Slide 1

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 2

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 3

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 4

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 5

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 6

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 7

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 8

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 9

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 10

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 11

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 12

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 13

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 14

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 15

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 16

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 17

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 18

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 19

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 20

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 21

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 22

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!


Slide 23

Alaska 2014
Jan Lykkegaard Nielsen, Per Muff, Knud Legaard, Tonny Hansen, Michael Laugesen,
Jesper Lykkegaard Halliday, Anders Lykkegaard Nielsen

Indledning
Årets Alaskatur må være den, der har været planlagt i længst tid. Siden 2004, hvor Jan
Lykkegaard Nielsen var på sin tredje tur til vildmarken, har det været hans store drøm,
at få sine to sønner, Jesper og Anders med til Alaska – og vise dem sin fiskekunst og
den storslåede natur. Stor var glæden derfor også i familien, da det blev en realitet, at vi
skulle afsted i 2014, hvor Jan fyldte 60 år – altså 10 år ude i fremtiden J. Det endelige
hold blev derfor i de følgende år sammensat, hvor flere veteraner var iblandt, og altså
Jesper og Anders som debutanter.
Forventningerne til turen har været skyhøje og blev gennem årene ikke mindre af, at
det kunne konstateres, at der på turene frem til 2014 blev fanget både mange og store
laks. Historierne, billederne og filmene fra Alaskaturene har været mange, og tiden
kunne kun gå for langsom. For hvert år der gik, kom der flere og flere remindere til
Jesper og Anders om ”husk nu dit og husk nu dat”, ”Husk i Alaska så gør vi sådan og
sådan”. Det var tydligt, at farmand Jan glædede sig mindst ligeså meget som Jesper og
Anders.
Det rygtedes kort før turen, at Tonny også havde en anden dagsorden for turen. Han
var blevet forblændet af Discoverys forunderlige tv-programmer og havde sat det mål,
at han ville finde guld i en af Alaskas mange floder.

Dag 1 – 15. juni 2014


Så kom dagen endelig!!!!!. Jan, Per og Jesper drog afsted fra Esbjerg om morgenen og hentede
herefter Anders i København, for til sidst at ankomme samlet til Københavns Lufthavn, hvor der
blev tjekket ind. Her stødte Knud Legaard til lidt senere og tjekkede også ind – efter at have
betalt for sin obligatoriske overvægt. Turen var i gang.



Efter ca. en times forsinkelse fra København gik turen til Island, hvor der skulle mellemlandes, og
hvor Tonny Hansen stødte til gruppen. Tonny var fløjet fra København tidligere end resten af
gruppen, idet hans rejse ikke var bestilt sammen med de øvrige. Også Tonny havde haft lidt
problemer fra København, da han var ved at komme for sent til flyet. Han havde simpelthen
byttet om på sædenummeret og gatenummeret på sit bordingkort og stod nu og ventede ved en
gate, der ikke fandtes J. Men alt sammen lykkedes til sidst



Fra Island gik ruten videre til Anchorage, hvor vi skulle mødes med Michael Laugesen, som skulle
være ankommet fra Californien. Også herfra var der problemer. Michael var desværre ikke
ankommet, da der var lang ventetid i securityen, hvilket resulterede i, at han ikke nåede sin
afgang. Michael kunne derfor først komme til Anchorage dagen efter.



I lufthavnen blev vi hentet af en pick-up og kørt til Alaskan Holidays, hvor vi skulle leje
autocamper. Efter inspektion af monsteret, udpakning af bagage og indretning i diverse skabe og



skuffer var det tid til aftensmad. Taco Bell blev målet, men måltidet levede ikke op til fleres
forventninger – ”hvor var de store bøffer og burgers?” Per mente det var papmad og Taco Bell
skal nok ikke forvente, at han lægger flere sparekroner hos dem.



Efter aftensmaden var det tilbage til autocamperen og tidlig i seng. Alle havde soveproblemer og
flere vågnede midt om natten og troede de skulle op. Jan vågnede blandt andet kl. 0200 og ville
til at sortere fiskegrej. Sovekammermakkeren Per beordrede ham staks i seng igen.

