Transcript Det politiske system i Danmark

Det politiske system i
Danmark
Magtens tredeling
Regeringsdannelse og parlamentarisme
Lovgivningsprocessen i Danmark
Ombudsmanden
Det kommunale selvstyre
Danmarks Riges Grundlov
§ 14
"Kongen udnævner og afskediger statsministeren
og de øvrige ministre. Han bestemmer deres
antal og forretningernes fordeling imellem
dem. Kongens underskrift under de
lovgivningen og regeringen vedkommende
beslutninger giver disse gyldighed når den er
ledsaget af en eller flere ministres underskrift.
Enhver minister, som har underskrevet, er
ansvarlig for beslutningen".
§ 15
Stk. 1. Ingen minister kan forblive i sit embede, efter
at folketinget har udtalt sin mistillid til ham.
Stk. 2. Udtaler folketinget sin mistillid til
statsministeren, skal denne begære ministeriets
afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et
ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller
som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et
nyt ministerium er udnævnt. Fungerende
ministre kan i deres embede kun foretage sig,
hvad der er fornødent til
embedsforretningernes uforstyrrede førelse.
Diskussion
• Hvis man bedømmer ud fra
formuleringen i grundlovens §14, hvem
har så magten i Danmark?
• Danmark er det man kalder et
konstitutionelt monarki. Er det en god
ide?
Magtens tredeling
Montesquieu (16891755)
• en udøvende magt
(præsident,
regering etc.),
• en lovgivende
magt (parlament)
• en dømmende
magt (domstolene).
Magtens tredeling diskussion
Dømmende
magt
Udøvende
magt
•Domstole
•Præsident/Regering
Lovgivende magt
•
Parlament/folketing
• Hvad er fordelen ved
en tredeling af
magten?
• Hvad kan der ske hvis
der ikke er det?
• Oplever I at der er en
tre-deling af magten
på jeres skole, eller er
jeres lærere både
lovgivende,
udøvende og
dømmende?
Ideen med tredelingen
Tredelingen af magten forhindrer, at én person eller ét
statsorgan alene har magten, hvilket kunne føre til
magtmisbrug.
Hvis kun én person havde magten, kunne han eller hun f.eks.
selv bestemme, hvad der skulle stå i en lov, sørge for at den
blev udført, som han ville, samt bestemme hvad der skulle ske,
hvis loven blev brudt.
Det er værd at bemærke, at den udøvende magt i Danmark
er en del af den lovgivende magt, og at regeringen principielt
modarbejde en lov der er vedtaget uden om regeringen.
Dette lever ikke helt op til Montesquieus ideal om en skarp
adskillelse. I et land som USA har man en langt skarpere
opdeling af den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Tredelingen i Danmark
Folketingets mediatek
Foto af højesteret:
Per Johansen
De enkelte instanser
• Den lovgivende magt - Folketinget
Vedtager love og bestemmer dermed, hvilke regler der
skal gælde i landet. Folketinget vedtager også
budgetter for Danmark og kontrollerer hvordan
regeringen fører lovene ud i livet.
• Den udøvende magt - Regeringen
Det er regeringens opgave at regere landet efter de
love, som Folketinget har vedtaget.
• Den dømmende magt - Domstolene
Afgør hvordan lovene skal fortolkes, og om folk har
overtrådt de love, som Folketinget har vedtaget.
Domstolene skal kun rette sig efter det, der står i loven.
Folketinget eller regeringen kan ikke bestemme, hvad en
dommer skal dømme og kan heller ikke afskedige
ham/hende.
Monarkiets magt
• Dronningen – ingen reel magt
Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953. Men i
sine hovedtræk går lovteksten helt tilbage til 1849. Det
betyder, at noget af teksten ikke skal forstås ordret.
Grundloven siger f.eks., at kongen og Folketinget i fællesskab
har magten til at lovgive. Sådan er det ikke i virkeligheden.
• Folketinget har eneret til at vedtage love. Dronningen skal
bare skrive lovene under.
• Der står også i Grundloven, at kongen har den udøvende
magt. I dag betyder det, at dronningen rent formelt
udnævner ministrene i en regering. Hun har ingen indflydelse
på, hvem der skal være minister. Det bestemmer
statsministeren.
• I praksis står dronningen altså uden for magtens tredeling.
Magtbalancen
Den lovgivende og den
udøvende magt, dvs.
Folketinget og regeringen,
afbalancerer hinanden på
denne måde
•
•
•
•
Folketinget har magt til at
vælte regeringen eller en
minister.
