Se slides her. - vibis.dk - Videnscenter for brugerinddragelse

Download Report

Transcript Se slides her. - vibis.dk - Videnscenter for brugerinddragelse

INTRODUKTION TIL PLANETREE OG
PILOTPROJEKTET I FINSENCENTRET PÅ
RIGSHOSPITALET
Om Planetree
• Rådgiver, underviser og fungerer som fortaler for et sundhedsvæsen, hvor
behandling og pleje er centreret omkring patienternes behov
• Grundlagt i USA i 1978 af en patient, som en nonprofit organisation
• Amerikansk organisation med mange samarbejdspartnere
– Samarbejder med 500+ hospitaler/organisationer i USA
– Internationalt samarbejde
• Planetree Holland
• Planetree Quebec, Canada
• Brasilien – Hospital Israelita Albert Einstein i Sao Paulo
• Kontakt/rådgivning til flere andre, fx Japan og Frankrig
Èn patient startede Planetree på baggrund af
frygtelige oplevelser på et højtspecialiseret hospital
“…the ideal hospital would combine
the best of modern medicine, with
the best possible patient care
experience to become a truly healing
environment, where just being there
is healing .”
Angelica Thieriot, 1978
Hvorfor hedder det Planetree?
Den græske læge Hippokrates sad
under et platantræ, når han
underviste i medicin. Han lagde
bl.a. vægt på, at sundhed beror på
en ligevægtstilstand mellem
kroppens og sindets funktioner
Hvad indebærer arbejdet med Planetree-modellen?
•
•
•
•
•
Udgangspunktet er 10 komponenter med tilhørende kriterier
Uddannelse af ledere og medarbejdere i patientinddragelse
Organisationsanalyse – gennem gruppeinterview
Iværksættelse af konkrete initiativer
Mulighed for ”designation”
Finsenscentrets målsætninger for de næste 3 år
- udvalgt af centerrådet
1.Indenfor de næste 3 år har vi fundet en god model for
systematisk involvering af patienter og pårørende i alle
relevante beslutninger
2.Mærkbare forbedringer i patienttilfredshed
3.Mærkbare forbedringer i medarbejdertilfredshed
Planetree: En ramme – ikke en kogebog
• Modellen er ikke en kogebog med præcise anvisninger for, hvordan
organisationer skal arbejde med inddragelse af patienter og pårørende
• De konkrete initiativer skal udvælges og udvikles i et samarbejde mellem
patienter, pårørende og medarbejdere på baggrund af gruppeinterview og
dataindsamling
• Modellen er en ramme og struktur for at forbedre patienters oplevelser
og medarbejderes trivsel
– Der afspejler et underliggende værdisæt om at sætte mennesker i
centrum på respektfuld og støttende vis
Tidsplan – Pilotprojekt på Finsencentret
Fase 2: Organisationsanalyse i Finsencentret
Periode
Aktivitet
April – maj 2013
Afholdelse af gruppeinterview med patienter, pårørende,
medarbejdere, ledere
Juni – august 2013
Opsamling af resultater fra fokusgruppeinterview og udvikling af
anbefalinger
Ultimo august – september
2013
Præsentation af resultater og anbefalinger
Gruppeinterview med patienter, pårørende,
medarbejdere og ledere
• Formål: At identificere mulige indsatsområder i Finsencentret inden for
Planetree-modellens ti komponenter med henblik på at få en mere
patientcentreret praksis.
• Gennemført 9. april – 28. maj 2013
• Rekruttering: Deltagere rekrutteres af afdelingen
• Varighed og form: 1½ time inkl. prioritering
• Interviewguide: Fokus på de 10 Planetree-komponenter
– Kan I sige lidt om praksis og rammer, som de er i dag? Hvad fungerer godt?
– Er der noget ved den nuværende praksis/de nuværende rammer, der kan være bedre?