Dag 2 – 16. juni 2014








På trods af nattens soveproblemer stod vi tidligt op og gjorde klar til turens proviantering. Dog
var der lige nogle tekniske foranstaltninger, der skulle foretages inden. Efter udpakning af
bagagen i går, stod det klart, at med Jesper og Knuds medbragte udstyr, blev autocamperen nu
forvandlet fra en primitiv vildmarksejendom til en fuldt funktionsdygtig kommandostation med
GPS, utallige muligheder for opladning af mobiltelefoner, kameraer med flere forskellige
zoomfunktioner, videooptagere og sidst men ikke mindst, wi-fi opkobling. Landevejens svar på
Airforce One var nu en realitet.
Nu var det tid til morgenmad. Det blev indtaget på Gwennys, som også har været besøgt på
tidligere ture. Ikke en morgenmad, som vi kender det fra Danmark, men en ægte
Alaskamorgenmad med kartoffel, æg, brød, sirup m.m. som gjorde, at dagens kalorieindtag
allerede var i max.
Herefter provianterede vi til den første uge hos Costco og Fred Meyer. Indkøbssedlen var
allerede lavet hjemmefra og intet var overladt til tilfældighederne. Tidligere tures erfaring gjorde,
at i hvert fald Per og Jan vidste ned i mindste detalje, hvad og hvor meget der skulle købes. Ikke
meget måtte afvige fra planen. Gadgetkongen Knud gik lidt for sig selv og fyldte kurven med
mere teknisk udstyr – hvilket åbenbart heller ikke afveg fra tidligere ture.
For at handle i Costco skal man være medlem og virksomhedsregisteret, hvilket Michael
heldigvis var. Jan havde Michaels medlemskort med, som også har været brugt på de tidligere
ture. Uheldet var med os igen, da det viste sig, at kortet var udløbet og Michael var stadig ikke
ankommet til Anchorage.Vi kunne derfor ikke købe alle de ting vi havde samlet sammen. Med
god overtalelsesevne, forvisninger af SMSer fra Michael m.v. lykkedes det os til sidst at slippe
igennem og få vores varer med.Videre gik det til Sportsman, hvor der skulle suppleres fiskegrej
og indløses fisketegn. Anders kiggede på waders m.m., men farmand Jan garanterede, at de
waders han havde taget med til Anders var helt nye og uden huller. Supplerende hertil skal det
siges, at hver gang (hver eneste gang) Anders har lånt waders af farmand Jan, så har de været
hullet, med våde strømper og bukser til følge. Denne gang var dog anderledes, wadersene var
helt nye, så Anders stolede på 0 huller og købte ikke waders.

….dag 2 fortsat


Efter provianteringen ankom Michael med en dags forsinkelse og stødte til gruppen.Vi kunne nu
køre mod turens første fiskested, Kenai/Russian River, syd for Anchorage. Til trods for
forsinkelser m.m., var vi ikke gået glip af fiskedage og planen og programmet holdt stadig stik.



På vej mod Kenai/Russian River gjorde vi holdt hos Willmanns, hvor vi spiste tvivlsomme, men
nødvendige hotdogs. Med mad i maven var vi klar og spændte på at komme i gang med fiskeriet.
Dette blev startet op med det samme ved ankomsten.Vi fiskede alle på den side af floden, hvor
der var færrest mennesker. Dette var der en klar årsag til, og den var, at laksen åbenbart havde
valgt højrestyring i år og gik primært op ovre på den anden side. Til trods for dette, regn og lidt
køligt vejr blev der landet syv rødlaks (sockeye) i Kenai River – alle i vægtklassen 2-3 kilo. Jesper
og Anders, hvis fiskekundskaber rakte til Vibrax, prop og powerbait, skulle lige have indøvet nye
tekniker med fluestang, fluer og blybelastning, men da dette var mestret, blev der fanget fisk. Til
trods for stensikre garantier, viste det sig selvfølge allerede på førstedagen, at de waders Anders
havde lånt var hullet, således dagen endte med våde strømper og bukser J



Aftensmaden bestod af rødvin og energibar.

Dag 3 – 17. juni


Vi stod op kl. 0800 og spiste morgenmad bestående af friskbrygget kaffe og ristet brød med
tilbehør. Hurtigt den korte gåtur på 10 min. ned til Kenai River, hvor fiskeriet igen blev sat i gang.
Igen var vi ramt af nedbør. Jesper, Tonny og Knud lagde ud med at fange rødlaks, mens de øvrige
mistede flere fisk. Kl. ca. 1400 lagde vi turen tilbage til autocamperen for at spise en let frokost
og fluks retur til floden. Efter frokosten fangede Knud, Jan Tonny og Anders fisk. Jesper mistede
(efter eget udsagn) en fisk, der var større end de øvrige, der blev landet. Generelt var alle fisk i
samme størrelsesorden.



En lang fiskedag blev sluttet af med, at solen tittede frem og vi indtog en midnatsmenu bestående
af kartoffelmos, bearnaisesauce og store ribeye bøffer. Knud stod som vanen tro ved grillen og
tilberedte bøfferne til perfektion.

