og hvor meget kan der tjenes

Download Report

Transcript og hvor meget kan der tjenes

HVOR LIDT JORDBEARBEJNING SKAL DER TIL?
HVAD KAN DER SPARES?
Erik Sandal
Chefrådgiver, LMO
Specialkonsulent
UDVIKLINGEN
• År 2000: Meget øverlig harvning – såning med
tandskær
• Senere: To harvninger lidt dybere før såning – en del
skiveskær
• Herefter: Meget kraftige stubharver – op til 25 cm
harvedybe
• Nu: Striptill og direktesåning i fokus
HVORFOR MINDST MULIG JORDBEARBEJDNING
•
Besparelser i omkostninger og arbejdsindsats
•
Planterester på jordoverfladen – hindre erosion
•
Forbedringer af jordstrukturen i øverste cm.
•
Lade jordens naturlige struktur være urørt.
•
Lavere N – omsætning
•
Bevare organisk indhold i jorden
UDFORDRINGER
• Kompakt jord
• Kold jord
• Ukrudt
• Udbyttetab kan det undgås ?
Landsforsøg 2009-2012
Hammel
2012. 4 forsøg
Vi hvede
1.
Bleld
Vi hvede
Køng
Vi hvede
Eriknauer
Vi hvede
Harvning 10 cm, Väderstad Rapid
71,2
85,0
94,3
84,3
Direkte såning, Väderstad Rapid
-3,9
-2,6
-6,4
-11,6
Direkte såning, Juri MP 3.20
-8,1
-16,7
1,9
-19,7
5,6
ns
ns
ns
Vårbyg
Vårbyg
Vårbyg
3.
2.
LSD
2011. 4 forsøg
Vi hvede
1.
3.
2.
Harvning 10 cm, Väderstad Rapid
75,7
48,2
44,3
51,3
Direkte såning, Väderstad Rapid
0,3
-8,2
-5,2
-6,3
Direkte såning, Juri MP 3.20
-3,6
-9,6
-12,5
-9,0
LSD
ns
3,2
4,5
4,4
Vi raps
Vi hvede
Vinterbyg
vihvede
Harvning 10 cm, Väderstad Rapid
36,0
89,2
63,4
87,3
Direkte såning, Väderstad Rapid
-7,3
0,7
-2,8
2,4
Direkte såning, Juri MP 3.20
-2,3
1,3
0,5
-1,7
ns
ns
ns
ns
vårbyg
vårbyg
vårbyg
havre
Harvning 10 cm, Väderstad Rapid
47,7
50,1
67,8
33,5
Direkte såning, Väderstad Rapid
-4,2
-17,2
-6,8
1,3
Direkte såning, Juri MP 3.20
-6,4
-15,7
-10,1
0,1
4,8
ns
3,8
ns
2010 4 forsøg
1.
3.
2.
LSD
2009. 4 forsøg
1.
3.
2.
LSD
1)
Hammel JB 7, Bleld JB 7, Køng JB 4, Eriknauer JB 5.
Skiveskærsåmaskine
Spildkornsplanter
pr. m2 1)
Jævn udstrøning
Tandskærsåmaskine
Plantebestand,
planter
pr. m2
Udbytte,
hkg kerne
pr. ha
Plantebestand,
planter
pr. m2
Udbytte,
hkg kerne
pr. ha
Plantebestand,
planter
pr. m2
Udbytte,
hkg kerne
pr. ha
91
124
59,7
228
71,6
176
72,1
Øverlig stubbearbejdning straks
2.efter høst, 4 cm
97
227
72,5
256
77,3
231
76,6
Øverlig stubbearbejdning straks
efter høst, 4 cm. Før såning
3.dybere stubbearbejdning, 8 cm
95
218
79
250
77,8
212
80,2
Vinterhvede
2006. 2 forsøg
1.Ingen
jordarbejdning
HVAD KAN DER SPARES
•
Afhænger helt af situationen på bedriften
•
Simpel regnestykke
• Let stubharvning 200 kr. pr. ha
• Dyb stubharve 325 kr. pr. ha
•
Fra dyb til øverlig stubharvning spares ca. 125 kr. pr. ha
•
Ved at spare en dyb stubharvning før såning spares 325 kr. pr. ha
•
Hvor mange traktorer skal jeg have på bedriften?
•
Er det sparet lønomkostning?
•
Kan sparet tid anvendes til lønsomt arbejde?
EKSEMPEL PÅ REGNESTYKKE
•
Der skal etableres 400 hektar på bedriften
•
Øverlig harvning 5 ha/time
•
Dybere harvning 4 ha/time
•
Såning 4 ha/time
•
Traktor 1:
800.000 kr.
•
Traktor 2
1.200.000 kr.
•
Traktorer kører 300 timer uden for systemet
•
Såmaskine og harver kører 100 timer uden for systemet.
•
Regnet over 5 år.
SYSTEMER I BEREGNINGERNE
•
System 1
• Der harves øverligt en gang lige efter høst og herefter sås direkte. Der anvendes den
mindste traktor
•
System 2
• Der harves øverligt en gang lige efter høst og dybt før såning. Der anvendes kun en
stor traktor.
•
System 3
• Som system 2, men der anvendes en to traktorer (en stor og en større)
•
System 4
• Der stigles en gang lige efter høst og herefter sås direkte. Der anvendes den mindste
traktor.
RESULTATER
System
Faste
omk.
Vedligehold
Brændstof Løn
I alt
Kr. pr. ha
1
71.264
31.500
29.250
35.100
170.114
425
2
111.867
51.000
63.700
54.600
281.167
703
3
147.306
52.318
52.000
54.600
306.225
766
4
70.833
26.500
24.375
29.250
150.958
377
Forskel mellem dyreste og billigste 389 kr. pr. ha
KONKLUSION
• Potentiel besparelse ved minimal harvestrategi ligger nok i
intervallet 150 -400 kr. pr. ha, men der kræves en individuel
beregning, da resultatet afhænger af mange forhold.
• Det er således nødvendigt at vurdere, hvordan systemet passer
på den enkelte bedrift især med hensyn til arbejdskraft.
• Der skal ikke sættes meget udbytte over styr før besparelsen er
ædt.
HVOR LIDT ER NOK
•
Mindre end du tror.
•
Formål med harvninger:
• Jordløsning
• Skade forhold så såmaskinen kan arbejde – f.eks. Opblanding af halmrester.
• Skabe varme i jorden
• Igangsætte kvælstofomsætning – frigivelse
• Bekæmpe snegle
• Sørge for at spildkorn spirer frem
•
Du skal kunne fortælle medarbejderen hvorfor han skal harve.
SÅ LIDT SOM MULIGT, MEN SÅ MEGET SOM NØDVENDIG