Transcript Velfærdsteknologi - set fra et skoleperspektiv ved SOSU Århus

Omsorgsteknologi og ABT projekter,
1
Hvad?
• ABT-fondsmidler
– Teknologier til løft og vending/lejring i ældreplejen
• Demonstrationsprojekt:
– demonstrere teknologier som fx tryksårsforebyggende
madrasser samt stationære personløftere som
hjælpemidler i forbindelse med forflytninger, fx til og
fra seng, til og fra stol/kørestol og til og fra toilettet.
• Brug af sengen og glidestykker som hjælpemiddel
• Vendesystemer til forebyggelse af tryksår
• Højdeindstillelige toilet/badestole
• Stationære personløftere - loftlifte
2
Hvordan?
• Kompetenceudvikling af medarbejdere – SoSu
– Kursusaktivitet
• Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet
– 2 dages undervisning fokus på forflytning, etik
og arbejdsmiljø + 1 opfølgningsdag m. fokus
på implementering
• Afprøvning af teknologi/udstyr
– Implementering -> Århus Kommune
• Tidsmålinger m.v.
– Tidsregistrering, måling før og under -> Rambøll
3
Hvem?
• Samarbejdspartnere
– Århus Kommune – sekretariat for velfærdsteknologi –
Projektansvarlig
– Landsdækkende projektgruppe (servicestyrelsen + 4 kommuner)
– Lokal projektleder
– Terapeutgruppe – ”spidskompetente”
– Lokale tovholdere på lokalcentre
• Medarbejdere
– 4 lokalcentre – 250 medarbejdere
– Planlagt først 6 hold, derefter 10 hold
– 3 nye lokalcentre – 150 medarbejdere
– I alt 22 hold á ca. 20 personer
4
Omsorgsteknologi og ABT projekter,
set ud fra et undervisningsforløb
- og hvad skal så det til for?
Udgangspunkt
” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet
- etik og adfærd”
Deltagerne videreudvikler,
med udgangspunkt i tidligere erhvervet viden om
arbejdsmiljø, forflytning og lejring, de professionelle
faglige færdigheder, ressourcer, holdninger og
handlemuligheder, der kan forbedre eget arbejdsmiljø i
social- og sundhedsarbejdet.
Desuden udvikles evnen til, i et etisk perspektiv, at arbejde
kreativt og refleksivt i forhold til personflytninger.
6
Udgangspunkt
” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet
- etik og adfærd”
Hvad har fyldt:
” De er bare ude på at spare på os”
” vi skal bare til at rende stærkere”
” vi har brugt år på at få dem til at forstå at der skal
være to når der liftes og så må vi
pludselig godt!”
7
Udgangspunkt
” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet
- etik og adfærd”
Hvordan kan man imødegå denne mistillid til formålet med
projektet og teknologien.
Hvordan kan projektet give mening for den enkelte så
det er ” begribeligt, håndterbart og meningsfuldt” ?
8
Udgangspunkt
” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet
- etik og adfærd”
Vi har arbejdet med modstanden på flere måder, f.eks. ved
at flytte fokus fra at det er en besparelse på den enkelte
arbejdsplads til samfundsmæssigt og
arbejdsmiljømæssigt perspektiv.
Vi har som undervisere kunnet se at holdningerne på
holdene har ændret sig over tid og vi møder ikke den
massive modstand, som vi så på de første hold.
9
Udgangspunkt
” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet
- etik og adfærd”
Vi oplevede at specielt sosuhjælpere mente at de vidste
hvordan borgerne gerne ville have det og at det var
”synd” at udsætte borgerne for al den nye teknologi.
Adspurgt ville de selv gerne have en hjælpearm eller et
fuldautomatisk toilet fremfor at have f.eks hjemmeplejen
til at komme
10
Erfaringer fra undervisningen.
Der har ikke været en egentlig forskrækkelse over ny
teknologi, de fleste er gået på med krum hals.
Oplæg fra underviser har taget udgangspunkt i en kreativ
afprøvning af seng, master turner, badestol og loftslifte.
Hvordan kan de forskellige hjælpemidler bruges.