• Rapport: Resultater på klinikniveau
Dataindsamling
•
•
43 gruppeinterview
243 patienter, pårørende, medarbejdere og mellemledere
Antal gruppeinterview
(gennemsnitlig antal
deltagere pr interview)
Hæmatologisk Klinik
Klinik for Infektionsmedicin og
Reumatologi
Onkologisk Klinik
Radioterapiklinikken
Patienter
Pårørende
Mellemledere
I alt
5 (4)
1 (6)
3 (6)
1 (8)
10 (5)
3 (5)
1 (4)
2 (8)
1 (6)
7 (6)
6 (5)
1 (5)
7 (7)
1 (6)
15 (6)
4 (5)
1 (5)
3 (6)
1 (5)
9 (5)
Medarbejdere på tværs af
klinikkerne (staben i
Finsencentret og nyansatte)
I alt
Medarbejdere
2 (8)
18 (5)
4 (5)
17 (7)
2 (8)
4 (6)
43 (6)
De 10 Planetree-komponenter
1. Patientcentreret organisation
•
Medarbejderne efterlyser større systematik i klinikkernes brugerinddragelse
– Klinikkerne har forskellige traditioner for organisatorisk brugerinddragelse
– I klinikker, hvor patienterne har kortvarig kontakt med klinikken, udtrykker patienterne
manglende interesse for deltagelse i brugerråd.
– Alternative forslag er evaluering af forløb efter endt ophold, fx spørgeskema, interview.
– Patienternes feedback skal kunne resultere i ændringer i praksis.
•
•
•
Klinikkerne er gode til at igangsætte nye initiativer, men der mangler
opfølgning – og ressourcer hertil.
Medarbejderne motiveres af anerkendelse fra patienter, kolleger og den
nærmeste ledelse, men nogle efterspørger også anerkendelse fra øverste
ledelse.
Mellemlederne er synlige og gode til at sætte fokus på temaer i de enkelte
afsnit, men medarbejderne efterlyser mere dialog og større synlighed fra den
øverste ledelses side
– Klinik- og centerledelse kunne få bedre føling med medarbejdernes dagligdag og behov, hvis
de kom på hyppigere besøg i de enkelte afsnit.
2. Respekt og valgfrihed
• Personalet i Finsencentret er venlige, imødekommende, empatiske, og
kompetente.
– Patienterne har tillid til lægernes faglige dygtighed, men nogle patienter savner, at lægen
udviser empati, giver hånd, har øjenkontakt og lytter til patienten.
• Patienter og pårørende pointerer, at personalekontinuiteten er vigtig, fordi
den giver ro, større fortrolighed og bedre kommunikation – og
efterspørger større kontinuitet i nogle af enhederne.
• Patienterne oplever, at personalet forsøger at tilrettelægge behandlingen,
så der så vidt muligt tages hensyn til patientens familie- og arbejdsliv.
– Personalet overvejer endvidere mulighederne for udvidede åbningstider i
ambulatorierne og mere personale i sengeafsnittene om aftenen, så patienterne
eksempelvis kan få taget blodprøver og tilbydes træning og bad om aftenen.
• Personalet ser gerne, at patienterne motiveres til at komme ud af sengen,
gå i eget tøj, løfte flere af de praktiske opgaver selv, og at klinikkerne kan
tilbyde patienterne genoptræning under indlæggelsen.
Citat
”Jeg har hele vejen igennem troet på, at det de gjorde, det var det rigtige
for mig.” Patient i Hæmatologisk Klinik
2. Respekt og valgfrihed
• Ventetid er trættende og stressende, og patienterne oplever ventetid
– I blodprøvetagningen
– I ambulatorierne (på kemobehandling)
– Det er derfor bedre, hvis klinikkerne kan blive bedre til at undgå ventetid og/eller
informere om estimeret ventetid
• Efterspørgsel på mere tid til patienterne
– Både patienter, pårørende, personale og ledelse efterspørger mere tid til patienterne
– Manglende tid forklares bl.a. med ressourcemangel – og øgende registreringskrav
• Stor frustration blandt patienter, personale og ledelse over ikkefungerende IT systemer, ventetid på tilsyn, blodprøvesvar fra andre
hospitaler, blodprøvetagningen på Rigshospitalet mv.
• Efterspørgsel på bedre sammenhæng mellem forskellige
specialer/klinikker på Rigshospitalet, mellem forskellige hospitaler og på
tværs af sektorer.
