Arkitektur & Identitet

Oplevelsesøkonomien

Zaha Hadid, Vitra Brandstation, Weil am Rhein, 1889-93 Experience Music Project, Seattle, 2000 Jean Andreu: National Grand Teatre Beijing, 2007 MAD Office, Beijing 2050 Frank Gehry, Guggenheim Bilbao, 1993-97 MVRDV, Gemini, Islands Brygge, 2005 Lundgaard, Tranberg, Tietgenskollegiet 2004-5+ Ikonbygninger Herzog & de Meuron, Olympic Stadion, Beijing, 2008 Anish Kapoor: Cloudgate ”The Bean”, Millenium Park, Chicago Le Corbusier, Notre Dame du Haut, Ronchamp, 1953-55 Walt Disney Concert Hall, Los Angeles, 2003 Jean Nouvel, DR- Koncerthuset , 2003-2009

Antoni Gaudi La Sagrada Familia

Antoni Gaudi

La Sagrada Familia Arkitektur & Identitet Et bygningsværk i oplevelsesøkonomien

Kirken idag

Da man startede på arbejdet med kirken i 1882 arbejdede alle, arkitekter, murere og arbejdsmænd på den gammeldags måde. Da Gaudi overtog ledelsen var han klar over, at arbejdet var komplekst og vanskeligt og prøvede at indføre mere moderne teknikker. Så derfor indførte han blandt andet små skinneanlæg med små ladvogne til at transportere materialerne og brugte kraner til at løfte materialerne og havde byggekontoret anbragt ved byggepladsen for at gøre arbejdet lettere.

I dag 127 år senere følger bygningen af kirken stadig Gaudis originale ideer og, ligesom han selv gjorde, bruger de bedste teknikker for at gøre byggearbejdet mere sikkert, mere nemt og hurtigere.

Det er en del år siden de små vogne blev brugt og nu bruger man kraftfulde kraner, de gamle håndværktøjer er erstattet med præcise elektriske værktøjer og materialerne er blevet udskiftet med mere moderne for at opnå en høj kvalitet i bygningsprocessen og for at opnå et godt resultat.

Kirkens nuværende tekniske kontor og styringen af projektet er i gang med at studere kompleksiteten af Gaudis originale projekt, med beregninger, bygningsplaner og lede og fordele arbejdet i det hele taget.

Grundplan

Beskrivelse af kirken

Bodstemplet/Forsoningskirken La Sagrada Familia er en kirke med 5 kirkeskibe og et tværskib med tre skibe, der former et kors.

De indre mål er: Skib og apsis = 90 m, Tværskib = 60 m, Centralskibsbredde = 15 m Sideskibe = 7,5 m, Hovedskib total =45 m, Tværskibsbredde = 30 m

Apsis

Den østlige ende af kirken har form af en halvcirkel og består af syv kapeller der er fordelt omkring et ambulatorium og den centrale plads ved alteret og presbyteriet (præsternes plads mellem kor og højalter). Der er to vindeltrapper i hver ende, som vil blive kronet med et tårn.

Kapeller

Der er tre kapeller: 1: Dåbskapellet til venstre for Gloryfacaden 2: Nadver- og Bodskapellet til højre for Gloryfacaden 3: Maria Himmelfartskapellet på den fjerne del af apsissen

Kloster

Klosteret som løber rundt om hele kirken er et sted/rum som forbinder facaderne, sakristierne og kapellerne.

Tværskib og sidekapeller

Tværskibet som forbinder Fødselsfacaden med Passionsfacaden er delt i tre rum: Tværskibet som direkte forbinder de to facader og korsskibet som er det centrale element og er afsluttet med fire tårne

Krypten

En underjordisk etage der optager pladsen under apsis og har derfor den samme struktur/form

Sakristier

Sakristierne er kuppelformede administrative bygninger i hjørnerne af den nordlige del af kirken

Hovedskib

Rummet mellem hovedfacaden og tværskibet er sammensat af et centralt hovedskib og to sideskibe

Passionsfacaden

Facaden på vestvæggen formet af 4 tårne samlet af en stor overdækket gård og dedikeret til passionen, døden og den genopstandne Kristus

Gloryfacaden

Facade for herligheden – evigheden Kirkens Hovedfacade som vender mod sydøst imod havet og er formet af fire tårne forbundet af en stor portico eller nartex

Fødselsfacaden

Navidat Facaden på østvæggen består af 4 tårne med tre indgange. Den er dedikeret til Jesus fødsel og var den første væg der blev bygget med direkte intervention af Gaudi

Geometri

Gennem de sidste femten år af sit liv planlagde Gaudi mange dele af kirken så de kunne blive bygget i fremtiden. Han gjorde dette ved at kombinere de geometriske former, der blev valgt for deres formelle, strukturelle, lysvirkninger, lydvirkninger og konstruktive kvaliteter som hyperboloider, paraboloider, helicoider, conoider og ellipsoider.

