Transcript Forældremøde den 17. marts 2014

Fælles forældremøde 17.3 - 2014
Program
• Velkomst v/ Kim og Kaj
• Oplæg og dialog om skolereformen
•
•
•
•
•
Den gode skoledag
Bevægelse
Understøttende undervisning
Den åbne skole
Lektietilbud
• Tak for i aften V/ Kim og Kaj
Lyngholmskolen motiverer alle elever til ambitiøs
læring, fagligt og socialt
Reformens mål
Ministeriet
Furesø Kommune
Lyngholmskolen
Folkeskolen skal
udfordre alle elever, så
de bliver så dygtige de
kan.
Styrkelse af elevernes
udbytte af
undervisningen.
Eleven ved hvad
hun/han skal
lære/mestre hvornår og
på hvilket niveau.
Folkeskolen skal
Forbedring af de
mindske betydningen af svageste elevers
social baggrund i forhold resultater.
til faglige resultater.
Eleven oplever at egen
læreproces er
potentialebaseret.
Tilliden til og trivslen i
Udfordringer for alle.
folkeskolen skal styrkes
bl.a. gennem respekt
for professionel viden og
praksis.
Eleven oplever, at der er
valgmuligheder i
hverdagen i forhold til
egen læreproces.
Øget trivsel i skole og
fritid.
Eleven er medindraget i
den løbende
evalueringen.
Centrale nye tiltag i reformen
• Skoleugens længde
30 timer i 0.-3. klasse (28)
33 timer i 4.-6. klasse (30)
35 timer i 7.-9. klasse (33)
• To typer undervisning:
• Fagopdelt undervisning
• Understøttende undervisning
bl.a. lektiecafe og motion/bevægelse
Timetal på klassetrin
Klassetrin
Fagdelt undervisning
Lektioner
Understøttende
undervisning UU
Heraf bevægelse
Lektietilbud
Øvrige UU
Lektioner
Lektioner
Lektioner
Lektioner
Skoleugens længde inkl.
pauser og lektiehjælp
Timer
0.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
25
25
25
26
30
31
31
32
32
31
7,7
3
2
2,7
7,7
3
2
2,7
7,7 6,75
3
3
2
2
2,7 1,75
6
2
3
1
5
2
3
0
5
2
3
0
6,2
3
2
1,2
6,2
3
2
1,2
7,2
3
2
2,2
30
30
30
33
33
33
35
35
35
30
På alle klassetrin kan pædagoger og
medarbejdere med andre relevante
kompetencer inddrages i undervisningen
i en understøttende roller.
Flere fagopdelte timer
Den gode skoledag
• Det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. Dette skal ske ved på den
ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, og på den
anden side at tage hånd om de udfordringer skolen står overfor.
• En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring
• Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere.
• Få klare mål og regelforenkling
• Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles
ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en
løbende og systematisk evaluering.
Spot på det gode vi skal tage med os
Samarbejde
Fleksibel,
varieret
skoledag
Evaluering
Læreprocesser
Potentialebaseretlæringsdifferentiering
Målsætning
Hvorfor
Potentialebaseret-læringsdifferentiering?
• Potentiale: Nudansk ordbog; skjult kraft; en mulighed, som endnu ikke er
realiseret, men som ud fra det foreliggende synes at være til stede. Vygotsky
og Hans Henrik Knoop; Nærmeste udviklingszone Flow-pædagogik.
• Baseret: Nudansk ordbog; Danne, udarbejde eller opbygge på grundlag af.
• Læring: Nudansk ordbog; tilegnelse af færdigheder eller kundskaber, ofte ved
en arbejdsproces, som eleven selv har indflydelse på. Wegner; læring rummer
både et kognitivt og socialt aspekt og finder sted ved deltagelse i sociale
praksisfællesskaber. Læring bryder med forestillingen om, at læring alene
bygger på decideret undervisning. Læring er en integreret del af daglige
aktiviteter. Fokus er på hvad og hvordan eleverne lærer ved deltagelse i de
forskellige aktiviteter.
• Differentiering: Nudansk ordbog; Tilrettelæggelse af læringsprocesser til
individuelle forudsætninger og behov hos eleverne. Blooms; Læringstaksonomi
Målsætning, evaluering, samarbejde og
fleksibel varieret skoledag
Målsætning
Samarbejde
•Synlig mål i børnehøjde
•Fokus på målstyret læring
•Målrelateret årsplaner
•Teamsamarbejde
•Lærer, pædagog samarbejde
•fagteams
Evaluering
Fleksibel, varieret
skoledag
•Vi skal i gang med portfolio
•Enkelte team er i gang
•Fælles oplæg i maj
•Mange måder at lære på
•Vi har erfaringer med
bevægelse i elevernes
læreprocesser
•Vi skal finde ud af, hvordan en
fleksibel skoledag skal /kan se
ud hos os
Målsætning fordi?