Hvad er fordele og ulemper ved brug af hjælpemidlet?
Senere tages udgangspunkt i en afprøvning med en
bestemt borger in mente
11
Erfaringer fra undervisningen.
Fordele:
• At anden hjælper ikke bliver
stresset, nedsat stress
• Arbejde i eget tempo
• Mere hensigtsmæssig
sejlpålægning da de alligevel gør
det
• Borgerne mere aktive
• Borgeren i centrum en til en
relation
• Der bliver ikke ventetid for den
enkelte borger
• Hjælperne et kompetenceløft
• Færre borgere på en dag
• Mere tid hos den enkelte borger
Ulempe:
• Når der er loftlift kan alle løftes
med en hjælper altså
generaliseringen
• Nogen kunne gå hen at få et
dårligt arbejdsmiljø, da Tarzan
syndromet er der fortsat
• Ikke at kunne beskytte de svage
ved at være to
• Pres ovenfra: når man nu kan hos
de fire borgere hvorfor så ikke de
sidste
• Arbejdsstillingerne: længere rækkeafstande, løft, mere
foroverbøjet
• Risiko for shear
• Øget risiko for nedslidning
• Kun en til at vurderer situationen,
sikkerhed?
• Flere ressourcer til oplæring
12
Erfaringer fra undervisningen.
Forstyrrelsen er ikke altid tilpas!
”Det har været godt at få lov til at forsøge og prøve
forflytning flere gange og få nye måder at gøre og bruge
hjælpemidlerne på efter god vejledning”
”Da vi skulle forflytte ved de første 2 dage, synes jeg vi
skulle have haft "bestemte” forflytningsopgaver frem for
at det blev selvstændigt med "forsøgene".”
13
Hvilke kompetencer er videreudviklet,
understøttet?
Medarbejderne opnår kompetencer i forhold til:
Færdigheder i forflytning og i anvendelse af nye
hjælpemidler
Reflektere over metoder, teknologi, organisering specifikt
og generelt
Kreative og innovative i forhold til forflytning, anvendelse af
hjælpemidler og arbejdsorganisering specifikt og
generelt
Engagement og begejstring (nogle ildsjæle!)
14
Evaluering
Kommentarer:
• Det har været rigtig godt, at næsten alle fra afdelingen har været af
sted, så man har en fælles viden at bygge videre på.
• Det har været en fryd at få implementeret et nyt hjælpemiddel, som
medarbejderne blev så begejstret for. Så der er ramt rigtigt.
• Det er rigtig godt at man har dialogen med hinanden - man får
mange gode input. Har fået gode værktøjer til at lette byrder i
hverdagen for beboere og mig selv.
• Jeg har fået mulighed for både at høre tingene fortalt, set dem
udført og prøve det selv.
• synes det har været lærerigt, det praktiske har været meget
selvstændigt, hvilket er godt...
15
Evaluering
-men træerne gror ikke ind i himmelen!
• Mange personer til at afprøve et hjælpemiddel.
• Alt for dårlig information fra mit arbejdssted om kurset.
Vidste ikke præcis hvad det gik ud på.
•
Frokosten er tør og kedelig (tørre sandwich)
16
Prioritér velfærdsteknologien
• fordi god hjemmepleje er vigtig for et sundhedsvæsen
under stigende pres
• fordi flere ældre kan blive længere selvhjulpne - ”længst
muligt i eget liv” og opnå større livskvalitet
• fordi det kan bedre arbejdsmiljøet og frigøre tid.
– Men det skal ske med et menneskeligt ansigt!
Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen
17
Hvilke dilemmaer har vi stået overfor?
Hvilken rolle skal/ kan skolerne spille i forhold til vurdering
af hjælpemidlets/ teknologiens egnethed ?
Hvordan kan vi håndtere kursisternes kreativitet, når de
støder mod barriere, som f.eks. kommunens forskellige
standarder eller firmaernes? – Eller skal vi lade være
med at håndtere noget som helst?
Hvad er undervisernes og skolens rolle i forhold til
implementering af tiltag?
Kan en underviser være en god formidler, hvis
vedkommende ikke selv ”tror” på teknologien?
18