Transcript PowerPoint-præsentation

Bæredygtighed i
børnehøjde
Sønderborg Kommune 1. september 2011
Stig Broström
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
Forskningsenheden Barndom, Læring og Didaktik
Aarhus Universitet
En bæredygtig daginstitution
Disposition
• En kort generel pædagogisk indledning
• Bæredygtighed, definition
• OMEP, småbørnspædagogisk
verdensorganisation
• En politisk ramme, Brundtland
• Et OMEP børnehaveprojekt, interview
• OMEPs definition af bæredygtighed
• Praksisfortællinger herom
• Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU)
• Almen pædagogiske principper
• Bøger og hjemmesider
Epoketypiske problemstillinger
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Spørgsmålet om krig og fred
Det økologiske problem
Den samfundsmæssigt producerede ulighed
Nord-syd konflikten
Verdens sultproblemer
Nationalisme, fremmedhad
Krænkelse af menneskerettigheder
Men børn er ikke ansvarlige
for verdens problemer
Børn skal møde engagerede,
optimistiske, kærlige
og empatiske voksne i
deres liv – og selv blive
optimistiske
Klafki, 2001, s. 73; 1983, s. 62;
Hvad er bæredygtig udvikling?
• Ordet bæredygtighed
antyder at noget skal
bære – og ikke briste
• Men hvad er det så,
det bærende skal
opretholde?
• Et første kort svar
kunne være, at vi
skal opretholde det
gode liv ”her og nu”
og på langt sigt
OMEP World Project on Education
for Sustainable Development - ESD
Organisation Mondiale pour l’Éducation Préscolaire
World Organization for Early Childhood Education
Verdensorgananistation for småbørnspædagogik
www.omep.org.gu.se
Grundlagt i 1948
- Jens Sigsgaard
- Alva Myrdal
OMEP
• 2010 kongres i Göteborg
besluttede et
verdensprojekt om
”Education for Sustainable
Development in the Early
Years”
• Forår 2011 Dansk
delprojekt: Uddannelse
for bæredygtig udvikling i
dagtilbud
• Præsentation OMEP Hong
Kong juli 2011
Bæredygtig udvikling
• Et bæredygtigt miljø
og udvikling kan med en
FN definition defineres som
• ”en udvikling, som
opfylder de nuværende
behov, uden at bringe
fremtidige
generationers
muligheder for at
opfylde deres behov i
fare”.
•
Brundtlandkommissionen Vor
fælles fremtid 1987
Uddannelse for bæredygtig
udvikling - UBU
Uddannelse for bæredygtig udvikling er
uddannelse og folkeoplysning, der tager ønsket
om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik
på, at deltagerne får det bedst mulige grundlag
for at kunne overveje og handle kompetent og
engageret i samspil med andre i komplekse,
kontroversielle problemstillinger – relateret til
samspillet mellem naturmæssige, sociale og
økonomiske forhold – af betydning for
nuværende og kommende generationers
livskvalitet og den globale udvikling
Arbejdsgruppen om UBU i teori og praksis, 2010
Børns spontane ytringer
• Børnehavebørn i alle lande fik
vist dette billede og de blev
spurgt:
• Hvad ser du
på billedet?
180 danske børn fra
Vognmarksparkens
børnehave og 6
børnehaver i Rudersdals Kommune svarede
Børnenes svar, de 4-5-årige
De laver en jordklode. De gør den pæn.
Verden. De maler verden. Jordkloden er verden.
Det ligner en rigtig jordklode. De renser den.
Det er jordkloden. Den er flot.
Jordkloden. De renser jordkloden. Vi står på
jordkloden.
• De renser jordkloden. Den gang jeg havde fridag så
var jeg ude at samle skrald sammen med min mor.
• Alle menneskerne, mad, kaffekande, hælder noget på
den hvor man kan se alle landene hvor vi bor. vasker
jorden, tager billeder. Vasker jorden fordi den er
beskidt.
•
•
•
•
•
Vognmarksparken, Roskilde
Børnenes svar, de 4-5-årige
• De samler skrald, fordi vi
også har samlet skrald
• De vasker jorden fordi den
er fyldt med skrald
• Der er nogen der har svinet
den (jorden) til med affald
• De drejer rundt med
jorden, fordi de gerne vil
finde det sted, hvor
skovsvinet lever
• Børnene vasker jorden for
naturens skyld
• De vasker jorden, fordi der
er skrald
Rudersdal Kommune
Opsamling
•
•
•
De fleste kunne umiddelbart identificere
jordkloden under forskellige navne: planeten,
verden, jorden, jordkloden, kloden, en globus,
enkelte mente, det var en bold.