Dag 4 – 18. juni





Igen stod vi op ved 8-tiden. En tendens med at sove længe var ved at snige sig ind. Specielt
fiskemaskinen Tonny og kaffebryggeren Michael, mente det var på tide at rette op på denne
uvane. Efter morgenmaden gik vi mod floden, hvor vi tog den lille flodpram til den modsatte side
af Kenai River. Herfra gik vi opstrøms og op ad den lidt mindre og lavere biflod, Russian River.
Vejret var strålende og varmen havde sneget sig op i lidt højere temperaturer. Dette havde
mange fiskere og familier udnyttet og der var mange, der fiskede op langs Russian River. Vi så fisk
flere steder og prøvede os frem på pladserne op langs floden, men uden det store udbytte.
Tonny, der hverken fangede fisk eller fandt guld, gik tilbage mod Kenai, da han vidste der var fisk
der. Det viste sig senere, at han landede en del fisk her, både til sig selv og flere sultne familier
omkring hamJ.
Jesper og Anders lærte her et nyt udtryk – ”en poselaks”. Dette er laks, der er landet ud over
den tilladte kvote, som for nuværende var tre laks pr. mand.
Resten af gruppen gik længere og længere op langs den smukke Russian River, hvor vi fandt
huller eller såkaldte ”pools”, hvor vi kunne komme til, og hvor der var fisk at hente. På et
tidspunkt kom Jan op og sagde, at ham og Per havde set en bjørn i et træ lidt længere
nedstrøms.Vi gik ca. 10-15 min. tilbage nedstrøms for at tage billeder af bjørnen, men den var nu
væk – fiskeriet kunne fortsætte. Tilbage i hullerne blev fiskeriet gradvist bedre og bedre, og vi
kunne se flere og flere rødlaks pakke sig i disse huller, jo længere vi kom opstrøms. Anders
håndfangede sågar en 3-kilos rødlaks i halen – hvem har brug for en fiskestang??. Kort efter
havde Jesper derimod meget glatte hænder, da han havde fanget en laks og skulle holde den op
til fotografering. Han havde ikke lige gokket den, hvorfor den med et hurtigt spræl blev tabt
tilbage i floden og kunne fortsætte sin vandring længere opstrøms.

….dag 4 fortsat


Det med bjørne var ikke overstået endnu. Et stille sted, hvor Jesper, Anders, Per og Jan fiskede,
stod Jesper og Anders midt i floden i vand til livet. På et tidspunkt vendte Anders sig om, og inde
ved kanten ca. 5 meter derfra, var en sortbjørn i mellemvægtklassen på vej ud i floden, hvor de
stod. Jesper og Anders har med sikkerhed set ret vildredte ud, men fik da råbt til Jan ”faaaaar
kom med peberspray, der er en bjørn”. I stedet for en peberspray kom Jan gudhjælpemig
løbende med et kamera og råbte ”hvor er den?”. I mellemtiden havde Jesper og Anders heldigvis
fået den skræmt hen til Per, som også stod i vand til livet midt i floden. Per var bevæbnet med en
peberspray og med råb og fagter fik han, uden brug af spray, bjørnen til at fordufte. Den nåede
dog lige af få et fiskekadaver med fra vandkanten, inden den forholdsvis ligeglad fortrak fra
floden. Dette var turens sidste bjørnekontakt, men hvilken en af slagsen.



Videre opstrøms ad Russian River fandt vi et hul, hvor der var mange fisk. Også mange
mennesker, men vi fik os mast ind og fiskeriet var i top. Alle fangede deres kvote på tre laks og
nogle flere, men genudsatte, ligesom der også blev mistet en del. Klokken var nu blevet mange
og vi var rigtig langt fra den flodpram/færge, som var vores eneste mulighed for at kommer retur
over Kenai River og tilbage til autocamperen. Missede vi den sidste tur kl. 23 skulle vi overnatte
under åben himmel, hvilket vi ikke var indstillet på, ligesom Tonny, der måske allerede var tilbage
ved camperen ikke havde nøgle til den.Vi vidste ikke, hvad vi frygtede mest – Tonny uden nøgle
eller overnatning sammen med bjørnene.



Vi satte derfor hikingspeed fra skildpadde til harer og flere havde problemer med at følge med.
Specielt Anders, der havde ca. 10 liter vand i det ene wadersben og Jan, der jo nærmede sig de
60 år og turens ældste. Ca. halvvejs tilbage sagde Jan bestemt ”stop, jeg skal have vand OG DET
ER NU!!!”. Efter en påfyldning fortsatte tempoet og vi nåede på et hængende hår turen retur
over Kenai og genforening med Tonny.



