Transcript Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde

Bælgsæd som en økonomisk
attraktiv afgrøde
Søren Kolind Hvid
Videncentret for Landbrug
Planteproduktion
Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for
Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Er der økonomi i at dyrke bælgsæd
til hjemmeavlet svinefoder?
Svinebrug – hjemmeblander
Konventionelt markbrug
Netto kornkøber
Markært og hestebønne
Ligevægtspris i markært og hestebønne
180
170
Hvedepris
kr. pr. hkg
160
133 133
140
120
120
156
161
142
114
100
80
60
90/250
90/300
140/250
140/300
Købspris på hvede/sojaskrå, kr./hkg
Markært
Hestebønne
Bælgsæd er især alternativ til
vårbyg
Bælgsæd mest konkurrencedygtig i
forhold til vårbyg
Efterafgrødekrav medfører øget areal
med vårsæd – skal noget af det være
bælgsæd?
Bælgsæd har forfrugtsvirkning  mere
1. års vinterhvede
Sammenligning af vårbyg med markært
og hestebønne efterfulgt af vinterhvede
Forudsætninger for beregninger
Forfrugtsvirkning er indregnet
Merudbytte i hvede på 8-9 hkg pr. ha
10 kg N pr. ha sparet i hvede
Udbytte i foderenheder
Evt. ekstra handelsomkostninger til kornkøb
Kvælstoffiksering giver besparelse på gødning
Kornhalm bjærges til 30/40 øre pr. kg
50 % højere høstomkostninger i bælgsæd
Udbytte af FEsv i vårbyg og bælgsæd
FEsv pr. ha
6,000
5,000
4,000
3,000
2,000
1,000
0
Vårbyg
55 hkg/ha
Afgrøden
Markært
45 hkg/ha
Hestebønne
45 hkg/ha
Udbytte af FEsv i vårbyg og bælgsæd
FEsv pr. ha
6,000
5,000
4,000
3,000
2,000
1,000
0
Vårbyg
55 hkg/ha
Afgrøden
Markært
45 hkg/ha
Hestebønne
45 hkg/ha
Forfrugtsvirkning
Hvad skal udbyttet mindst være?
60
hkg pr. ha
55
I fht. vårbyg med 55 hkg pr. ha på husdyrbrug
50
45
40
35
30
90/250
90/300
140/250
140/300
Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg
Markært
Hestebønne
Max. acceptabel udbyttetab i bælgsæd
0
hkg pr. ha
-5
-10
-15
-20
-25
90/250
90/300
140/250
140/300
Købspris på korn/sojaskrå, kr./hkg
Markært
Hestebønne
Udbytter i markært og
hestebønne i sortsforsøg
Kan udbytterne klarer sig i
forhold til vårbyg?
Udbytter i markært og hestebønne
60
4 forsøg
hkg pr. ha
50
40
30
20
10
0
Fra sortsforsøg
Markært
Hestebønne
Gns.
45 hkg
Udbytter i sorter af hestebønne 2010
60
hkg pr. ha
50
40
30
20
10
0
Holstebro
KoldkærTystofte
Boelshøj
gård
Marcel
Espresso
Amulet
Sorter af hestebønne 2010
Pct. råprotein
TKV,
gram
Marcel
24,9
474
89
6/9
Espresso
26,5
471
87
6/9
Amulet
29,1
478
101
6/9
Sortsforsøg 2010
Højde,
Dato
cm
modenhed
Udbytter i markært og vårbyg på Øerne
i sortsforsøg 2002-2010 (målesorten)
80
70
hkg pr. ha
60
50
40
30
20
Udbytteforskel i gns. på 26 hkg pr. ha
10
0
Vårbyg, Øerne
Markært, Øerne
Udbytter i markært og vårbyg i Jylland
i sortsforsøg 2002-2010 (målesort)
80
70
hkg pr. ha
60
50
40
30Udbytteforskel
20
10
i gns. på 16 hkg pr. ha
3 år med udbytteforskel
under 10 hkg pr. ha
0
Vårbyg, Jylland
Markært, Jylland
Hestebønne – udbytte i UK-sortsforsøg
60
hkg pr. ha
50
40
30
20
10
0
2003
2004 2005
Målesort
2006 2007 2008 2009 Gns.
Tattoo (hvide blomster)
Vår- og vinterhestebønne – UK-forsøg
70
hkg pr. ha
60
50
40
30
Gns. merudbytte på 3 hkg pr. ha
i vinterhestebønne
20
10
0
2003
2004 2005 2006
Vårhestebønne
2007 2008 2009 Gns.
Vinterhestebønne
Artsforsøg m. markært og hestebønne
70
hkg pr. ha
60
50
40
30
20
10
0
Markært
Alvesta
2010 forsøg
Markært
Gregor
Forsøg JB 2
Hestebønne Hestebønne
Fuego
Sultan
Forsøg JB 5
5 krav til dyrkning af bælgsæd
God vandforsyning – lerjord eller vandet
sandjord
God jordstruktur
Lille ukrudtstryk ved etablering
Effektiv bekæmpelse af bladlus
Mange år mellem bælgsæd i sædskiftet
Konklusion
Udbytterne i markært må højst være 10-15
hkg lavere end i vårbyg
Og i hestebønne højst 5-10 hkg lavere
Jo større prisforskel mellem korn og sojaskrå
jo bedre klarer bælgsæd sig økonomisk
Forudsætninger:
Gødningsbesparelse pga. kvælstoffiksering
Uændrede produktionsresultater i stalden
At man kan håndtere et ekstra fodermiddel
Konklusion (2)
Markært har generelt ikke været
konkurrencedygtig i forhold til vårbyg
Hestebønne har måske større potentiale
under egnede forhold
Stabile, høje udbytter er udfordringen
I de fleste tilfælde er den økonomiske gulerod
for lille til at satse på bælgsæd til svinefoder
på konventionelle bedrifter