Transcript FORSØG MED DIREKTE SÅNING • FRDK temadag om direkte såning 9.
Slide 1
FORSØG MED DIREKTE SÅNING
• FRDK temadag om direkte såning 9. juni, 2010.
Slide 2
HVAD ER DIREKTE SÅNING?
• Såning direkte i stubben uden forudgående
jordbearbejdning.
• Min-Till – begrænset jordbearbejdning samtidig
med såning.
• No-Till – kun en rille til placering af såsæden.
Slide 3
LIDT HISTORIE
• 1933-39: Rothamstedt, England: Hvis ukrudt kan
bekæmpes på andre måder, så er det ikke
nødvendigt at pløje.
• 1960’erne: Kemien gjorde det muligt at bekæmpe
ukrudtet uden pløjning.
• 1957-1974: STORT forsøgsprogram i England
med 175 ”forsøgsår”.
• Gode udbytter under ”favorable forhold”.
Slide 4
LIDT MERE HISTORIE
• Cannell, R. L., 1985, review, direkte såning 196185 i Nordvest-Europa.
• I forsøg har direkte såning vist lige så gode
udbytter som pløjning, når det gælder vintersæd.
• Direkte såning har vist sig mindre egnet til
vårsæd.
Slide 5
INTERESSANT?
• Økonomisk incitament
• Jordstruktur
• Et skridt videre
• Faste kørespor
• Klima
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 6
Etableringsomkostninger
Etableringsmetode
Traditionel
• Pløjning
Omkostning
1140 kr. pr. ha
• Såbedsharvning
• Såning
• 625 kr. pr. ha
• 140 kr. pr. ha
• 375 kr. pr. ha
Reduceret
• Øverlig harvning
870 kr. pr. ha
• 170 kr. pr. ha
• Dybere harvning
• Såning
• 275 kr. pr. ha
• 425 kr. pr. ha
Direkte såning
450 kr. pr. ha
Kilde: www.farmtalonline.dk
Slide 7
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 8
DIREKTE SÅNING PÅ VERDENSPLAN
120
105
Millioner ha
100
80
72
60
40
45
20
0
1
1999
2003
2
Årstal
2009
3
Kilde: Derpsch, 2009.
Slide 9
FORSKEL FRA 80’ERNE TIL NU
• Andre planteværnsmidler.
• Andet sædskifte, langt mere vintersæd.
• Andre maskiner.
• Ingen afbrænding af halm.
Slide 10
Statens forsøg, vinterhvede 1981-86
80
hkg pr. ha
70
60
50
40
Pløjning
Direkte såning
Harvning og såning
30
20
10
0
Travsted
(JB 4)
Ballum
(JB 4)
Bygholm Højer (JB
(JB 6)
10)
Antal forsøg: 8
Kilde: Tidsskrift for Planteavl, 1988.
Slide 11
Statens forsøg, vårbyg 1981-86
60
hkg pr. ha
50
40
30
Pløjning
Direkte såning
20
10
Harvning og
såning
0
Korntved Travsted Ballum Bygholm Højer (JB
Antal forsøg: 18
(JB 1) (JB 4)
(JB 4)
(JB 6)
10)
Kilde: Tidsskrift for Planteavl, 1988.
Slide 12
hkg pr. ha
Landsforsøg 1981-86
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Pløjning
Direkte såning
Harvning og
såning
Kilde: Tidsskrift for Planteavl, 1988.
Slide 13
Konklusioner forsøg 1981- 86
Vårbyg
Vinterhvede
Vinterbyg
Slide 14
Udbytte i vinterhvede, hkg kerne pr.
ha.
