Transcript Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer

Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer
Dansk Forening for Arbejdsret
Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen
Københavns Universitet
Jens Kristiansen
Udvalgte resultater fra
”Aftalemodellen og dens europæiske udfordringer
– Om rollefordelingen mellem overenskomstparterne,
lovgivningsmagten og domstolene”
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2013
28. november 2013
Dias 2
Jens Kristiansen
Disposition
1. Undersøgelsens hovedformål og hovedresultater
2. Harmonisering af løn- og arbejdsvilkår
3. EU-Domstolens rolle på det arbejdsretlige område
4. Danske domstoles anvendelse af EU-retten
28. november 2013
Dias 3
Jens Kristiansen
Undersøgelsens hovedformål og
hovedresultater
28. november 2013
Dias 4
Jens Kristiansen
Undersøgelsens hovedspørgsmål
•
Hvordan har EU’s arbejdsmarkedspolitik påvirket den
danske aftalemodel
- med særligt sigte på rollefordelingen mellem
overenskomstparterne, lovgivningsmagten og
domstolene
28. november 2013
Dias 5
Jens Kristiansen
Kerstin Ahlberg (red.):Tio år med EU, 2005
•
Niklas Bruun og Jonas Malmberg (s. 7ff)
”skett omvälvande förändringar av arbetsrätten som en
följd av arbetsrättens europeisering och EU-medlemskapet”
”tillåtligheten av delar av vår arbetsrättsliga lagstiftning
(kan) prövas av internationella domstolar”
•
Jon Erik Dølvik (s. 51ff)
”det er hittil ikke noe som tyder på at lovfestingen av en del
minsterettigheter fra EU har svekket ... avtalesystemets
stilling ... ”
”den nordiske identiteten er blitt styrket i brytningen med
europeiske aktører og problemstillinger”
28. november 2013
Dias 6
Jens Kristiansen
Analysefelter
•
Bogen undersøger forskellige områder af EU’s
arbejdsmarkedspolitik
- arbejdskraftens frie bevægelighed (vandrende
arbejdstagere og udstationerede medarbejdere)
- harmonisering af løn- og arbejdsvilkår
- koordinering af de nationale beskæftigelsespolitikker
•
Bogen undersøger påvirkningerne fra både den politiske og
retlige integration
- lovgivningsmagtens overførsel af regulerende beføjelser
til EU
- det retlige samarbejde mellem EU-Domstolen og de
nationale domstole om anvendelsen af EU-retten
28. november 2013
Dias 7
Jens Kristiansen
Hovedresultater
EU’s politiske integrationsproces
•
Lovgivningsmagten har fået en mere fremtrædende rolle i
forhold til overenskomstparterne
- men det har ikke ført til grundlæggende forandringer i
arbejdsdelingen mellem arbejdsmarkedets parter og
lovgivningsmagten
•
Væsentlige grunde hertil er, at
- medlemsstaterne har været forsigtige med at overdrage
reguleringsbeføjelser til EU på (meget) sensitive områder
- overenskomstparterne og lovgivningsmagten har været
meget bevidste om at fastholde aftaletraditionen
28. november 2013
Dias 8
Jens Kristiansen
EU’s retlige integrationsproces
•
Domstolene har fået en mere fremtrædende position i
forhold til lovgivningsmagten og overenskomstparterne
- domstolene fortolker både lov- og overenskomstregler
EU-konformt
- domstolene kontrollerer, om lov- og overenskomstregler
er forenelige med EU-retten
•
Domstolenes ændrede rolle på arbejdsmarkedet
- vil gøre det vanskeligere for både Folketinget og parterne
at fastlægge retstilstanden
- kan gøre det vanskeligere for overenskomstparterne at
opretholde aftaletraditionen i EU-relaterede spørgsmål
28. november 2013
Dias 9
Jens Kristiansen
Harmonisering af
løn- og arbejdsvilkår
28. november 2013
Dias 10
Jens Kristiansen
Traktaten (TEUF artikel 151-61)
•
Traktaten pålægger stort set ikke medlemsstaterne pligter
- dog pligt til at sikre mænd og kvinder ligeløn
•
EU har begrænset kompetence til at vedtage regler om
arbejdsvilkår
HR: Den almindelige lovgivningsprocedure
U1: Enstemmighed for bl.a. kollektiv interessevaretagelse,
opsigelse af ansættelsesforhold og social sikring
U2: Ingen kompetence for lønforhold samt organisationsog konfliktret
•
Kun direktiver, ikke forordninger
- alene i form af minimumsregler og
- efter høring af arbejdsmarkedets parter
28. november 2013
Dias 11
Jens Kristiansen
Fællesskabspagten og chartret
•
Fællesskabspagten om lønmodtagernes
grundlæggende rettigheder
