Slide 1

Kardiologi
6. semesters klinikophold:
Kardiologiske afdeling B,
Odense universitetshospital (OUH)


Slide 2

Hjertet

http://myhealth.ucsd.edu/library/healthguide/en-us/images/media/medical/hw/nr551500.jpg


Slide 3

Introduktion
Hjerte-karsygdommen er den hyppigste dødsårsag i
Danmark.
Ved hjertesygdomme udvikler mange af patienterne
hjerteinsufficiens.
Iskæmisk hjertesygdom forekommer hyppigt, i
modsætning til klapsygdomme og non-iskæmiske
myokardiesygdomme, der ikke forekommer så ofte
Sygdomme i perikardiet og tumor i hjertet er sjældne.


Slide 4

Hjertet
Hjertets form og størrelse varierer fra individ til
individ og er afhængige af forskellige faktorer:
• Køn
• Fysisk aktivitet
• Højde
• Kropsvægt
• Kropsbygning


Slide 5

Hjertet
Hjertet kan betragtes som en mekanisk pumpe opbygget af
muskulatur og er styret af elektriske impulser, og er
konstant optaget af at pumpe blod rundt i kroppen.
Dets funktion er afhængig af myokardiet, klapsystemet og
ledningssystemet.
I hvile kontraherer hjertet sig regelmæssigt ca. 70 gange pr.
minut. Hvis slagvolumen er 70 ml, betyder det, at hjertets
minutvolumen er på ca. 5 liter blod.
Både hjertets kontraktionshyppighed
reguleres af det autonome nervesystem.

og

–kraft

kan


Slide 6

Hjertet og hjerteklapper
Hjertet består af 4 kamre, 2 atrier og 2 ventrikler,
adskilt af atrioventrikulærklapper (trikusspidal- og
mitralklapper).
På overgangen mellem ventriklerne og hhv.
truncus
pulmonalis
og
aorta
findes
semilunærklapper.
Alle klapper er beklædt med endotelceller og er
fastgjort i hjertets fibrøse skelet som er uden kar og
nerver.


Slide 7

Perikardiet
Hjertet ligger beskyttet i parikardiet.
Perikardiet er 3-laget. Den består yderst af det kraftige
fibrøse perikardie, der er solidt bundet til diaphragmas
overside. Indersiden af den fibrøse perikardie er beklædt
med det parietale serøse perikardie, der ved roden af de
store kar fortsætter på selve hjertet som det viscerale serøse
perikardie (epikardie).
Mellem de to blade findes der et spalterum kaldet
perikardiehulen, der normalt indeholder 30 ml klar væske.
Perikardiet består af fast, uelastisk kollagent bindevæv, der
gør perikardiesækken solid og ueftergivelig.


Slide 8

Myokardiet
Hjertemuskulaturen, myokardiet, er ensartet rødbrun og fast.
Myokardiet består af myocyt-bundter adskilt af tynde fibrøse
strøg og et kapillært netværk.
Myocytterne
syncytium.

danner

med

indskudsskiver

et

funktionelt

Myocytterne indeholder en centralt placeret oval kerne.
Myocytterne er fyldt med kontraktile myofibriller, der ligesom i
skeletmuskulatur giver muskelcellerne en lysmikroskopisk
synlig tværstribning.
I atriernes myocytter ses endvidere elektrontætte granula, der
indeholder atrialt natriuretisk peptid (ANP) et hormon med en
meget kraftig diuretisk virkning.


Slide 9

Endokardiet
Endokardiet beklæder hjertets inderside. Det er
tyndt og gennemskinneligt.
Endokardiet udgøres af et enkelt lag endotelceller
med underliggende løst bindevæv med glatte
muskelceller og nerver.


Slide 10

Hjertets blodforsyning
Hjertet forsynes med blod fra 3 koronararterier:
▫ Den højre koronararterie
▫ Den venstre koronararterie
▫ Ramus circumflexus (fra venstre koronararterie)

Som alle andre arterier består koronararterierne af 3
lag:
▫ Tunica intima
▫ Tunica media
▫ Tunica adventitia


Slide 11

Tunica intima
Intima består af et lag af endotelceller, der udgør en ikketrombogen overflade (hindrer koagulation) og er omgivet af
et lag subendothelialt bindevæv.
Endothelet syntetiserer mange potente stoffer af betydning
for kartonus:
▫ NO
▫ Prostacyklin
▫ Endoteliner
▫ Heparansulfat
▫ Adhæsionsmolekyler
▫ Kemotaktiske faktorer
▫ Vækstfaktorer
▫ Oxygenradikaler


Slide 12

Tunica media og adventitia
Media udgøres af koncentrisk eller spiralagtigt
anordnede lag af muskelceller og bindevæv, der er
ansvarlige for kartonus.
Adventitia er karrets yderste bindevævsbeklædning
og indeholder fibroblaster, glatte muskelceller,
nerver, lymfekar og små blodkar, som afgår fra
sidegrene.


