Transcript Flemming Helsing Nielsen

Skovens dag- og
natsommerfugle
- Vigtige levestedsparametre med særligt fokus på rødlistede arter
Vores mentale billede af skov kan adskille sig væsentligt fra
sommerfugle krav til levestedet
• et velafgrænset rum (indenfor skovgærdet) præcist adskilt
fra omgivelserne
• sluttet krondække (understøttet af en skovlov med fokus
på forædling og vedmasseproduktion)
Vs. guldalderlandskabet og sandsynligvis og vs. naturlig/ fri
vegetationsudvikling under tilstedeværelse af store
græssere  glidende overgange imellem alle naturtyper
Velafgrænset, lukket skov
Glidende overgange med spredt opvækst
Rødlistede arter tilknyttet skov i bred
forstand
Ca. 2554 naturligt forekommende danske sommerfugle:
• Ca. 1014 storsommerfugle
• heraf 99 arter dagsommerfugle
• Ca. 1540 småsommerfugle
Af 38 rødlistede dagsommerfugle er 22 arter skovrelaterede - heraf 10 nulevende
arter og 12 uddøde.
Desuden to nytilkomne arter (Ilia og østlig takvinge).
Af 88 rødlistede natsommerfugle (excl. målere) er 16 arter uddøde.
46 arter er skovrelaterede - heraf 35 nulevende arter og 11 uddøde arter.
Levesteder
Uddøde Dagsommerfugle
knyttet til skovbiotoper
Overgande
mellem skov og
lysåben natur
Skovhvidvinge
Enghvidvinge
Perlemorrandøje
Selvgroet skov
Skovenge og
skovmoser
Stævningsskov
Mnemosyne
Terningesommerfugl
Askepletvinge
Mørk pletvinge
Herorandøje
Græsningsskov
(lavt
græsningstryk)
Poppelsommerfugl
Kirsebærtakvinge
Slåensommerfugl
Egesommerfugl
Skovlysninger/
renafdrifter
Skovveje/vejrabat
ter/grøftekanter
Nulevende rødlistede
dagsommerfugle knyttet til
skovbiotoper
Rødlig perlemorsommerfugl
Stævningsskov
Sortplettet bredpande
Spættet bredpande
Brun pletvinge
Overgande mellem
skov og lysåben natur
Skovperlemorsommerfugl
Markperlemorsommerfugl
Selvgroet skov
Kejserkåbe
Det hvide w
Skovenge og
skovmoser
Guldhale
* Spejlbredpande
Skovveje/vejrabatter/g
røftekanter
* Ilia
* Østlig takvinge
Skovlysninger/
renafdrifter
Også arter tilknyttet renafdrifter er
gået tilbage, f.eks.
Enghvidvinge og Skovhvidvinge
Sort ildfugl - incl. overdrev (rødknæ)
Rødlig perlemorsommerfugl (tidligere i stævningsskove)
Dagsommerfugle i fremgang, eller
som klarer sig godt
Det hvide C
Grønåret kålsommerfugl
Nældesommerfugl
Citronsommerfugl
Skovrandøje
Aurora
Skovblåfugl
Blåhale
Hvid admiral
(Kejserkåbe)
Iris
(Østlig takvinge)
(Spejlbredpande)
(Ilia)
(Sort ildfugl)
Efter mange års status som uddød er spejlbredpande nyindvandret
- biotopen er skovmoser og fugtige lysninger med blåtop og engrørhvene. I modsætning til Ilia er biotopen ret udbredt
12
Acronicta cuspis
Agrochola nitida
Amphipyra perflua
Callimorpha dominula
Calliteara abietis
Calophasia lunula
Catocala promissa
Catocala sponsa
Colobochyla salicalis
Diarsia dahlii
Rødlistede natsommerfugle
tilknytning til skovbiotoper
10
Diloba caeruleocephala
Drymonia obliterata
Phyllodesma ilicifolia
Lamprotes c-aureum
Lithophane lamda
Parasemia plantaginis
Eilema pygmaeola
Herminia tarsicrinalis
Lacanobia splendens
Notodonta torva
Epilecta linogrisea
Pachetra sagittiger
Phragmatiphila nexa
Panemeria tenebrata
Antal arter
8
6
4
2
Ptilophora plumigera
