Transcript EU`s landbrugspolitik

Peter Nedergaard:
EU’s landbrugspolitik
• Den 10. august 2012
• Dagsorden:
• 1) Nøglebegreber
• 2) Karakteristik af EU-landbruget og EU’s
landbrugspolitik
• 3) Beslutningsprocessen i EU’s landbrugspolitik
• 4) Reformerne af EU’s landbrugspolitik
• 5) Forklaringer på udgifterne til EU’s
1
landbrugspolitik
Nøglebegreber
• Elasticitet: Lav efterspørgsselselasticitet =
efterspørgslen efter en vare er relativt uelastisk,
da den efterspurgte mængde ikke skifter meget
ved prisændringer
• Selvforsyningsgrad: Selvforsyningsgraden er
over 100, når den indenlandske produktion
overgår efterspørgslen. En lille indenlandsk
overproduktion kan få drastiske prisændringer
til følge på grund af lav
2
efterspørgsselselasticitet
Nøglebegreber
• Eksternalitet: En eksternalitet opstår, når en beslutning
forårsager fordele (sundhed) og ulemper (forurening)
for tredjepersoner.
• Kapitalisering: Består i, at størrelsen af jordværdierne
er tæt sammenknyttet med indkomsten, som kan
genereres fra jordbesiddelsen.
• Politisk asymmetri: Det faktum, at velorganiserede
interesser opnår mere politisk magt end ikkeorganiserede interesser.
3
Landbrugssektorens karakteristika
• Landbrugsproduktionen er mere ustabil end
produktionen på andre markeder: Årsager: A) lav
efterspørgsselselasticitet kombineret med skiftende
udbud. B) vejrliget og sygdomme bidrager
selvstændigt til fluktuationerne.
• Strukturudvikling: større og større landbrug
• Beskæftigelse/BNP: Landbrugets faldende andel
1950
1960
1970
1980
1990
2000
2010
BNP
12
8
6
4
3
2
2
Beskæfti
gelse
30
21
13
10
7
4
4
4
Målsætningerne for EU’s landbrugspolitik
ifølge Rom-traktaten
• A) Forøge landbrugets produktivitet
• B) Sikre landbrugsbefolkningen en rimelig
levestandard
• C) Stabilisere markederne
• D) Sikre forrimelige priser syningerne
• E) Sikre for forbrugerne
•
•
•
•
Indre modsigelser:
1): b) versus e)
2): c) versus d)
3): a) versus c)
5
Grundprincipper og traditionelle
instrumenter
• 1) fælles marked = fjernelsen af barrierer
• 2) fællesskabspræference = EU prioritet
• 3) finansiel solidaritet = omkostningsfordeling
•
•
•
•
Traditionelle, tidlige instrumenter:
A) opkøb af overskudsproduktion
B) importkvoter og –afgifter
C) eksportsubsidier (restitutioner)
6
Indbyggede problemer i
landbrugsproduktionen: Willard Cochranes
trædemålleteori
• Indkomstproblemer i landbrugssektoren 
•
Prisstøtte 
•
Mere efterspørgsel efter landbrugsjord, dvs.
kapitalisering af prisstøtten 
• Højere priser på landbrugsejendomme 
• Indkomstproblemer i landbrugssektoren 
•
7
Beslutningsprocessen vedrørende EU’s
landbrugspolitik
•
•
•
•
Den beslutningsmæssige jerntrekant:
1) Ministerrådet,
2) Kommissionsembedsmænd og
3) Landbrugsinteresser på EU-niveau.
• Ad 1) Ministerrådet:
• - landbrugsministre ofte fra partier, som støttes af
landmænd,
• - landbrugsministre har deres egen
forberedelseskomité (ikke via Coreper): SCA =
8
Special Committee of Agriculture – øget sektorisering
Beslutningsprocessen vedrørende EU’s
landbrugspolitik
• Ad 2) Kommissionen:
• - landbrugsinteresserne er i et vist omfang
beskyttet af Kommissionen
• - kommissæren for landbrug er altid kommet fra
en medlemsstat, hvori landbruget er vigtigt
• - DG Landbrug er magtfuld og den største DG i
Kommissionen
• - DG Landbrug har tætte netværk med
landbrugsorganisationerne
9
Beslutningsprocessen vedrørende EU’s
landbrugspolitik
• Ad 3) Landbrugsorganisationerne: på både
nationalt niveau og på EU-niveau med
betydelige ressourcer
• 1) + 2) + 3): Indbyggede interesser i at forsvare
status quo vedrørende EU’s landbrugspolitik
10
Undermineringen af landbrugs-jern-trekanten
• 1) Den økonomiske og strukturelle udvikling i EU har
mindsket landbrugsinteressernes indflydelse:
• - færre og større landbrug
• - faldende andel af BNP
• 2) Nyt eksternt pres på EU’s landbrugspolitik for at
blive reformeret - VIGTIGST:
• - landbrugsprotektionismen og – subsidierne blev en
del af GATT/WTO-forhandlingerne
• 3) Udvidelsen i 2004 med 10 nye medlemsstater
(inklusive Polen) (Fischler-reformen) – NOGEN
BETYDNING
11
Problemer i EU’s landbrugspolitik
• Problemer i EU’s landbrugspolitik
• Efter 1973:
•
Produktionen op med 2 % p.a.
•
Forbruget op med 0,3 % p.a.
• En FOR stor succes. Overproduktion. Oplagring:
“smørbjerge”. “Vinsøer”.