- vedtaget som en højtidelig erklæring, men tiilige nævnt i
præamblen til TEU og artikel 151 i TEUF
•
Chartret om borgernes grundlæggende rettigheder
- har samme juridiske værdi som traktaterne (TEU artikel 6)
- forpligter EU og bl.a. EU-direktiver skal derfor overholde
dets principper
- forpligter tillige ”medlemsstaterne, når de gennemfører
EU-ret” (chartrets artikel 51)
28. november 2013
Dias 12
Jens Kristiansen
Vedtagne arbejdsretlige direktiver
Frem til 1989
Efter 1989
-
-
Ligeløn (1975)
Kollektive opsigelser (1975)
Ligebehandling (1976)
Virksomhedsoverdrag. (1977)
Ligebeh. i social sikring (1979)
Arbejdsgivers insolvens (1980)
Arbejdsmiljø (1989)
Skriftligt ansættelsesbevis (1991)
Gravide og ammende (1992)
Arbejdstid (1993)
Information og høring (1994)
Børn og unge (1994)
Forældreorlov (1996)
Deltidsarbejde (1997)
Tidsbegrænset arbejde (1999)
Forskelsbehandling (2000)
Information og høring (2002)
Vikararbejde (2008)
Note: Tabellen medtager ikke alle direktiver om arbejdsmiljø og information og
høring. Årstallet i parentes viser det år, direktivet blev vedtaget, ikke eventuelle
senere ændringer.
28. november 2013
Dias 13
Jens Kristiansen
Generelle udviklingstræk i direktiverne
•
Direktiverne fra 1970’erne
- vedtaget for at fremme det fælles markeds funktion
- vedtaget med enstemmighed
- få generelle regler uden mange undtagelser
•
Direktiverne fra 1990’erne
- vedtaget for at forbedre leve- og arbejdsvilkårene
- altovervejende vedtaget med kvalificeret flertal
- har som regel referencer til fællesskabspagten og chartret
- få generelle regler med hyppige henvisninger til ”national
praksis” og en række undtagelser
28. november 2013
Dias 14
Jens Kristiansen
Den danske implementeringspraksis
Lovgivningsmagten er den formelt ansvarlige, men har tilstræbt
at gøre overenskomstparterne til de reelt ansvarlige
•
Det nationale kompromis 1992
•
Folketingets motiverede dagsorden 1993
•
DA’s og LO’s implementeringsaftale 1996
•
Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalg 1999
28. november 2013
Dias 15
Jens Kristiansen
EU-Domstolens rolle på
det arbejdsretlige område
28. november 2013
Dias 16
Jens Kristiansen
Traktatbrud og præjudicielle sager
•
Mange domme på det arbejdsretlige område
- 109 traktatbrudsdomme (pr. 31.12.2012)
- 385 præjudicielle domme (pr. 31.12.2012)
•
Traktatbrudsdommene
- har en ekspeditionspræget karakter, da de næsten alle
vedrører en for sen implementering af et direktiv
•
De præjudicielle domme
- har gennemgående en mere principiel karakter, da de
vedrører uklarheder i EU-retten eller forholdet mellem EUretten og national ret
28. november 2013
Dias 17
Jens Kristiansen
Generelle træk ved den præjudicielle praksis
EU-direktiverne afspejler en stigende respekt for diversitet,
mens Domstolens praksis i højere grad fremmer uniformitet
•
Domstolen anvender i stigende grad en formåls- og
rettighedsorienteret fortolkningsstil
•
Domstolen tager stadig hyppigere konkret stilling til, om
EU-retten er til hinder for en bestemt national retstilstand
•
Domstolen stiller stigende krav til de nationale domstoles
anvendelse af EU-retten i nationale retssager
28. november 2013
Dias 18
Jens Kristiansen
Formåls- og rettighedsorienteret fortolkningsstil
•
Den oprindelige fortolkningsstil
- dynamisk fortolkning af kønsligestillingsprincippet
- tekstnær fortolkning af de arbejdsretlige direktiver
•
Den nyere fortolkningsstil
- formåls- og rettighedsorienteret fortolkning af direktiverne
fra 1990’erne
- en række direktivregler har fået status af ”særligt vigtige
principper i EU’s sociale lovgivning”
- denne tendens slog for alvor igennem med dom af
26.6.2001 i C-173/99 (BECTU)
- anvendes også i forhold til de partsforhandlede direktiver,
jf. f.eks. dom af 22.10.2009 i C-116/08 (Meerts)
28. november 2013
Dias 19
Jens Kristiansen
Dom af 26.6.2001 i C-173/99 (BECTU)
Arbejdstidsdirektivet artikel 7, stk. 1:
”Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at alle arbejdstagere får en årlig betalt ferie af
mindst fire ugers varighed i overensstemmelse med de
kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i
national lovgivning og/eller praksis”.