De fleste opfattede, at børnene på billedet
vaskede og/eller pudsede jorden, fordi den er
beskidt (enkelte at de malede jorden)
Kun meget få tog det ”abstrakte” spring fra
”børn der vasker en globusbold” til den rigtige
jordklodes problemer. Og når de gjorde det, var
det mere som en direkte reference til den
skraldeopsamling ”jagten på skovsvinet”, som de
lige havde været med til
Udgangspunktet
• Børnehavebørn har en fornemmelse for
betydningen af at holde jorden og dermed
naturen ren
• De forholder sig meget konkret til emnet, fx
”Jorden er flot”, ”den må ikke være
beskidt”, ”børnene renser den”
• De har en interesse
• Hvordan kommer vi videre? Teoretisk,
didaktisk og praktisk?
Tre søjler
• Miljøet - naturen
• Det social- kulturelle
• Det økonomiske
• Disse belyses gennem
7 R’er
The OMEP World Assembly 2010
De to (tre) første R’er
– vedr. miljøet, naturen
Reuse (genbrug) at gøre brug af gamle
ting
Reduce (nedbringe forbruget) at kunne
gøre mere med lidt
Plus respektere naturens kredsløb,
økologisk balance, modvirke forurening,
affald, rovdrift på ressourcer osv.
De to næste R’er
– vedr. sociale og kulturelle
dimensioner
Respect (respekt) der relaterer til barnets
rettigheder
Reflect (omtanke) der retter sig mod de
kulturelle forskelle i verden
Rethink (nytænkning) der handler om at
folk i dag er i færd med at udvikle nye
normer
De tredje R’er
– vedr. det økonomiske
perspektiv
Recycle (genanvende) at sørge for at
kasserede ting omdannes og bruges på
ny
Redistribute (lighed) at arbejde for
at ressourcer kan fordeles og bruges
mere ligeligt
Praksis – genbrug
• MILJØET: Reuse
(genbrug) at gøre brug af
gamle ting
•
•
•
Børn og voksne samler
gamle ting, som bruges i
institutionen, ”værdiløst
materiale”
Dagtilbud har
byttecentral
Børnehaven afholder
loppemarken (overskud til
lighedsfremmende formål)
Praksis – nedbringe forbrug
MILJØET: Reduce (nedbringe forbruget) at
kunne gøre mere med lidt
• Værne om børnehavens materialer,
legetøj, reparere frem for at smide væk
og købe nyt
• Skabe bevidsthed om, at noget af
børnehavens legetøj er 30 år gammelt
• Tema om legetøj i DK og måske Afrika,
en nærliggende flygtningelejr
Praksis – naturens kredsløb
MILJØET: (nyt R)
Respektere naturens
kredsløb, økologisk
balance, modvirke
forurening, affald,
rovdrift på ressourcer
osv.
• Affaldssortering, to
spande: økologisk/grøn
og andet;
batteriopsamling i bh
• Affaldsindsamling,
årlig begivenhed Dansk
Naturfredningsforening
Praksis – naturs kredsløb
• MILJØET: Respektere
naturens kredsløb,
økologisk balance,
modvirke forurening,
affald, rovdrift på
ressourcer osv.:
• Spare energi:
•
•
Praktisere
sparsommelighed med lys
og vand i hverdagslivet
og skaffe bevidsthed
herom, fx ”Energispillet
Go’ energi:
Praksis – naturs kredsløb
”Energispillet Go’ energi:
• Du drikker koldt vand fra en flaske
i køleskabet. Ryk to felter frem.
• Du slukker for en vandhane, der
står og løber. Slå igen
• Vaskemaskinen er fyldt helt op,
hver gang du bruger den. Ryk to
felter frem.
• Du stiller i opvaskemaskinen uden
at skylle af. Slå igen.
• I koger altid vand i en elkedel. Ryk
tre felter frem.
• I har fået lavtskyllende toiletter,
men du kommer til at trykke på
den forkerte knap. Bliv stående.