En lang dag med godt fiskeri endte i sengen kl. ca. 0230

Dag 5 – 19. juni







I dag skulle vi tage afsked med Kenai og Russian River og satte kl. ca. 0900 kurs mod Klutina
River, nordøst for Anchorage. Undervejs gjorde vi holdt hos Gwins Lodge for at hente de fisk,
som vi indtil nu havde haft i frysehus hos dem. Herefter gik det videre til hotdogstedet,
Willmanns, hvor vi fik turens første bad. Her på femtedagen - efter flyvetur, flere fiskedage,
filetering af fisk og vådt tøj var dette bestemt et tiltrængt bad. Rene og velfriserede gjorde vi
undervejs stop i Anchorage, hvor vi igen aflagde Costco, Fred Meyer og Sportsman et besøg for
at proviantere og supplere yderligere op i grejboksen. Igen var besøget i Costco ikke uden
besvær, idet Michaels medlemskort var blevet spærret som følge af vores lille stunt ved vores
første besøg. Problemet var dog ikke større end det blev løst og vi kunne shoppe videre.
Efter endt proviantering kørte vi til en lokal fiskehandler, 10th & M Seafood, hvor vores fangst
skulle lægges på frost indtil vi skulle til Danmark.
Længere mod nord og efter nogle timers kørsel, var folk blevet godt tissetrængende, hvorfor vi
gjorde stop hos en afsides liggende highway kaffebar, Eureka Lodge med mottoet ”Home of the
25cent Coffee”. Musikken spillede sagte ud gennem slidte højttalere, de lokale sad på rad og
række ved baren i deres hullede jeans og ternede skjorter og bare kiggede på hinanden. Stedet
var som taget ud fra en filmscene og kunne næppe findes mere autentisk. For at komme på toilet
skulle man være en betalende gæst, hvorfor vi selvfølgelig skulle prøve deres kaffe. Aldrig og jeg
mener ALDRIG, er man blevet serveret en så dårlig kaffe. Den var tyndere end en kaffepunch
med halv kaffe og halv snaps. Flere kopper røg direkte i grøften efter den første tår.
Kort før ankomst til campingpladsen ved Klutina River, gjorde vi et fotostop med udsigt over
Copper River. En hel fantastisk udsigt med høje bjergtinder i baggrunden, og som var det bestilt
til anledningen, fløj et par af Amerikas nationalfugl, den hvidhovedede ørn, forbi udsigten og lod
sig fornemt fotografere og filme.

….dag 5 fortsat


Sent aften ankom vi til campingpladsen ved Klutina River.Vi fik en plads meget tæt på floden,
sådan ca. 50 meter derfra, så planen var, at vi bare kunne vælte ud af sengen for at fiske, tage en
lur midt på dagen og fiske videre bagefter. Fiskerapporterne og meldingerne inden ankomsten
lød også på, at der var rødlaks at hente, om end der skulle arbejdes lidt for at hente kvoten
hjem. Næsten alle fiskere havde fanget fisk – forlød det. Per og Tonny havde en livlig diskussion
og indgik næsten et væddemål om, hvorvidt pladsen vi fik tildelt var den samme, som de havde
fået ved seneste besøg. Gamle billeder blev fundet frem, og ved hjælp af disse og Knuds gode
hukommelse blev udfaldet, at de faktisk havde boet på to pladser ved samme besøg. Begge havde
ret og camperfreden var sikret.



Fiskeret blev selvfølelig lige testet af Tonny, men resultatet var nedslående. Der var ingen fisk og
rundspørgen rundt på campingpladsen var ligeså nedslående. Der var ikke mange, der fangede
fisk og vi så meget, meget få fisk. Knud sørgede for gode grillben og pølser og det gode vejr
reddede trods alt noget af humøret, med forhåbning om bedre fiskeri næste dag.Vi drak lidt vin
og dårlig rom og gik til ro kl. 0200.

Dag 6 – 20. juni


Flere stod op kl. ca. 0630 og efter have kløet i de værste myggestik fra aftenens myggeinvasion,
blev fiskeriet testet af blandt andet fiskemaskinen Tonny. Han mærkede fisk, men det var laaangt
fra tilfredsstillende resultatet. Der blev hurtigt kaldt til øråd, hvor det blev besluttet, at vi ikke
ville spilde tid på dårligt fiskeri og derfor køre den lange vej tilbage til Kenai og Russian River. Per
kunne heller ikke holde ud, ikke at kunne notere fangster i sin fishcount.



Efter ankomsten til Kenai River nåede vi lige akkurat, at kunne fiske et par timer om aftenen.Vi
måtte dog konstatere, at det kun blev en kort affære, da regnen væltede ned og det begyndte at
tordne. Aftenfiskeriet kastede ikke nogen fisk af sig, og vi følte ikke heldet var med os og vi
havde nu mistet en fiskedag pga. den lange og forgæves køretur til Klutina River. Programmet var
ikke længere som planlagt, og det nagede tydeligt Jan, som havde sat næsen op efter bedre fiskeri
til sine sønner. Jagten på laksen er dog svær og uforudsigelig.



Knud blev kastet ud i regnen og sørgede for veltilberedte T-bone steaks, og aftenen blev igen
rundet af med vin, cognac og røverhistorier til efter midnat.