28. november 2013
Dias 20
Jens Kristiansen
BECTU-dommen (præmis 53):
”Utrykket ”i overensstemmelse med de kriterier for opnåelse
og tildeling heraf, som er fastsat i national lovgivning
og/eller praksis” skal derfor forstås således, at det alene
henviser til de nærmere regler for gennemførelsen af årlig
betalt ferie i de forskellige medlemsstater. (…) er det
således tilladt medlemsstaterne at fastsætte betingelserne
for udøvelsen og gennemførelsen af retten til årlig betalt
ferie i deres nationale retsorden (…) uden dog at kunne
opstille nogen form for betingelser for selve stiftelsen
af retten, der direkte er fastsat i direktiv 93/104.”
28. november 2013
Dias 21
Jens Kristiansen
Dom af 22.10.2009 i C-116/08 (Meerts)
Forældreorlovsaftalens § 2, stk. 6 og 7:
”6. Erhvervede rettigheder eller rettigheder, som
arbejdstageren er i færd med at erhverve på tidspunktet for
forældreorlovens ikrafttræden, opretholdes uændret,
indtil forældreorloven ophører. Ved orlovens ophør gælder
disse rettigheder med eventuelle ændringer som følge af
national ret, kollektive overenskomster eller gældende
praksis.
7. Medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter
fastsætter, hvorledes der skal forholdes med
ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet under
orlovsperioden.”
28. november 2013
Dias 22
Jens Kristiansen
Meerts-dommen (præmis 45):
”45. § 2, stk. 7 (…) henviser til medlemsstaterne og/eller
arbejdsmarkedets parter, til hvem det overlades at
fastsætte, hvorledes der skal forholdes med
ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet under
forældreorlovsperioden (…). Ud fra en teleologisk og
systematisk fortolkning må rækkevidden af denne
henvisning anses for begrænset af § 2, stk. 6 (…).
46. Alle disse rettigheder og fordele ville ikke være
opretholdt, hvis en arbejdstager – såfremt arbejdsgiveren
uden at respektere det ved lov fastsatte opsigelsesvarsel
opsiger en fuldtidsansat arbejdstager, mens denne har
forældreorlov bevilget i form af nedsat arbejdstid – mister
sit krav på fratrædelsesgodtgørelse beregnet på grundlag af
den i ansættelseskontrakten aftalte løn.
28. november 2013
Dias 23
Jens Kristiansen
Kontrol af national ret i præjudicielle sager
TEUF artikel 267 hviler på arbejdsdeling
- EUD fortolker EU-regler, mens nationale domstole
anvender de fortolkede regler
- i praksis efterspørger de nationale domstole konkret
stillingtagen og EUD er meget imødekommende
28. november 2013
Dias 24
Jens Kristiansen
Kontrol af national ret i præjudicielle sager
Stillingtagen til
national ret
EU-ret til hinder for
national ret
1971-1980
0 (0 %)
0 (0 %)
1981-1990
13 (29 %)
8 (62 %)
1991-2000
57 (42 %)
31 (54 %)
2001-2010
71 (55 %)
53 (75 %)
Tabellen viser den andel af domme om ”socialpolitik”, hvor
EUD forholder sig direkte til national ret, herunder finder EUretten til hinder for en eller flere nationale regler
28. november 2013
Dias 25
Jens Kristiansen
Store krav til nationale domstoles EU-loyalitet
•
EUD stiller store krav til de nationale domstoles loyalitet
over for EU’s retsorden
•
Direkte virkning og forrang
- traktatregler (C-43/75 – Defrenne)
- direktiver i forhold til offentlige arbejdsgivere, men
ikke private arbejdsgivere (C-282/10 – Dominguez)
- almene principper som konkretiseret ved direktiver
(C-555/07 – Kücükdeveci), men ikke vigtige sociale
principper (C-282/10 – Dominguez)
•
EU-konform fortolkning
- alle nationale regler skal i videst muligt omfang fortolkes
EU-konformt (C-282/10 – Dominguez)
28. november 2013
Dias 26
Jens Kristiansen
Dom af 24.1.2012 i C-282/10 (Dominguez)
Pligten til EU-konform fortolkning (præmis 27):
”I denne forbindelse bemærkes, at princippet om
overensstemmende fortolkning bl.a. kræver, at de nationale
retter gør alt, hvad der henhører under deres
kompetence – idet de tager den nationale ret i dens helhed
i betragtning og anvender fortolkningsmetoder, der er
anerkendt i denne ret – for at sikre den fulde virkning af
direktivet og for at nå et resultat, der er i
overensstemmelse med det, der tilsigtes med direktivet (jf.
