Transcript vt2.4.2-Bourdieu

Prakseologi og kulturens logik
Humanistisk videnskabsteori er en refleksion over de
bevidsthedsprocesser, der konstruerer (intention), rekonstruerer
(forståelse, interpretation) eller producerer (handling) viden.
Viden er en sand og begrundet mening om noget.
Mening udtrykkes (virkeliggøres) gennem kroppen eller
genstande (tegn, symboler, artefakta).
Meningsdannelse er forbundet med forskellige bevidsthedsformer: sansning, følelse, tænkning, handling.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
1
Handlingsteori (prakseologi) =
dynamisk meningsteori
Meningsdannelse er en bevidsthedsaktivitet og handling er en
virkeliggørelse af mening.
Dvs. handlinger gør den mening, vi danner os om en eller
anden oplevet ting, til noget virkeligt. Man kan sige:
Handling = meningsdynamik
Prakseologi = dynamisk
meningsteori
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
2
Dynamik, energi
Aristoteles skelnede mellem begreberne ’dynamis’ (formåen, mulighed)
og ’energeia’ (virksomhed, virkelighed). I skolastisk filosofi (bl.a. hos
Thomas Aquinas) oversættes dette til skellet mellem potentia (potens) og
actus (akt).
”… dynamis kan betyde den kraft eller formåen, som noget har, medens
energeia da er den virksomhed, der virkeliggør denne formåen. F.eks. kan
det høre med til et menneskes dynamis, at det formår at bygge et hus, og
energeia vil da være den virksomhed, mennesket udviser, når det faktisk
bygger huset. (Lübcke 1996, 99)
Dynamis = kunnen (evner, færdigheder); Energeia = handling,
virksomhed.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
3
Dynamisk teori
Med baggrund i definitionen af begreberne ’dynamik’ (kraft, formåen,
evne) og ’energi’ (virksomhed, virkeliggørelse) kan man sige:
Dynamisk teori om noget = teori om de kræfter eller
evner der kan virkeliggøre/realisere dette noget
En dynamisk handlingsteori er så en teori om handlingskræfter eller
handlingsevner.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
4
Dynamisk meningsteori
En prakseologi eller handlingsteori som dynamisk meningsteori
= teori om de kræfter eller evner der kan virkeliggøre meninger
Hvis sociologi skal begrundes i en handlingsteori (jf. Schütz
1976, Wacquant 1996), så undersøger denne teori de sociale
kræfter, der realiserer de meninger, sociale aktører forbinder
med sociale fænomener.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
5
Pierre Bourdieu
(1930-2002)
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
6
Habitus
’Habitus’ betyder oprindeligt ’vane’. En habitus er, hvordan man har
vænnet sig til at gøre tingene på.
Bourdieu bruger det som sociologisk fagterm der omfatter en persons
kognitive og praktiske aktivitetsmønstre eller handlingspotentiale.
En persons habitus er ikke medfødt, men resultat af en personlig og social
udviklingsproces.
Processen fremdrives af subjektive kræfter og determineres af objektive
strukturer. En persons kræfter er dels medfødt i form af vores kropslige
fysik (anatomi) og dels resultat af samspillet mellem denne fysik og de
fysiske og sociale omgivelser vi befinder eller bevæger os i.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
7
Habitus forts.
De kræfter, der fremdriver habitus’ udvikling, er dels fysiske drifter (sult,
tørst, beskyttelse, seksualitet), dels psykiske behov (kærlighed,
anerkendelse) og dels kognitive interesser (erkendelse, forståelse, viden).
Drifter, behov og interesser er handlingsmotiver (jf. Schütz 1976). Drifter
er mest fordi-motiver, interesser mest for-at-motiver. Behov er midt
imellem.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
8
Handlingens logik
Handling er et subjekts bevidste og intenderede aktivitet for at
tilfredsstille sine drifter, opfylde sine behov eller realisere sine
interesser.
Logik har at gøre med, hvad man skal vide eller gøre for at kunne vide
eller gøre noget andet.
Logik handler om forudsætninger (præmisser) for at opnå viden eller
handlingsmål (konsekvens, konklusion).
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
9
Form
Et videns- eller handlingssystems logik afhænger af
systemets elementer og deres opbygning eller form.
Et handlingssystems form er den måde, hvorpå man kan
forbinde systemets elementer med noget, der tilfredsstiller,
opfylder eller realiserer systemets drifter, behov eller
interesser.
