Transcript Actiongenren, Actionscenen og Actionplottet (pp. 10

Actiongenren
Tekst:
Rikke Schubart: Med Vold og Magt,
Actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix,
pp. 10 - 25
Disposition
1. Actionfilmen vs. Actiongenren
2. Actionscenen – før og efter…
3. Actionhelten – en mytologisk figur
Actionfilmen.... en genredefinition?
• Begrænset filmteoretisk interesse
– Årsag: Legitimering af selvtægt!
– Konsekvens: Ingen kanoniserede definitioner
Actionfilmen…. en genre?
• Er actionfilmen en selvstændig genre…?
– En genrehybrid: action-komedie; sci-fi-action;
action-adventure; action-thriller…etc.
• Trad. bestemmelse af actiongenren
– De visuelle karakteristika
• Eksplosive actionscener
• Actionhelten: En muskuløs erotisk pinup-figur
Definiendum
•
To ting definerer actionfilmen:
1. Actionscenen
2. Actionhelten
– Andre forhold er flydende
•
Ikonografi, drama, tid og sted
Actionfilmens plot
• Slægtskab med westernfilmen
• Om plottet i den klassiske westernfilm:
– ”fortællingen om en helt, der er fremmedgjort fra sit samfund, men
som samfundets skæbne afhænger af. Skurkene truer samfundet,
indtil helten handler for at beskytte og redde det”
• Plottet er et ”ordens-ritual” (Thomas Schatz)
• Om plottets bærende karakter
– Helten er en frelserfigur, der opretholder samfundets sociale orden
ved at bruge selvtægt, og handle uden systemets billigelse. Helten er
en outsider der bevæger sig i periferien af samfundet og sjældent får
anerkendelse af sin omverden. Med heltens handlinger
geninstalleres orden.
Actionscenen
• Betydningstransformation
– Inden genrens opkomst
• Alene et virkemiddel blandt andre i den dramatiske
film…
– Eks. Spartacus (1960) dramatisk med ikke action!
– Efter genrens opkomst
• Dén centrale scene i den nye type film
– Eks. Biljagten i French Connection (1971)
Actiongenrens debut
• Tre politifilm
– Bullitt (1968)
– French Connection (1971)
– Dirty Harry (1971)
• Kendetegn
–
–
–
–
Forrygende actionscener
Afspejler realistisk virkelighed
Viser frustrerede helte
Portrætterer betændt amerikansk storbymiljø med
småkriminalitet og uro
Actionscenen funktion
• Emotionelt og æstetisk højdepunkt
– Sammenlignelig med
• Dansescenen i en musical
• Skrækscenen i gyserfilmen
• Pornofilmens ejakulationsscene
• En fysisk oplevelse
– At ramme tilskueren i mellemgulvet
Actionhelten
• Hvem er actionhelten?
– Forståelig i relation til actionplottet
• Actionhelten er…:
– En martyr, der ofrer sig for samfundet. Han fanger ikke
morderen fordi det er hans job, men fordi det er hans
mission.
– En mytologisk figur
» Villig til at ofre sig for at frelse et utaknemmeligt
samfund.
Plotstruktur – religiøs tematik
•
Det religiøse forlæg
–
Den kristne passionshistorie er forlægget for det
moderne actionplot
•
Passionen
1.
2.
3.
4.
–
Udstødelse
Udvælgelse
Ofring
Genopstandelse og hævn
Religion og actionplot
•
Rene Girard: Violence and the sacred (1972)
Strukturen
Jobs bog
Rambo
Passionshistorien er forlægget
for plotstrukturen
NT beretningen om Job (Jobs bog)
eksemplificerer passionsstrukturen
Rambo. First blood part II.
”The Mission”
Udstødelsen
Den bedste actionhelt er en
syndebuk. Den bedste
syndebuk er et ”knust idol”.
Rambo: Back there I could fly a
gunship, I could drive a tank […]
Back here, I can’t even hold a
job in a car wash.
Udvælgelsen
Tilfældet udpeger
syndebukken, fordi tilfældet er
guddommeligt og dermed
ufejlbarligt.
Rambo: Why me…?
Ofringen
Syndebukken er centrum i en
katharsis, der suger alle
problemer til sig som en
svamp…
Sagt til Rambo under
udsættelsen for tortur: ”You
may scream. There is no
shame…”
Genopstandelsen & HÆVN
– Der skiftes fra NT (anden
kind) til GT (øje for øje…)
Mark:”Og de skal håne ham og
spytte på ham, piske på ham og
slå ham ihjel, og tre dage efter
skal han genopstå…”
Den hensynsløse tilintetgørelse
af modstanderen.
Ofringens ansigter
•
Ofringens dobbeltlogik
1. Helten ofrer sig selv
–
Liv og lemmer på spil for missionen
2. Helten ofres af sine foresatte
–
•
”Regeringen” lader ofte helten i stikken
Ofringen
–
–
Helten ofres uanset hans/hendes uskyld
Konsekvensen af ofring og tortur
•
Almindelige mennesker svækkes; actionhelten styrkes
Smerten
•
Smertens dobbeltlogik
1. Smerten beviser heltens overmenneskelighed –
frelserpotentiale
2. Smerten retfærdiggør helten tilintetgørelse af
sine bødler
•
Actionheltens gengældelse er på ingen måde udtryk
for selvtægt. I genrens selvforståelse udtrykker
hævnen en højere retfærdighed