dom af 4.7.2006, sag C-212/04, Adeneler m.fl., Sml. I,
s. 6057, præmis 111, og dommen i sagen Angelidaki m.fl.,
præmis 200).”
28. november 2013
Dias 27
Jens Kristiansen
Danske domstoles
anvendelse af EU-retten
28. november 2013
Dias 28
Jens Kristiansen
Danske domstoles anvendelse af EU-arbejdsretten
•
Danske domstole er MEGET loyale over for EU’s retsorden
på det arbejdsretlige område
•
Domstolene forelægger hyppigt præjudicielle spørgsmål for
EU-Domstolen
- der er forelagt præjudicielle spørgsmål i 28 sager om
”socialpolitik” svarende til ca. halvdelen af alle kendte
sager
•
Domstolene anvender EU-retten loyalt ved afgørelsen af
retssager
- det sker uden nævneværdige (synlige) refleksioner over
det forfatningsmæssige grundlag
28. november 2013
Dias 29
Jens Kristiansen
Forelæggelseshyppighed i arbejdsretlige sager
Tyskland
Storbritannien
Holland
Belgien
Spanien
Italien
Danmark
Østrig
Frankrig
94
75
34
29
29
24
22
21
17
Sverige
Irland
Grækenland
Finland
Luxembourg
Bulgarien
Letland
Rumænien
Ungarn
10
8
8
6
3
1
1
1
1
Opgørelsen viser antallet af præjudicielle domme om
”socialpolitik” til og med 2012
28. november 2013
Dias 30
Jens Kristiansen
Hovedbegrundelser for ikke at forelægge
I hovedsagen anfører domstolene følgende begrundelser for
ikke at forelægge for EU-Domstolen
•
EU-retten har ikke relevans for afgørelsen af sagen
•
Ingen reel fortolkningstvivl om EU-retten
•
Vurdering af den nationale regels forenelighed med EUretten tilkommer den nationale domstol
28. november 2013
Dias 31
Jens Kristiansen
Generelle tendenser i de forelagte sager
Nogle af de iøjnefaldende tendenser i de 23 domme er
•
Spørgsmålet om forelæggelse har karakter af et tvistepunkt
mellem parterne
•
Den etablerede fagbevægelse har været en drivkraft i
forelæggelserne
•
Forelæggelserne kommer i altovervejende grad fra højere
retsinstanser
•
En stigende tendens til at forelæggelserne tager sigte på at
få EUD til at afklare, om EU-retten er til hinder for specifikke
nationale lov- eller overenskomstregler
28. november 2013
Dias 32
Jens Kristiansen
Anvendelse af EU-retten i konkrete sager
•
Vidtgående formodning for EU-konform fortolkning
- lovforarbejder spiller ikke længere samme væsentlige
rolle, jf. f.eks. FV af 15.12.2008 og ØLD af 15.12.2012
•
Kontrol af lovreglers forenelighed med EU-retten
- domstolene synes at gå meget langt, hvis der er et sikkert
grundlag i direkte anvendelige EU-regler for at anse en
lovregel for uforenelighed med EU-retten, jf. f.eks.
U2012.2247Ø
•
Kontrol af overenskomsters forenelighed med EU-retten
- domstolene tilsidesætter overenskomstregler, hvis de
strider mod EU-retten (implementeringsloven), jf. f.eks.
U2012.3220V
28. november 2013
Dias 33
Jens Kristiansen
Hvordan håndterer man kritiske domme?
•
Laval-dommen (C-341/05)
- fælles udvalgsarbejde og lovforslag
- men ingen fælles ”Laval-overenskomster”
•
Pereda-dommen (C-277/08)
- fælles udvalgsarbejde, men ikke fælles lovforslag
- lovforslag fra beskæftigelsesministeren
•
Ole Andersen-dommen (C-499/08)
- intet fælles udvalgsarbejde eller lovforslag
- intet lovforslag fra beskæftigelsesministeren
28. november 2013
Dias 34