Transcript Introduktion til demografi - VBN

30. august 2011
Nye familieformer
– et generelt overblik
Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen
Institut for Sociologi og Sociale forhold
Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg Ø
Telefon: 9940 7296, e-mail: [email protected]
Lisbeth B. Knudsen
1
Emner
• Udsagn i programmet for temadagen – passer
de?
• Er det sådan virkeligheden ser ud i Danmark?
..........................Hvad stod der?
2
Baggrund for temadagen
- familieformerne ændrer sig enormt i disse år
- ikke længere lig med far, mor og børn
- der bliver flere og flere ’singler’ –
pga skilsmisser og fordi singleliv vælges til
- fælles forældremyndighed – 7-7, 5-9
- fattige enlige mødre
- enlige kvinders ret til assisteret befrugtning
3
Emner
• Udsagn i kursusprogrammet – passer de?
• Hvordan ser familierne ud i dag?
• Men først lidt om:
– Hvordan kan vi følge udviklingen?
– Noget om at forstå tabeller og figurer – vigtigt, jfr Løkke
• Den demografiske udvikling – har familierne ændret
sig?
• Hvad ligger bag den demografiske udvikling?
• Hvordan kan sociale og politiske ændringer og
arbejdsmarkeds- og familiepolitikken påvirke
udviklingen?
• Nogle kilder
4
Først lidt om vilkårene
• Det er grundlæggende i vores
nordiske velfærdsstatsmodel, at
individet skal have mulighed for selv at
bestemme, sættes i stand til at forme sit eget
liv, uden afhængighed af andre menneskers
velgørenhed. Der er rettigheder knyttet til
velfærdsstaten! Over tid har vi fået flere
valgmuligheder mh. Familiedannelse.
Dette overføres til familiedannelsen,
til reproduktionen
……..og til vores tolkninger af udviklingen
5
- og til politiske udmeldinger
• ”En vellykket familiepolitik kan måles på, at
familierne får det antal børn, som de har lyst
til”. (Familieministeriets hjemmeside, forår 2007; Carina
Christensen)
• Og lidt længere nede kunne man læse:
”Danske kvinder føder i dag 1,8 barn i
gennemsnit, men familierne ønsker sig
faktisk i gennemsnit 2,4 børn.”
6
Livsaldre
Lisbeth B. Knudsen
Fra: denstoredanske.dk
Familielivet har ændret sig –
hvordan definerer vi en familie
og hvordan kan vi følge
familiemønstret?
8
Livscirklen
Lisbeth B. Knudsen
Fra: http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=12894&reprid=0&filid=3619&iarkiv=1
Definition af samboende og
samlevende par
i Danmarks Statistiks familiestatistik
• Indtil 1991:
– Kun par, som havde et fælles barn, defineret ved, at der
i CPR-registret var en forældrehenvisning fra barnet til
to forældre, som boede på samme adresse
• Siden 1991:
– Mand og kvinde (> 16 år), som bor på samme adresse,
ikke er biologisk beslægtede, hvor aldersforskellen er
mindre end 15 år, og hvor der ikke bor andre personer
på samme adresse end evt. fælles- eller sær-børn, som
er under 18 år
– – nu E-familie: til og med 26 år
Lisbeth B. Knudsen
10
Familiebilledet i dag
11
Sammenbragt familie – eller flere
generationer af kernefamilie?
Lisbeth B. Knudsen
Forsidebillede fra Beolkningens udvikling 2009. Danmarks Statistik 2010
12
Noget om de materielle – og
juridiske betingelser
De nordiske lande fik tidligt individuelle
rettigheder i ”den nordiske velfærdsstatsmodel”
i mods. til fx. familieorienterede
Lisbeth B. Knudsen
Udvalgte lovændringer 1901-33
• 1899 - Gifte kvinder får fuldmyndighed som
25 årige
• 1922 - Ægtefæller bliver ligestillede mht.
forældremyndighed over fælles børn i tilfælde
af skilsmisse
• 1925 - Ægtefæller får gensidig forsørgelsespligt – og ligestilles ved bodeling ved
skilsmisse
Det er en periode med stærk fertilitetnedgang
14
1934-63
• 1939 - Første selvstændige lov om
‘svangerskabsafbrydelse’ (abortlov)
• 1945 - Første lov om ‘svangerskabshygiejne’1960’erne
• 1960’erne - Vejledning i familieplanlægning bliver omfattet af den offentlige
sygesikring
Differentieret fertilitetsudvikling
15
1963-1983
• 1967 - Det bliver lovligt at annoncere for og sælge
præventionsmidler
• 1967 - Der indføres børnebidrag, som udbetales til
moderen (tidl. skattefradrag)
• 1970 - Arbejdsløshedsunderstøttelse bliver ens for
kvinder og mænd
• 1973 - Loven om fri abort (inden for 12 uger) træder
i kraft 1. okt.
