Transcript Landbrugets økonomi og rammevilkår

Landbrugets økonomi og rammevilkår
ved
Henrik Zobbe, institutleder
Fødevareøkonomisk Institut
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Den danske fødevareklynge (I)
• Den danske fødevareklynge er meget kompleks med mange
aktører og med mange sammenhænge.
• Klyngen er dynamisk og tilpasset i takt med den generelle
teknologiske, økonomiske og politiske udvikling.
• Af drivkræfter kan nævnes globalisering, ændrede
forbrugerpræferencer og politiske strømninger mod sundhed
og velfærd for dyr og mennesker samt miljø, naturpleje og
klima.
• Klyngens historiske succes er et produkt af innovativt
samarbejde mellem en lang række forskellige offentlige
institutioner og private brancher og virksomheder, der har
udnyttet og udbygget de kompetencer og udfordringer, der
har været til stede på et givet tidspunkt.
• Dette har over tid givet mange spin outs inden for f.eks.
bioteknologi og farmakologi
Den danske fødevareklynge (II)
• En af grundstenene har altid været den stærke vertikale
integration, gennem f.eks. andelsorganiseringen og det
stærke samarbejde med forskningen.
• Den danske fødevareklynge har en stærk erhvervsplacering
både i forhold til andre erhvervsklynger i Danmark og
Europa.
• Danmarks fødevareklynge ligger helt i top på parametre
som f.eks. beskæftigelse, størrelse, eksport og innovation.
• Især på eksport og innovation går det godt. Her er klyngen
den tredjestørste fødevareklynge i Europa og målt på
beskæftigelsesvirkningen blandt de ti største
fødevareklynger i den vestlige verden og den næststørste i
Europa.
Landbrugets (særlige) forhold og vilkår
• Selveje og andelsorganisering.
• Efterspørgslen efter fødevarer er pris- og indkomstuelastisk
pga. Engels Lov.
• Udbuddet er på kort sigt uelastisk pga. lags i produktionen
og en høj grad af faste produktionsfaktorer.
• Udbuddet er relativt ustabilt pga. klima og biologi.
• Produktionstilpasninger til de generelle teknologiske og
økonomiske ændringer øger udbuddet mere, end
efterspørgslen øges over tid, og øger derfor afhængigheden
af den internationale konkurrenceevne.
• Landbrugets strukturtilpasninger sker relativt langsomt og
afhænger i høj grad af den generelle teknologiske og
økonomiske udvikling.
• Stor indkomstvariation over årene og stor spredning
mellem landmænd.
• Omfattende national og international markedsregulering.
Dansk landbrugs indtjening i de senere år, mia. kr.
Produktion
÷ Forbrug i produktionen
= Bruttoværditilvækst
+ Direkte tilskud mv.
= Bruttofaktorindkomst
÷ Afskrivninger
÷ Lønnet arbejdskraft
= Nettorestindkomst
÷ Finansielle poster
= Indkomst efter finansielle poster
2009
2010
2011*
2012*
63,5
45,8
17,7
6,6
24,6
7,7
5,9
10,6
15,7
-5,1
67,8
45,6
22,2
6,4
28,6
8,2
6,3
14,1
15,7
-1,6
76,0
51,6
24,3
6,6
30,9
8,0
6,4
16,5
11,5
5,0
74,8
50,7
24,1
6,5
30,7
8,0
6,5
16,2
11,7
4,5
Hovedtal for store svinebrug, 1.000 kr. / bedrift
Gennemsnit
2006
2007
2008
2009
2010
2011*
2012*
Bruttoudbytte incl. direkte tilskud 6.411
Driftsomkostninger
5.463
Resultat før finansielle poster
947
6.467
6.432
35
8.046
8.211
-165
7.946
7.531
415
8.652
7.853
800
10.334
9.465
869
11.000
9.427
1.574
Generelle driftstilskud
Forpagtningsafgift
Nettorenteudgifter
Finansielle omkostninger, netto
412
301
693
581
412
311
942
840
485
422
2.259
2.196
486
415
1.479
1.407
478
412
1.429
1.363
493
429
934
870
513
445
988
921
Resultat efter finansielle poster
366
-806
-2.361
-993
-563
-1
653
Forrentning, pct.
2,8
-1,0
-1,6
0,1
0,9
1,0
2,4
Hovedtal for store svinebrug, 1.000 kr. / bedrift
2010
Ringeste tredjedel
Gns.
Bruttoudbytte incl. direkte tilskud
Driftsomkostninger
Resultat før finansielle poster
6.422
6.640
-218
8.652
7.853
800
12.614
10.560
2.054
Generelle driftstilskud
Forpagtningsafgift
Nettorenteudgifter
Finansielle omkostninger, netto
391
367
1.175
1.152
478
412
1.429
1.363
629
572
2.038
1.980
Resultat efter finansielle poster
-1.370
-563
73
-1,8
0,9
2,6
3.986
181
4.785
219
6.648
289
Forrentning, pct.
