Offentligt privat partnerskab og det kommercielle

Download Report

Transcript Offentligt privat partnerskab og det kommercielle

Foreningen for Offentligt Privat Samarbejde
(FOPS)
Offentligt privat partnerskab og det kommercielle rum
Torben Brøgger
29. november 2012
Disposition
1.
De særlige udfordringer ved kommercielle OPP’er (begrænset erfaringsgrundlag)
2.
De særlige vilkår i det kommercielle OPP-projekt i Randers
3.
Udbudsprocessen (koncessionsudbud)
4.
Deponering (delvis kommunal benyttelse)
5.
Aftalegrundlag
6.
Sammenfatning
2
De særlige udfordringer ved kommercielle OPP’er
•
Den offentlige opgavevaretagelse skal sammentænkes med kommercielle interesser
•
Den kommunale og saglige interesse skal kunne varetages samtidig med eller
uafhængig af de kommercielle interesser
•
Overvejelser om kommunalfuldmagten (eksempelvis ved ophævelse af OPPkontrakten)
•
Enhedsbetaling eller betaling for brugsret udgør en mindre del af det samlede
indtægtsgrundlag (en anden debitorrisiko end i traditionelle OPP-projekter)
•
Behov for at kvalitetssikre forretningsmodellen (risikovurdering)
•
Exit-scenariet er anderledes – den offentlige part kan og vil ikke overtage den
kommercielle forretning
•
Hæveopgøret er anderledes – har betydning for den direkte aftale
•
Deponering – mulighed for en begrænset deponering i forhold til de samlede aktiv
som følge af delt brugsret
3
Det traditionelle OPP-projekt
•
Kendetegnet ved, at den udbudte opgave vedrører projektering, opførelse,
finansiering og visse driftsydelser knyttet til et aktiv, der rummer eller opfylder en
offentlig opgave eller aktivitet
•
Indtægtsgrundlaget er som udgangspunkt alene enhedsbetalingen fra den offentlige
part (minus debitorrisiko)
•
Risikoen for ejerne af OPP-selskabet og de finansielle samarbejdspartnere er OPPleverandørens evne til at opfylde OPP-kontrakten
4
Svømmebad i Randers (1)
•
Randers Kommunes brugsret er en mindre del af den samlede brugsret
•
Randers Kommunes enhedsbetaling/betaling for brugsretten er en mindre del af det
samlede årlige indtægtsgrundlag (mulighed for yderligere tilkøb)
•
OPP-kontrakten og den direkte aftale er baseret på base case scenarie – på
baggrund af et feasibility study
•
Driftsoperatøren garanterer for opfyldelse af base case (80%)
•
Til sikkerhed herfor stiller driftsoperatøren garanti i form af kontantdepot
•
Der er udarbejdet forskellige stresstestscenarier, som beskriver, hvordan
omsætningsnedgang håndteres samtidig med, at der samtidig kan ske opfyldelse af
OPP-kontrakten
5
Svømmebad i Randers (2)
•
Den direkte aftale indeholder sædvanlige bestemmelser om suspension af
misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af manglede opfyldelse af OPP-kontrakten og
forudsætter et samarbejde mellem bank, Randers Kommune og OPP-leverandøren
samt driftsoperatøren med henblik på afværgelse af misligholdelsen
•
Hæveopgør i anlægsfasen:
-
•
Randers Kommune ingen forpligtelser
Hæveopgør i driftsfasen:
-
Randers Kommune pligt til at overtage svømmebadet for en købesum, som svarer til 65%
af bygge- og anlægsomkostningen (OPP-leverandøren har en anden og større risikoprofil
end i traditionelle OPP-projekter)
-
Sædvanlig regulering med modregning for forfaldne krav og manglende vedligeholdelse
•
Funktionskravene beskriver Randers Kommunes krav til anlæg, funktioner og drift
•
Funktionskravene suppleres af OPP-leverandørens ”kommercielle indretninger”
6
Forberedelse af projektet
•
Skabe interesse for projektet (i videst muligt omfang sikre konkurrence)
•
Tilrettelægge en udbudsproces med mulighed for konkurrencepræget dialog og/eller
forhandling
•
Det konkrete projekt – og det vil være tilfældet for de fleste kommercielle OPPprojekter – kan betragtes som en koncessionskontrakt, hvor vederlaget for opførelse
af aktivet består i retten til at udnytte resultatet af bygge- og anlægsarbejdet
•
Ved koncessionsudbud er der mulighed for at tilrettelægge en hensigtsmæssig
forhandlingsprocedure
•
Det konkrete projekt blev gennemført som et offentligt udbud efter reglerne om
udbud af koncessionskontrakter om offentlige bygge- og anlægsarbejder
7
Koncessionsudbud (1)
•
Udbudsdirektivets art. 1, stk. 3:
”Ved »koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder« forstås en kontrakt med
samme karakteristika som offentlige bygge- og anlægskontrakter bortset fra, at vederlaget for
det arbejde, der skal præsteres, enten udelukkende består i retten til at udnytte bygge- og
anlægsarbejdet eller i denne ret sammen med betaling af en pris.”
•
Procedure
-
Afsnit III frem for de sædvanlige procedureregler i udbudsdirektivet
-
De almindelige principper om ligebehandling, ikke-diskrimination, gennemsigtighed,
