Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?

- Oplæg på HF-konference 1. november 2012

Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet

www.cefu.dk

Umotiverede unge Også hos jer?

Tegn på motivationsproblemer

    18 % af drengene og 14 % af pigerne har ikke en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen (Uni-C 2010).

37 % af de mandlige studenter og 29% af de kvindelige studenter er ikke i gang med en videregående uddannelse tre år efter studentereksamen – heraf flest fra HF (CeFu 2009) Frafaldet på ungdomsuddannelserne er stort. På de gymnasiale uddannelser falder gennemsnitlig 20 % fra – flest fra hf og hhx (ca. 25%), færrest fra stx (17%, UniC 2009) Mange elever giver udtryk for ‘skoletræthed’ og for at ‘undervisningen er kedelig’. Umotiverede elever har større risiko for både fravær og frafald

Særlige motivationsproblemer på HF – færre forsætter på en videregående uddannelse

90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 78% 72% 57% 43% 44% 39% 31% 24% 73% 66% 2006 2009 2006 2009 2006 2009 2006 2009 STX HF HHX HTX Mænd Kvinder

Hvordan er undervisningen generelt på din uddannelse?

CeFu 2012 Drenge enige Piger enige Vi bruger tit computeren i undervisningen Der er meget gruppearbejde Læreren forklarer det vi skal lære Undervisningen skifter mellem teori og praksis Lærerens viden er opdateret Man kan afprøve det læreren fortæller om I undervisningen diskuterer vi meget Vi laver mange projekter på skolen Der lægges op til at man selv skal finde ud af stoffet Undervisningen er ensformig Eleverne er med til at bestemme hvad der arbejdes med 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Motivation årsag til fravær

Hf på VUC, CeFu 2010

Fire aktuelle uddannelsesparadokser

1) Flydende liv vs. planlagte valg 2) Uddannelse til alle vs. stigende polarisering 3) Varieret undervisning vs. oplevelse af ensformighed 4) Selvdisciplin vs. fælleslæring

Uddannelse under forandring

• • • • • •

Planlagte valg

Faste professioner og erhverv Uddannelse som livsfase, lineære og planlagte forløb Uddannelse som certificering og placering Fast pensum og fag (know that) God undervisning via studieordninger og kvalitetssikring Stigen, uddannelse middel til status. Jo mere uddannelse, jo bedre • • • • • •

Flydende liv

Høj forandringshast, viden og kvalifikationer forældes hurtigt Langsigtet planlægning umuligt - valg bliver midlertidige, yo yo forløb Kontinuerlig kamp for succes – og for at undgå risici Uddannelserne monopol udfordres God undervisning via motivation og mening nu-og-her Viften, uddannelse i bredden, jo mere fleksibel, jo bedre

Afklaring kommer med alderen

Jeg vil også sige for mit vedkommende, da jeg gik ud af folkeskolen, da ville jeg ud og tjene penge, der gad jeg ikke gå i skole. Det har så ændret sig lidt. Man er blevet mere moden og sådan noget. Og jeg blev træt af mit arbejde (…) Så min motivation og lyst til at lære, den er større nu, end den var dengang. (…) Det er helt sikkert en fordel for mig. Jeg er helt vildt glad for at komme tilbage på skolebænken

(mand, HF)

Forskellige elevtilgange

De målrettede De henviste

Emma: Planen er lige at tage et år fri og lige få lidt koldt vand i blodet. Men jeg vil gerne på universitetet og læse veterinærmedicin, så det er jo noget af et snit, jeg skal have. Men det er drømmen… Tilde: Jeg vil gerne læse Arabisk og Islamstudier på Københavns Universitet, og bagefter vil jeg gerne have en kandidat i Mellemøstlige Studier på Syddansk.

(Interview, HF) Jeg gik på HG. Jeg ville gerne være eventkoordinator, med det er meget svært at få et job. Så ville jeg hellere være sikker på at få et jo. Så tænkte jeg pædagog. Der er rift om placering på eventkoordinator. Så synes min ungdomsvejleder, at jeg skulle ind her. Jeg vil søge ind på pædagogisk assistentuddannelse og så tage den hele vejen op. Det tager nogle år, fordi jeg ikke lige har gymnasiet. (Pige, produktionsskole)

Meget forskellige læringstilgange

(HF på VUC, CeFu 2010)

Undervisningen følger en skabelon

”For mit vedkommende er det et spørgsmål om, at der ikke er en fast skabelon for hvert fag. Først har vi tavleundervisning, så har vi gruppearbejde, så har vi noget fremlæggelse. Hvis du gør det hver evigt eneste gang, så falder det lidt til jorden for mit vedkommende. Lidt mere diversitet, om man så må sige” (Alexander, hf) ”De har prøvet nogle forskellige metoder. Vi har en i historie, hvor man er fire i en gruppe, og nummer et læser op, nummer to skal give en titel, nummer tre et referat, og nummer fire skal forudsige, hvad det næste stykke i teksten, som man læser op handler om. Det er i og for sig også udmærket, men det er bare røvkedeligt (...)Man bliver uselvstændiggjort på

en eller anden måde.” (Tom, hf)

Selvdisciplin eller fælleslæring

Det er op til dig selv

”Det er frihed under ansvar (…) hvis du ikke gider lave noget, så gå på Facebook eller et eller andet. Det styrer man lidt selv. Det er jo med til at udvikle en som person, at man selv kan have den disciplin og sige ’nu laver jeg det, jeg skal’.(…) Du kan ikke få en god undervisning, hvis ikke du gider faget”.”

(Lucas, hhx)

… men man lærer bedst sammen

Kira: Mig og Helle, vi går altid sammen i Engelsk, fordi vi begge to er gode til engelsk. Helle er god til at finde på, og jeg er god til grammatik og til at formulere mig. Eva: Det er der faktisk mange, der gør. Hvis man skal vente på bussen, så siger man ’er der nogen, der skal lave Afsætning’. Det er nemmest at lave det sammen. Ellers har man også Skype og sådan noget, så kan man lige ringe… Kira: Og så kan man lave skærmdeling så man kan se, hvad det er.”

(Piger, hhx)

Hvad kan der gøres?

- nogle bud • Hjælpe eleverne med at udvikle hensigtsmæssige strategier • Fokus på fælleslæring og på at styrke elevernes faglige og sociale fællesskaber • Skab overskuelige læringsrum • Mere brug af elevaktiverende og praksisnær undervisning • Det skal give mening at uddanne sig