Transcript se ppt

HD 2009: Mikroøkonomi
Svar på afløsningsopgave 1
Esben Sloth Andersen
[email protected]
www.business.aau.dk/evolution/esa/
1
Generel værktøjsindlæring i
afsløsningsopgave 1
Brug af statistiske databaser
Brug af fx Excel til præsentation af data
Tegning af teoretiske grafer og
ligevægtspunkter
Brug af matematiske formler
Skrivning af matematiske formler
Brug af mikroøkonomiske begreber i praksis
Praktisk brug af den matematiske definition af
begreber
Osv.
2
Svar på spørgsmål 1:
Øl, vin og BNI fra Statistikbanken
Brug Excel
To versioner af
disponibel BNI, men jeg
ignorerer dette problem
3
4
Svar på spørgsmål 1:
Øl, vin og BNI
5
Svar på spørgsmål 1:
Kommentarer til resultaterne
Ølindekset vokser fra 72 til 129 (i 1983) og
falder herefter til 85
Vinindekset vokser fra 12 til 102 (i 2007),
men det er næsten konstant fra 2000
BNI-indekset vokser fra 52 til 118 (i 2007)
Ølindekset vokser i begyndelsen hurtigere
end BNI-indekset; efter 1983 falder det
mens BNI fortsætter med at vokse
Vinindekset vokser i lang tid hurtigere end
BNI-indekset; det stagnerer efter 2000
6
Svar på spørgsmål 2a:
Et eksempel på et ølmarked
Ligninger for ølmarkedet:


Xd = 8 – 0,5P
Xs = 1,5 + 0,8P
Efterspurgt
Udbudt
mængde, i mængde, i
Pris på mio. liter
mio. liter
øl (P)
(Xd)
(Xs)
12
10
8
6
4
2
2
3
4
5
6
7
11,1
9,5
7,9
6,3
4,7
3,1
7
Svar på spørgsmål 2b:
Ligevægtspunktet
8
Svar på spørgsmål 2c:
Beregning af ligevægtspunktet
I ligevægten er efterspurgt mængde lig
med udbudt mængde, dvs.
Xd  Xs
8  0 .5P  1 .5  0 .8P
 0 .5P  0 .8P  1 .5  8
 1 .3P   6 .5
P  5
X s  X d  8  0 .5P  8  0 .5  5  5 .5
9
Svar på spørgsmål 2d:
Analyse af uligevægt
Udbyderne forventer P = 7:
X s  1 .5  0 .8P  1 .5  0 .8  7  7 .1
X d  8  0 .5P  8  0 .5  7  4 .5
10
Svar på spørgsmål 2d:
Analyse af uligevægt
Der er overudbud på markedet!
Løsningen er at produktionen indskrænkes
Denne proces fortsætter indtil overudbudet
er væk og P = 5 (ligevægtsprisen)
11
Svar på spørgsmål 3a:
Priselasticitet i ligevægtspunktet
Brug formlen for priselasticiteten
på ligevægtspunktet fra spørgsmål 2.
Vi har allerede P og Xd
Desuden at P = 1 og at Xd er hældningen
 X d ,P 
X d P
P X d
 
 0 .5 5
1
5 .5
  0 .4 5
Efterspørgslen er uelastisk i ligevægtspunktet
12
Svar på spørgsmål 3b:
Forskellige indkomstelasticiteter
Indkomstændringer giver parallelforskydning af
efterspørgselskurven, enten opad eller nedad
Indkomstelasticitet på 1.3 viser et luksusgode:
Y = 1%  X = 1.3%
Indkomstelasticitet på 0.6 viser et
nødvendighedsgode:
Y = 1%  X = 0.6%
Indkomstelasticitet på -0.1 viser et inferiørt
gode:
Y = 1%  X = -0.1%
13
Svar på spørgsmål 3c:
Indkomstelasticitet for øl 1992-2007
Simpel indkomstelasticitetsberegning for øl:
Øl-index: 1992 = 117, 2007 = 85, ændring -32
BNI-index: 1992 = 83, 2007 = 118, ændring 35
(eller 1992 =1024778 og ændring 435743)
 X d ,Y 
 X d ,Y 
X d Y
Y X d
X d Y
Y X d


32 83
35 117
  0 .6 5
32
1024778
435743
117
  0 .6 4
14
Svar på spørgsmål 3c:
Indkomstelasticitet for vin 1992-2007
Simpel indkomstelasticitetsberegning for vin:
Vin-index: 1992 = 76, 2007 = 102, ændring 26
BNI-index: 1992 = 83, 2007 = 118, ændring 35
(eller 1992 =1024778 og ændring 435743)
 X d ,Y 
 X d ,Y 
X d Y
Y X d
X d Y
Y X d