Raps og
ærter
Havre
Vinterhvede
Vår- og
vinterbyg
11 / 1981-88
4-7
3 / 1983-86
3
4 / 1984-89
6-7
4 /1983-86 4
-7
1. Pløjning,
harvning,
såning
76,5
44,7
81,8
59,0
2. Direkte
såning
74,6
43,2
79,4
56,6
3. Harvning og
såning
76,0
44,0
83,2
62,5
Forfrugt
Ant.forsøg / år
JB
Kilde: Oversigten, 1994
Slide 15
Ekstra kvælstof
kan ikke
kompensere
Bladsygdomme
vårbyg
Græsukrudt
favoriseres
Mindre
plantebestand
Rt 0-2 cm ↑
Knække – og
goldfodssyge
°C ↓
Vintersæd følsom
for vandmætning
Rt 10-20 cm ↓
Pas på
snegle
Slide 16
Enkeltforsøg med direkte såning
contra pløjning & såning af vinterhvede
hkg/ha
Kilde: Oversigt over
Landsforsøgene 1997
Slide 17
Forsøg ved Danmarks
Jordbrugsforskning startet i 2003
Led Behandling
1
2
Pløjning, harvning og såning.
Harvet i 8-10 cm og såning.
3
Harvet i 3-4 cm indtil 2006, herefter harvet i 18-20
cm. Såning.
Direkte såning.
4
Slide 18
Vi.hvede
Havre
Vi.byg
Vi.hvede
Vi.hvede
Udbytte i forhold til pløjning
Vi.raps
Vi.byg
hkg/ha
hkg/ha
Pløjet
Harvet 8-10 cm
Harvet 3-4 cm indtil 2006, herefter18-20 cm.
Direkte såning. Skiveskær indtil 2006, herefter tandskær.
Flakkebjerg
Kilde: Elly Møller Hansen,
DJF, Aarhus Universitet.
Slide 19
hkg/ha
hkg/ha
Udbytte i forhold til pløjning
Hvede efter hvede
Flakkebjerg
Pløjet
Harvet 8-10 cm
Harvet 18-20 cm
Direkte
Kilde: Elly Møller Hansen,
DJF, Aarhus Universitet.
Slide 20
NYE LANDSFORSØG STARTET I 2009
Vårbyg
Udbytte
hkg pr.
ha
Udbytte
hkg pr. ha
Hammel
(JB 7)
Bleld
(JB 7)
Køng
(JB 4)
Gennemsnit
Harvning, 10 cm
47,7
50,0
68,0
55,2
Direkte såning,
Väderstad Rapid
43,5
33,0
61,0
45,8
Direkte såning, Juri MP
41,3
34,0
58,0
44,5
Lokalitet
Slide 21
Slide 22
Slide 23
Slide 24
DET HELE GÅR TIL I UKRUDT!?
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 25
ÆNDRING I UKRUDTSFLORAEN
Direkte såning
Få arter
Stort antal
Pløjning
Mange arter
Lille antal
Direkte såning favoriserer frø med kort levetid i jorden.
Rodukrudt kan blive meget dominerende.
Regelmæssig anvendelse af glyphosat har løst disse
problemer.
Kilde: Melander, 1998.
Slide 26
DOMINERENDE OG VANSKELIGE ARTER
• Agerrævehale
• Almindelig vindaks
• Enårig rapgræs
• Almindelig rapgræs
• Ager svinemælk
• Grå bynke
• Almindelig kvik
?
Kilde: Tørresen et al., 2006.
Slide 27
KONKLUSION, UKRUDT
• Marken skal være nogenlunde fri for rodukrudt.
• Rettidighed og kendskab til ukrudtsarterne er
afgørende for at få succes med
ukrudtsbekæmpelsen ved direkte såning.
Slide 28
EGNETHED TIL DIREKTE SÅNING
Egnet
jord
Mindre egnet
Ikke
jord
egnet jord
Lerjord
Lerjord
Lerblandet jord
Grov sandjord
Siltjord m.
dårlig struktur
Veldrænet
Moderat drænet
-
Vintersæd
Ja
Ja
Nej
Vårsæd
Ja
Nej
Nej
Jordtype
Dræntilstand
Kilde: Cannell, 1985.
Slide 29
!
Slide 30
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 31
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 32
DIREKTE SÅNING - KONKLUSION
• Dyrkningssikkerheden mindskes ved direkte
såning.
• Flere forsøg.
• Nogle jorder er bedre egnede end andre.
• Man skal være meget opmærksom på ukrudt.
• Driftsledelsen skal være i top!
Slide 33
DIREKTE SÅNING - ANBEFALING
• Start først med direkte såning, når du er blevet
god til pløjefri dyrkning.
