Transcript Powerpoint fra Lone Leth-Nissen

Garantiskolekonference 2013
Styrkelse af overgangen fra
grundskole til ungdomsuddannelse
Folkeskolereformen
- set i et udskolingsperspektiv
• Valgfag: Fremrykkes fra 8. til 7. kl./”nye” fag
• Uddannelsesparathed: Fremrykkes fra 9. til
8.kl./elev- og uddannelsesplan i ét dokument
• UEA: Uddannelses-, erhvervs- og
arbejdsmarkedsundervisningen skal styrkes
• UEA: Skal udfordre uddannelsesvalget, sikre
viden om ungdomsuddannelserne, og hvad
de kan føre til
Folkeskolereformen
- set i et udskolingsperspektiv
• Udskolingslinjer: Styrkes eksempelvis
gennem toning af valgfagspakker
• Understøttende undervisning: Lektiehjælp,
faglig fordybelse, samarbejde med eksterne
aktører m.m.
• Fælles Mål: Koordinering af målbeskrivelser/
dagtilbuddenes pæd. læreplaner og
ungdomsuddannelsernes faglige mål
• EUD 10: rettet mod erhvervsuddannelserne
”Faglært til fremtiden”
- udkast til EUD-reform
•
•
•
•
•
•
•
•
Mindst 02 i dansk og matematik
Fleksuddannelse: erhvervsassistent
Unge under 25 år får deres egen EUD
Mere fokus på holdfællesskab og trivsel
Mindst 25 t om ugen i 2015/26 t i 2016
Fra 12 til 4 hovedområder/indgange
Øget fokus på praktikpladser
Mulighed for at læse videre (EUX)
Overblik
- hvad gør I allerede?
Samarbejdskataloget:
• UU: Introkurser, brobygning og praktik
• Ungdomsuddannelser: tilbud inden for de
enkelte fag, introdage, kombinationsforløb,
Skills m.m.
Hvordan kobler vi fremadrettet
samarbejdskataloget, visionerne og de nye
reformer i styrkelsen af overgangen?
Hvordan nytænker og løser vi
sammen opgaven?
Nogle bud fra en samarbejdspraktiker:
• Ejerskab: Fra aktiviteter for grundskolerne til
aktivt samarbejde med grundskolerne
• Inddragelse: Fra aktiviteter for eleverne til
aktiviteter skabt sammen med eleverne
• Systematik: Udvikling af model for
systematisk leder- og lærersamarbejde
mellem grundskoler og ungdomsuddannelser
…og lidt flere bud
• Fusionspædagogik: På tværs af grundskole
og ungdomsuddannelser/det bedste fra de
forskellige teori- og erfaringsbaserede
undervisningsmiljøer
• Ressourceudnyttelse: Elever, forældre,
”utraditionelle” fagpersoner og virksomheder
• Fælles målsætning: Inklusion gennem
uddannelse og job
Hvad kunne vi evt. afvikle,
så der bliver tid til at udvikle?
Generelle anbefalinger
• Individuel vejledning med afsæt i den
helhedsorienterede indsats
• Flere individuelle forløb – timing, parathed
• Længerevarende praktik i udskolingen
• Mere praktisk og værkstedsbaseret
undervisning
• Tydeligere anerkendelse af ”kloge hænder”
• Mere vejledning til ”mor”
Midt i en reformtid
- den særlige udfordring i det nye samarbejde
Hvad fylder lige nu for grundskolelærerne:
• Den nye folkeskolereform er ved at blive
omsat fra rammebeskrivelse til praksis
• De nye arbejdstidsregler er ved at blive aftalt
• Den enkelte grundskolelærer kender ikke sin
virkelighed pr. august 2014
Hvordan får vi taget hul på opgaven:
• At skabe en proces sammen, hvor fælles mål,
motivation og timing er afsæt?
Du skaber selv dit liv
- også dit arbejdsliv
”Den bedste måde at
forudsige fremtiden på
er ved at skabe den!”
Peter Drucker
Samarbejdets udfordring
- at finde det fælles tredje
Værdiskabelse for alle deltagere:
Hvad får jeg ud af det?
Hvad kan jeg byde ind med?
Hvordan får vi skabt en merværdi?
Samarbejdsprocessen
- grundgreb i det faglige fusionskøkken
6 trin i ”opskriften” på det fælles udviklingsarbejde:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
”Appetitten” - tag pulsen på motivationen/hvem vil hvad ?
”Menuen” - definer det fælles tredje/fælles mål/opgaven
”Opskriften” - udform i fællesskab procesplan og timing
”Ingredienserne” - beskriv i fællesskab mission, vision og
strategi/hvilke råvarer har vi på lager?
”Indkøbslisten” - beskriv målgruppe, målsætning og
succeskriterier/hvad er det nye?
”Kogekonen” - hvem skal have køkkentjansen/hvem
holder gryden i kog?
Opsamling
•
•
•
•
•
•
•
•
Hvordan kan vi kvalificere samarbejdet?
Hvilke visioner og ønsker har vi?
Hvad virker allerede, og hvad virker ikke?
Hvad vil vi derfor gerne have mere/mindre af?
Hvilke nye tiltag vil vi gerne arbejde med?
Hvem arbejder mon allerede i ”reformfeltet”?
Hvordan undgår vi overlap og frustration?
Hvordan får vi lavet en realistisk tidshorisont?
Undersøgelsesgruppen
- det første skridt
• Undersøgelsesgruppe: Tager pulsen hos de
forskellige interessenter!
• Behovs- og motivationsanalyse: Hvem vil
hvad og på hvilke vilkår?
• Råskitse til proces- og tidsplan: Hvordan
og hvornår får vi mest medvind?
• Råskitse til indsatsområder/fokuspunkter:
Samarbejdskatalog, visioner, idéer, ønsker
og anbefalinger osv.
Tværsektoriel arbejdsgruppe
- hvem kunne være interessenter?
• Grundskolerne: elever, forældre, lærere,
ledere, tillidsrepræsentanter m.fl.
• Ungdomsuddannelserne: elever, lærere,
ledere, tillidsrepræsentanter m.fl.
• UU: grundskolevejledere, specialvejledere,
UU-vejledere, tillidsrepræsentanter m.fl.
• Andre: virksomheder, faglige organisationer
m.fl.