Transcript Anlægsfasen Driftsfasen

En af mulighederne for sikring af
vores velfærd (Grønland)
Af
Ove Karl Berthelsen
Grønlands økonomi
Basale rammer for den grønlandske økonomi
To primære indkomstkilder: Fisk (rejer) og bloktilskud
Eksport
Andre
va
Mineral
rer
ske rås
to
ffer
Rejer
Andre arter
Torsk
Krabber
Hellefisk
Grønlands økonomi
Fremtiden:
•
Lav eller negativ vækst i de kommende år
•
Rejekvoterne reduceres med 25%
•
Stor udvandring
Så vi har brug at vende økonomien, og mulighederne er:
•
Mineraler og olie
•
Aluminium
Bly og zink (Citronen Fjord)
Fremskredne
projekter
Bly og zink mine
(Maarmorilik)
Aluminiumssmelter
Molybdæn (Malmbjerg)
Jern (Isua)
Rubiner (Fiskenæsset)
Guld/PGE (Skaergaard)
Sjældne jordarter
(Kvanefjeldet)
Eudialyt og Sjældne
jordarter (Kringlerne)
Guldmine (Nalunaq)
Aluminiumsprojektet
Projektselskab: Alcoa Inc.
Nationalitet: USA
Tasersiaq
Projektets placering i Grønland:
Maniitsoq (aluminiumssmelter)
Tasersiaq og Tarsartuup
Tasersua (vandkraft-reservoir)
Tarsartuup
Tasersua
6
Anlægsfasen
Driftsfasen
Samlet estimeret
anlægsudgifter
(vandkraft,
transmissionslinje,
aluminiumsværk)
Omkring 20 mia.
kr.
Beskæftigelse på
vandkraft- og
aluminiumsværk i
driftsfase (inklusive
lærlinge)
ca. 650 personer
Anlægsfase –
vandkraft
Ca. 4-5 år
Anden beskæftigelse i
driftsfasen
ca. 300 personer
Anlægsfase transmissionsledning
og aluminiumsværk
Ca. 2-3 år
Samlet installeret effekt Over 650 MW
på vandkraftværker
Direkte
beskæftigelse under
anlægsfasen,
højeste niveau (peak
level)
ca. 2.600 personer
Årlig produktion af
energi
Over 5 mia. kWh
Årlig
aluminiumsproduktion
ca. 400.000 tons
Isua-projektet – jernmine ved Nuuk
Projektselskab: London
Mining Greenland A/S
Nationalitet: England /
Grønland
Projektets placering i
Grønland: Isukasia (Isua),
150 km nordøst for Nuuk
Anlægsfasen
Driftsfasen
Samlet estimerede
anlægsudgifter
Ca. 11 mia. kr.
Driftsfase
 15 år
Forventet længde
af anlægsfase
3 år
Direkte
beskæftigelse i
driftsfasen
> 700 personer/år
Direkte
beskæftigelse
under
anlægsfasen,
højeste niveau
(peak level)
ca. 3.00 personer
Årlig produktion
af
jernmalmskonc
entrat
15 mio. tons
Udfordringer i Grønland
 Grønlands konkurrenceevne bredt set, herunder
 Begrænset udbud af kvalificeret og relevant arbejdskraft
 Høje lønomkostninger
 Kapacitetsbegrænsninger i grønlandsk erhvervsliv
 Manglende erfaring med entrepriser i den størrelsesorden
som storskalaprojekter efterspørger
 Manglende certificeringer, procedurer og processer som
påkrævet af efterforskningsselskaber
 Høje transport- og infrastrukturomkostninger
 Etc.
Kapacitet og kapacitetsbegrænsninger i det
grønlandske erhvervsliv
Kapaciteten hos mange af de grønlandske
virksomheder er forholdsvis lille
Der er kun 6 virksomheder som beskæftiger mere end
100 personer.
Udbud og begrænsninger i
udbud af arbejdskraft
Antal ansatte i alt i den grønlandske anlægssektor:
Branche
Antal beskæftigede
Bygge- og Anlægsvirksomhed
2.328
Mulighederne for på det grønlandske arbejdsmarked at rekruttere et tilstrækkeligt
antal medarbejdere til gennemførelse af storskalaprojekter er begrænsede i
anlægsfasen.
Behov for anlægsarbejdere ved to store industriprojekter i Grønland:
Forventet beskæftigelse i
anlægsfasen
– højeste niveau
Jernmineprojekt, Isua
Aluminiumsprojekt,
Maniitsoq
3.000 personer
2.600 personer
Udbud og begrænsninger i
udbud af arbejdskraft
Behov for anlægsarbejdere ved to store industriprojekter i Grønland:
Forventet beskæftigelse i
anlægsfasen
– højeste niveau
Jernmineprojekt, Isua
Aluminiumsprojekt,
Maniitsoq
3.000 personer
2.600 personer
Mulighederne for på det grønlandske arbejdsmarked at rekruttere et tilstrækkeligt
antal medarbejdere til gennemførelse af storskalaprojekter er begrænsede i
anlægsfasen.