Svinebestanden, ultimo
Dyrket areal, ha
Bedste tredjedel
Landbrugets gældssituation
• Der har været stort fokus på landbrugets gældskrise, som
udgør en kreditrisiko for en del, især mindre, lokale
pengeinstitutter.
• Bankernes problemer skyldes dog ikke udelukkende
landbruget. Flere banker har også været involveret i
tvivlsomme ejendomsinvesteringer og kuldsejlede
erhvervseventyr.
• Landmændenes gæld skyldes bl.a. køb af jord til alt for
høje priser, lån i fremmed valuta, der har vist sig at være
en dårlig forretning, og flere har foretaget dårlige
investeringer uden for landbruget i f.eks.
energivirksomheder.
• På kort sigt skal gælden håndteres, og det må markedet
tage sig af. På lidt længere sigt er det vigtigt, at vi sikrer
os, at den næste generation af landmænd overtager
bedrifterne til en konkurrencedygtig pris.
Gældsprocent ultimo 2010 i landbrugsbedrifter
opdelt efter størrelse og efter brugerens alder
Antal helårsarbejdere
Under 1
1-2 2 og derover
Alle størrelses-grupper
Brugerens alder
Under 35 år
35-44 år
45-54 år
57
53
37
62
53
45
83
72
64
75
66
53
55-64 år
65 år og derover
Alle aldersgrupper
30
26
35
38
27
44
54
58
65
42
33
52
Landbrugets økonomi og udvikling er afhængig af
tre forhold:
Landmændenes
tilpasningsevne
Økonomiske
konjunkturer
De politiske
rammevilkår
Bytteforhold og produktivitet
Indeks 2000 =100
120
Totalfaktorproduktivitet
115
Bytteforhold
110
105
100
95
90
85
80
75
70
2000
2002
2004
2006
2008
2010
Landbrugets indtjeningsevne i udvalgte lande, gns.
procentuel årlig ændring i 2000 - 2009
DK
D
NL
S
-2,2
-0,4
-2,0
-1,7
-0,5
-1,5
-1,8
1,0
0,7
1,1
2,3
1,2
1,0
1,2
Økonomisk produktivitet -1,2
0,3
-0,9
0,5
0,7
-0,6
-0,6
Sektorbytteforhold
Totalfaktorproduktivitet
UK EU-15 EU-25
International benchmarking af dansk landbrugs
økonomiske efficiens og rammevilkår
• Danske malkekvægs-, svine- og plantebedrifter er
sammenlignet med tilsvarende bedrifter i andre lande gennem
sammenlignelige data.
• Overordnet er danske bedrifter relativt belastet af høje løn- og
kapitalomkostninger. Korrigeres der i modellen for
lønomkostninger og kapitalomkostninger, ser det noget bedre
ud for de danske bedrifter, men det forklarer ikke det hele.
• Når helt konkrete bedrifter sammenlignes med tilsvarende
konkrete udenlandske bedrifter, bekræftes de overordnede
resultater, samtidig med at det kan konstateres, at de danske
bedrifters økonomiske bundlinje kan forbedres, hvis de danske
bedrifter bliver udsat for de konkrete rammevilkår, som de
bedrifter, de sammenlignes med, bliver udsat for.
• Det kan ikke afvises, at omkostningerne til f.eks.
kvælstofreguleringen i Danmark er højere end i andre lande.
Grøn omstilling kræver omtanke
• Grøn omstilling eller grøn vækst er ikke noget enestående
dansk. Denne dagsorden diskuteres livligt på den
europæiske og internationale politiske scene.
• Grundtesen er, at status quo er uholdbar. Der er et
stigende pres på jordens knappe naturressourcer, mens
stigende befolkning og klimaforandringer forværrer
situationen.
• Grøn omstilling betyder ikke enten/eller men både/og. Det
handler om at balancere mellem at sikre erhvervet og
industrien mulighederne for nu og fremover at levere
produktion, beskæftigelse og eksport, samtidig med at
natur, miljø og klima sikres for de efterfølgende
generationer.
Fokus på produktivitet, innovation og velfærd
OECD har forsøgt sig med en dagsorden for grøn vækst inden
for landbrug og fødevarer, der blev offentliggjort sidste år. De
foreslår tre strategiske indsatsområder:
• Fokus på bæredygtig produktivitet, hvor ressourcerne
udnyttes bedre gennem hele udbudskæden skabt gennem
øget forskning, innovation og uddannelse.
• Sikre velfungerende markeder, der leverer de rigtige
prissignaler, der tager højde for samfundets
betalingsvillighed for offentlige goder og positive og
negative eksterne effekter.
• sikre og håndhæve ejendomsretten, der er en nødvendig og
kompliceret forudsætning for markedsøkonomiens
funktionalitet.
Læs mere på www.foi.dk