Slide 13

Hjertets ledningssystem
Sinusknuden er den indbyggede pacemaker og er
placeret mellem vena cava superior og øverste ende af
sulcus terminalis.
Atrioventrikulærknuden er placeret på højde side i
bunden af interatriale septum, hvor dette går over i det
interventrikulære septum.
Impulserne ledes via His’ske bundt ned gennem
hjertets fibrøse skelet. His’ske bundtet ligger langs
underkanten
af
den
membranøse
del
af
ventrikelseptum og deler sig i 2 sæt grene på højre og
venstre side og breder sig ud som purkinje fibre.


Slide 14

Hjerteinsufficiens og symptomer
Ved hjerteinsufficiens forstås en reduktion af hjertets funktion med
objektivt påviselige ændringer af hjertets anatomi og funktion i hvile.
Klinisk ser man af symptomer:
▫
▫
▫
▫
▫
▫
▫
▫
▫
▫
▫

Åndedrætsbesvær (dyspnø)
Blåfarvning af fingre og læber (cyanose)
Trykken - smerter i brystet
Galoprytme
Takykardi
Rallelyde over lungerne - hoste og opspyt
Ødemer - især i benene
Halsvenestase
Besvimelser
Tiltagende bugomfang
Ikterus, gulsot – sent i forløbet


Slide 15

Hypertension
Vedvarende forhøjelse af det diastoliske tryk > 90 mm Hg.
Hypertension fremkaldes af øget minutvolumen eller øget
modstand i arteriesystemet eller en kombination.
Symptomer:

▫ Hovedpine
▫ Svimmelhed
▫ Synsbesvær
▫ Træthed og næseblødning

Af komplikationer ses der:

▫ Forstørret venstre ventrikel
▫ Nedsat nyrefunktion
▫ Hjerneblødning
▫ Arteriosclerose


Slide 16

Angina pectoris
Symptomer:

▫ Anfaldsvise smerter i brystet udløst ved kulde, fysisk
og/eller psykisk stress
▫ Retrosternale smerter med udstråling til venstre arm
▫ Trykkende, knugende smerter
▫ Varighed få minutter, sjældent over 15 min
▫ Ledsagesymptomer er dyspnøe og angst
▫ Differentildiagnostisk - thoracale facetsyndromer

Behandling:

▫ Risikofaktorer søges elimineret
▫ Fysisk optræning, gradvis tiltagende daglig motion


Slide 17

Klapfejl
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•

Stenose (forsnævring)
Insufficiens (utilstrækkelig lukning)
Mitralinsufficiens
Mitralstenose
Aorta insufficiens
Aorta stenose
Pulmonalinsufficiens
Pulmonalstenose
Tricuspidalinsufficiens
Tricuspidalstenose


Slide 18

Stenoser og insufficiens
Aortastenose

Ved aortastenose drives blodet gennem en forsnævret, eller
unormalt fortykket, aortaklap. Denne ekstra belastning på
hjertets venstre halvdel fører til, at hjertevæggen fortykkes, og
i længden udvikles der venstresidigt hjertesvigt.

Mitralinsufficiens

Ved mitralinsufficiens slutter klappen ikke tæt, og tillader
blodet at løbe tilbage i forkammeret. Dette tvinger hjertet til at
arbejde hårdere for pumpe blod ud i kroppen, og i længden
kan der udvikles ligeledes venstresidigt hjertesvigt

Fejl på højre side kan forekomme, men er dog sjældne.