Dag 7 – 21. juni


Per sørgede for vækkeur og vi stod op kl. 0530, da der var meget fiskeri, der skulle indhentes.
Morgenmaden blev indtaget, madpakkerne smurt og tjept gik det til Kenai floden, hvor prammen
igen skulle fragte os til modsatte side, hvor laksen jo havde valgt primært at gå op. Dagen bød på
meget regn og vi var alle pakket godt og grundigt ind i regntøj.Vi fik listet os ned i et hul, hvor vi
havde set, at der tidligere var fanget fisk, og hvorfra også Tonny havde landet fisk. Grundet regn
og lidt lavere temperaturer, så frøs vi en del og fiskeriet havde heller ikke vist sig fra sin bedste
side endnu. Anders fangede en lidt større og mere rød laks end vi tidligere havde landet, hvorfor
det blev resolveret, at der nok var tale om en kongelaks. Da der var catch and release på
kongelaks blev den straks genudsat. Det vidste sig dog senere, at der nok mere var tale om en
han rødlaks, som var lidt længere frem i stadiet end de øvrige.



Efter middag blev der landet flere laks, og alle undtaget Knud og Michael fangede fisk. Per var
glad for igen, at kunne sætte tal ind på den fælles statistik.



De store newyorkersteaks til aftensmad blev igen grillet af Knud, mens Anders stod for den
sædvanlige kartoffelmos og bearnaisesauce. Michael var vært ved adskillige Chimay øl på 9%,
som han havde købt ved tidligere proviantering. Øllen gjorde, at vi igen kom sent i seng, men så
sov vi også godt.

Dag 8 – 22. juni








Igen i dag stod vi alle tidligt op, da vi havde planlagt, at vi skulle fiske i vores gode pool i Russian
River. Forud lå den lange hikingtur på præcis 1t og 20m (Jesper tog tid J), men det var en smal
sag, da vi vidste der var fisk at hente. Turen var ikke bare ad en anlagt sti, men via glatte, rod- og
stenbelagte stier, der både gik op og ned, og flere steder måtte vi ud i floden for at passerer. Det
kostede for enkelte et par huller og rifter i både waders og sko.
Denne gang fik vi lokket Tonny med hele vejen op, og fiskeriet viste sig heldigvis fra sin
allerbedste side. Alle fik deres kvote på tre laks med hjem og flere fangede mange fisk, som
måtte genudsættes. Jan og Jesper tog teten med antal fangede og mistede laks, mens Per og
Anders måtte kæmpe lidt mere for at fange de tre fisk. Per fangede dog flere først på dagen, som
han satte ud igen, da han ikke ville slæbe på dem. Det kostede så en kamp mod slut for at få den
tredje laks på land. Tonny fiskede også, men brugte også lidt tid på sin nye hobby med at lede
efter andre ting i floden. På et tidspunkt undrede vi os alle over, hvorfor han stod med halvdelen
af sin stang og overkrop nede i den kolde flod, men vi antog han ledte efter guld. Dette var ikke
tilfældet, men i stedet havde han fået øje på en tang, som lå mellem nogle sten. Efter en indædt
kamp fik han sikret tangen til den svimlende værdi af 4.95$. Tonnys findegen kunne Jan dog godt
have brugt lidt senere. I forbindelse med, at Jan skulle skifte line eller flue, holdt han stangen
under den ene arm, mens han stod i den stærke strøm. Dette resulterede selvfølgelig i, at
stangen blev taget af strømmen og væk var den. Begynderfejl begået af en af veteranerne!!!!.
Fiskene blev til slut filteret ved floden og vi hikede tilbage til camperen, og kørte herfra til Gwins
Lodge for at indfryse dagens fangst. Kommet tilbage igen stod menuen på hotdogs og rester fra
gårsdagens kæmpe newyorkersteaks – og selvfølgelig rødvin og cognac inden vi gik i seng.
Vejret i dag bestod af skiftevis regn, sol og regn.

Dag 9 – 23. juni (Sankt Hans)


I dag stod vi op kl. 0700 til rigtig godt vejr og vi tog afsked med Kenai og Russian River. Vi skulle
jf. programmet til Clear Creek og Talkeetna River for at fange kongelaks. På vejen stoppede vi
ved Gwins Lodge for at tage vores frosne fangst med til 10th & M Seafood i Anchorage.Vi gjorde
ligeledes et fotostop ved en sø, hvor de omkringliggende bjerge spejlede sig flot ned i vandet.
Når vi nu alligevel var i Anchorage kunne vi jo lige så godt aflægge Costco et besøg mere og
handle ind til turen nordpå til Talkeetna.Videre mod nord gjorde vi stop i byen Wasilla og aflagde
her et besøg hos Sportsman, hvor grejboksen igen kunne fyldes. Jan fik her sin fødselsdagsgave
fra Jesper og Anders – en ny fluestang selvfølgeligJ



Til middag spiste vi gourmetburgers hos burgerkæden Red Robin. Her var burgers for en hver
smag og de blev konsumeret med stort velbehag. Restaurantbesøget blev dog nok bedst husket
for en utrolig hårdtarbejdende, gravid og ufattelige snakkende tjenerinde. Per blev helt forpustet
af bare at koncentrere sig om at høre efter det vandfald af ord, der kom ud af hende.