• Du slukker lyset, fordi solen
skinner. Slå igen
Praksis – naturs kredsløb
MILJØET: Respektere naturens kredsløb, økologisk
balance, modvirke forurening, affald, rovdrift på
ressourcer osv.:
• Ikke købe legetøj med ftalater
(hormonforstyrrelse)
• Afvise creme og andre produkter med planteolie
(modvirke rydning af regnskov, der påvirker den
globale opvarmning; tigeren på Sumatra,
orangutangen på Borneo er truet)
• Børn som politiske forbrugere
• Øge børns bevidsthed, tema: orangutangen,
isbjørnen
Praksis – naturens kredsløb
MILJØET: Respektere naturens kredsløb:
Laura og Kristine sidder i køkkenet og spiser
lidt af deres mad til formiddag. Laura har
spist en banan og på vej hen til
skraldespanden spørger hun en pædagog i
nærheden, om bananskrællen kan blive til
jord. Pædagogen svarer ja, og Laura smider
bananskrællen i den grønne
kompostskraldespand.
Vognmandsparkens Børnehave, Roskilde
Praksis - naturens kredsløb
MILJØET: Respektere naturens kredsløb:
Mathias går og samler skrald. Han finder en
dåse, samler den op og siger til sin ven
Peter: ”Der er en voksen som har smidt den.
Måske ud af vinduet, da han kørte i bil”.
Peter siger: ”Min far smider tyggegummi ud
af vinduet når han kører bil. Det må han
ikke. Det vil jeg sige til ham”.
Vognmandsparkens Børnehave, Roskilde
Praksis - naturens kredsløb
MILJØET: Respektere naturens kredsløb:
Vi holder samling med børnene og sidder og
taler om, hvor lang tid det tager for naturen
at nedbryde forskelligt affald. Vi har et lille
akvarium med jord i bunden, hvor vi har smidt
kaffegrums, sølvpapir, æbleskrog og andet
affald i. Emil er meget optaget af, hvornår
det forsvinder. En dag kommer Emils mor og
fortæller, at Emil siger, han ikke skal have
sølvpapir i hans madpakke, fordi det
ødelægger naturen.
Vognmandsparkens Børnehave, Roskilde
Praksis - naturens kredsløb
Ræven og sølvpapiret
I forbindelse med affaldsugen fortæller pædagogen om alle de spor af skovsvin,
som har fundet i skoven: plastik, glas og dåser. Hun viser børnene en
rævehånddukke, som klager over ondt i maven. Børnene får lov at stikke hånden op
i maven på den og opdager, at den er fuld af sølvpapir. Pædagogen og børnene
snakker om, hvor mon ræven finder sølvpapir, og hvorfor den spiser det.
Anna og Freja siger i munden på hinanden, at de tror, at sølvpapiret kommer fra
nogen børns madpakker. Og at ræven måske spiser det, fordi der er mad i eller
det lugter af pølse eller leverpostej. Pædagogen spørger forbavset, om børn da
virkelig smider sølvpapir i naturen? Anna svarer med et skævt grin: ”Nogen gør,
selv om vi godt ved at det skal i skraldebøtten” og Oliver tilføjer: ”Det ikke altid
er med vilje – nogen gange falder det bare ud, og man ser det bare slet ikke”.
Vi snakker så om hvor mange børn, der har sølvpapir med i madpakken. Det har de
næsten alle sammen – også pædagogerne. Flere af børn kender ikke engang
madpapir. Hanne fortæller også, at det tager meget, meget lang tid før sølvpapir
bliver til jord, men historien om ræven fænger bedre: Børnene er enige om, at det
er synd for ræven, at den får ondt i maven, og at de derfor skal prøve at huske
ikke at smide sølvpapir på jorden og samle op, hvis man taber det. Alle skal hjælpe
hinanden med at få det i skraldebøtten eller med hjem.
Den dag ligger der ikke et eneste stykke sølvpapir tilbage der hvor børnene har
spist frokost.
Rudersdal Børnehaver
Praksis - naturens kredsløb
Noget om tid og tyggegummi
Vi samler skrald i Bistrup Hegn som led i Danmarks
Naturfredningsforenings affaldsindsamling. Men inden
vi går i skoven og samler ind, snakker vi lidt om, hvor
lang tid det tager at nedbryde forskelligt affald. Det
er svært stof. 10, 50, 100 og 500 år er alt sammen
bare lang tid, når man er 4 år, selv om vi prøver med
”lige så mange år som din far/bedstefar er, osv. Det
gør ikke stort indtryk at batterier kan ligge i 1000 år,
men så kommer vi til at snakke om tyggegummi:
Tyggegummi tager 4-5 år om at blive til jord, så ”hvis
din mor tyggede tyggegummi lige inden hun skulle føde
dig og spyttede det ud her i skoven, så finder du det
måske i dag” Bastian ser forbløffet op: ”SÅ LÆNGE”.
