Transcript Kapitel 5 - Forlaget Columbus

Kapitel 5
Folketing og vælgere
SYSTEM OG VÆLGERE
Krav
OMGIVELSER:
Økonomisk udvikling
Globalisering
Økologiske systemer
Migrationer
Politiske partier
FOLKETINGET
Ministerier
Regering
Støtte
Ideologi Interesse Politisk
opinion
Medier
Stemme
på parti
Præference for
politisk
dagsorden/issu
Vælgernes
es
inddeling i
grupper og
segmenter
Samarbejdsmuligheder
Output
LOVGIVNINGSPROCES
FORMELT:
EU
Samfundsmæssig udvikling giver behov for ny
lovgivning. Lovforslag fremsættes af
regering/folketingsmedlemmer
Lovforberedende fase
Embedsmænd i
ministerier
udarbejder udkast
Høring
Interesseorganisationer
Foretræde
Folketingsfase:
Medier
Konferencer
Kampagner
Møder med
embedsmænd
og politikere
Fremsættelse af lovforslag
1. behandling
2. behandling
3. behandling
Implementeringsfase
UFORMELT
Udvalgsbehandling
Evt. fornyet udvalgsbehandling
Evt. løbende
lobbyvirksomhed og
henvendelser til
toppolitikere og
udvalgsformænd
Offentliggørelse
Ved rammelov: Løbende
påvirkning af
bekendtgørelsesudfyldning
Bekendtgørelser
Lovene virker
Fortolkes af domstole i
domspraksis
MOLIN MODEL
Værdi- og interessesystem:
Ideologi
Interesseorganisation
Vælgerinteresse
Interesse
Interessefaktor
PopulaOpinions- ritet
faktor
Kontinuitet
Forudsigelsessystem:
Regeringsmagt
Beslutninger
Strategi
Parlamentarisk faktor
Valg af
standpunkt
Muligheder for parlamentarisk basis i forhold til ideologi og interesse
MOLIN MODEL
Værdi- og interessesystem:
Ideologi
Interesseorganisation
Vælgerinteresse
Interesse
Interessefaktor
PopulaOpinions- ritet
faktor
Kontinuitet
Forudsigelsessystem:
Regeringsmagt
Beslutninger
Strategi
?
Parlamentarisk faktor
Samarbejdsmuligheder
Finde 90 mandater
VH-SKALA
Enh.liste
V
Socialisme
Valg af
standpunkt
?
Dansk Folkeparti
SF Socialdemokratiet
Radikale Venstre Konservative Lib. Alliance
H
Liberalisme
Konservatisme
Socialliberale ”midte”
Lovgivning og lobbyisme
Interesseorganisationer
Lobbyisme
Støtte
Politiske partier
Vælgere
PORTVOGTERE
Krav
EU
Ministerier
FOLKETINGET
Regering
Feed-back
OMGIVELSER:
Økonomisk udvikling
Globalisering
Output
Love/bekendtgørelser
Parlamentarisk kontrol:
forespørgsler og spørgsmål
Lovgivning EU - Danmark
Folketinget og parlamentarisk kontrol 2007 - 11
Fordelingspolitisk skala
efter Folketingsvalget 2011
?
VH-SKALA
Samarbejdsmuligheder
Finde 90 mandater
?
Dansk Folkeparti 22
Enh.liste 12
V
Socialisme
IA: 1
Siumut: 1
Færøske SD: 1
SF 16 Socialdemokraterne 44
RV 17 Venstre 47 Konservative 8 Lib. All. 9
H
Liberalisme
Konservatisme
Socialliberale ”midte”
Sambandspartiet: 1
Til kritikken af parlamentarismen
O
M
V
E
R
D
E
N
Prioriitering af
issues
vigitghed
ISSUES:
Økonomisk
politik/offentlig
sektor
Vækst
Miljø
Beskæf
tigelse
Skatter/
Skattetryk
Indvandring
USA, EU,
BRIK u-lande
Globalisering
outsourcing
Human
Rights
D E LTA G E LS E I F O R LI G
Diskurs
Medier
Forudsigelsessystem:
Regeringsmagt?
Beslutninger
Strategi
PopulaOpinions- ritet
faktor
Kontinuitet
Folketing 2011:
Enh.liste 12
SF 16 Socialdemokraterne 44
V
Socialisme
Interesse
Fagbevægelse
AE
standpunkt
Parlamentarisk faktor
Samarbejdsmuligheder
Finde 90 mandater eller lave
bredt forlig
VH-SKALA
Ideologi
Lov
og ret
Udvikling af
diskurser
Dansk Folkeparti 22
RV 17 Venstre 47 Konservative 8 Lib. All. 9
H
Liberalisme
Konservatisme
Erhvervsorganisationer
CEVEA
CEPOS
Valgmåde
I Danmark har vi forholdstalsvalg
Mandaterne fordeles til partierne i forhold til andelene af stemmerne.
Sammensætningen af folketinget skal afspejle vælgerholdningerne.
I praksis opnår man dette ved at vælge adskillige mandater i én
valgkreds. Hvis der skal fordeles 15 mandater i en valgkreds, så skal et
parti repræsenteres, hvis det får en femtendedel (1/15) af stemmerne,
eller 6-7 pct.
Valgkredsenes størrelse afhænger af befolkningstallet
10 storkredse:
Her fordeles 135
kredsmandater
FORHOLDSTALSVALGMÅDE TIL SIKRING AF
MATEMATISK RETFÆRDIGHED
Politiske partier
Evt. uafhængige kand.
92 opstillingskredse
Her stilles kandidater
op
40
tillægsmandater.
Fordeles til sidst
Kandidater stilles op
Stemme på parti
eller personligt på
kandidat
OPSTILLINGSFORMER:
Sideordnet opstilling: Kandidater står lige. Proportional fordeling af
partistemmer i forhold til andele personlige stemmer
Kredsvis opstilling: Kredsens kandidat øverst. Og Kredsens kandidat får
partistemmer i kredsen.
Partiliste: Øverste kandidat får partistemmer i storkredsen, og
overskydende stemmer videre til næste kandidat
Fordeling af kredsmandater
Kilde: Indenrigsministeriet
Tillægsmandaters fordeling