Transcript Kreativitetsfetichisme som udfordring for de kreative fag

Fra kreativitetsfetichisme til
kontingensberedskab.
Innovationsdagsordnen som
udfordring for de kreative fag
v/Niels Lehmann
Lektor i Dramaturgi og institutleder for
Institut for Æstetiske Fag (og Institut for
Æstetik og Kommunikation), AU
Dagsorden
• 1) Om behovet for et kontingensberedskab
• Baseret på en udlægning af, hvorfor kreativitet er
blevet en kerneværdi i (sen)moderniteten
• 2) Mod en overordnet kreativitetsforståelse som
mhp. opøvelsen af kontingensberedskab
• I dialog med psykologien – i særdeleshed via Edward
de Bono
• 3) Det æstetiske moment som særligt bidrag til
opøvelsen af kontingensberedskabet
• 4) Om innovation og designprocesser på den fede
måde
1) Om behovet for
kontingensberedskab
Og hvorfor kreativitet blev en
(sen)moderne nøgleværdi
Erhvervslivets innovationsdagsorden
• Produktniveau
– Opfindelse af nye dimser, nye services og nye oplevelsesskabende
events i globaliseringens og oplevelsesøkonomiens tidsalder
• ”Go where your competitors don’t!” (?What if!)
• Organisationsniveau
– Den lærende organisation som nødvendighed i kompleksitetens
tidsalder
• Forandringsledelse mhp. rationalisering og effektivisering
• Medarbejderniveau
– Omstillingsparathed som nødvendighed i foranderlighedens
tidsalder
• Livslang læring og kompetenceudvikling
• Summa summarum
– Kreativitet på alle niveauer med henblik på at generere
værditilvækst og optimere konkurrenceevnen
Kreativitet som (sen)moderne grundværdi
• John Hope Mason: Tre årsager
– De teknologiske fremskridt gjorde en fornemmelse af
menneskelig uafhængighed mulig
– Behovet for en konstant vækst I markedsøkonomien pga.
Værdiernes flygtighed gjorde innovation nødvendig
– Den nye historieopfattelse – båret af de to øvrige
modernitetsaspekter – som en konstant progression mod
bedre livsbetingelser gjorde kreativitet ønskværdig
• The Value of Creativity. The Origins and
emergence of a Modern Belief (Ashgate 2003)
Kontingens som vilkår
• Løsrivelse af mennesket fra eksterne og ikke-menneskelige
kræfter og tiltro til, at mennesket kan skabe dets egne
livsbetingelser ved hjælp af arbejde
– John Locke i 1690: “If we will rightly estimate things […] and [asses]
what in them is purely owing to nature, and what to labour […]
ninety-nine out of hundred are wholly put on the account of labour.”
• Altså opdagelsen af kontingens / tilblivelsen af
kontingensbevidsthed
– Erfaringen af, at det eneste, der ikke kan være anderledes, er, at alt
kunne være anderledes (Lars-Henrik Schmidt)
– Nødvendighedens forfald og frihedens fødsel: Endelighed og
historicitet som vilkår (Hans Jørgen Thomsen)
• Kontingens som udgangspunkt for sociologiske analyser
–
–
–
–
–
–
Modernitet – sækularisering / rationalisering (Weber)
Flydende modernitet (Baumann)
Sociokulturel frisættelse / aftraditionalisering (Ziehe)
Diskontinuitet og refleksivitet (Giddens)
Hyperkompleks uddifferentiering (Luhmann)
De store fortællingers død (Lyotard)
Reaktion 1: Inddæmningsforsøg
• Profylaktisk fornuft
– Risikosamfundet (Beck)
• SWOT-analyser
• Kvalitetssikring
• Politisk fornuft
– Kontrolsamfundet (Faucault/Deleuze)
• Socialteknologier (fx fodlænker)
• Evalueringsorganer (fx akkrediteringsinstituttet)
• Kontingensfortrængning (Thomsen)
– Nostalgi
• Længsel efter sikker grund – fx nationalisme à la Dansk Folkeparti
– Fremskridtsoptimisme
• Fortolkning af historicitet som lineær historie med retning mod et
sikkert mål – fx forestilling om ”det arabiske forår” som
demokratisering à la Vesten
Reaktion 2: Udskiftning af
dannelsesidealet
• Accept af kontingensvilkåret og satsning på at
opøve vores kontingensberedskab
– At kunne manøvrere uden sikre udgangspunkter
– At håndtere kompleksitet med principielt ”grundløse”
operative lukninger (Luhmann)
• Nietzsche light
– Overmenneske uden elitisme og konfliktualitet
– Tradition som dannelsestilbud – ikke dannelsessikring:
Det gamle, men på mine præmisser
– Anti-anti-etnocentrisme (Rorty)
2) Mod en overordnet
kreativitetsforståelse
Psykologernes interesse
• Psykologernes ønske om at komme ud over IQ-opfattelsen
af den menneskelige bevidsthed
– J.P. Guilford: Den kreative personlighed handler om mere end