Mange af disse overflader er linierette, hvilket gør konstruktionen lettere. Han fastsatte en af disse former til hver type af de elementer der udgør hovedskibet.

Med helicoider udviklede han en ny søjle i arkitekturens historie, den dobbeltsnoede søjle. Han brugte hyperboloider til vinduesåbningerne og hvælvingerne. Med paraboloider skabte han sammenføjningerne i hvælvingerne, taget og søjlerne på Passionsfacaden.

Han udviklede kapitæler på hovedsøjlerne med ellipsoider. Derudover udviklede Gaudi et system af proportioner som passede med alle størrelser og elementer i kirken

Dobbeltsnoede søjler

Den dobbelte snoede søjle begynder i bunden med en regelmæssig eller stjerneformet polygon med lige eller parabolske sider eller med en kombination af polygoner, der som søjlen stiger, er omdannet til forskellige områder med et stigende antal af opadstigende grene, indtil de når cirklen på toppen. Geometrisk er det skæringspunktet mellem to skrueformede søjler med samme bund, men med modsatte drejninger. Alle de forgrenede søjler er dobbeltsnoet, men med forskellige polygoner i bunden. Med denne type søjle opnår Gaudi kontinuitet af kanter og overflader mellem en søjle og dem der er over eller under den.

Linierette overflader

Linierette dobbeltkurve overflader er, som navnet antyder, overflader, der indeholder lige linjer, fordi de er dannet ved flytning af en lige linje, der følger en bestemt vej. Ved brugen af snoede linierettede overflader (hyperboloider, paraboloidser helicoider og conoider), planlagde Gaudí en naturalistisk arkitektur kun bestående af geometriske overflader med hyperbolske og parabolske dele, af fine strukturer, akustiske og lysfordelings kvaliteter. Den omstændighed, at de bliver dannet af lige linjer gør konstruktionen lettere.

Hyperboloid

En hyperboloid er en overflade, der er dannet af en hyperbel, der drejer om en cirkel eller ellipse. De kan være fast eller tom, fast for at gå over fra søjlen til hvælvingerne, tomme, hvor der kommer lys ind i det indre af kirken. En hyperboloid indbefatter to bundter af skrå linjer som er tangent til cirkelen eller ellipsen. På hvælvinger og vinduer, er det hyperboloiden der er afgrænset af stjerneformede skabt af de rette linjer. Hvælvinger og vinduer er skæringspunkterne mellem hyperboloider, forbundet med paraboloider ved hjælp af lige linjer, som er fælles for de to overflader.

Hyperbolisk paraboloid

Den Hyperbolsk paraboloide er en snoet overflade af Parabolske afsnit, som er resultatet af en forskydning af en lige linje over to andre linjer, der krydser i rummet. Den er generelt afgrænset af fire rette linier.

Helicoider & conoider

En helicoid er en buet overflade, der dannes af en lige linje, som udvikles i henhold til en spiral omkring en lodret akse. En conoid er en overflade, som dannes af en ret linje, der er flyttet over en anden lige linje og over en kurve, for eksempel en sinusoide.

Ellipsoider

Ellipsoiden er et fast legeme hvor alle tværsnit er ellipser. På grund af den elliptiske form valgte Gaudi den til knuder og kapitæler som underdeler de lavere søjler i sidegrene. De forskellige knuder er resultatet af at sammenlægge og sammentrække ellipsoiderne.

