Transcript Vælgerne og danske EP-valg

Vælgerne og danske EP-valg
Yosef Bhatti
Adjunkt
Institut for Statskundskab
Københavns Universitet
[email protected]
Faculty of Social Sciences
Disposition
1) Hvorfor er EP-valg interessante i et
valgforskningsperspektiv?
2) De overordnede træk i stemmefordelingen
3) Vælgervandringerne og den folketingspolitiske valgvind
4) Overordnede træk i valgdeltagelsen
5) Hvad kan man gøre for at øge valgdeltagelsen?
1) Hvorfor er EP-valg interessante i et
valgforskningsperspektiv?
Faculty of Social Sciences
Et par interessante karakteristika ved EP-valg
•
Parlamentet er en vigtig institution. Valg dertil bør naturligt
have vores interesse.
•
Valgsystemet. Et stort landsdækkende valgområde i stedet
for 10 storkredse (folketingsvalg) eller 98 kommuner
(kommunalvalg) => personfaktoren er potentielt vigtigere.
•
Partisystemet er anderledes: Eksistensen af nejbevægelserne. Fraværet af Enhedslisten.
•
Valgdeltagelse: EU’s indflydelse er stedet og parlamentet
har fået mere og mere magt. Alligevel er valgdeltagelsen lav
(hvis vi ser bort fra 2009). Det er et paradoks.
•
Desuden større uligheder i valgdeltagelsen end til
folketingsvalg.
•
Efterhånden ved at være så mange valg, at vi kan lede efter
systematiske træk og udviklinger.
2) Overordnede træk i stemmefordelingen
Faculty of Social Sciences
Valgresultaterne
•
Ingen Enhedslisten.
•
Nejbevægelserne: Gennemsnitligt 22% procent indtil 2004.
Derefter fald.
•
Bemærk personfaktoren
Faculty of Social Sciences
Hvordan klarer partierne sig i forhold til FT-valg?
Korrelation mellem partistørrelse og den relative
tilslutning i tabel 2: -0,67.
Faculty of Social Sciences
Lidt mere om den personlige stemme
•
Personlig stemmeprocent: 78,5 i gns. ved de sidste 4 valg.
•
Tilsvarende for FT er 49,4%, kommunalt: 75,9%).
•
Høj personlig stemmeprocent + muligt at stemme på
kandidater over hele landet => høje personlige stemmetal.
•
Eks. 2009: Morten Messerschmidt fik 284.500 personlige
stemmer. Lars Løkke fik 56.285 ved folketingsvalget i 2011
og Nicolai Wammen 38.608 ved kommunalvalget i 2009.
•
Alle spidskandidater for partier med mindst 1 mandat fik
over 100.000 stemmer.
•
Sofie Carsten Nielsen kom ikke ind trods 56.104 personlige
stemmer.
3) Vælgervandringerne og den folketingspolitiske
valgvind
Faculty of Social Sciences
Større ændringer til EP end til folketingsvalg.
Faculty of Social Sciences
EP-valg er begyndt at ligne folketingsvalg mere
Ændringer ved EP-valg kan delvist forklares af
ændringer til FT-valg og ændringer i
spidskandidatstyrke
Faculty of Social Sciences
4) Overordnede træk i valgdeltagelsen
Faculty of Social Sciences
Udviklingen i valgdeltagelsen over tid
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Faculty of Social Sciences
Danmark i forhold til andre lande
Faculty of Social Sciences
Unge rapporterer at de stemmer mindre end
andre
Faculty of Social Sciences
0
20
40
60
80
Mere præcise resultater fra kommunalvalg
18 22
30
40
50
60
Alder (år)
Kvinder
70
80
Mænd
90
100
5) Hvad kan man gøre?
Faculty of Social Sciences
Get-out-the-vote
•
Ingen lette løsninger. Det er muligt at gøre noget!
•
Dør-til-dør
•
Breve
•
SMS
•
Telefon, personlig og robo-calls
•
E-mails, sociale medier
•
Uddannelsesforløb.
•
Generelt er personlige kampagner mere effektive end
upersonlige.
•
Tiltag får yderligere effekt grundet sociale effekter og vane.
Faculty of Social Sciences
Opsummering
•
EP-valg adskiller sig ved sit valgsystem og partisystem.
•
Personfaktoren er potentielt vigtigere. Partier med stærke
spidskandidater klarer sig ofte godt.
•
Nogle forskelle i partierne performance til EP og FT.
•
Forskellene mellem EP og FT er blevet mindre over tid som
følge af nej-bevægelsernes nedtur.
•
Ændringer til EP forklares i nogen grad af nationale
ændringer (men kun til en vis grad).
•
Valgdeltagelsen til EP er lavere end til FT og KV. Danmark er
dog på ingen måder unik (i negativ retning).
•
Valgdeltagelsen er særlig lav blandt de unge.
Faculty of Social Sciences
TAK!