26 83
35 76
 0 .8 1
26
1024778
435743
76
 0 .8 0
15
Svar på spørgsmål 3c:
Kommentarer til resultaterne
Simpel indkomstelasticitetsberegning viser at øl
er et inferiørt gode, og at vin er et normalt gode
(mere præcist: et nødvendighedsgode)
Men der er store forandringer i perioden: for
årene 2002 og 2007 er resultaterne:
 Øl 
 V in 
X d Y
Y X d
X d Y
Y X d


11 103
15
96
3 103
15 99
  0 .7 9
 0 .2 1
16
Svar på spørgsmål 3c:
Indkomstelasticiteter 1992-2007
FOR SÆRLIGT INTERESSEREDE:
ALTERNATIVE BNI-tal fra statistikbanken:
Øl-index: 1992 = 117, 2007 = 85, ændring -32
Alternativt BNI-index (som blev brugt i Esbens
oprindelige slides): 1992 = 80, 2007 = 117,
ændring 37
 X d ,Y 
X d Y
Y X d

32 80
37 117
  0 .5 9
Tilsvarende: vinens indkomstelasticitet = 0.74
17
Svar på spm. 4: Mikrobryggerierne
1. Efterspørgselssiden
Statistikken for øl blander
standardproduktet ”generelt øl” med
produktdifferentieret specialøl
Specialøl er et luksusgode (indkomstelasticitet
> 1) mens generelt øl er et inferiørt gode
Specialøl synes at være prisuelastisk mens
generelt øl er priselastisk
Disse forhold er interessante for
virksomhederne både på lang sigt og kort sigt
18
Svar på spm. 4: Mikrobryggerierne
2. Udbudssiden
Produktionen af specialøl er karakteriseret af
monopolistisk konkurrence
Mikrobryggerierne har kunder og en nedadhældende efterspørgselskurve på kort sigt
Der er kun små adgangsbarrierer til branchen,
bl.a. fordi den efficiente produktionsskala er lille
19
Svar på spm. 4:
Mikrobryggerierne
2. Udbudssiden (fortsat)
De små adgangsbarrierer og
den høje forventede profitabilitet har medført en
kraftig ekspansion af specialølbranchen
Mikrobryggerierne er efterhånden kommet
ind i en trædemølle med behov for fortsat
produktdifferentiering og markedsindsats
Vanskelighederne for svage mikrobryggerier
øges af konsekvenserne af finanskrisen for
efterspørgsel og financieringsmuligheder
20
Svar på spørgsmål 5a:
Det generelle ølmarked
Det generelle ølmarked er præget af oligopol
(på et internationalt marked). Selv i Danmark
kan man ikke tale om et monopol
Oligopolet har få virksomheder
De producerer svagt differentierede
standardprodukter på et vigende marked
Der er store adgangsbarrierer


Stordrift for at opnå efficient produktionsskala
Behov for massiv reklame og produktudvikling
21
Svar på spørgsmål 5b:
Markedet for specialøl
Markedet for specialøl er et relativt nyt og ikke
helt mættet marked
Det er præget af monopolistisk konkurrence
Der er relativt mange virksomheder
De producerer differentierede produkter på et
ekspanderende marked
Der er små adgangsbarrierer


Stordrift ikke nødvendig for at opnå efficient
produktionsskala
22
Ikke behov for massiv reklame og produktudvikling
Svar på spørgsmål 6:
Argumenter for afgifter på øl og vin
Eksternaliteter forekommer når der er forskel på
de økonomiske aktørers omkostninger og
samfundets samlede omkostninger
Der er eksternaliteter ved forbruget øl og vin:


Privatøkonomisk omkostning = prisen på øl og vin,
der afspejler produktionsomkostningerne
Samfundsøkonomisk omkostninger =
privatøkonomisk omkostning + yderligere
omkostninger
Dette kan bruges som argument for afgifter
23
Svar på spørgsmål 6:
Argumenter for afgifter på øl og vin
Negativ eksternalitet idet beslutningen om øl/vin
ikke tager højde for alkoholrelaterede
sygdomsudgifter, ulykker, børnevantrivsel, osv.
Alkoholafgift medfører principielt at samfundsomkostningerne afspejles i forbrugerprisen
Den marginale alkoholforbruger står nu overfor
en pris der dækker de samfundsmæssige
omkostninger
Herved mindskes alkoholmængden og
samfundsomkostningerne
24
Svar på spørgsmål 6:
Problemer for afgifter på øl og vin
Den mikroøkonomiske analyse forudsætter
normalt forbrugerrationalitet
Alkoholafhængighed er næppe et udtryk for
rationalitet, så begrænsningen kan næppe ske
via ændrede alkoholpriser
Bekæmpelsen kan også ske mere direkte
indgreb overfor alkoholforbruget, men herved
rammes forbrugere med et uskadeligt
alkoholniveau
25