Tæt på Talkeetna gjorde vi et fotostop mere. Dette for at tage billeder af nordamerikas højeste
bjerg Mount McKinley, som er ca. 6180 meter over havets overflade. Det var virkeligt et flot syn,
og bjerget rejste sig majestætisk i baggrunden af den gamle mine- og bjergbestigerby,Talkeetna.

….dag 9 fortsat


Velankommet til Talkeetna camping, fik vi hurtigt installeret os og herefter gik vi ind i
downtown Talkeetna. Det er på alle måder en sjov by, som på den ene side emmer af liv og
på den anden side ser fuldstændig forladt ud.Vi fandt et hyggeligt sted (som selvfølgelig har
været besøgt på tidligere ture), hvor vi fik serveret et par kander god øl. Inden blev alle
dog lige bedt om at fremvise ID, selvom flere med de grå stænk i toppen, vel sagtens kunne
være både far og bedstefar til tjenerinden. Efter øllen gik vi i samlet trop tilbage til
camperen, hvor vi spiste grillede rib eyes. Efter maden tog Knud, Jan, Michael, Jesper og
Anders en tur på karaokebar , hvor de lokale med blandet succes optrådte. Jesper fik den
geniale ide, at bilde en gut ind, at vi var en gruppe af bjergbestigere, som i går netop havde
besteget Mount McKinley. Hvad Jesper dog havde glemt at researche var, at en tur op ad
bjerget tager et sted mellem 17-23 dage for avancerede bjergbestigere. Om gutten
hoppede på den vides ikke. Natten sluttede med, at vi kom alt for sent i seng.

Dag 10 – 24. juni


Trods sent i seng i går, så stod vi op kl. 0630. Dagen i dag skulle stå på turens første
kongelaksfiskeri. Efter forudgående aftale henvendte vi har hos den lokale fiskecharter, Phantom
Tri-River Charters. Her talte vi med den kvindelige medejer, som kunne fortælle, at de i går
havde fanget masser af kongelaks i Clear Creek og der var mange store iblandt. En laks sprang
sågar en 80lb line. Spændte og fulde af forhåbninger kørte vi ned til bådspladsen, hvor kvindens
mand ”Red” skulle sejle os ud til sammenløbet ved Clear Creek og Talkeetna River. Et sted, hvor
vores veteraner på tidligere ture har haft godt fiskeri efter kongelaksen. Sejlturen derud var en
naturmæssig stor oplevelse, som ikke kan beskrives med ord.



Ved ankomsten til fiskestedet kunne vi se, at der ikke var mange mennesker i forhold til tidligere
år.Vi havde det næsten for os selv. Det har der måske været en grund til. Efter en del timers
fiskeri kunne vi konstatere, at der ikke var mange fisk, hverken at mærke eller se. Dette
resulterede da også i, at Michael for anden eller tredje gang på turen præsterede på akrobatisk
vis, at falde i søvn på sin fiskestol.



For at finde kongelaksen måtte Jan, Per og Anders på en lille vandretur gennem bjørnebregner
op langs Clear Creek for at se, om vi kunne få øje på laksen i det klare og lave vand. Turen var
ikke uden forhindringer, da Per faldt over en skjult træstub og ramte jorden på uheldig vis med
næsen. Heldigvis slap han med skrækken og en blodtud og ingen brækket næse.

….dag 10 fortsat


Senere bevægede vi os alle op langs Talkeetna River og stoppede ved et hul, hvor vi så flere fisk
vende i overfladen. Her fangede Knud turens første kongelaks på 81cm, som blev genudsat. Jan
fangede ligeledes en kongelaks, dog lidt mindre på 62cm. Ellers blev der kun mærket og mistet
enkelte fisk. Ikke en stor fiskedag, men naturmæssigt meget spændende.



Red hentede os ved opsamlingsstedet kl. ca. 1800 og sejlede os tilbage til bådspladsen og
camperen.



Kommet tilbage til campingpladsen grillede Knud igen Rib eyes og Michael vartede op med
rødvin og øl. Senere ville Jesper gerne ind på karaokebaren igen, men trætheden og rødvinen
havde slået hårdt og han besvimede på Tonnys seng og var umiddelbart ikke kontaktbar.