Statsministeren kan til enhver
tid opløse Folketinget og
udskrive folketingsvalg.
Domstolene kan underkende
de love, Folketinget vedtager,
hvis de strider mod grundloven.
Medierne holder øje med
statsmagten
Regeringen
Udøvende
Lovgivende
Dømmende
4. Statsmagt
MEDIERNE
4. statsmagt
•
•
•
•
Fogh og krigen i Afghanistan
8 mio. til en enkelt psykisk syg
Vælgertilslutning
Borgerundersøgelser af alt aktuelt
– Efterløn
– Ministrenes gennemslagskraft
– Top 5 over ønsket statsminister
• Link til folketingets mediatek
Diskussionsoplæg
• Skal vi nedlægge monarkiet i
Danmark?
• Hvilke fordele og ulemper kan I se ved
alternativet, som ville være en
republik, altså en valgt eller udpeget
præsident som statsoverhoved. Dette
system kendes f.eks. fra USA, Frankrig
og Tyskland.
REGERINGSDANNELSE OG
PARLAMENTARISME
Folketinget og regeringen
• Valget til folketinget
• Regeringen
Folketinget og regeringen
• Folketinget er Danmarks parlament. Et parlament er en
lovgivende forsamling.
• Folketingsmedlemmerne vælges ved forholdstalsvalg, det vil
sige, at partierne er repræsenteret efter, hvor stor en andel af
de afgivne stemmer, de har modtaget.
• Folketingsvalg skal afholdes med højst 4 års mellemrum.
Statsministeren har retten til at bestemme, hvornår der
afholdes folketingsvalg. Det kan sagtens være oftere end
hvert fjerde år.
• Folketinget har 179 medlemmer, heraf to fra Grønland og to
fra Færøerne. Det gælder med andre ord om at kunne tælle
til 90, som er den magiske grænse for at have flertal for et
forslag.
• Regeringens faste samarbejdspartnere kaldes støttepartier og
udgør regeringens parlamentariske grundlag. De øvrige
partier kaldes oppositionen.
Spærregrænsen
• Man skal opnå mindst 2 % af stemmerne for at blive
repræsenteret i folketinget, dette kaldes
spærregrænsen
• da 2 % af stemmerne normalt er tilstrækkeligt til 4
mandater, har de danske folketingspartier normalt altid
mindst 4 mandater i Folketinget.
• Den lave spærregrænse sikrer at der i Danmark er et
bredt spektrum af partier i folketinget. I andre lande er
spærregrænsen på 5 og endda 10 % og dermed bliver
færre partier repræsenteret.
• Andre lande med spærreregler er for eksempel Sverige
(4 procent), Norge (4 procent), Tyskland (5 procent) og
Tyrkiet (10 procent).
• Link til folketingets mediatek
Flertalsvalg i enkeltmandskredse
• Dette system er det mest almindelige alternativ til
forholdstalsvalg. Det er mest udbredt i engelsktalende lande
som Storbritannien, USA og Canada, samt i mange
tredjeverdenslande.
• Hver plads i parlamentet svarer til en valgkreds, og den
kandidat der får flest stemmer i kredsen bliver valgt ind. Dette
betyder at en kandidat sagtens kan blive valgt med kun 30%
af stemmerne, hvis de andre kandidater f.eks. kun får 25, 20,
14 og 11% af stemmerne.
• Hvis dette gør sig gældende i mange valgkredse rundt
omkring i landet, kan det betyde at et parti kan opnå absolut
flertal i parlamentet, uden at repræsentere mere end en
tredjedel af befolkningen. Et eksempel på dette var da
Labour-partiet i Storbritannien i 2005 opnåede 356 ud af 646
pladser i parlamentet med kun 35,3% af stemmerne, mens
Liberaldemokraterne kun fik 62 pladser med 22,1% af
stemmerne.
Borgernes demokratiske
deltagelse
• Siden grundlovsændringen i 1953 har
valgdeltagelsen i Danmark som oftest ligget på
85-90% af de stemmeberettigede borgere, og
den er aldrig kommet under 80%.
• Med denne forholdsvis høje valgdeltagelse ligger
Danmark pænt i forhold til det Vesteuropæiske
gennemsnit, der siden 1945 har ligget på 77%. I
USA, hvor borgerne ligesom i flere andre lande
skal lade sig registrere for at stemme, ligger
valgdeltagelsen helt nede på 54% ved
præsidentvalgene.