2. Respekt og valgfrihed
• Når patienterne oplever fejl…
– Er personalets håndtering af fejlen god, når de har taget fejlen seriøst, taget sig tid til at
tale med patienten om fejlen og undskyldt.
– Er personalets håndtering af fejlen dårlig, når patienten oplever, at personalet negligerer
fejlen, og at fejlen ikke bliver indrapporteret.
– Er det vigtigt for patienterne, at personalet beklager fejlen og tager ved lære af den så
gentagelse af fejlen undgås.
– Er patienterne tilgivende.
En patients udtalelse om en fejl, der resulterede i to ugers ekstra indlæggelse:
”Det var en lille smutter. Det går nok. Det er mere frihedsberøvelsen
[den ekstra indlæggelse], når man har set frem til et åndehul”. Patient i
Onkologisk Klinik
3. Information og uddannelse af patienter
•
•
•
•
•
•
Patienter og pårørende oplever generelt, at de bliver godt informerede om
sygdom, behandling og bivirkninger i forbindelse med deres behandling i
Finsencentret.
Informationsmængden kan være overvældende, særligt i starten af forløbet.
Personalet fortæller, at det er vanskeligt at reducere mængden af information
pga. lovmæssige krav til, hvad patienten skal informeres om. Forslag om at
slække på kravene, mere ”selvbetjening” eller hjælpe patienten med at
selektere.
Generel efterspørgsel på flere forskellige informationskilder: pjecer i afsnittet,
hjemmeside, videoklip, lydfiler, apps.
God adgang til journal og/eller prøveresultater, men efterspørgsel på
blodprøveresultater i e-journalen og egne scanningsbilleder.
Efterspørgsel på mere tværfaglig undervisning til patienter og pårørende,
gerne ved brug af tidligere patienter.
Efterspørgsel på vejledning fra psykolog, socialrådgiver, diætist og
fysioterapeut.
Citat
”Jeg synes, det var hårdt med den første samtale med læge og
sygeplejerske med alle de ting, de skulle fortælle om alle de ting, der kunne
gå galt. Og man sad der og tænkte: Hold da op… men det er klart, det skal
man også have at vide. Det går jo også galt indimellem. Det var rigtig
mange informationer at sluge på en time.” Patient i Hæmatologisk Klinik
4. Inddragelse af pårørende
• Pårørende er – og føler sig – velkomne i alle klinikker i Finsencentret.
– Personalet er imødekommende, informerende og gør meget for at tage hånd om de
pårørende og inddrage dem i patientens forløb. Patienterne bliver opfordret til at tage
pårørende med til samtaler og behandling, og denne åbenhed er med til at afmystificere
behandlingen.
• Ifølge både personale, patienter og pårørende er det vigtigt at få afstemt
forventninger omkring inddragelse af pårørende – både med patienten og
de pårørende.
• Der er fysiske barrierer i forhold til inddragelse af pårørende, idet der
generelt mangler plads, herunder enestuer, opholdsrum og samtalerum,
som ville gøre det nemmere for pårørende at have en fortrolig samtale
eller overnatte hos kritisk syge patienter.
• Personale, patienter og pårørende efterspørger (information om)
støttemuligheder for pårørende.
Citat
En pårørende om sine erfaringer med deltagelse i støttegruppe,
arrangeret af Kræftens Bekæmpelse:
”Vi mødes en gang om ugen. Det er fantastisk. Vi får talt om nogle virkelig
gode ting […]. Egentlig kan man også grine af nogle ting, som man ikke
troede, man kunne grine af. Det kan man kun grine af i sådan en gruppe,
fordi man har den erfaring til fælles. Andre ville tro, at man var blevet
fuldstændig vanvittig eller blevet kynisk.” Pårørende til patient i Onkologisk Klinik
5. Kost og ernæring
• Patienter med kort ophold i ambulatoriet finder udbuddet af mad
og drikke mindre væsentligt.
• Maden til indlagte patienter bør i højere grad tilpasses patienter i
de pågældende klinikker
– Patienterne i Finsencentret er ofte småtspisende og har kvalme. Efterspørgsel på
begrænsning af mad med kraftig duft og på at gøre service, bestik og spisemiljøer
mere tiltalende og imødekommende for patienterne.
