling skal være på plads inden kvinden flytter
tilbage til kommunen
• Koordinering af indsatsen når kvinden flytter tilbage til
kommunen – Netværksmøde: Formål for indsatsen samt
konkret arbejdsdeling, hvem gør, hvad og hvornår?
Farwha Nielsen: [email protected]
Når/hvis socialpædagogisk indsats er
indledt i forbindelse med udflytning fra KC
• Løbende opfølgning – BURC herunder PPR, hvis
nødvendig
• SHC, socialpsykiatrisk afdeling og andre aktører såsom
børnenes skole/institution og Familiens Hus
• Opfølgning sker kun, når der er bevilliget
socialpædagogisk støtte
-----------------------------------------------------------• Statistik:
• 2013 = 26 kvinder på KC
• 2012 = 23 kvinder på KC
Farwha Nielsen: [email protected]
Konklusion
• Positive erfaringer i forbindelse med samarbejdet mellem
kommunen og krisecentrene
• Kommunen opfatter KC som vigtig samarbejdspartner,
men er også forpligtet til at overholde myndighedsansvar
• Stor forskelle mellem krisecentrenes indsatser
Farwha Nielsen: [email protected]
Konklusion
• Der opnås et bedre resultat, når kommunen påtager sig et
proaktivt ansvar – dvs. tæt opfølgning på kvinden
især/også når hun er placeret på et krisecenter
• Det er vigtigt at der er en tydelig rolleafklaring og
arbejdsdeling mellem kommunen og krisecentret, særligt
når kvinden ikke ønsker at vende tilbage til kommunen.
(Eksempel: Hvilken ydelser er inkluderet i KC- regning?
Afdækning af tolkeudgifter, der relaterer sig til interne KC
informationer til borgeren)
Farwha Nielsen: [email protected]
Udfordringer
• Boliganvisning i en anden kommune
• 7 års regel - medfører at der er en del etniske
minoritetskvinder, som ryger ind og ud af krisecentrene
uden at være i stand til at bryde ud af volden
• Begrænsede, eller snarere ingen, redskaber til at arbejde
med voldsudøveren
Farwha Nielsen: [email protected]
Visioner
• Der skal være et bedre samarbejde imellem kommunerne
omkring boligproblematikken – dvs. at den ene kommune
kan anvise til en anden kommune. Kommunerne kan
hjælpe hinanden med at finde boliger til voldsramte
familier, særligt når der er en sikkerhedsrisiko for de
berørte borgere
• Tættere samarbejde med NGOer, såsom Mødrehjælpen
og særligt de organisationer der arbejder med
voldsudøveren (ATV og Dialog Mod Vold)
Farwha Nielsen: [email protected]
Visioner
• Bedre redskaber/metoder til håndtering af vold i
forbindelse med tidlige indsatser
• Midlertidige beskyttede boliger, der kan bruges i de sager,
hvor borgeren ikke ønsker at komme på et krisecenter
• Løbende opkvalificering af alle medarbejdere, der har
berøring med vold i familierne