• Teknologiintensiv produktion 
• Trussel mod fx grundvandsressourcerne
• Store producenter støttes mest: 20%-80% fordeling
• Ingen forbedring i almindelige landmænds indkomster
• Handelskonflikter og pressede
12
verdensmarkedespriser
Stigende reformpres fra 1980’erne og 1990’erne
• 1) Fra miljøgrupper og forbrugergrupper
(pesticider, gødningsstoffer, landskab,
”kogalskab”).
• 2) Fra lande udenfor EU under de internationale
handelsforhandlinger, fordi landbruget kom med
i GATT/WTO-forhandlingerne om en friere
verdenshandel.
• 3) Fra finansministrene for at reducere EU’s
budgetudlæg til området.
• 4) Fra nye sydlige medlemsstater med vigtige
13
landbrugssektorer.
1984: Kvoter på mælkeproduktionen
• 1) Mælkekvoter på individuelt gårdniveau
• 2) Initiativet reducerede budgetomkostningerne,
fordi man reducerede overproduktionen
(mælkepulver)
• 3) Lettede EU’s eksterne handelsrelationer,
fordi eksporten blev reduceret
• 4) Priserne blev opretholdt på et højt niveau
• 5) Kvoterne blev kapitaliseret = kvoteejerne
bedrev rent-seeking
14
1992-93 (MacSharry):
• Nedsættelse af kornprisen med 35 %
• Landmændene kompenseres via arealpræmier
(en slags direkte støtte)
• Braklægningsordninger (set-aside)
• Andre ordninger: naturgenopretning osv.
15
2003-04 (Fischler):
• Delvis afkobling af pristøtte fra produktion
• Nedsættelse af de fleste politisk fastsatte
produktpriser
• Direkte indkomststøtte (single payments)
• Overholdelse af mål vedrørende miljøet, kvalitet
16
for fødevarerne, dyrevelfærd og landskabspleje
Ny landbrugspolitik i EU
• 1) Priserne på landbrugsvarerne i EU sættes i
stigende grad på et frit marked
• 2) Målrettet indsats mod markedsfejlene i EU’s
landbrugspolitik: i) negative eksternaliteter
(miljøet) og ii) informationsasymmetri
(fødevarekvalitet)
17
Forklaringer på landbrugsreformerne
• Internt pres – Lille betydning
• Eksterns pres – WTO forhandlinger, USA
og forestående udvidelse
• Resultater
• Ekstern liberalisering
• Intern bureaukratisering
18
Asymmetri
Forbrugere/ Skatteyderes
Landmæn
d
Liberalisering
Beskyttelse
19
Landmændenes
interesseorganisering
• A) Forholdvis homogene præferencer
• B) Antallet af landmænd (stemmemagt)
• C) Selektive incitamenter
• D) En elitegruppe med store individuelle ressourcer
•
• Bestemmer: Organisationsgraden og -slagkraften
20
Forklaringer på udgifterne til EU’s
landbrugspolitik
• Tre emner er vigtige:
• 1) Størrelsen af landbrugsbudgettet
• 2) Det relative fald i landbrugets andel af EU’s
budget
• 3) Hvorfor nogle medlemsstater er
nettomodtagere og andre er nettotabere
21
Forklaringer på udgifterne til
EU’s landbrugspolitik
• Fire forklaringer
• 1) Et forhandlingsspil
• 2) Interessegruppernes magt
• 3) Kommissionens strategiske adfærd
• 4) Institutionelle regler
22
Forklaringer på udgifterne til
EU’s landbrugspolitik
• Ad 1): Et forhandlingsspil:
• - hver enkelt regering laver en cost-benefit beregning
over, hvor meget man er villig til at betale til/tage ud af
EU’s budget
• = hvor meget tror regeringen, at den vil vinde/tabe fra
EU’s ikke budgetmæssige politikker (indre marked,
ØMU)
• Udvidelse af budgettet = taberne fra den økonomiske
integration kræver budgetmæssig kompensation
• Nedskæring på budgettet = den, som har størst
23
fordele af budgettet, kan købes via andre politikker
Forklaringer på udgifterne til
EU’s landbrugspolitik
• Empiri:
• Jo mere en medlemsstat er nettoimportør fra resten af
EU, jo mere modtager landet fra EU’s budget.
• - Undtagelser: Irland og tidligere Danmark som trods
eksportorientering i mange år modtog nettobidrag.
• Forklaring: Regeringer med anti-europæiske borgere
forlanger mere retur fra EU til gengæld for deltagelse
i
24
integrationsprojektet
Forklaringer på udgifterne til
EU’s landbrugspolitik
• Ad 2): Interessegruppernes magt:
• Logikken i rational choice-teorien
• = grupper, der kan sikre koncentrerede og selektive
fordele er bedre end grupper med diffuse interesser til
at organisere indflydelsen i forhold til den politiske
proces
• = politisk asymmetri mellem velorganiserede
landmænd og ikke- organiserede forbrugere
25
Forklaringer på udgifterne til EU’s
landbrugspolitik
• Ad 3): Kommissionens strategiske adfærd
• Strategisk adfærd fra Kommissionens side med
henblik på at fremme dens institutionelle interesser:
• Kommissionen kan anvende dens
dagsordenssættende magt i forbindelse med EUbudgettet
• Kommissionens interesser:
• A) Fremme europæisk integration
• B) Sikre opbakningen til den politiske forslag fra
nøgle-medlemsstater og indflydelsesrige grupper
26
Forklaringer på udgifterne til EU’s
landbrugspolitik
• Ad 4): Institutionelle regler:
• - EU’s flerårige budgetramme (= finansielle
overslag) besluttes med enstemmighed i Det
Europæiske Råd
• = alle må vinde - ellers veto = studehandler
• - EU’s årlige budgetter besluttes med
kvalificeret flertal = omfordeling fra et mindretal
eller en svag gruppe – Der SKAL være balance
27