• Lande som Belgien og Australien har meget høj
valgdeltagelse, men her er det faktisk også
ulovligt ikke at stemme.
I sidste ende udgår magten fra
folket
•Den danske befolkning går til
valg og stemmer på de
enkelte partier
•Valgresultatet bestemmer
hvor mange personer hvert
parti får i folketinget
Folketingsvalg
Folketinget udpeger
statsministeren
•Regeringen kan blive
siddende efter et valg, hvis
den ikke har et flertal imod sig
•Ellers kan den partileder der
kan få flest mandater til at
pege på sig forsøge at danne
regering
•Statsministeren går i
forhandlinger med de partier
regeringen består af og
fordeler miniserierne mellem
partierne.
Statsministeren vælger
hvilke ministerier der skal
være og hvem der skal
være ministre
Regeringen og ministerierne
Statsminister
Undervisningsminister
Udenrigsminister
Minister for videnskab,
teknologi og udvikling
Det enkelte ministerium
Undervisningsministeriet
Minister
Ministersekretariat
Departementschefens
Sekretariat
Afdelingen for
gymnasieskoleuddannelser
Lov og personaleafdeling
Afdelingen for
videregående
uddannelser og
internationalt samarbejde
Afdelingen for
erhvervsrettet
voksenuddannelse
Institutions-afdelingen
Afdeling for grundskole og
folkeoplysning
Afdelingen for
erhvervsfaglige
uddannelser
Økonomi- og
koncernafdelingen
Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte
UNI·C
Styrelsen for evaluering
og kvalitetsudvikling af
grundskolen
Diskussion
• Har borgerne i Danmark reelt magten?
• Kan man som borger i Danmark få nok
indflydelse på hvad der sker?
• Ville det være en fordel med færre
partier i Danmark?
• Hvorfor har vi mon sofavælgere i DK?
• Hvilke dele af valgprocessen kunne
forbedres?
• Har medierne for meget magt i Danmark,
eller for lidt?
LOVGIVNINGSPROCESSEN I
DANMARK
Lovgivningsprocessen
Link til folketingets mediatek
Foto: Peter Kamp
Knudsen, Systime
Hvordan opstår behovet for en
lov?
Interesseorganisation
har rejst en problematik
Fagforeninger har
påpeget et problem
Lovkrav pga. EU
Politikerne vil ændre
samfundet i
overensstemmelse
med deres politiske
ideologi
Sag har kørt i medierne
Krav rejst af borgerne
Et medlem
af
folketinget
fremsætter
et lovforslag
Statens budget er i
ubalance
Lovens vej fra fremsættelse til
vedtagelse
Idé/Krav
Lovforslag
1. Behandling
Vedtages
Udvalgsbehandling
2. Behandling
Vedtages
Evt.
Udvalgsbehandling
3. Behandling
Endelig vedtagelse
Ansvarlig minister og
Dronningen
underskriver loven
Offentliggørelse i
Lovtidende
Folketingets udvalg
Udvalgene
• Alle udvalg varetager hver
sit politiske sagsområde, der
svarer omtrent til et af
ministeriernes sagsområder.
Lovforslag om folkeskolen
bliver f.eks. behandlet i
Uddannelsesudvalget, hvis
sagsområde svarer til
Undervisningsministeriets.
Udvalgene har faste
mødelokaler rundt omkring
på Christiansborg.
Eksempler på udvalg
• Finansudvalget
• Europaudvalget
• Uddannelsesudvalget
• Trafikudvalget
• Kulturudvalget
Uddannelsesudvalget
Arbejdsområde
Uddannelsesudvalgets
sagsområder er bl.a.:
• Folkeskolen,
gymnasieskolen,
• folkeoplysning,
folkehøjskoler, aftenskoler,
ungdomsskoler
• voksenuddannelse,
seminarier, handelsskoler,
tekniske skoler og teknika
• uddannelsesstøtte,
arbejdsmarkedsuddannelser
og andre læreanstalter m.v.
Nogle af de 17 medlemmer
Christine Antorini
Johanne SchmidtNielsen
Marianne Jelved
Nanna Westerby
Ulla Tørnæs
Britta Schall
Holberg
Fotos: ft.dk
Organisationer der påvirker
lovgivningsarbejdet
Indflydelse
•
•
•
•
•
Interesseorganisationer har
mulighed for at påvirke
lovgivningsprocessen i alle dens
faser.
I initiativfasen kan man få
indflydelse på, om et forslag
fremsættes.