• 1973 – Der er dagpasning til under 20 pct. af 0-2
årige og mindre end 40 pct. af 3-6 årige (i ’82: 39%
og 55%)
Fertiliteten falder kraftigt i alle aldersgrupper 16
Den ‘Anden Demografiske
Transition’ – karakteristika
• Vedrørende familieformer
– Stigende udbredelse af ‘papirløst ægteskab’ (consensual
unions) – istedet for det juridiske ægteskab - ‘samboskab’ har
fået demokratisk udbredelse (reg. partnere)
– Stort set juridisk ligestilling mellem de to former
– Kvinder er juridisk selvstændige personer
– Faldende vielsesrater og senere første ægteskab,
hvis der bliver tale om ægteskab
– Kernefamilier -> diversitet i familiebilledet,
sammenbragte familier
– Stigende skilsmisserater
– Værdiernes betydning , aftraditionalisering
Lisbeth B. Knudsen
Siden…
• Udvidede orlovsmuligheder – og
indskrænkninger
• Pasnings’garantier’
• Børnechecken
18
Ny kronologi mellem vielse og
fødsel af første barn
Gnst. alder for 1. gangsviede mænd
Gnst. alder for 1. gangsviede kvinder
Gnst. alder for 1. gangsfødende kvinder
40
35
30
25
20
15
1911
1921
Lisbeth B. Knudsen
1931
1941
1951
1961
1971
1981
1991
2001
2011
Har vi et singlesamfund?
• XX er en af de mere end 500.000 kvinder, der
lever alene og leder efter en mand
Kaare Sand, TV program, marts 2006
• Er det det rigtige tal? Vælger kvinder (og mænd)
at leve alene? Vælger vi anderledes i dag end
tidligere?
• Tag ingen udsagn for pålydende !!
• Singlesamfundet? – Serielt monogami
20
Det er stadig almindeligt at blive
...og være gift
Familieformer, Danmark 1.1.2009
Lisbeth B. Knudsen
Kilde: Befolkningens udvikling 2009, Danmarks Statistik 2010
% singler i aldersgrupper
Mænd
1991
Kvinder
2001
2011
1991
2001
2011
90-94 år
70,3
68,4
63,6
96,5
96,3
95,5
95-99 år
82,7
82,2
79,8
98,7
99,0
98,6
100 år +
92,9
91,0
90,6
99,6
100,0
99,7
Lisbeth B. Knudsen
22
Køn,
alder
civilstand
- hele
befolkningen
1.1.2010
Lisbeth B. Knudsen
Kilde: Befolkningens
udvikling 2009
Danmarks Statistik 2010
23
Single? Aleneboende? Ensom?
Tilvalgt?
• Det at være single – at ikke være i fast
parforhold, ikke gift eller samboende, er en
konsekvens af det serielle monogami.
• Om det er en tilvalgt form blandt unge kan
diskuteres – tv-udsendelserne viser singler i
nattelivet, på jagt efter en ny stor kærlighed
• Har mennesker brug for familie? for nærhed?
• Det bør være en tilvalgsmulighed for alle
Lisbeth B. Knudsen
24
Skilsmissebørn
- hos mor og far på skift?
• En anden følge af det serielle monogami kan
være skilsmissebørn – efter opløsninger af
ægteskaber eller parforhold med fælles børn
• De kan have forskellige bo-ordninger
• Det er desværre ikke muligt at følge denne
udvikling i den almindelige statistik
• Andelen, der ikke bor hos begge biologiske
forældre, stiger med børnenes alder – ca. 50 %
blandt 19-årige i 2009 (flere årsager)
25
Enlige og assisteret befrugtning
• Behandlinger opgøres i ’cykler’ – vanskeligt
umiddelbart at finde ud af, hvor mange, der er
enlige af de kvinder, der behandles.
• ’Selvvalgt enlige mødre’ kalder en
specialestuderende det – med særligt henblik
på disse kvinder.
• Ca. 200 årligt i det off. system, fandt hun frem
til ved int.
• Hvem der er, kræver også særanalyser
26
Enlige forsørgere
• Af parfamilierne har 45 pct. børn
(hjemmeboende børn < 25 år).