Dag 11 – 25. juni


Vi stod lidt senere op, omkring kl. 0700 til en regnfuld dag.Vi ville holde planen og forsøge os i
Clear Creek/Talkeetna River igen. Red sejlede os kl. 0800 ud til samme sted.



Ved ankomsten talte vi med nogle teltlæggere, som havde overnattet derude i vildmarken siden i
går. I løbet af natten var de blevet vækket af en ung mand med kajak. Han var kold, våd og havde
blå læber. Årsagen var, at han og en kammerat havde været ude at sejle i kajak, men på et
tidspunkt tabte de en pagaj og måtte af uvisse årsager splitte op. De aftalte at mødes længere
nede ad floden, men kammeraten dukkede aldrig op. Han var derfor som man siger ”missing in
action”. Den unge mand ved teltet fik kaffe af teltlæggerne og de fik alarmeret statetrooperne,
som kom og optog anmeldelse. Episoden gav os igen vished om, at vi altså virkelig var ude i den
barske natur.



Vedr. fiskeriet så var dette ikke noget at skrive hjem om. Meget få mærkede fisk, og det var kun
Jan og Jesper, der fik et på mindre kongelaks på land.



Mens vi stod og fiskede hørte vi fra skoven nogle underlige lyde og smæld – og kort efter
dukkede en langskægget og solbrilleiført vildmand op. Det var såmænd den berømte eller
berygtede halvtyske/halvdanske vildmand ved navn Axel. En mand, som flere af turens deltagere
tidligere havde stiftet bekendtskab med på en anden tur. Axel var fiskeguide og boede i nogle
faldefærdige træskure midt ude i vildmarken ned til Talkeetna River. Axel var dog af staten blevet
smidt ud af sine træskure og var generelt en mand, som ikke mange i området brød sig om.

….dag 11 fortsat


Dette på trods, så var Axel flink til at komme med tips omkring fiskeriet i området. Han oplyste,
at der ikke var fanget eller set mange fisk på det seneste (vi tvivlede derfor på Reds kones
oplysning omkring gode fangster i forgårs). Ligeledes oplyste han, at hele området og floden ville
blive oversvømmet inden for de næste 24 timer.Vi kunne derfor hverken opholde os eller fiske i
området. Axel tippede os om, at der var rigtig godt fiskeri i Kasilof River, både efter konge- og
rødlaks. En køretur på en del timer sydpå igen.



En hurtig beslutning blev taget og vi kontaktede Red og bad om at blive hentet igen, således vi
kunne komme videre.Ved opsamlingsstedet fik vi den gode nyhed, at den unge mand, som var
savnet var blevet fundet i god behold igen.



På vej mod Kasilof River mættede vi igen vores munde hos burgerkæden Red Robin, som
efterhånden blev vores yndlingsrestaurant. Sent aften ankom vi til Cooper Creek R/V Park ved
Kasilof River, drak lidt vin og øl og så i seng – klar til godt fiskeri i morgen.

Dag 12 – 26. juni


Her til morgen sov vi lidt længere end normalt, da vi havde kørt 7 timer dagen før.Vi fiskede fra
kl. ca. 1130 til kl. 1900.Vi så lidt fisk her og der, men ikke overvældende. Per, Tonny og Anders
mistede kongelaks. Anders havde en god fight med en kongelaks på mellem 10-12 pund (skønnet
af ham selv J), men han mistede den desværre tæt under land. Jan landede som den eneste fisk,
en fin rødlaks.



Mens vi alle stod i vores egne tanker, hørte vi en spradebasse i det fjerne. Det var såmænd Axel
der var ankommet til floden med en gruppe, som han var fiskeguide for. Axel kunne høres på
flere mils afstand. Hans guideegenskaber kunne man dog ikke sætte en finger på, da han
placerede en fra sin gruppe i et sving i floden. Den unge mand havde første dag i Alaska og havde
aldrig fanget en laks før. I fjerde kast med sin en-hånds fluestang sagde det ”hug” og han spænede
som på vandski rundt i svinget og ud af vores synsfelt. Da han kom tilbage til svinget, fremviste
han stolt et billede på sin iPhone af den landede fisk – en kongelaks på 45 pund. En rigtig god
lystfiskerhistorie!!



Om aftenen blev der grillet ben og pølser med dertilhørende kartoffelmos.Vi gik herefter tidligt
i seng, da vi skulle op at fiske igen i nat.Vi havde nemlig fået at vide af Axel, at det bedste fiskeri
var ca. to timer før højvande.

Dag 13 – 27. juni


Vi stod op kl. 0330 (på nær Per) og bevægede os i regnvejr ned til floden. Fiskeriet var meget
sløjt, og det var kun Knud, der landede fisk, en pæn rødlaks. Per havde altså som den eneste
truffet den rigtige beslutning og blevet under dynen.