Form har en mening mhp., hvad et system søger at opnå.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
10
Logik abstrakt
• En mængde af distinkte elementer (”vokabular”)
• formations-/strukturregler for dannelse af elementsammenhænge
(”syntaks”)
• transformations-/slutningsregler
• (eventuelt:) en mængde af udgangsstørrelser/positioner (”aksiomer”, ”
grundsætninger”)
• oversættelsesregler (”semantik”): gør en formal (ikke meningsbestemt) til
en menings-logik
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
11
Statisk og dynamisk form
Begrebet ’form’ har
dels en strukturel eller statisk mening – et bestemt
forbindelsesmønster af systemets elementer, dvs. en n-adisk relation
mellem n elementer; fx en tekst, et billede, et kort.
og dels har ’form’ en dynamisk mening – en bestemt
funktion/operation/aktivitet, der danner meningsfulde mønstre af
systemets elementer; fx en hændelse (overgang fra en tilstand til en
anden tilstand), proces, handling, procedure, historie.
Fokuserer man på et systems funktionsmåde, så undersøger man
systemets dynamik eller dynamiske logik. Bemærk: en dynamisk
logik har en indbygget tidslogik – tid forstået som ordnet
forandringsstruktur.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
12
Handlingslogik
Opfatter man et bevidsthedssubjekt som et system af
bevidsthedselementer (oplevelser) og deres forbindelse til
meningsfulde bevidsthedsformer (percepter, forestillinger,
tanker, følelser), så er handling bevidsthedens funktionsmåde
eller dynamiske form: oversættelse fra fysisk påvirkning
(sansning/motiv) til mening (tænkning/hensigt) og fra mening
til motorisk aktivitet (realisering).
Handlingsbegrebet har selv en form, som visualiseres i
nedenstående figur. Handling er en dynamisk relation mellem
følgende relata (relationsled):
aktør
Zeller
Motivhensigtaktivitetmiddelresultat
vt05-2.4 Bourdieu
13
Handlingslogisk struktur
Aktør: sansning + tænkning = mening
Motiv  hensigt  aktivitet  middel  resultat
intenderet
mening
Zeller
tilstand/genstand,
der skal
opnås/produceres
udøvelse af
fysisk kraft
på middel
drift, behov
interesse
aktiveret
krop eller
genstand
vt05-2.4 Bourdieu
14
Handlingslogik
kommentar
Figuren fra sidste slide skal forstås på følgende måde:
En aktør handler, hvis han/hun har et motiv til en bestemt hensigt,
han/hun vil realisere, og hvis han/hun ved, hvad han/hun skal gøre for at
realisere den; og hvis han/hun aktiverer sine kræfter i anvendelse på sin
egen krop og eventuelt på genstande (dvs. handlingsinstrumenter eller –
midler) , der resulterer i den intenderede tilstand eller producerer det
intenderede objekt.
Bemærk: Handling forudsætter en viden om, hvad man skal gøre for at
opnå det intenderede. Den forudsætter også, at man fysisk og psykisk
kan gøre det og at omstændighederne tillader at gøre det.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
15
Habitus som praktisk viden
eller praktisk logik
Bourdieus begreb ’habitus’ står for en aktørs viden om, hvad han/
hun skal gøre for at opnå bestemte hensigter. Det er en praktisk
viden, dvs. en dynamisk viden, som er underlagt en praktisk logik.
Praktisk logik = hvad man under bestemte omstændigheder skal
gøre for at opnå bestemte hensigter.
Den dynamiske eller funktionelle side af viden kan man betegne
som kunnen (evne, formåen, kompetence).
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
16
Habitus som
handlingsregel/-forskrift
Habitus som praksislogisk begreb kan opfattes som et gennem
erfaring, opdragelse og socialisering inkorporeret system af
handlingsmønstre eller handlingsforskrifter.
Ens habitus siger én, hvad man skal gøre for under bestemte
omstændigheder at opnå bestemte hensigter eller mål.
Habitus er en praktisk regel (handlemåde), der slutter et motiv
sammen med en hensigt. Habitus er det, der gør det muligt at
realisere en praktisk slutning.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
17
Praktisk slutning
eksempel
Man kan opstille en praktisk slutning i form af en praktisk syllogisme (jf. G.
H. von Wright 1983, Practical Reason, Oxford: Blackwell )
1.
2.
3.