Under folketingsarbejdet kan
man få foretræde for udvalgene,
I administrationsfasen kan man
påvirke den konkrete udformning
og forvaltning af lovene.
Interesseorganisationer er ofte
medlemmer af offentlige råd og
udvalg, som arbejder med
lovgivningen både i idéfasen og i
administrationsfasen.
Eksempler på danske
interesseorg.
Love er ofte rammelove der skal
udfyldes
• Cirkulærer udstedes af overordnede
institutioner i staten, typisk ministerier, og
forklarer f.eks. hvordan en given lov skal
efterleves og bruges i praksis.
Undervisningsministeriet kunne f.eks. sende et
cirkulære til skolerne om hvordan eksamen
præcis skal foregå.
• Bekendtgørelser er nærmere uddybninger af
vedtagne love, og skal altid henvise eller
have grundlag i en sådan lov.
Finansloven
Indtægter og udgifter
Øvrige
indtægter, 26.1
Øvrige udgifter,
39.4
Arbejdsmarkeds
bidrag, 102
Renteudgifter,
22.2
Personskatter,
167.1
Erhvervsskatter
mv., 80.2
Driftsudgifter,
117.5
Afgifter o. Lign.,
106.8
Bloktilskud, 173.7
Anlægsudgifter,
8.6
Moms, 187.4
Indkomstoverfør
sler, 244.6
Statens udgifter
Statens indtægter
Statsbudgettet
•
•
•
Statsbudgettet er Danmarks ”husholdningsbudget”
og viser både hvordan staten vil bruge sine
økonomiske midler og hvordan pengene skal
fremskaffes.
Ifølge Grundloven må ingen udgift afholdes uden
hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov,
og skatterne må ikke opkræves, før en bevillingslov •
for det pågældende finansår er vedtaget.
Udarbejdelsen af finanslovforslaget foretages af
regeringen, hvor finansministeren på regeringens
vegne koordinerer budgetlægningen og
forelægger finanslovforslaget for Folketinget. I
løbet af året koordinerer Finansministeriet den
løbende budgetopfølgning, som rapporteres til
Folketinget i Finansministeriets budgetoversigter.
Video om finansloven og statens budget
Ombudsmanden
Nuværende ombudsmand er professor,
dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen
•
•
•
•
•
Ombudsmanden vælges af
Folketinget.
Folketingets Ombudsmand skal
kontrollere statslige og kommunale
myndigheder og andre offentlige
forvaltningsmyndigheder.
Ombudsmanden kan behandle klager
over forvaltningsmyndighedernes
afgørelser og deres behandling af
borgerne og sagerne.
Ombudsmanden kan også inspicere
statslige institutioner som psykiatriske
hospitaler og fængsler.
I alt modtog ombudsmandsinstitutionen 4.089 klager i 2008.
Ombudsmanden tog desuden 113
sager op på eget initiativ. Desuden
blev der i 2007 oprettet 27 sager
angående inspektioner af institutioner
inden for ombudsmandens
kompetence.
Foto:
ombudsmanden.dk
Det kommunale selvstyre
•
•
•
•
Lovgivningen i Danmark
vedtages centralt af
Folketinget, men en stor del af
administrationen foregår
decentralt i regioner og
kommuner.
En fordel ved decentralisering
er, at afgørelser træffes
tættere på borgerne
(”nærdemokrati”) af
myndigheder, som har indsigt i
de lokale forhold.
En ulempe ved
decentralisering kan være, at
der opstår for store forskelle på
måden at administrere på
forskellige steder i landet.
Danmark er i dag inddelt i 5
regioner og 98 kommuner.
Illustration:
im.dk
Styreformer i kommunerne
Udvalgsstyre
• De fleste kommuner har udvalgsstyre. Borgmesteren er øverste administrative leder
af hele administrationen og er som den eneste politiker fuldtidslønnet.
Mellemformstyre
• Praktiseres i København, Odense, Frederiksberg og Aalborg.
Kommuner med mellemformstyre har borgmester og rådmænd, der er
fuldtidslønnede.
• Borgmesteren og rådmændene er samtidig udvalgsformænd, og tilsammen udgør
de den øverste ledelse af administrationen.
Magistratsstyre
• Århus Kommune har som den eneste kommune i landet magistratsstyre. Det
betyder, at kommunen i det daglige arbejde ledes af magistraten. Magistraten
består af borgmesteren og fem rådmænd, der har ansvaret for hvert sit område.
Borgmester og rådmænd er fuldtidslønnede.