Antal ansatte i alt i den grønlandske anlægssektor:
Branche
Antal beskæftigede
Bygge- og Anlægsvirksomhed
2.328
Udbud og begrænsninger i
udbud af arbejdskraft
Driftsfase
I driftsfasen vil ca. 60 % af arbejdskraftbehovet kunne dækkes med ufaglært arbejdskraft, ca.
30 % med faglært og tilsvarende baggrund og 10 % med en længerevarende uddannelse.
Det giver mulighed for, at det grønlandske arbejdsmarked vil kunne stille et betydeligt antal
medarbejdere til rådighed især i takt med, at arbejdskraften opkvalificeres indenfor
råstofsektoren, og der frigøres arbejdskraft fra erhverv med lavere indtjening.
Forventet direkte
beskæftigelse i
anlægsfasen
Jernmineprojekt, Isua
Aluminiumsprojekt,
Maniitsoq
> 700 personer
> 650 personer
Hvorfor skal vi have storskalaprojekter?
Vi har brug for nye arbejdspladser og indtægter nu !
Det går dårligt med økonomien:
 Vi bliver fattigere i de kommende år
 Rejekvoterne reduceres med 25%
 Stor udvandring
Hvis vi ikke gør noget nu – så rammes velfærden:
 Alderspensionen skal reduceres
 Vi skal selv betale for sundhedsydelser
 Vi skal selv betale for uddannelse
Udvikling kræver
ansvarlighed og handling
 Landskassen har ikke penge til selv at starte nye industriprojekter
 Vi er afhængige af erhvervsinvesteringer udefra
 Vores omkostninger er højere end i de fleste andre lande
 Vi er derfor nødt til at tilbyde gode rammer for industrien – ellers
investerer den i andre lande
Storskalaloven
 Loven skal gøre det muligt at gennemføre projekter,
der er for store til, at vi selv kan udføre dem
 Vi har derfor brug for arbejdere ude fra i anlægsfasen
 Loven gælder kun i anlægsfasen
 Loven gælder ikke for et storskalaprojekt, når det går i
produktion
Formålet med loven
Loven muliggør:
Gennemførelse af store projekter i Grønland
Lavere anlægsomkostninger baseret på
internationale lønvilkår
Acceptable løn og arbejdsvilkår
Acceptable lønforhold
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles mellem
arbejdsgivere og arbejdstagere
Der er dog fastsat en minimumsløn i lovforslaget, der ikke
kan fraviges
Grønlands minimumsløn ligger i den høje ende af
minimumslønninger i f.eks. Frankrig, Belgien, Irland,
Holland, Storbritannien og Spanien
Afklaring af misforståelser
Storskalaloven
Giver ikke udnyttelsestilladelse til London Mining
Omhandler ikke skatteforhold
Hvad sker der når anlægsfasen er
slut?
De udenlandske anlægsarbejdere forlader Grønland
Storskalaloven regulerer ikke længere projektet
Vi får masser af varige grønlandske arbejdspladser – på
grønlandske vilkår
Lokale virksomheder bliver leverandører
Hvad sker der når anlægsfasen er
slut?
Vi får faste indtægter til de offentlige kasser
Fortsat råd til velfærd: offentligt betalte sundhedsydelser og
undervisning m.v.
Hvordan sikrer vi vores skatteindtægter
Styrkelse af administration
Inddragelse af internationale eksperter
Samarbejde med erfarne minelande
I kølvandet på vedtagelsen af storskalaloven har der været en
til tider ophedet debat om konsekvenserne heraf, temaer som
social dumpning, samfundsmæssig bæredygtighed,
overholdelse af internationale konventioner og andre regler
har været trukket frem. Lad mig kommentere lidt på hver af
disse temaer.
Der er ikke tale om social dumpning
Den grønlandske Skatte- og Velfærdskommission
konstaterede i sammenfatningen af sine anbefalinger fra
marts 2011 at: "Omkring 40 % af de beskæftigede (i
Grønland) havde en årsindkomst mindre end SIKs
mindsteløn."
Storskalaloven stiller krav om acceptable løn- og
ansættelsesvilkår. Det fremgår af loven at mindstelønnen
ikke må være lavere end grundlønnen for en ufaglært
inden for bygge- og anlægsområdet, som i dag udgør 80,41
kr. i timen. Det er muligt at Projektselskabet kan
fratrække værdien af kost og logi, beklædningsudgifter,
forsikring og frirejser. Der kan dog ikke fratrækkes et
større beløb end 17,50 kr. pr. time. Den kontante nettoløn
bliver dermed mindst 62,91 kr. i timen. Det er ikke
anderledes end for de fleste af os her i Grønland – vi skal jo
også selv betale for kost og husleje m.m.
ILO konventioner
Jeg er i den opfattelse at såvel den danske som den
grønlandske regering er af den opfattelse, at
storskalaloven er i overensstemmelse med rigets
internationale forpligtelser over for ILO, herunder
kernekonventionerne om foreningsfrihed og retten til at
føre kollektive forhandlinger.
Grønlandske regler om sikkerhed, arbejdsmiljø, sundhed
og arbejdsskadeforsikring skal naturligvis også følges
fuldt ud ved storskalaprojekter.