Slide 34
FORSØG MED DIREKTE SÅNING
• FRDK temadag om direkte såning 9. juni, 2010.
Slide 2
HVAD ER DIREKTE SÅNING?
• Såning direkte i stubben uden forudgående
jordbearbejdning.
• Min-Till – begrænset jordbearbejdning samtidig
med såning.
• No-Till – kun en rille til placering af såsæden.
Slide 3
LIDT HISTORIE
• 1933-39: Rothamstedt, England: Hvis ukrudt kan
bekæmpes på andre måder, så er det ikke
nødvendigt at pløje.
• 1960’erne: Kemien gjorde det muligt at bekæmpe
ukrudtet uden pløjning.
• 1957-1974: STORT forsøgsprogram i England
med 175 ”forsøgsår”.
• Gode udbytter under ”favorable forhold”.
Slide 4
LIDT MERE HISTORIE
• Cannell, R. L., 1985, review, direkte såning 196185 i Nordvest-Europa.
• I forsøg har direkte såning vist lige så gode
udbytter som pløjning, når det gælder vintersæd.
• Direkte såning har vist sig mindre egnet til
vårsæd.
Slide 5
INTERESSANT?
• Økonomisk incitament
• Jordstruktur
• Et skridt videre
• Faste kørespor
• Klima
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 6
Etableringsomkostninger
Etableringsmetode
Traditionel
• Pløjning
Omkostning
1140 kr. pr. ha
• Såbedsharvning
• Såning
• 625 kr. pr. ha
• 140 kr. pr. ha
• 375 kr. pr. ha
Reduceret
• Øverlig harvning
870 kr. pr. ha
• 170 kr. pr. ha
• Dybere harvning
• Såning
• 275 kr. pr. ha
• 425 kr. pr. ha
Direkte såning
450 kr. pr. ha
Kilde: www.farmtalonline.dk
Slide 7
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 8
DIREKTE SÅNING PÅ VERDENSPLAN
120
105
Millioner ha
100
80
72
60
40
45
20
0
1
1999
2003
2
Årstal
2009
3
Kilde: Derpsch, 2009.
Slide 9
FORSKEL FRA 80’ERNE TIL NU
• Andre planteværnsmidler.
• Andet sædskifte, langt mere vintersæd.
• Andre maskiner.
• Ingen afbrænding af halm.
Slide 10
Statens forsøg, vinterhvede 1981-86
80
hkg pr. ha
70
60
50
40
Pløjning
Direkte såning
Harvning og såning
30
20
10
0
Travsted
(JB 4)
Ballum
(JB 4)
Bygholm Højer (JB
(JB 6)
10)
Antal forsøg: 8
Kilde: Tidsskrift for Planteavl, 1988.
Slide 11
Statens forsøg, vårbyg 1981-86
60
hkg pr. ha
50
40
30
Pløjning
Direkte såning
20
10
Harvning og
såning
0
Korntved Travsted Ballum Bygholm Højer (JB
Antal forsøg: 18
(JB 1) (JB 4)
(JB 4)
(JB 6)
10)
Kilde: Tidsskrift for Planteavl, 1988.
Slide 12
hkg pr. ha
Landsforsøg 1981-86
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Pløjning
Direkte såning
Harvning og
såning
Kilde: Tidsskrift for Planteavl, 1988.
Slide 13
Konklusioner forsøg 1981- 86
Vårbyg
Vinterhvede
Vinterbyg
Slide 14
Udbytte i vinterhvede, hkg kerne pr.
ha.
Raps og
ærter
Havre
Vinterhvede
Vår- og
vinterbyg
11 / 1981-88
4-7
3 / 1983-86
3
4 / 1984-89
6-7
4 /1983-86 4
-7
1. Pløjning,
harvning,
såning
76,5
44,7
81,8
59,0
2. Direkte
såning
74,6
43,2
79,4
56,6
3. Harvning og
såning
76,0
44,0
83,2
62,5
Forfrugt
Ant.forsøg / år
JB
Kilde: Oversigten, 1994
Slide 15
Ekstra kvælstof
kan ikke
kompensere
Bladsygdomme
vårbyg
Græsukrudt
favoriseres
Mindre
plantebestand
Rt 0-2 cm ↑
Knække – og
goldfodssyge
°C ↓
Vintersæd følsom
for vandmætning
Rt 10-20 cm ↓
Pas på
snegle
Slide 16
Enkeltforsøg med direkte såning
contra pløjning & såning af vinterhvede
hkg/ha
Kilde: Oversigt over
Landsforsøgene 1997
Slide 17
Forsøg ved Danmarks
Jordbrugsforskning startet i 2003
Led Behandling
1
2
Pløjning, harvning og såning.
