Transcript DASG_oplaeg_2013

Kognitiv
semantik &
Uendelighed
Peter Kaspersen
Et par definitioner
Metode og sag er uafhængige af
hinanden
Kognitiv metode kan
bruges på alle emner
Uendelighed kan
undersøges med flere
metoder
Kognition er kropsbunden mental
aktivitet
Sansning
Sprog
Opmærksomhed
Tænkning
Hukommelse
Grundspørgsmålet i kognitive
semantiske metoder
HVORDAN SKABER OG
FINDER MAN MENINGEN
MED NOGET?
Hvilken læringsteori ligger
bag dette forløb?
Er der ikke tale om en afhumanisering af
humaniora
+
en snakkende opblødning af matematik
og naturfag?
Kognitiv og social læring
Sociokulturelle læringsteorier
o
Vygotsky: læring sker socialt og internaliseres
bagefter
o
Socialkonstruktionisme: al mening skabes gennem
diskursive positioneringer, dvs. gennem sproget
o
Organisatorisk læring
o
Socialsemiotik, medieøkologi: mediernes form
bestemmer meningsdannelsen
Kognitionsforskningens tre
generationer
0. Piagets teori om ekvilibrium og erkendelsens stadier.
1. 1960-1980. Hjernen som en computer.
Informationsbehandling. Kunstig intelligens.
2. 1980ff. Hjernen som en kreativitetsmaskine og et
fortolkningsorgan. Kognition er indlejret i kroppen.
Hjernen er plastisk, både kaotisk og hierarkisk.
3. 1990ff. Den sociale og emotionelle hjerne.
Nærmer vi os en fælles læringsteori?
Den kognitive semantiks
grundbegreber
Ni typer af skemaer og operationer
Den kognitive semantiks tre
vigtigste opdagelser
Sindet er kropsbaseret
George Lakoff
De fleste kognitive aktiviteter er ubevidste
Abstrakte begreber konstrueres og forstås oftest vha.
konkrete metaforer der hviler på erfaringer der har
deres grundlag i det senso-motoriske system.
Kognitive skematyper og
operationer
1) Billedskema
2) Projicering og 3) Blending
4) Begrebsmetafor
5) Script, 6) Prototype og 7) Scenarie
8) Tekstverden og 9) Litteraturens verden
Det
psykologiske
grundlag for
billedskemaer
FIGUR/GRUND
(Edgar Rubin 1915).
Awareness test
http://www.youtube.com/watch?v=Ahg6qcgoay4&fe
ature=related
Hvad er et billedskema?
En kropslig, førsproglig, dynamisk
erfaringsstruktur som kan danne
grundlag for metaforiske projiceringer
eller mappings.
Kan manifesteres i alle
modaliteter/repræsentationsformer:
verbalsprog, kropssprog, billeder,
diagrammer, musik, dans, formler,
grafer osv. osv.
Billedskemaer i ”på”
”Maleriet hænger
på væggen”
”Skeen ligger på bordet”
Ved-siden-af-skema
Kontakt-skema
Understøttelses-skema
Over-skema
Kontakt-skema
Understøttelses-skema
Container-skemaets struktur
Et indre
Et ydre
En grænse
”Bilen står i garagen”
Container-skema
Containerens indre (ikke
det ydre, eller selve
grænsen) er profileret
Der er et figur/grundforhold mellem bilen
(figur) og garagen
(grund).
Bevægelsesskemaet
Kilde-vej-mål-skemaet
En figur der bevæger sig
En kilde, startpunktet
Figurens intenderede mål
Vejen fra kilde til mål
Den aktuelle bevægelse
Figurens position på et givet tidspunkt
Figurens retning på et givet tidspunkt
Figurens endelige position på sluttidspunktet
Mulige udvidelser: hastigheden, sporet af den tilbagelagte bevægelse, forhindringer,
kræfter, yderligere figurer osv.
Billedskemaer i matematik
Projicering og blend
Blend på forskellige niveauer
Begrebsmetafor: SUCCES ER EN
VEJ FREM
Kilde-vej-mål
skemaet
indbygget i en
begrebsmetafor
Regeringens
vækststrategi
Begrebsmetaforer
KÆRLIGHED ER VARME: ”jeg tænder på hende”
BETYDNING ER STØRRELSE: ”denne sag har stor
betydning”
LIGHED ER NÆRHED: ”de to hold ligger tæt på
hinanden i spillestil”
VANSKELIGHED ER BYRDE: ”jeg føler mig tynget af
situationen”.
MORAL ER RENHED
Script = Typisk hændelsesforløb
Prototype = Persontype
Scenarie = Typisk sted, miljø
Scripts og prototyper
Han er ikke mere end lige begyndt på sin
morgenmad, før en ung kvinde slår sig ned på stolen
ved siden af ham. Med munden halvt skjult bag den
ene hånd og med en tøvende tyrkisk-bayersk accent
spørger hun, om han kunne have lyst til at gå i seng
med hende for penge.
(John le Carré: Absolutte venner. Forum 2003)
- og det tilhørende scenarie
Fra den blok hvor de bor – en slidt kasse af gammelt
beton og udvendige ledninger – går mand og dreng
tværs over en stor, ubebygget grund hen til et
busstoppested, der er dækket af graffiti. Meget af det
er grove skældsord. Blokken er, hvad man nu om dage
kalder en etnisk landsby….