Undervisningen på Lyngholmskolen skal tage sit
udgangspunkt i at vi er børneparate og ambitiøse, så
derfor skal vi arbejde med målsætning og
materialedifferentiering i undervisningen.
• At man kan se den pædagogiske gevinst af arbejdet.
• At man taler målsætninger og kompetencer før man taler
aktiviteter i planlægningen.
• At vi accepterer og er bevidste om, at det tager tid at
anvende målsætningerne i forhold til eleverne (at
bevidstgøre eleverne om målene) – at arbejdet hele tiden
skal holdes op på målene.
Læringsniveauer
Principperne kan kort beskrives i tre
niveauer:
Niveau A: Basisniveau og basisviden – ’Alle skal lære at … ’
At kunne forstå og gengive et præsenteret stof. Alle skal opfylde
kravene, der er forudsætning for at arbejde på det næste niveau. Jf.
Blooms taksonomi: Viden og forståelse.
Niveau B: Det almindelige niveau - ’De fleste skal lære at … ’
At kunne anvende basisviden på tilsvarende opgaver og situationer. Jf.
Blooms taksonomi: Anvendelse. Langt de fleste elever kan nå dette
niveau.
Niveau C: Ekspertniveau - ’Måske skal nogle få lære at … ’
At kunne analysere, vurdere, tage stilling; bruge kendt viden kreativt i
ukendte situationer. Jf. Blooms taksonomi: Analyse, syntese,
evaluering. Kun få elever når dette niveau.
Eksempel: 7. klasse Matematik - Beskrivende statistik
• Klassen skal lære at:
• 1. At kunne aflæse diagrammer
•
•
•
•
•
•
og tolke dem
2. Operere med varierende enheder på akserne, herunder vælge
hensigtsmæssige enheder
3. Plotte talpar ind og vurdere mulig sammenhæng mellem x- og y-værdier
ud fra det grafiske billede
4. Kunne håndtere og systematisere store talmængder i intervaller. Kende
til forskellen mellem at præsentere observationer som enkeltobservationer
og som opdelt i intervaller
5. Kunne strukturere tælling af kombinationsmuligheder fx ved hjælp af
tælletræer
6. Kunne anvende tælletræer og angivne kombinationsmuligheder som
udgangspunkt for enkle sandsynligheder
7. Have erfaring med symmetrisk/jævn sandsynlighed
Indholdet kan tolkes ind i principperne for
potentialebaseret undervisningsdifferentiering:
• Niveau A, basisviden:
• 1) Aflæse diagrammer, plotte talpar ind i det retvinklede koordinatsystem
• 2) Forstå simple tælletræer (fx at kombinere to muligheder med tre
muligheder)
• 3) Have erfaringer med jævn og symmetrisk sandsynlighed
• Niveau B, den almindelige viden
• 1) Tolke diagrammer, kunne vælge hensigtsmæssige enheder i et
koordinatsystem
• 2) Vurdere mulige sammenhænge mellem x- og y-værdier ud fra det
grafiske billede (funktionsfor-skrifter)
• 3) Håndtere og systematisere store talmængder i intervaller
• Niveau C, ekspertviden
• 1) Kende til forskellen mellem at præsentere observationer som
enkeltobservationer og opdelt i intervaller – kunne begrunde, analysere,
præsentere for andre
• 2) Kunne anvende tælletræer og angivne kombinationsmuligheder som
udgangspunkt for enkle sandsynligheder
Progression i litteraturlæsning
Trin 1
Trin 2
Trin 3
Trin 4
Trin 5
Perspektivere og
vurdere
Fortolke
og
reflektere
Bearbejde,
sammenligne
analysere
Forstå,
forklare,
eksemplificere
Gengive,
referere og
beskrive
Lave >< Lære





Hvad skal børnene kunne og på hvilket niveau?
Hvad skal børnene vide og på hvilket niveau?
Hvad er tegnene på, at barnet arbejder mod
målet?
Hvad er tegnet på at målene er nået?
Hvordan kan vi synliggøre målene for børnene?