proportionalitet mv.
-
Tilbudsloven gælder ikke ved udbud af koncessionskontrakter på bygge- og
anlægsområdet
8
Koncessionsudbud (2)
•
Udbudsdirektivets afsnit III (artikel 56-61)
-
•
Kort afsnit om reglerne for udbud af koncessionskontrakter på bygge- og anlægsområdet
For udbud af bygge- og anlægskoncessioner gælder,
-
at den ordregivende myndighed skal offentliggøre sin hensigt om at indgå en
koncessionskontrakt, jf. artikel 58, og
-
at der skal meddeles en frist for indsendelse af ansøgning om kontrakten på mindst 52
dage fra datoen for afsendelse af bekendtgørelsen, jf. artikel 59.
9
Koncessionsudbud (3)
•
Proceduren kan tilrettelægges forholdsvis frit, eksempelvis som offentligt eller
begrænset udbud med eller uden dialog og/eller forhandling mv., alt efter hvad der
findes mest hensigtsmæssigt
•
Den udbudte opgave skal, som ved andre udbud, beskrives i
udbudsbekendtgørelsen, og koncessionen kan som udgangspunkt ikke omfatte
arbejder, der ikke har været anført i udbudsbekendtgørelsen, jf. EU-Domstolens dom
af 22. april 2010, sag C-423/07, Kommissionen mod Spanien
•
Ordregiveren har mulighed for under særlige omstændigheder at tildele supplerende
arbejder, som ikke var en del af den oprindelige kontrakt, til koncessionshaveren
uden et fornyet udbud, jf. artikel 61 (ikke teknisk eller økonomisk kan
adskilles/strengt nødvendige)
10
Koncessionsudbud (4)
•
Koncessionshaveren kan pålægges at overdrage kontrakter, der udgør mindst 30%
af den samlede værdi af bygge- og anlægsarbejderne, til en underentreprenør, jf.
artikel 60
•
Ved koncessionshaverens evt. indgåelse af kontrakter om bygge- og anlægsarbejder
med tredjemand, skal koncessionshaveren offentliggøre en bekendtgørelse herom i
EU-Tidende, når værdien af disse kontrakter udgør eller overstiger tærskelværdien,
jf. artikel 63
•
Som tredjemand betragtes ikke virksomheder, der har dannet en gruppe med
henblik på at opnå koncessionskontrakten, eller deres tilknyttede virksomheder, jf.
artikel 63, stk. 2
11
Deponering (1)
•
Lånebekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 7:
”§ 3 Til en kommunes låntagning henregnes:
…
7) Indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler
m.v., eller aftale om drift af institutioner, hvis etablering kan sidestilles med en kommunal
anlægsopgave.”
•
Hvis kommunen ikke har ledig låneramme eller ikke ønsker at henregne til
lånerammen, kan kommunen foretage deponering, jf. § 6, stk. 1
12
Deponering (2)
•
Hvis en kommune indgår en aftale om delvis benyttelse af en ejendom, følger det
af vejledning om kommunernes låntagning, meddelelse af garantier mv. (Økonomiog Indenrigsministeriets vejledning nr. 9097 af 19. februar 2012), pkt. 7.3:
”Såfremt en kommune indgår en aftale om delvis benyttelse af en ejendom, således at
ejendommen benyttes delvist af andre til ikke-kommunale formål, skal kommunen kun
deponere et beløb, der svarer forholdsmæssigt til den kommunale benyttelse af
ejendommen.”
•
I den konkrete sag med Randers Kommune skulle kommunen derfor alene foretage
en deponering svarende til den forholdsmæssig andel af den samlede brugsret,
som Randers Kommune disponerer over i henhold til OPP-kontrakten
•
Randers Kommune opnåede deponeringsfritagelse (fra OPP-puljen)
13
Aftalegrundlag
•
Aftalestruktur som i andre OPP-projekter
•
OPP-kontrakt med:
-
Funktionsbaserede krav
-
Betalingsmekanisme (indeholdende profitdeling)
-
Direkte aftale
-
Forretningsorden for samarbejde
-
Tilbudsmodel
14
Exit-model
•
Ved ordinært udløb ophører OPP-kontrakten
•
Ikke køberet til Randers Kommune og heller ikke købepligt
•
Randers Kommune kan fortsætte brugen af svømmebadet og betale markedsleje
efter udløb af OPP-kontrakten, forudsat at OPP-leverandøren opretholder driften af
svømmebadet
15
Direkte aftale
•
Parterne er OPP-leverandøren, OPP-leverandørens holdingselskab, banken,
driftsoperatøren samt Randers Kommune
•
Regulerer risikovurderingen med udgangspunkt i base case og stresstests
•
Fastlægger tilpasning af omkostninger i tilfælde af manglende realisering af base
case
•
Regulerer bankens afværgeret og parternes samarbejde i tilfælde af misligholdelse
af OPP-kontrakten
•
Regulerer Randers Kommunes indtrædelsesadgang
16
Sammenfatning
•
Et spændende koncept, hvor kommunale og kommercielle interesser kan gå hånd i
hånd og sikre en række synergier til gavn for kommunen og den kommercielle part
•
Indebærer også en række udfordringer og en anden fokus på og håndtering af
”nye” risici i forhold til traditionelle OPP-projekter
•
Den offentlige part lægger en bund i projektet i økonomisk henseende
•
Den private part tager (langt) større risici end ved sædvanlige OPP-projekter
17