Rudersdal Børnehaver
Praksis – respect, sociale og
kulturelle dimensioner
• Respect (respekt) der
relaterer til barnets
rettigheder
•
•
Praksis i institutionen:
Ikke holde andre børn ude
af leg og fællesskabet
Teori:
•
•
Honneth: At blive
ekskluderet skaber lavt
selvværd, manglende
anerkendelse, krænkelse.
Klafki: Selvbestemmelse,
medbestemmelse og
solidaritet
Praksis – Reflect, omtanke
• Reflect (omtanke) der
retter sig mod de
kulturelle forskelle i
verden
• Frokost med Oskar og
Mohammed
Praksis – omtanke og lighed
Vi har et emne om Afrika og om hvordan vi alle sammen er
en del af Jorden, og at nogle er fattigere end os. I dette
emne laver vi Afrika relaterede ting, og sælger det til
forældre og bedsteforældre. Dagen efter hælder vi de
penge vi har tjent ud på gulvet og taler med børnene om,
hvem der skal have dem. Børnene beslutter, at pengene skal
gå til rent drikkevand i Afrika. Noget tid efter har vi besøg
af nogle afrikanere, der skal lære os afrikanske danse og
sange. Børnene er meget optaget af, om de har fået rent
vand, - og om de må have bare tæer i flyvemaskinen. En
pige siger: ”du må gerne få mine strømper, hvis du fryser
når du skal hjem”. Andre børn får lyst til at røre ved
afrikanerne og prøve at blive båret af dem. De skal helt
tæt på.
Vognmandsparkens Børnehave, Roskilde
Praksis – Rethink, nytænkning
• Rethink (nytænkning)
der handler om at folk
i dag er i færd med at
udvikle nye normer
• Opbrud af normer i
børnehaven. Eksempler?
• Måske en ny forståelse
af forholdet mellem
individ og kollektiv
Uddannelse for bæredygtig udvikling
En didaktisk tilgang
• Uddannelse OM bæredygtighed
•
Fokus på temaet, bæredygtighed gøres til et
”fag”, et tema man studerer, ex spiller energispil
• Uddannelse FOR bæredygtighed
•
Fokus på forandringen, perspektivet, formålet handlekompetence
• Uddannelse SOM bæredygtighed
•
Fokus på det værdimæssige, en del af identiteten
(den enkeltes og institutionens),
dannelsesperspektivet), ex bananen
Huckle, John & Stephen Sterling (EDS.) (1996): Education for sustainability.
Earthscan Publications, London
Kompetencer for bæredygtighed
• Almene demokratiske kompetencer
•
Lytte, dialog og at kunne træffe kollektive beslutninger
• Refleksiv dannelse
•
•
•
•
•
•
Etik, tage hensyn til kommende generationer
Forholde sig kritisk til viden
Evne til at se delen som en del af helheden
Kunne forholde sig til afstanden mellem ideal og praksis
Kunne se samspil mellem forskellige forhold
Kunne forholde sig til naturressourcernes betydning for
bærdygtig udvikling
• Kreativitet, innovation, livslang læring
•
•
•
Kunne omstille sig, indgå i forandringer
Kunne handle, finde på nyt
Være åben, anlægge nye perspektiver
Pædagogiske principper
• Virkelighedsnær praksis, sanselig,
anvendelighed
• Løsning af problemer fra virkelighedens verden
• Tværfaglighed
• Deltagelse i demokratiske processer, være
involveret, deltagerorienteret
• Samarbejde med det omgivende samfund
• Forholde sig til dilemmaer
(polariseringsmetode)
• En kritisk tilgang
• Kreativitet
Download to bøger
http://www.omep.org.gu.se/digitalAssets/
1315/1315170_esd-for-early-years--sample.pdf
Education for Sustainable Development
in the Early Years
Joan Siraj-Blatchford, Kimberly
Caroline Smith & Ingrid Pramling
Samuelsson
2010,OMEP
Report no 4 2010-12-17
EPSD - European Panel on Sustainable Development
http://www.327matters.org/Sustainability/docs/epsd_Report4.p
df
Taking children seriously – How the EU can
invest in early childhood education for a
sustainable future
To danske hjemmesider
Danmarks undervisningsportal for
bæredygtig udvikling:
http://www.emu.dk
RCE Danmarks hjemmeside, UBU
materialer:
http://www.dpu.dk/rcedanmark/materialer