Harvet i 8-10 cm og såning.
3
Harvet i 3-4 cm indtil 2006, herefter harvet i 18-20
cm. Såning.
Direkte såning.
4
Slide 18
Vi.hvede
Havre
Vi.byg
Vi.hvede
Vi.hvede
Udbytte i forhold til pløjning
Vi.raps
Vi.byg
hkg/ha
hkg/ha
Pløjet
Harvet 8-10 cm
Harvet 3-4 cm indtil 2006, herefter18-20 cm.
Direkte såning. Skiveskær indtil 2006, herefter tandskær.
Flakkebjerg
Kilde: Elly Møller Hansen,
DJF, Aarhus Universitet.
Slide 19
hkg/ha
hkg/ha
Udbytte i forhold til pløjning
Hvede efter hvede
Flakkebjerg
Pløjet
Harvet 8-10 cm
Harvet 18-20 cm
Direkte
Kilde: Elly Møller Hansen,
DJF, Aarhus Universitet.
Slide 20
NYE LANDSFORSØG STARTET I 2009
Vårbyg
Udbytte
hkg pr.
ha
Udbytte
hkg pr. ha
Hammel
(JB 7)
Bleld
(JB 7)
Køng
(JB 4)
Gennemsnit
Harvning, 10 cm
47,7
50,0
68,0
55,2
Direkte såning,
Väderstad Rapid
43,5
33,0
61,0
45,8
Direkte såning, Juri MP
41,3
34,0
58,0
44,5
Lokalitet
Slide 21
Slide 22
Slide 23
Slide 24
DET HELE GÅR TIL I UKRUDT!?
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 25
ÆNDRING I UKRUDTSFLORAEN
Direkte såning
Få arter
Stort antal
Pløjning
Mange arter
Lille antal
Direkte såning favoriserer frø med kort levetid i jorden.
Rodukrudt kan blive meget dominerende.
Regelmæssig anvendelse af glyphosat har løst disse
problemer.
Kilde: Melander, 1998.
Slide 26
DOMINERENDE OG VANSKELIGE ARTER
• Agerrævehale
• Almindelig vindaks
• Enårig rapgræs
• Almindelig rapgræs
• Ager svinemælk
• Grå bynke
• Almindelig kvik
?
Kilde: Tørresen et al., 2006.
Slide 27
KONKLUSION, UKRUDT
• Marken skal være nogenlunde fri for rodukrudt.
• Rettidighed og kendskab til ukrudtsarterne er
afgørende for at få succes med
ukrudtsbekæmpelsen ved direkte såning.
Slide 28
EGNETHED TIL DIREKTE SÅNING
Egnet
jord
Mindre egnet
Ikke
jord
egnet jord
Lerjord
Lerjord
Lerblandet jord
Grov sandjord
Siltjord m.
dårlig struktur
Veldrænet
Moderat drænet
-
Vintersæd
Ja
Ja
Nej
Vårsæd
Ja
Nej
Nej
Jordtype
Dræntilstand
Kilde: Cannell, 1985.
Slide 29
!
Slide 30
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 31
Foto: Janne Aalborg Nielsen
Slide 32
DIREKTE SÅNING - KONKLUSION
• Dyrkningssikkerheden mindskes ved direkte
såning.
• Flere forsøg.
• Nogle jorder er bedre egnede end andre.
• Man skal være meget opmærksom på ukrudt.
• Driftsledelsen skal være i top!
Slide 33
DIREKTE SÅNING - ANBEFALING
• Start først med direkte såning, når du er blevet
god til pløjefri dyrkning.
Slide 34