Transcript Indirekte selvskade - Center for Ungdomsforskning

skamfuld selvskade – unge
der skærer i sig selv
Center for ungdomsforskning
Marts 2010
Klinisk psykolog Bo Møhl
Cand.mag. & cand. psych.
Psykiatrisk Center København
Selvskadende adfærd definition

….en bevidst, socialt uacceptabel adfærd,
som medfører fysisk skade og/eller smerte
udført uden intention om suicidium, men
med det bevidste eller ubevidste formål at
opnå intrapsykisk og/eller interpersonel
forandring. (baseret på Favazza 1996, Suyemoto &
MacDonald 1995, Walsh & Rosen 1988 samt Kahan & Pattison 1983)
Forskellige typer selvskade










Cutting
Pille i sår/syre
Slag mod sig selv/kradse
Brænding f. eks. med cigaret, lighter
Selvpåførte tatoveringer/”fængselstatoveringer”
Bide sig selv
Sy i sig selv
Skin-picking
Sluge genstande (f. eks. hårnåle, sakse)
Frakturer, ”operationer”, åreladning

Hoveddunken
Trække hår ud (trikotillomani)

Indtagelse af overdosis fx paracetamol

Indirekte selvskade








Misbrug af alkohol & stoffer
Risikofyldt seksuel aktivitet
Spiseforstyrrelser
Bilkørsel i påvirket tilstand eller på uforsvarlig
måde
Tilbøjelighed til at komme i klammeri/slagsmål
Ludomani
Powershopping
”workaholic”
Hvad er cutting?

- cutting er at skære sig selv med en skarp
genstande f. ex. barberblad, skalpel,
glasskår, en knækket cd, en smadret
tallerken eller noget andet, der kan skære
gennem huden
Hvor skærer man sig, når man er cutter?


Man kan skære sig selv alle steder på kroppen,
men det mest almindelige er på venstre underarm,
fordi det område er lettest tilgængelig.
Andre steder er på benene, på brystet, i ansigtet
og på kønsorganerne
Selvmord hos mennesker, der skader sig selv




6-13% af selvskadere begår selvmord i løbet af
15-35 år
De begår typisk selvmord, når de ikke bruger
selvskade som affektregulering
Vi ved ikke hvem, der gør det, men…..
Risikofaktorer er andre psykiatriske lidelser og
stof-/alkoholmisbrug
Prævalens – hvor hyppigt forekommer selvskade?
4% af den amerikanske befolkning har ind imellem selvskadende
adfærd
Briere & Gil 1998
14% af studerende I USA har ind imellem selvskadende adfærd
Ross & Heath 2002
Omkring 35% af studerende i USA har haft mindst et tilfælde af
selvskade i løbet af deres liv
Gratz 2003
18% af high school elever i Massachusetts USA har skadet
sig selv i løbet af 2003
Massachusetts Department of Education 2004
Dansk undersøgelse af selvskade hos gymnasieelever
(Møhl & Skandsen - under udarbejdelse)

21,5% af de involverede gymnasielever har på et
tidspunkt i deres liv skadet sig selv
N- 2898

Af disse har følgende gjort





Cutting
kradset sig selv
slået sig
Andet
49,9%
42,4%
47,2%
15,0%
n=648
Årsager til selvskade. præliminære resultater





Følelsesregulering
Selvstraf
At mærke sig selv
For at få et kick
Andre grunde
50,6%
29,2%
12,9%
12,6%
28,3%
Selvskadefrekvens. præliminære resultater

én gang
1-5 gange
6-20 gange
> 20 gange

Har ikke gjort det inden for det sidste år




29,6%
31,7%
11,8%
9,9%
17,0%
n= 648
Selvskade prævalens. præliminære resultater






Indirekte selvskade
Spiseproblemer
Alkohol black out
Stoffer
Slå & brænde sig – mænd
Cutting & kradse sig - kvinder
20,4%
44,0%
10,0%
Selvskade livstidsprævalens NICE







England
Ireland
Holland
Belgien
Norge
Ungarn
Australien
females
16,9%
13,5%
5,9%
15,6%
15,3%
10,1%
17,1%
males
4,9%
4,9%
2,5%
6,8%
4,3%
3,2%
3,3%
Kønsspecifik konflikt- og aggressionsforvaltning?