• I alt 11 pct. af de enlige har hjemmeboende
børn.
• Kvinder udgør hovedparten af de enlige med
børn: Af de 169.489 enlige med børn i 2010
var 83 pct. kvinder.
• Få børn bor hos deres enlige fædre – andre
årsager
27
Hvad betyder politiske tiltag?
Kan de hjælpe?
28
Eksempel på effekten af
samfundsmæssige forandringer
Samlet fertilitet i Tyskland, 1960-1996
Øst
Genforeningen mellem Vest- og Østtyskland, 1990
29
Kilde: Reicheckel A. et al. (1998).
Sverige
• Meget lav fertilitet
i 1960’erne
• Reagerede ved at
etablere familiepolitiske velfærdsordninger
• Fleksible
orlovsordninger
Samlet fertilitet i Norden
30
Japan
• Meget lav fertilitet sammen med forøget
levealder -> stærkt aldrende samfund.
• I 1900’erne og frem indsatser – forskning,
internationalt
• Mændenes rolle
31
Danmark?
• Meget større andele får familie i dag end for
100 år siden - demokratisering.
• I midt-firserne var det især kvinder med lang
uddannelse, der hav de sænket børnetallet –
men de øvrige kvinder kom med siden.
• Der er større forskelle mellem kvinder
indbyrdes end mellem mænd med hensyn til
børnetal
Lisbeth B. Knudsen
Socio-demografiske analyser
• Har vist positiv betydning af
– Uddannelse afsluttet
– Økonomisk sikkerhed
– Godt parforhold
• Og negativ betydning af
– Problemer med partner
– Og med at finde en partner på det rigtige
tidspunkt
33
34
Nylige diskussioner
• Danskerne bliver skilt som aldrig før
• 40 % af ægteskaberne ender i skilsmisse
• Vær opmærksom på, hvilke tal andre og I
selv bruger
35
Til afslutning
• Jeg synes vores danske samfund er i en sørgelig
forfatning. Skilsmisseraten er tårn høj. Hvor er
den gode gamle trofaste kærlighed blevet af??? Er
den afløst af til sexlivet jer skiller?? [debat.bt.dk]
• Man kan ikke tolke noget om familien i dag, dens
popularitet og slet ikke om de unges ønsker om at
fastholde familien og holde fast i deres partnere ud
fra absolutte tal. Det er langt bedre at følge
skilsmisserne i de ægteskaber, der er indgået i ét
og samme kalenderår. [Kronik, Berl Tid Tirsdag
den 29. juli 2008] Tallene viste en højere
opløsning efter kort varighed
Lisbeth B. Knudsen
36
36
Den tilvalgte familie
Tegning: kamilla wichmann
Berlingske Tidende, 30.7.2008
37
Anvendt litteratur
og andre nyttige referencer
• Befolkningens Udvikling 2009 (og tidligere år).
Danmarks Statistik 2010.
• Indvandrere i Danmark 2010. København: Danmarks
Statistik 2010
• Begge og de fleste andre nyere publikationer fra
Danmarks Statistik kan downloades fra: www.dst.dk
• Knudsen, LB (2009). Fertilitet og familiedannelse – et
felt mellem valg og skæbne. Sociologisk Arbejdspapir
26; 2009. Aalborg Universitet. Kan downloades fra:
http://sociologi.samf.aau.dk/fileadmin/user_upload/do
kumenter/Sociologiske_arbejdspapirer/Arbpapir26.pdf
38
… og flere
• Knudsen LB (2008) Fertilitetsudviklingen i Danmark.
I: Emerek R & Holt H (red.) Lige muligheder – frie
valg? Om det kønsopdelte arbejdsmarked gennem et
årti. København: SFI- Det nationale center for velfærd
(08:24) (s. 67-93)
• Knudsen LB (2004). Nye familieformer og færre børn.
I: Ploug N, Henriksen H, Kærgård N (red.) Den
danske velfærdsstats historie. København:
Socialforskningsinstituttet 2004. s. 224-59
• Det fulde oplæg vil blive lagt på min profil på
www.vbn.dk som et link, hvor I kan downloade fra.
39
Andre gode referencer
• Reicheckel Antje, Kornelia Franke,
Wolfgang Weise, Bernt-Peter Robra (1998).
”Effect of Re-Unification on fertility
Behaviour in East Germany: A Review of
the Evidence”. Reproductive Health Matters
1998; 6 (11):122-127.
• Vielser og skilsmisser – børn i skilsmisser.
Danmarks Statistik 2005
40