høj intelligens og kræver multifaceteret faktoranalyse
• ”Creativity” (seminal article) 1950
– H. Gardner: De mange intelligenser
• Frames of mind 1983 og Creating Minds 1993
– M. Csikszentmihalyi: Flow og positiv psykologi
• Flow 1990 og Creativity 1996
– Edward de Bono: Lateral thinking
• Lateral Thinking 1970 og How to Have Creative Ideas 2007
”The mind” ifølge de Bono
• Tre centrale karakteristika
– Et mønsterdannende system
• Reagere på impulser mhp. både at skabe og genkende mønstre
• Ikke afgørende om mønstrene er rigtige eller ej, men derimod om de er
bestemmelige og kohærente (definite)
– Et selvorganiserende system
• Information sorterer sig selv i mønstre
• I en vis forstand passivt, idet systemet blot tillader information at sortere sig
– Et selvmaksimerende system
• Altid arbejde på at udvælge, afvise, kombinere og adskille på det til enhver tid
foreliggende informationsgrundlag
• Nødvendigvis reduktivt, fordi vi skal håndtere millioner af inputs
• Fordel: Hastighed i genkendelse og handling
– Allerede foreliggende mønstre gør det muligt at orientere sig i en
enorm kompleksitet
Ulempe: spontankonservatisme
• Foreliggende mønstre vil altid blive tilkendt
forrang
• Mønstrene er selvforstærkende, fordi de altid
bruges til at forvandle det fremmede til noget
velkendt og dermed intelligibelt
• Fortolkninger er afhængige af rækkefølgen af
inputtene, hvorved mønstre altid er mindre
gode, end de kunne være
Lateral thinking som mønsterbryder
• Med andre ord: Mønsterbrud kræver en særlig indsats
– Muligt at bryde mønstre af præcis de samme grunde, som
skaber spontankonservatismen – viljen til
mønsterdannelse
– Hjernen skal tvinges til at tænke ud af boksen ved hjælp af
oplæg til nye systemdannelser
• Vitsen som illustration af sideværtstænkning
– Churchill: Man skal vare sig for at fæste tillid til andre
statistikker end dem, …
• … man selv har forfalsket
– Mattesen: Hvad kalder man en ædru grønlænder?
• En japaner
Randomisering som foretrukken
strategi
• Forbindelser mellem noget, der bevidst ikke
har noget med hinanden at gøre
– Fx via tilfældigt udpegede ord
• Eksempel: Kreativ problemløsning
– Problem: For få kunder i supermarkedet pga. den
øgede nethandel
– Skaf 4 tilfældige ord (substantiver)
– Anvend mindst to af tingene i en eller flere
problemløsninger
Vertikal vs. lateral tænkning
• Vertikal tænkning
– Selektiv
• Idérigtighed
• Den eneste vej
– Analytisk (bagudrettet)
– Lineært kausal
• Lateral tænkning
– Generativ
• Idérigdom
• Alternativer
• Skridt for skridt
– Provokerende
(fremadrettet)
– Hoppende
– Relevansorienteret
• Ikkelineær
– Mulighedsorienteret
Mod en kreativitetspoetik
• Forsøgsvis generaliseret op til tre grundprincipper for
kreativitet, der rummer hvert deres paradoks
– Princippet om affirmation
• Impulsstyret tilgang
• Paradoks: Kreativitet er reaktivitet
– Princippet om rammesættelse
• Opgaveklarhed og begrænsninger (constraints)
• Paradoks: For at tænke ud af boksen må man gå ind i en boks
– Princippet om opgivelse af målrettethed
• Autotele opgaver
• Paradoks: For at nå et mål må man opgive målrettetheden
Pragmatisk procesforståelse
Anelse 3 Anelse 2 Anelse 1
Handlingsfelt
Potentielt
produkt 1
PP 2
PP 3
Behov for springkraft
Affirmation af anden orden:
To mulige perspektiver med hver deres værdi
Latera
l
Affirmation af
første orden:
kritikkens
modsætning
Vertical
Kritisk analytik:
affirmationens
modsætning
Princippernes selvfølgelighed i
kunstfagene
• Reaktiv affirmation
– Grundprincip i improvisationsteater
– Creative writing anlagt på princippet
– Skulptørens formfinding
• Rammesættelsens nødvendighed
–
–
–
–
Malerens palet
Komponistens toneart
Filmmagerens benspænd
Systemdigterens strikkeopskrift
• Supension af målrettetheden
– Sprogets metode
– Materialets modstand
– Improvisationens tvang
• Springkraft
– “Det andet” og det kreative rums “hellighed”
3) Det æstetiske som særligt
bidrag
Æstetisering af kreativiteten
• Æstetiseret kreativitet som civilisationskritikkens
grundstempel
– Det kreative menneske som modpol til alt det grimme,
som moderniseringen har ført med sig: instabilitet,
ubestandighed, vulgaritet, splittelse, etc.
