GUDBRANDSDALSSEMINARET 2011

Handelsvegar og marknader 1600 1800

Av Ivar Teigum

Marknader og lokalt handverk

• • • •

Døypefontar og klebergryter Biletteppe og dobbeltvevnader Altartavler og framskåp Den lomske såmaskin

Tore Ørjasæter, «Ættar-arv» (1908)

Er-so du ærar din ættarfar, du ærvar med æra din ættargard.

Å sitja på garden son etter faren, det er den likaste lagnad for karen.

Men ofte det høvde, og soleis var hendt, - det segjest for sannrøynt og gamalt kjent – at etter ein samlar kjem det ein snøydar og etter ein aukar kjem det ein øydar

Gudbrandsdalen til 1837

• • • 8 prestegjeld: Gausdal, Fåberg, Øyer, Ringebu, Fron, Vågå, Lom, Lesja 2 sorenskrivarar:

Sør-Gudbrandsdalen:

Gausdal, Fåberg, Øyer, Ringebu med Sollia. Fron (frå 1732)

Nord-Gudbrandsdalen:

Fron (til 1731), Vågå med Sel og Heidal, Lom med Skjåk, Lesja med Dovre og Folldalen 1 fogderi

Marknader på 1600- og 1700-talet

• • • •

Marknadsplassar Nord Gudbrandsdalen

Purkeskinnmarknaden i Vågå Fjørdingsmarknaden i Lom Handelsbytnan mellom Skjåk og Romsdalen Puntervangen i Dovre • • • • •

Årlege regionale marknader

Romsdalsmarknaden Rørosmarknaden Grundsetmarknaden Christianiamarknaden Tomaskyrkja på Fillefjell

Merkeår under den vesle istida

• • • • • • • • • 1600, vulkanen Huanyaputina i Peru 1657-58, Lillebelt og Storebelt islagde 1680-1730, kuldeperiode 1694-95, is på Themsen 1741, dødsoverskot i Vågå 1771, dødsoverskot i Vågå 1789, Storofsen 1812, frostår 1816, vulkanen Tambora på Java, «året utan sommar»

Demografisk utvikling, Gausdal 1690 1801

RA. Akershus stiftamt, futen i Gudbrandsdalen 1718-19, krigskatteliste

Sokn \ Skatt Gausdal Fåberg Øyer Ringebu S.Gudbr.dal

Fron Vågå Lom Lesja N.Gudbr

Skatt ytarar Skatt rd Gj.snitt 6 rd og over, % 1769, % AV FOLKETAL

229 162 162 399 952 191 188 212 591 526 662 400 887 2 475 637 579 420 1 636 2,3 4,1 2.5

2,2 2,8 3,3 3,1 2,0 2,8 4,8 19,7 6,8 4,3 7,4 17,8 14,1 0 11,0 28,7 26,6 20,0 24,3 99,6 30,7 23.6

19,6 26,1 100,0

Kontakt ut, impulsar heim

• • • • •

Romsdalsmarknaden ved Mikkelsmess Til Røros og Folldal verk Ferdturane til Christiania Brev frå Johan Storm til Hans Krejdal 1755 62 Amtmann Sommerfelts innberetning i 1790

Romsdalsmarknaden ved Mikkelsmess

Peder Claussen (d. 1614):

Norriges Beskriffuelse

Dei som bur i Gudbrandsdalen kjem kvart år ned i Romsdalen til marknaden for å kjøpe fisk og salt og anna slikt, stundom dreg dei også til marknader på Sunnmøre og Nordmøre, og romsdølane dreg også opp på fjellet imot Gudbrandsdalen med fisk og annan kjøpmannskap til visse tider om året slik at ein der oppe i landet kan kjøpe bergensfisk betre enn i Bergen (Asbjørn Øverås,

Romsdalssoga

, s. 160)

Romsdalsmarknaden

• • • • Bergerfisk Heidal 1691: Mann av huse Amtmannen i Romsdal 1700: 3000 hestar Vågå i 1812: 340 tønner dansk korn

Handverk representerte i 1801, etter Gunnar Rudie

• • • • • • •

Yrke utøvde i Vågå

smed skreddar snekkar tømrar skinnfellmakar urmakar salmakar

Yrke utøvde i Lesja

• • • • • Som i Vågå, samt felemakar buntmakar massingsmed målar sølvsmed

Til Røros og Folldal verk

• • •

Frederiksgave Korn Kvernsteinar

Ferdturane til Christiania

• • • • • •

Slaktefe Kopar Kvernsteinar Hestar Tømmer Kleberomnar og -gryter

Brev frå Johan Storm til Hans Krejdal 1755-62

Johan Storm, prest i vågå 1745-76

Den 8. februar 1756 fortel Storm at han har ein mann på veg

til Trondheim

etter sild og hamp, ein annan

til Grundset

etter jern og humle, ein

Romsdalen

etter fire tønner salt, og ein

til til Lesjaverk

etter ein “oxehovet viin”. Sist haust hadde han tre hestar

på Romsdalsmarknaden

etter lin og tørrfisk. Desse ferdreisene når dei kjem i ein hop, ville for ein mann med måteleg formue utgjera proviant for eit heilt år frå stabburet. Han samanliknar seg med vennen i Christiania som kan handle alt utanfor døra medan han sjølv må bruke 100 rd i transport.

Amtmann Sommerfelts innberetning i 1790

.

Amtmann Sommerfelt om sløsing

Dersom ikke overdaadighed saa meget havde indsneget sig og misvæxt saa ofte indfalt, skulle Bønderne ikke have meget at hente fra kjøbstædene og andre Egne end Salt, jern, og nogle Fiskevarer.

Vareutførsel frå Opplanda

Paa Røraas er det fordelagtigste Marked for Kornvarer, og derfra tages Fiskevarer og Møllestene tilbage, men Vejen er lang og fra Kornbøyderne her kan ingen betydelig Transport derhen ske, førend Mjøsen er belagt med sterk Iis.

Til Foldalens Verk og til Glasverkerne sælger de nærmeste Bøyder nogle Fødevarer. Til Trondhjem og Romsdalen handles noget fra Guldbrandsdalen, men i øvrigt føres det meste af Mel, Gryn, Fedevarer, Slagt og Heste til Christiania, noget mindre til Drammen, og fornemmelig vævne (det er vævede Tøjer) og Heste til Kongsberg. Til Grundset-Market bringes Heste, Vildt og Fedevarer.

Amtmann Sommerfelt om Transportforholda

Slagteqvæget og en Deel Heste drives til Kjøbstæderne om Efteraaret, men ellers skjer næsten alle Bøndernes Færdes Rejser paa Vinterføret. Dette er efter Landets Beskaffenhed beqvæmmest, men især nødvendigt for dette Amt, som har haft stor Mangel paa brugbare sommerveje, og formedelst saadan Mangel er udelukket fra Handel med det temmelig nær liggende Bergen.

Ved Kjørseler og Drifter har almuen her liden anledning til at fortjene noget, naar jeg undtager Hadeland. Dog kan vel dertil henregnes den Handel, som Guldbrandsdølerne drive ved at kjøbe Fiskevarer i Romsdalen, hvilke de fører ud til andre Bøjder, og sælge eller omsætte imod Korn