Transcript Læseforståelse (pptx-fil)

Læseforståelse
En kompleks opgave for dansklæreren
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
Et par definitioner:
”Læseforståelse er at uddrage og skabe mening ved at
undersøge og interagere med en skrevet tekst” (Bråten).
 Derved bliver det at kunne læse og forstå en kompleks
proces
 Man skal både kunne frembringe den mening, teksten
umiddelbart formidler (den tekstnære læsning) og samtidig
kunne forbinde tekstens indhold med den øvrige verden
(tekstens kontekst) – dette indebefatter at drage egne
konklusioner, vurderinger og analyser
”Læsefærdighed er evnen til at forstå, bruge
og reflektere over skrevne tekster for at
opnå sine mål, at udvikle sin viden og sit
potentiale og deltage i samfundet” (OECD
1999, her efter Mågerø og Tønnesen 2006)
”…læsning er en kompetence, som
indebærer at føle sig hjemme i en
skriftkultur, kende et bredt spekter af genrer
og forskellige kommunikationssituationer og
kunne tage skriften i brug til egne formål og i
samspil med andre tegnsystemer” (Mågerø
og Tønnesen 2006)
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Komponenter der indgår i processen:
1. Ordafkodning
2. Sprogforståelse – herunder det mundtlige sprog
3. Kognitive evner
4. Forkundskaber
5. Viden om skriftsprog
6. Forståelsesstrategier
7. Læsemotivation
Læsefærdigheder efter Carsten
Elbro
Læsefærdighed bygger på 1. afkodning og 2. sprogforståelse
1. Afkodning fører til identifikation af de skrevne ord – man
genkender ordene
2. Sprogforståelsen bidrager med kendskab til ordenes
betydning i tekstsammenhængen og til den del af verden,
teksten handler om (Elbro 2008)
L = A x S = Hvis en af dem er nul, er hele produktet
(læsefærdigheden) nul
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Ordafkodning
 ”at kunne identificere en rækkefølge af skrifttegn som et ord og
hente ordets lyd og mening frem fra hukommelsen”
 Afkodningen kræver som det første grafem-fonem bevidsthed –
at man ved, at skriften repræsenterer ord fra den mundtlige tale
 En sikker afkodning er et væsentligt fundament for
læseforståelsen
 En usikker afkodning hæmmer forståelsen, da det bliver
sværere at huske teksten, drage konklusioner og frembringe
mening, når energien bruges på afkodning
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Afkodningen består af:




Fonologisk bevidsthed
Ortografisk bevidsthed
Ordforråd
Kognitive evner som fonologisk hukommelse og evnen til at
knytte forbindelse mellem visuel og verbal information
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Fonologisk bevidsthed handler om barnets forståelse af det
talte sprogs egenskaber, herunder:
 Talte ord kan inddeles i en rækkefølge af mindre lydenheder –
enkeltlyde (fonemer) og stavelser
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Den ortografiske bevidsthed har med stavemåden at gøre:
 At kunne genkende morfemer som rod, præfikser og suffikser
 Ordforråd er en væsentlig faktor:
 Det er lettere at afkode ord man kender betydningen af fra
talesproget
 Generelle kognitive evner spiller også en rolle:
 visulle informationer skal kunne overføres (hurtigt) til noget
verbalt (noget man kender og kan se for sig)
 Man skal kunne huske det læste
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
Case: I er lærer i 5.klasse. Læseprøven stritter i mange
retninger. Der er dog for mange elever, der ikke har en
alderssvarende læseforståelse. Hvad gør I?
 Hvordan finder I ud af, hvem der har svært ved afkodningen
endnu?
 Hvordan finder I ud af, hvad der ligger bag de andres
vanskelligheder?
 Hvilke tiltag sætter I i gang i forhold til dem med
afkodningsvanskelligheder?
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
De andre komponenter:
 Sprogforståelse, herunder:
Ordforråd – tal om ordene med børnene!
Grammatisk bevidsthed
Syntaktisk bevidsthed
Verbal hukommelse: korttidshukommelse, arbejdshukommelse
og langtidshukommelse
 Mundtlige sprogkompetencer




Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Kognitive evner:
 Opmærksomhed
 Visuel forestillingsevne
 Generel intelligens
Komponenter, vanskeligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Forkundskaber
 Børn kan have en bred viden eller/ og en dybdegående viden i
forhold til forskellige emner
 Deres forkundskaber har en indflydelse på deres forståelse af de
tekster der læses i skolen
 Teskter med mange ukendte begreber er svære at forstå (klart
nok)
 Obs. Afsnittene omkring aktivering af forkundskaber og aktivering
af relevante forkundskaber
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Viden om skriftsproget
 Skriftens særlige egenskaber som noget der bliver stående, kan
vendes tilbage til og forstås på mange måder (tolkes)
 Skriftsproglige tekster er forskellige, og de forskellige genrer og
genrerskemaer skal læres for at man kan forstå teksterne (obs.
Genrepædagogikken)
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Læseforståelsesstrategier:
”… er mentale aktiviteter, læseren vælger at benytte for at
tilegne sig, organisere eller uddybe information fra en tekst og
for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse.” (Bråten s.
69)
Obs. Læsning er grundlæggende en meningssøgende
aktivitet – den gode læser er aktiv i processen og benytter sig
af en eller flere læseforståelsesstrategier:
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
1.
2.
3.
4.
Hukommelsesstrategier
Organiseringsstrategier
Elaboreringsstrategier
Overvågningsstrategier
2 og 2: Definér de forskellige strategier for hinanden
Hvilke strategier benytter I jer selv af? Hvornår?
Hvordan vil i undervise jeres elever i læseforståelsesstrategier?
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
 Læsemotivation
 Forventning om mestring; positiv respons, succesoplevelser med
læsning, de andre som motiverende eksempler
 Indre motivation; at læse af indre årsager – fordi det er
spændende, fordi man vil vide noget, opleve m.m.
 Kræver en vis grad af frivillighed i det pædagogiske arbejde
 Egenudvikling og kompetencesøgning som mål; egne ambitioner
Den gode læser er motiveret på alle tre områder
Komponenter, vanskelligheder og
tiltag efter Bråten kap. 3
Case 2: I jeres 5.klasse er der alt for mange elever, hvor
læsemotivationen generelt aftager. De vælger andre aktiviteter
som spil og fjernsyn. Hvad kan årsagen være for den
manglende motivation, og hvad kan I gøre for at fremme
motivationen igen?
Opgave omkring ”Malles ark”
 I gruppen skal i læse teksten – hvor læsning er en
grundlæggende meningssøgende aktivitet, og hvor I læser
teksten både på, mellem og bagved linjerne. Diskutér
meningen i ”Malles ark”
 Teksten skal analyseres i forhold til de komponenter og
vanskelligheder, der beskrives i kap. 3 i Bråten
 Brainstorm over ideer til undervisningen med ”Malles ark”.
 Start med individuelt at skrive så mange ideer som muligt på gule
seddler
 Tag bordet rundt, hvor i deler ideerne med de andre
 Saml ideerne til et idékatalog