Externalizing versus internalizing
James & Taylor 2008

Kvinder skader sig selv, mænd skader andre
Peter Fonagy
Samfundsmæssige forklaringer på selvskadende
adfærd
Opløsning af faste normer og værdier (”kulturel frisætning”)
Skabe identitet ved selviscenesættelse & refleksion i det
sociale spejl
Udvikling af falsk selv/facade, der dækker over indre
usikkerhed, tomhed & skam
Ekstremt høje om at være perfekte og have succes på alle
livets områder
Baggrund for selvskadende adfærd


De ”nye” cuttere: Langt de fleste unge, der skærer sig, har haft en
helt almindelig opvækst, men stiller store krav til sig selv, føler let
skam og utilstrækkelighed (basalt lavt selvværd)
Traditionelle cuttere: En gruppe unge, der skærer sig og har anden
selvdestruktiv adfærd, har haft opvækst præget af svære
problemer
- skilsmisse, vold, tab af forældre, sexuelt misbrug, sygdom
- og har ofte også ….
- konflikter i forhold til jævnaldrende/sociale problemer
- spiseforstyrrelser
- misbrug af alkohol, stoffer
- impulsforstyrrelser
Skambaserede syndromer
(Kaufman 1989)
Stof- og alkoholmisbrug
 Spiseforstyrrelser
 Reaktioner efter overgreb
 selvskade

Udløsende årsager til selvskadende adfærd bl.a.
Fell body is real
Get rid of anger
Stop guilt
Distraction from memories
Distraction from painful feelings
Mark to show pain inside
Feel selfcontrol
Stop flash-backs
Self-punishment
Feel alive
Feel self-control
Feel control over others
get attention/ask for help
Make body unattractive
43%
71%
38%
58%
80%
60%
71%
39%
83%
38%
71%
16%
40%
37%
Manage stress
77%
Feel safe
26%
Sexual arousal or pleasure
12%
Stop hurt by others
45%
Ownership of body
26%
Facilitate or hinder switching
20%
Reduction of tension
75%
Get medical attention
9%
Feel closer to someone who hurt you 10%
Remember prior abuse
17%
Feel something
57%
Release pent-up feelings
77%
Get therapist`s attention
16%
N= 93
Briere & Gill 1998
Effekt af selvskadende adfærd
Anger at others
Anger at self
Fear
Emptiness
Hurt
Loneliness
Sadness
Shame
before
56%
35%
38%
40%
42%
34%
30%
13%
after
2%
5%
10%
9%
5%
8%
11%
28%
Briere & Gil (1998)
selvskade
Selvskade = selvmedicinering
Hvorfor smitter selvskade?
Ønske om at skabe et gruppefællesskab
 At konkurrere og vinde status
 At konkurrere om at få opmærksomhed
eller omsorg fra gruppens behandlere,
pædagoger eller lærere
 Nedsat hæmning: når man ser, at andre
gør det, mindskes modstanden mod selv
at prøve.

Dynamisk baggrund for selvskade

Grænsemodellen –

Affekt-reguleringsmodellen – cutting kan
bekæmpe selvets opløsning
ved at bekræfte selvets grænser og opnå kontrol ved den
selvskadende adfærd Doctors 1981

ses som en form for handling (ageren) i mangel af evnen til
mentalisering.
Fonagy et al 2003

Miljømodellen – systemisk forståelse af
symptomets funktion og dynamik
Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos
børn og unge? /1
- nonspecifikke tegn på dårlig trivsel
• Social og følelsesmæssig tilbagetrækning. Holde sig uden for
– ikke deltage i aktiviteter
 Tristhed, manglende glæde og spontanitet
 Ikke have lyst til noget – undgåelsesadfærd
 Manglende netværk – ensomhed
 Manglende selvtillid
 Irritabilitet – lav frustrationstærskel
 Manglende koncentration og hukommelse
 Manglende motivation
 Ændringer i adfærd eller fremtrædelse
Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos
børn og unge? /2
- specifikke tegn
•
Sår, blå mærker og ledsaget af bortforklaringer.
•
Undgår blottelse af kroppen.
•
Konstant brug af fx svedbånd & tørklæder omkring håndled
•
Går med langærmede bluser selv når det er varmt om sommeren.
•
Højt fravær fra idræt/gymnastik
•
Barberblade, glasskår & andre skarpe genstande mm. på mærkelige
steder.
udredning
•
Hvem kender til den unges problemer?
•
Hvor lang tid har den unge skadet sig selv?
•
Hvor hyppigt har det fundet sted?
•
Hvad udløser selvskaden – særlige situationer, tanker, følelser?
•
Er der andre tegn på mistrivsel – ensomhed, konflikter, nedtrykthed?
•
Hvad er den unges eget bud på en løsning? Hvad kunne hjælpe?
•
Hvad vil den unge have hjælp fra dig til?
•
Hvilke voksne er i den unges netværk?
•
Er den unge motiveret for at søge hjælp?
•
(Hallur Thorsteinsson PsykiatriFonden)
En forudsætning for at du kan hjælpe er, at
der skabes en tryg relation:
•
lad være med at fordømme den unges handling – den unge gør det bedste
hun/han kan.
•
Vis, at det er i orden at tale om selvskade – selv om det er svært.
•
fokus skal ikke nødvendigvis være på selvskaden og sårene.
•
Vis bekymring for, hvordan den unge har det følelsesmæssigt.
•
Vis, at du forstår, at selvskaden har mening.
•
Validering: Udtryk respekt og anerkendelse for den unges følelser.
•
Tilbyd evt. den unge et sprog – hvis der er brug for det.
•
Vær tydelig i din kommunikation – budskabet må ikke være tvetydigt.
Tak for jeres opmærksomhed!
Kontakt [email protected]