Præmis: motiv – jeg fryser
Præmis: habitus – hvis man ikke vil fryse, skal man tage varmt tøj på
Konklusion: handling – jeg tager varmt tøj på
Handlingens fysiske konsekvens er (forhåbentlig), at jeg ikke længere fryser.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
18
Habitus – felt
Repræsenterer habitus handlingens subjektive logik, så repræsenterer
begrebet felt handlingens objektive (og sociale) logik.
Et praksisfelt består af de objekter og objektsammenhænge (strukturer,
relationsmønstre fx i form af institutioner), der skal tages i brug for at
realisere bestemte handlingsmål.
’Praksis’ skal her forstås som en kompleks handlingssammenhæng
bestående af en række med hinanden forbundne delhandlinger.
Eksempel: at læse faget humanistisk informatik på AAU er en praksis, der
består i en hel masse forskellige delhandlinger: gå til forelæsninger, læse
faglitteratur, lave en projektundersøgelse, gå til eksamen, ….
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
19
Felt
dynamisk set
Bourdieus prakseologi (= praksislogik) er ikke kun en relationel
logik - systemets elementer har kun mening i relation med andre
elementer (husk Saussures strukturalisme!) – men også en dynamisk
logik.
Både habitusbegrebet og feltbegrebet repræsenterer en relationel og
en dynamisk form.
Felter er ikke statiske. De udvikler sig – ligesom et subjekts habitus
gør det – som resultat af det sammenspil af feltets (sociale) kræfter
og (objektive) strukturer.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
20
Kapital
Bourdieu overtager begrebet ’kapital’ (= akkumuleret arbejdskraft) fra
økonomien. Han har udvidet både begrebets indhold og omfang.
I forbindelse med hans prakseologi betyder ’kapital’: objektiveret eller
institutionaliseret handlekraft, kompetence eller formåen.
Et praksisfelts dynamiske form består i de former for kapital, der
muliggør realisering af de med feltet forbundne hensigter/målsætninger.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
21
Habitus – kapital - felt
Mens habitus er den subjektive udformning af handlekraft, er kapital
dens objektive eller institutionelle udformning.
Dvs. kapital er genstande (instrumenter, værktøj, maskiner),
bygninger, møbler, køretøjer, infrastruktur (energiforsyning,
trafikveje, kommunikationsforbindelser) eller en kombination af
disse (organisation), der muliggør under indsats af subjektiv
handlekraft at realisere bestemte handlingsmål.
Et praksisfelt er samlingen og sammenhængen af de forskellige
former for kapital samt aktører med tilsvarende habitus, der
muliggør realiseringen af de for et samfund nødvendige eller
relevante mål.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
22
Eksempler på praksisfelter
Et samfunds forskellige typer for professionelt arbejde og fritidsaktiviteter
er udgangspunkter for praksisfelter. Praksisfelter er fx industri, håndværk,
landbrug, fiskeri, uddannelse, handel, religion, kunst, videnskab, politik,
idræt, turisme, kommunikation.
’Felt’ er dog et fleksibelt begreb: overlapninger eller underafdelinger af
forskellige professioner og ikke-professionelle aktivitetsformer kan også
udgøre egne praksisfelter. Fx skønlitteratur (forfattere, forlag, læsere,
anmeldere) eller kommunalpolitik (politiske partier, borgerinitiativer,
kommunalvalg osv.).
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
23
Habitus, felt
dynamisk set
Habitus udvikler sig ved at tilpasse og tilegne sig et felts
kapitalformer = inkorporere feltets logik
Et felt udvikler sig som resultat af aktørernes og deres habitus
samspil og modspil i forsøg på at tilfredsstille deres behov eller
realisere deres interesser = objektivere/realisere habitus’ logik
Samfundsudvikling er et resultat af sam- og modspillet mellem
samfundets subjektive og objektive dynamik.
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
24
Praksisfelt struktur
Felt
Aktør/habitus: sansning + tænkning 
mening
Motiv  hensigt  aktivitet  middel  resultat
intenderet
mening
Zeller
tilstand/genstand,
der skal
opnås/produceres
udøvelse af
fysisk kraft
på middel
drift, behov
interesse
Kapital
aktører
aktiveret
krop eller
genstand
vt05-2.4 Bourdieu
25
øvelse
Undersøg det efterfølgende videoklip mhp. følgende spørgsmål:
1.
Indenfor hvilket praksisfelt afspiller sig den viste situation?
2.
Hvad kan du sige om de enkelte aktørers habitus (handlingskræfter,
færdigheder)?
3.
Hvilke former for kapital (objektiverede handlingsmidler) er i den
viste situation til stede?
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
26
Zeller
vt05-2.4 Bourdieu
27