– Efterspørgsel på større valgfrihed – både i forhold til menuen og i forhold til
spisetidspunktet - flere nævner ”Hvidovre –modellen”.
• Medarbejderne efterspørger adgang til billigere mad og
udbringning til afsnittene.
• Medarbejdernes spiseomgivelser varierer i Finsencentret. Nogle
medarbejdere er tilfredse med deres frokoststuer, mens andre
klager over manglende siddepladser, højt støjniveau, manglende
rengøring og mange forstyrrelser under frokosten.
6. Arkitektur og indretning
• Finsencentret mangler plads, og de fysiske omgivelser trænger til en
kærlig hånd.
– Radioterapiklinikken, Reumatologisk Klinik og nogle teams i ONK skiller sig ud, idet
interviewpersonerne generelt har et positivt indtryk af arkitekturen og indretningen i
disse klinikker.
• Pladsmanglen har betydning for patienternes mulighed for privatliv og
bevægelsesfrihed, personalets mulighed for at kunne gøre deres arbejde
og pårørendes mulighed for at kunne være i klinikken.
• Patienter, pårørende, personale og mellemledere efterspørger:
– Flere enestuer, bufferkapacitet, flere og større toiletter og bad, samtalerum og
undersøgelsesrum, opholdsstuer, spisearealer og venteområder, patient/pårørendekøkken.
– At der er mere lyst og hjemligt, fx med farve og kunst på væggene, planter, behagelige
møbler, sofahjørner og hyggekroge.
– At patienterne har bedre muligheder for selv at kunne regulere på lys, temperaturer og
lyde/støj. Patienterne efterspørger fx mindre støj om natten, bedre indeklima, tætte
vinduer og bedre reguleret udsugning.
– Personalet efterspørger mindre rod på gangene og på repos ved elevatorerne.
Citater
”Det er altså lidt svært at sidde og være ked af det, når der er et gardin, og
man kan høre, at der er andre, der går forbi. Der ville et samtalerum være
at foretrække.” Patient i Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi
Om venteområde i ambulatorium:
”Det der med at sidde og kigge direkte over på hinanden, det er lidt
småubehageligt. Fordi, man er jo ikke de pæneste mennesker under sådan
et kræftforløb, så det er ikke så opløftende at se på.” Patient i Hæmatologisk
Klinik
7. Aktiviteter og adspredelse
• Vigtigere for indlagte end for ambulante patienter
– Ambulante patienter medbringer selv adspredelse, fx læsestof eller pc/tablet, men
efterspørger også flere og nyere blade og aviser, samt fjernsyn i venteområderne.
• Patienterne efterspørger hurtigere trådløst netværk og mulighed for at
låne en pc/tablet, flere tv-kanaler.
• Patienter og personale efterspørger:
– Bedre muligheder for at dyrke motion, mens patienterne er i Finsencentret.
– Bedre information om fælles arrangementer på Rigshospitalet og muligheden for, at
flere aktiviteter flyttes ud i klinikkerne.
”Hvis de skal se fjernsyn, er de tvunget til at ligge i sengen – ellers kan du
ikke rigtig se det i den rigtige vinkel. Så i virkeligheden er der ikke meget
andet, man kan foretage sig, og det lægger ikke op til, at man bliver
mobiliseret ud af sin seng.” Team-/driftsleder i Hæmatologisk Klinik
Det videre forløb
Periode
Aktivitet
Sep. 2013-nov. 2013
Prioritering og iværksættelse af konkrete initiativer på baggrund af
anbefalinger fra gruppeinterviewene
Nov. 2013 -
Implementering og løbende opfølgning på konkrete initiativer
Effekten skal dokumenteres via separat evaluering
• Løbende indsamling af data
• Hvad virker? Og hvorfor?
• Kvalitative og kvantitative målinger i forhold til
succeskriterier
• Ph.d-studerende Mette Brehm Johansen vil anvende
Finsencentrets arbejde med Planetree-modellen som
en case i sit ph.d.-studie
• Baselinemåling
– Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter
– Spørgeskemaundersøgelse blandt personalet
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
Vil du vide mere?
www.planetree.dk
Karen Skjødt Hansen
E-mail: [email protected]
Telefon: 3864 9959