Proportioner I

Han ville bruge et enkelt system af proportioner baseret på de 12 dele af den største dimension, rækker i serier af målinger af kirken (bredde, længde og højde af enhver del), søjlernes diametre og diametrene af vinduesåbninger og buer

Proportioner II

Hovedskibets struktur

Gaudi ønskede at skabe en ny arkitektur, med ligevægtige, selvbærende strukturer. Og derfor konstruerede han i sin professionelle karriere parabolske og sammenkædede buer og eksperimenterede med omvendte modeller med snore og lodder til kirken i Colonia Güell for at beregne og konstruere hældende søjler. Til La Sagrada Família foreslog han at forbedre den gotiske struktur og den første arkitekt der planlagde en ligevægtig søjlestruktur der udstråler som grene på træerne, som en kulmination af hans strukturelle studier til hans andre bygninger.

Hinsides gotikken

Gaudi udførte detaljerede studier af flere gotiske katedraler. Udviklingen af hans eget projekt Sagrada Família kan ikke forstås i lyset af alle de fejl han fandt i det gotiske strukturelle system, men hovedsagelig det følgende: 1: Forskydning af belastningerne for de udvendige elementer (støttepiller og flyvende støttepiller), så de ikke er udsatte og sårbare, disse elementer anså af Gaudí for "krykker" til den gotiske bygning. 2: Udpræget kompleks og skrøbelig strukturel opbygning. Nedrivning af en del af kirken kan få resten af bygningen til at falde sammen 3: Lette trætage som er udsatte for brand, råd og insekter Gaudis bidrag til at gå bagom og forbedre gotikken kan sammenfattes som: 1: Dobbelttag af sten, som forlænger bygningens liv 2: Vertikalisering af hele bygningsværket, vertikalisering af kræfterne og reduktion af det vandrette tryk. Hermed fjerner han sammentrykningen af de strukturelle elementer som var udsatte for ydre påvirkning 3. Skråstillede søjler som forgrener sig som træer

Træstrukturen

Gaudi planlagde skrå sidegrene på søjlerne i form af et træ i kirken. Udfra et langt empirisk studie af modeller med kæder og omvende lodder lykkedes det ham at bestemme skråheden af de bærende elementer, søjletræerne for at optimere den strukturelle opførelse ved at overføre vægt til den centrale kerne. På den måde lader han sammentrykningen virke og reducerer trykket på de bøjede elementer. Det lykkedes ham også at nedbringe den store vægt langs med de indre søjler i hovedskibet og ikke langs med gulvomkredsen eller de ydre elementer.

Beregningerne

Gaudi betragtede sin omvendte model som han havde brugt i kirken Colonia Güell, som det endegyldige eksperiment i udviklingen af det strukturelle koncept for Sagrada Família, altså en syntese af form og struktur.

Gaudis grafiske beregninger for kirken blev forklaret i mange detaljer af Domènec Sugrañes i et foredrag i Architects Association, som var samlet i hans dagbog fra (1923). Her forklarede han sin strategi for beregning af hver del af taget og hvælvingerne, og så på vægten og tyngdekraftens påvirkning og søjlernes rejsning for at beregne vægten af disse.

I dag har det været arkitekterne Carles Buxadé, Joan Margarit og Josep Gómez som har beregnet kirkens hovedskib ved hjælp af computerprogrammer og i overensstemmelse med vore dages regler og betingelser.

Forstærket (jern)beton

Brugen af jernbeton i Sagrada Família skulle ikke komme som nogen overraskelse, da Gaudi selv havde besluttet det. Han var en af de første arkitekter der brugte dette materiale, fordi hans altid nærværende støtte Eusebi Güell var ejer af den første cementfabrik i landet i Castellar de n’Hug. I Sagrada Família kan man finde jernbeton i tårnenes afslutninger på Fødselsfacaden, som direkte er bygget af Gaudi, som også foreslog at bruge det til hovedskibet til at samle de vandrette kræfter på søjlerne og dermed formindske bruges af stilladser ved konstruktionen.

Antoni Gaudí

(25. juni 1852 - 10. juni 1926) Catalansk arkitekt

Referencer:

Billeder: Internettet http://www.google.dk/ http://wikipedia.dk/http://www.sagradafamilia.cat/sf-eng/index.php

http://virtualmathmuseum.org/Surface/gallery_o.html#MiscellaneousSurfaces http://www.casamuseugaudi.org/ http://www.dosdearte.com/ http://da.wikipedia.org/wiki/Sagrada_Fam%C3%ADlia Litteraturlisten Lydfiler fra CD: CORAL.mp3, Katalansk musik, fra nedenstående CD Doce danzas espanolas Andaluza.mp3, Andrés Segovia and Friends 1996