Den gode varierede skoledag er kendetegnet ved:
 Læreprocesserne planlægges fleksibelt ud fra individuelle og fælles
læringsmål
 At skoledagen består af faglighed, bevægelse og kreativitet
 At eleverne har adgang til varierede læringsmiljøer f.eks. ved grupperum,
stillerum, FFO lokaler, udeskole, og det omgivende samfund, samt i
forskellige elevgrupper på tværs af årgange og klasser
 At eleverne får mulighed for at fordybe sig inden for interesser og
kompetencer
 At elever, personale og forældre kender til læringsmålene i de forskellige
læreprocesser
 At eleverne styrkes i sociale kompetencer og har plads i fællesskabet
 At eleverne motiveres til læring
Evalueringskulturen på Lyngholmskolen er
kendetegnet ved:
• At der er tydelig målsætning for læreprocesserne, som både elever og
forældre har adgang til
• At eleverne inddrages i evaluering ved selvevaluering
• At eleverne får hyppig og hurtig feedback i og på læreprocesserne
• At forældrene har adgang til den løbende evaluering og elevernes
egenvurdering gennem portfolio og skole-hjemsamarbejdet
• der er sammenhæng mellem den løbende evaluering og elevplanerne
• Principperne for portfolio danner rammen om evalueringskulturen
• At skoleledelsen følger op på resultaterne af læreprocesserne, som måles i
diverse test gennem skoleforløbet
• Elever og personale evaluerer løbende læreprocesserne sammen, så
processerne kan justeres til gavn for alle
• At skolebestyrelsen orienteres om og drøfter skolens resultater
• Skolebestyrelsen har jævnligt adgang til nøgletal for skolen på centrale
områder – økonomi, trivsels, til- og afgang mm
• Det er skolens ledelse der evaluerer personalets arbejde, og drøfter det i
TUS og MUS med personalet
•
Bevægelse
• På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang,
der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og
varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og
unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og
bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt,
og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af
bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og
kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som
idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges
pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.
• Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede
undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang
svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
Idræt og bevægelse i skoledagen er
kendetegnet ved:
• At vi er bevidste om, at vi skelner mellem bevægelse, motion
og idræt(faget)
• At bevægelse primært bruges til at understøtte den faglige
og sociale læring i fagene – dvs. som en læringsstrategi og
motiverende faktor
• At bevægelse også kan være tænkt som en forudsætning
for læring, af, fx specifikke færdigheder - motorik i
indskolingen, brainbreakers mm
• At bevægelse også kan have et motionssigte, og så skal
der medtænkes omklædnings- og bademuligheder
• At bevægelse også kan have et sundhedssigte, - fx at tage
cyklen i stedet for bussen, at gå i stedet for at blive kørt.
• Tilrettelæggelsen af de 5 x45 min bevægelse og motion, skal ses
i sammenhæng med organiseringen af den samlede undervisning
og understøttende undervisning inden for en
planlægningsperiode.
Understøttende undervisning
• Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række
elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte
undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede
undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer
og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes
undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer,
alsidige udvikling, motivation og trivsel. I tiden frem til næste folketingsvalg
vil det dog alene være muligt at tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om
eftermiddagen og dermed ikke som en del af skoledagen.
• Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning
bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det, der adskiller den
understøttende undervisning fra den fagopdelte undervisning, er, at
skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende
undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder.
•
• Understøttende undervisning er kendetegnet ved:
• At den understøttende undervisning skal være en naturlig del
af almen undervisningen, så den tilrettelægges med
udgangspunkt i læringsmål i et samarbejde mellem lærere
og pædagoger.
Lyngholmskolens arbejde med den ”åbne skole” /det
omgivende samfund er kendetegnet ved:
• At vi inddrager aktiviteter, interessenter, institutioner i
skolens hverdag, så skoledagen bliver mere virkelighedsnær
og varieret og så det understøtter de faglige mål i
læreprocesserne
• Skolen kan inddrage lokale institutioner i løsningen af
opgaven, hvor det bidrager til at gøre læringsprocessen
bedre og med noget vi ikke selv kan tilføre
• En stor del af inddragelsen af den åbne dimension i
undervisningen varetages af teamene, og teamene redegør i
en plan, hvordan, og med hvem og hvilke mål aktiviteterne
understøtter. Planen skal være tilgængelig for elever,
forældre og ledelsen
• Skolen redegør årligt for skolebestyrelsen hvordan skolen
samlet inddrager det omgivende samfund
Lektiehjælp
• Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal
have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at
tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller
turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Tiden
skal målrettes både til de fagligt stærke elever og de fagligt
svage elever.
læringscafe er kendetegnet ved:
• At læringscafeen fokuserer på de kompetencer eller
forforståelser børnene har brug for at udvikle for at kunne
deltage i undervisningen.
• At læringscafeen giver eleverne rum til efterbehandling,
fordybelse og mulighed for at samarbejde med
kammeraterne til at nå læringsmålene.
• At eleverne får mulighed for feedback på deres arbejde
individuelt eller i grupper
• At børnene i læringscafeen arbejder med egne læringsmål
• At lektier er kendetegnet ved at være indenfor barnets
nærmeste udviklingszone