Slide 19

Perikarditis
• Inflammation i perikardiet
• Væskeansamling i perikardiehulen – i værste
tilfælde kan føre til hjertetamponade
Symptomer:
▫ Smerter bag brystet
▫ Feber ved infektion
▫ Gnidningslyde ved stetoskopi


Slide 20

Kardiomyopatier og endokarditis
Kardiomyopatier
▫ Årsag som regel ukendt – iskæmisk
▫ Venstresidig og højresidig hjerteinsufficiens,
klapfejl eller anden kendt

Endokarditis
▫ Bakterier
▫ Klapinsufficiens (mitral- og aorta-klapper)


Slide 21

Cor pulmonale
Belastning af højre ventrikel forårsaget af højt tryk i lungearterien på grund af
sygdom i lunger, brystkasse eller lungekar.
Man skelner mellem akut og kronisk cor pulmonale.
Årsag til akut cor pulmonale:
▫ Lungeemboli

Symptomer:
▫ Dyspnø, kollaps uden varsel, blodigt opspyt, smerter ved vejrtrækning

Årsager til kronisk cor pulmonale:
▫ Kronisk lungelidelse gennem mange år
▫ Emfysem
▫ Bronchieektasier
▫ Tuberkulose, sarkoidose
▫ Højresidig hjerteinsufficiens


Slide 22

Neurosis cordis
En angstneurose, hvor symptomer tilskrives hjertesygdom
uden at der er organisk grundlag for det.

Det ses hyppigere hos kvinder.
Symptomer:

▫ Smerter foran venstre del af hjertet
▫ Dyspnø
▫ Hjertebanken
▫ Angst
▫ Træthed
▫ Svedtendens
▫ Takykardi
▫ Myoser


Slide 23

Iskæmisk ekstremitetslidelser
Okklusive arteriesygdomme
Der kan være forskellige årsager:
▫

▫
▫
▫

Arteriosclerose – tiltagende forsnævring af arterien eller pludselig trombodannelse i forbindelse
med arteriosclerose
Embolus
Mb. Buerger – betændelsesartig karsygdom der kan medføre trombose
Diabetes mellitus

Symptomer:
▫
▫
▫
▫
▫

Muskeliskæmi
Hudiskæmi
Kuldefornemmelser
Dårlig heling – kan medføre gangræn
Impotens

Behandling:
▫
▫
▫
▫
▫
▫

Medicinsk behandling
Total tobaksforbud
Gangtræning
Ved truende gangræn behandles med sympatektomi eller behandling med hyperbar ilt
Rekonstruktiv karkirurgi
Ved værste tilfælde amputation


Slide 24

Trombophlebitis
Venebetændelse med trombedannelse i de dybe vener

Det kan være rød eller hvid trombe.
Den proximalt beliggende røde trombe kan løsrive sig
og føres med blodstrømmen til lungerne som emboli
Det giver smerter i lægmuskulaturen eller ømhed ved
palpation af lægmuskulaturen


Slide 25

Akut myokardieinfarkt
Okklusion eller stenose af koronarkar
Hvid (delvis lukning af blodkar) og rød trombe (total
lukning af blodkar)
Symptomer:

▫ Voldsomme smerter bag sternum med udstråling til arme,
kæbe og bagtil
▫ Smerter i timer
▫ Ledsaget af dødsangst, kvalme og opkastninger
▫ Dyspnø
▫ Evt. hjertestop
▫ Udvikling af lungeødem


Slide 26

Hjertestop
•
•
•
•
•
•
•

Standsning af kredsløb
Bevidstløshed
Ansigt blegt eller blåligt
Pupillerne dilaterede
Manglende respiration
Evt. rykvise kramper
Ingen følelig puls


Slide 27

Udspørgen ved hjertekarsygdomme
Man spørger ind til dispositioner:

▫ Familiær disposition – 1. grads slægtning
▫ Tidligere sygdom

▫
▫
▫
▫

 Gigtfeber
 Difteri
 Febrile sygdomme

Diabetes
Tidligere operationer
Tobak og alkoholforbrug
Medicin

Man spørger desuden ind til funktionsevnen:
▫
▫
▫
▫

Uindskrænket funktionsevne
Symptomer ved sværere anstrengelser – dyspnø, smerter i brystet
Symptomer ved lettere anstrengelser
Symptomer i hvile


Slide 28

Stetoskopi
• Aortaklap - høres i IC2 til højre for sternum
• Pulmonalklap - høres i IC2 til venstre for sternum

• Tricuspidalklap - høres ved 5.-6. venstre ribbensbrusk tilhæftning til
sternum.
• Mitralklap - høres over hjertets apex i IC5 svarende til
medioclavivulærlinien

• 1. hjertelyd (den systoliske) skyldes AV-klappernes lukning, myokardiets
kontraktion og blodets uddrivning i truncus pulmonalis og aorta
• 2. hjertelyd (den diastoliske) skyldes især poseklappernes lukning i
pulmonal- og aortaostiet