• Mathew Arnold: ”the true function of man lies in exercising a
creative power” (forstået som æstetisk kreativitet)
• (også Marx i denne boldgade: via arbejde til harmonisk samfund)
– Gentagelse af et bestemt fortolkningsskema virksomt
gennem hele den vestlige civilisation
Kreator (Gud)
Enhed
Stabilitet
Orden
Harmoni
Åndlighed
Kreativitet (Prometheus)
Mangfoldighed
Forandring
Uorden
Konflikt
Kropslighed
Pragmatisering uden afæstetisering
• Nietzsche som kronvidne
– Klapjagt på alle transcendentalt klingende formler, herunder
forestillingen om en æstetisk dannelse
– Tragediebogen som et opgør med Winckelmans skønhedsæstetik
– Omvending af modsætningen med mhp. genopvækkelse af “the
lost tradition”
• Avantgardebevægelserne bestræbelse på at forene kunsten
med livspraksis
– Afauratisering à la Duchamp
– Reritualisering à la Artaud
• Men pointe, at disse bevægelser fastholder adskillelse
mellem “Kultur” og “Zivilisation”
– Æstetisering af dagligdagen – ikke dagligdagsgørende
Det særligt æstetiske moment
• Det særegne ved æstetisk betydningsdannelse
– Flertydighed – rig fortolkningsmulighed
• Nykritikkens inklusivitetsprincip
– Materialitetsbaseret og sansebaseret formgivning
• Fænomenologiens percepter og affekter
– Ikke-hverdagslighed – kunst som alternativt
erfaringsrum
• Den russiske formalismes estrangement
Den særlige æstetiske kommunikation
Affirmation af anden orden:
To former for orden
Lateral
Vertikal
Kunst
Videnskab
Dionysos
Apollon
Sokrates
Kraftfuldt
kaos
Æstetisk
Begrebslig
logik
orden
“Clues” som eksempel
• Fem tilfældige ord
• Vælg to ord
– Det ene angiver forbrydelsens karakter
– Det andet slutningen på fortællingen
• Benyt de tre andre ord som beviser i en
gradvis opklaring af forbrydelsen
Den æstetiske dimension i kreativitetsfeltet
via de Bono
Vertikal tænkning
Sideværtstænkning
Perceptuel kreativitet
Identificér problemet
og find løsningen
Find vinkler på problem og løsninger
”Problem solving”
Problemløsning
Ikkekreativitet
Konstruerende kreativitet
Undersøg
mulige
sammenhænge
”Central”
Opbyg mulige
sammenhæng
e
”Progression”
Konceptudvikling
Idékreativitet
Opbyg mulige ikkebegrebslige
sammenhænge
”Clues”
Formudvikling
Kunstkreativitet
4) Om innovations- og
designprocesser på den fede måde
Innovation og design som kunstfagligt
dannelsesprojekt
• Formål: opøvelse af kontingensberedskab som senmoderne form for
dannelse
– Mere end bare produktion af værdiskabende dimser
• Dannelsens komponenter
– Nødvendig overgang til en særlig kreativ modus – lad os bare kalde den
lateral tænkning
– Tre grundlæggende principper: reaktiv affirmation, stram
rammesættelse, suspension af streng formålsretning
– Springkraft mhp. at bevæge sig frem og tilbage mellem vertikal og
lateral tænkning
– Æstetisk erfaring både som paradigmatisk realisering af principperne og
som særlig dimension i kreativiteten
• Design- og innovationsprocesser som fællesnævner for kunstfagene?
– Ja, for så vidt de funderes på en grundlæggende kreativitetsforståelse à
la den foreslåede
– Og for så vidt man både tager sigte på skabelsen af konkrete outputs og
den mere fundamentale etablering af et kontingensberedskab