(John le Carré 2003)
Tekstens verden og dens
modstykke: erfaringsverden
Litteraturens verden
Neurovidenskab og kunst
Eric Kandel
”Læring forekommer når
et faktisk resultat afviger
fra det forventede
resultat” (Kandel
2012:427).
Kunstens berettigelse
ligger først og fremmest i
at den pr definition
fremkalder uventede
resultater, giver
overraskelser.
En anden måde at stille det op
på
Tre typer af operationer
Kognitive funktioner
o
Topologiske funktioner: at fastlægge noget i tid og
sted
Metonymiske funktioner: at skære det overflødige
væk i ét område og slutte sig (inferens) til manglende
information ved at udfylde tomme pladser
Metaforiske funktioner: at overføre mening fra ét
område til et andet
Andersen som topolog
H.C. Andersens første eventyr indledes tit
med et solidt topologisk arbejde: en
omhyggelig beskrivelse af en lokalitet
”omtrent en Miil fra Bogense”. Stedets
historie fortælles, og ”et Nonnekloster
rundtomkring omgivet med Voldgrave”
placeres i landskabet. Herefter placeres en
lille sø: ”Omkrandset af Skoven laae den
lille Indsøe”. (H.C. Andersen: Dødningen, et
fyensk Folke-Eventyr (1830).
Helle Helle som topolog
Jeg brugte Vanløse-huset som ”kulisse”, fordi huset
passede til historien. Eller måske var det omvendt. Ja, jeg
tror faktisk, at jeg valgte huset først, og at det valg tilførte
novellen en hel masse. Når en enlig kvinde bor i et hus
med toilet og bad uden strøm i kælderen og firmakontorer i stueetagen (som derfor ligger øde hen hver
aften og weekend) er der grobund for uhygge, hvis det
ringer på døren.
(Interview af Johs. Fibiger med Helle Helle 2003 om
novellen Fasaner 1996)
Metonymi og inferering
Man tænker metonymisk når
man sparer detaljer væk
- Og når man sætter dem ind
igen
Andersen som metonymiker
Den stakkels Johannes var så bedrøvet,
for hans fader var meget syg og kunne
ikke leve. Der var slet ingen uden de to i
den lille stue; lampen på bordet var ved
at brænde ud, og det var ganske sildigt
på aftenen (H.C. Andersen.
Rejsekammeraten (1835).
De hænger fra
hovedet
En morgen stod
jeg så op og
tænkte: Nu må jeg
skære helt ind til
benet
Helle Helle som metonymiker
Det ringer på, og nede foran døren
står en mand, der præsenterer sig
som Richard. Hans tøj er vådt, det
har regnet i flere timer, en opblødt
avis ligger i rendestenen.
Kognitive analyser er
kreativitetsanalyser
Metaforens utroskab. Hele tiden skaber billedernes
bevægelser nye forbindelser, vi er ikke i kontrol, vi er
vidner til vores egen deltagelse i det løb, kroppen
trækkes igennem. Ingenting helligt, noget hidtil
tilsyneladende fremmed føres sammen og forbindes
indefra. Sådan forbinder sproget hele tiden kar, men
det uden at alting derved løber sammen og bare
bliver ét. Metaforer og metonymier, kædernes,
bevægelsernes organiske måder. Måske er der netop
her en mulighed for at tale om verden på en måde
der ikke ødelægger den. (Josefine Klougart: Verden er
en uredt seng. Politikens kronik 26.12.2012).
Hvad er et ’Hyperloop’?
Elon Musk, som tidligere har opfundet forskellige
elektroniske tjenester, bl.a. PayPal, har foreslået en ny
type højhastighedsbane. Han kalder den ’Hyperloop’
og beskriver den som et blend af et Concorde fly, en
railgun, som er en elektrisk kanon der virker som
følge af vekselvirkningen mellem et elektrisk ledende
projektil og et magnetfelt der genereres af de skinner
projektilet bevæger sig ad, og et air hockey table, som
er et bord man kan spille en slags bordhockey på med
næsten ingen friktion.
Elon Musks
Hyperloop:
Blendets udvikling
To slags analysebegreber
Tekstanalytiske begreber
Komposition
Synsvinkel
Kognitive begreber
Mentale skemaer
Kulturelle skemaer
Tema
Stil
Fortolkning
Perspektivering
Hjerneaktivitet
Hvad skal vi med alle de
irriterende begreber?
Teaching that leads to learning uses explanation
and analyses that break down material into its
analytic bits and juxtaposes diverse Discourses
and their practices to each other. Such teaching
develops meta-knowledge. While many
”liberal” approaches to education look down on
this mode of teaching, I do not; I have already
said that I believe that meta-knowledge can be
a form of power and liberation (Gee 2003:145).
Litteraturdidaktisk refleksion
Hvorfor: Undervisningens mål er at eleverne udvikler
analytisk-kreativ litterær kompetence, en form for
æstetisk læring, og metakompetence
Hvad: Alle tekster, mest gode + elevernes egne
tekster
Hvordan: Abduktiv didaktik: vekslen mellem deduktiv
begrebslæring + induktiv erfaringslæring