Schrankia taeniali
Shargacucullia scrophulariae
O. recens
Thaumetopoea pinivora
Trichiura crataegi
E. Versicolora
A. strigosa
M. neustria
E. similis
L. salicis
B. nubeculosa
C. anastomosis
C. affinis
C. Lactucae
H. respersa
L. Viciae
P. tristalis
P. pabulatricula
P. tentacularia
P. Sobrina
X. ditrapezium
0
Biotop
Rødlistede natsommerfugle tilknytning til skovbiotoper
Gamle
rødgranbevoksninger
Sumpskov
Skovenge og moser
Selvgroet skov på
hede og overdrev
Skovbryn/ diffuse
overgange til
lysåben natur
Skovlysninger
Gamle lysåbne
løvskove
Værtsplanter
Europæisk lærk
Alm. Ædelgran
- efter: Svensson, I.: Fjarilkalender, Sverige 1993
Selje-/Bornholmsk røn
90
Tarmvridrøn
Natsommerfugle tilknyttet et begrænset antal træer og buske
Gran
Pære
Avnbøg
Alm. Hyld
Skovranke
Tørst
Alm. røn
Østrigsk fyr
Contortafyr
Stotbladet- og
Navr
Ask
Ægte Kaprifolie
Spidsløn
Ær
Hassel
Lind
Almindelig gedeblad
Roser
Æble
Skovelm, Småbladet elm m.fl.
Rødgran
Mirabel
Fuglekirsebær
Skovfyr
Almindelig Hæg
Gråel
Alm. Hvidtjørn og Engriflet tjørn
Bøg
Rødel
Gråpoppel
Pyramidepoppel
Sølvpoppel
Slåen
Asp
Vortebirk og Dunbirk
Stilkeg og vintereg
Pil
Antal arter
100
80
70
60
50
40
30
20
10
0
120
Småsommerfugle tilknyttet et begrænset antal træer og buske, efter
Emmet, A. M.: A Fiels Guide to the Smaller British Lepidoptera, The British Entomological and Natural History Society, London 1988
Svensson, I.: Fjarilkalender, Sverige 1993
100
Antal arter
80
60
40
20
0
Værtsplanter
Oprindeligt hjemmehørende- vs. indførte træarter
50
Lepidoptera tilknytning til Abies, Picea og Pinus
45
- Efter: Svensson, I.: Fjarilkalender, Sverige 1993
40
Antal arter
35
30
25
20
15
10
5
0
Alm.
Ædelgran
Ædelgran
Rødgran
Gran
Træart
Skovfyr
Contortafyr Østrigsk fyr
Klematisbladmåler
- 1 af 3 nytilkomne Clematisarter
Gamle kontra unge træer
Gamle træer og dødt ved (sommerfugle som indgår i
nedbryderfødekæden)
Også spændende arter i yngre selvopvækst/ nyplantede
kulturer (kratkvaliteter) – især hvis de ligger i
sammenhæng med eksisterende skove og krat med gode
muligheder for spredning
50
45
Småsommerfugle, efter
Emmet, A. M.: A Fiels Guide to the Smaller British Lepidoptera, The British Entomological and
Natural History Society, London 1988
40
35
Antal arter
30
25
20
15
10
5
0
Mosser
Dødt ved (incl svampe
under barken)
Dødt løv
Værtssubstrat
Laver
Svampe
Døde insekter
Opsummering
Flere lysninger
Steder hvor skoven ikke kan gro, som Skovmoser, klippehede
Kulturbetinget udnyttelse (eller store bestande af græssere), som skovenge med græsning eller høslæt, samt ruderater
(småagre).
Vejrabatter og vejgrøfter – gerne brede og uregelmæssige
Renafdrifter, fladefald og naturligt sammenbrud - må gerne ligge længe før de plantes til/ eller springer i skov af sig selv
Diffuse overgange imellem skov og lysåbne naturtyper (klithede, overdrev, moser, enge osv)
Mere selvgroet skov - gerne under påvirkning af græsning og stævning
Naturlig hydrologi  lysninger, sumpskov, skovmose og –enge
Naturligt forekommende træarter
Såvel gammel skov, som forstyrrede områder
En mere dynamisk opfattelse af skov – som en naturtype i direkte
samspil med andre lysåbne naturtyper