Frustrationerne var store og meldingerne fra diverse lokale, fiskerguides og opgangsrapporter
var mange og forskellige. Vi anede ikke vores levende råd - om vi skulle blive og fiske videre efter
kongelaks eller om vi skulle spille det sikre kort, og køre til Kenai/Russian River, hvor vi havde
hørt, at kvoten var sat op til seks laks pr. mand, og der var åbnet for fiskeri i flodens ”sanctuary
område” (et tegn på, at der er gået mange laks op).



Efter at have kloget en masse fiske- opgangsrapporten blev beslutningen truffet – vi kørte tilbage
til Kenai/Russian River for at fiske de sidste 1½ dag.



Ved ankomst til campingpladsen i Kenai, havde Tonny igen gang i sit findegen, hvor han på den
bare jord bemærkede noget der glimtrede – havde han fundet guld??. Nej han havde såmænd
fundet, hvad vi antog, var en vielsesring, som på behørig vis blev indleveret hos campingfatter.Vi
fiskede til sent aften og halvdelen fangede rødlaks. Det var kun Jan, Per og Anders, der havde en
svær dag og gik hjem med 0 fisk til fangststatistikken. Jesper derimod havde fundet melodien og
havde næsten fisk på, hver gang man kiggede på hans stang. Frustrerende for brormand Anders,
men godt gået af Jesper.

Dag 14 – 28. juni


Sidste fiskedag. Jan, Per og Anders savnede i den grad revanche fra gårsdagens 0-dag.Vi startede
tidligt og bevægede os til prammen, som skulle fragte os til den modsatte side af Kenai. I går
tabte Anders sine solbriller, og Jan ville lige høre ved færgelejet, om sådan et par skulle være
blevet indleveret. Anders beskrev solbrillerne som sorte og med en snor i stellet. Jan oversatte
dette til ”have you received some black sunglasses with a strap-on”. Dette til stor morskab for
os andre.



Selve fiskeriet endte ud med at blive ret godt. Næsten alle fangede fisk, herunder Jesper, der
fortsatte sin stil og især Per, der tog revanche og landede som den eneste sin kvote på seks laks.
Jan og Anders havde på forunderlig vis igen en 0-dag, til trods for, at alt blevet prøvet af. Det
Anders fik ud af det var, at han gled på en sten ude i floden og gik på røven. Denne gang var det
ikke hullerne i støvlerne, men helt hans egen skyld, at han blev gennemblødt. Han smed det
meste af tøjet og lagde sig selv til tørre i solen. Sidste fiskedag i Alaska var slut.



Tilbage ved camperen pakkede vi vores fiskegrej, tøj m.v. sammen til afgang i morgen. Alt i mens
Michael tryllede med snacks og vin og Knud tryllede T-bones på grillen.Vi tømte det sidste af
vores vin, øl og cognac og gik til køjs lidt over midnat.

Dag 15 – 29. juni


Vi stod op til blændende vejr og var kede af, at turen var ved vejs ende.Vi pakkede de sidste ting
sammen og forlod Kenai River, kørte forbi Gwins Lodge efter de sidste indfrosne fisk og videre
til Willmanns, hvor vi fik et velfortjent bad.



Tilbage i Anchorage aflagde vi Sportsman det sidste besøg og handlede lidt ind, ligesom
elektronikgiganten BestBuy også fik et besøg.



Herefter indkvartering på Parkwood Inn. Et motel der emmede af, at alle kapitler i straffeloven
på et tidspunkt er blevet overtrådt på stedet. Efter indkvartering blev autocamperen afleveret og
i downtown Anchorage blev der flittigt handlet ind til ungerne og fruerne derhjemme, kun
afbrudt af et ølstop på Hard Rock Cafe.



Aftenen blev rundet af med spisning på Club Paris, øl på Peanut Bar, mens Jesper og Anders fik
en ekstra drink i byen – og så til køjs inden afrejse i morgen.

Dag 16 – 30. juni (afrejsedag)


Dagen bød ikke på de vilde oplevelser. Jan og Per hentede og pakkede laks hos 10th & M
Seafood, mens resten tog i lufthavnen.Turen var slut og det gik mod Danmark



En helt igennem fantastisk tur var bragt til ende. Til trods for fiskemæssige udfordringer, som
ingen er herrer over, så har turen ikke skuffet. Jan fik med garanti opfyldt sin drøm om at få sine
sønner med til Alaska, og Jesper og Anders har med garanti oplevet det bedste fiskeri i deres liv
– til trods. Alle i gruppen har bidraget til godt humør, gode billeder, godt mad, ja generelt gode og
sjove oplevelser. Denne tur bliver forhåbentlig ikke den sidste!!!