Transcript Kundskabsformer, kultur og kropslighed

TEORI OG PRAKSIS
I LÆRERUDDANNELSEN
- KUNDSKABSFORMER, KULTUR
OG KROPSLIGHED
EN PH.D. AFHANDLING AF CAND. PÆD. I PÆDAGOGISK
FILOSOFI LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN
INDLEDNING
• Stort frafald på Professionsbacheloruddannelserne.
• Kvantitative studier (AKF): Misforhold mellem teori
og praksis.
• Bridging the gap: Fire uddannelser på første år hvor
frafald er størst
• Ph.d. projekt: Læreruddannelsen fjerde år. Frafald
er mindst men tæt sammenhæng mellem
uddannelse og aftagerfelt via praktik og
professionsbachelorprojekt.
LÆRERUDDANNELSENS PROBLEMATIK
At uddanne til
professionsfeltet og
kandidatstudium
At veksle mellem
uddannelses- og
praktiksted
• En spænding af
intentioner om mål
• Et perspektivskifte i
kulturel praksis
At skelne mellem
teori og praksis
• En inkarneret
forestilling om
vidensformer
UDSNIT AF FELTETS FORSKNING
Rasmussen
Dale
Koder for vidensformer.
Teori og praksis er et
teoretisk problem.
Didaktisk rationalitet. Teori
og praksis er relateret i
kompetencer
Bourdieu m. fl.
Viden som kapitalformer
og reproduktion.
Akademisering
koloniserer praktikeren.
Lave m. fl.
Professionslæring
kontektualiseret.
Deltagerbaner
rammesætter oplevelsen
af teori og praksis
FORSKNINGSSPØRGSMÅL
Hvordan kan man forstå de kropsligt
indlejrede kundskabsformer, som
intenderes og praktiseres i vekslen
mellem praktik- og uddannelsessted i
forbindelse med praktikken og
Professionsbachelorprojektet i
læreruddannelsen?
TEORETISK REFERENCERAMME
Aristoteles
Thomas
Højrup
MerleauPonty
Kundskabsformer
Livsformer
Kropslighed
Borger i staten
Subjekter og
kulturer
Menneske skabt i
og skaber miljø
Hexis
Praksis
Den intentionelle
bue
En karrierelivsforms praksisbegreb fx hos Rasmussen et al.
Forskningsbasering (mål)
Refleksionsviden (middel)
Efterspørgsel (årsag)
PISA og mobilitet (virkning)
En personorienteret livsforms praksisbegreb fx hos Lave, Dreier og Van Manen
Det hele menneske (mål)
Praksisindhold (middel)
Studerendes liv (årsag)
Studerendes læring (virkning)
En selvstændig livsforms praksisbegreb fx hos Dale
Elevernes læring (mål)
Didaktisk rationalitet (middel)
Effektivitet (årsag)
Studerendes læring (virkning)
FIRE TEORI- OG PRAKSISMODELLER
IFLG. ESTELLE R. JORGENSEN
Relationer
Grænser
Ontologi
Metodologi
Modeller
Dikotomi
Hårde
grænser
Dualisme
Deskriptiv
T|P
Polaritet
Bløde
grænser
Polært
Deskriptiv
T<--->P
Fusion
Ingen
grænser
Holisme
Normativ
(T+P)
Dialektik
Vekslende
grænser
Epistemologi
Deskriptiv og
normativ
T->-<-P
BEGREBSMÆSSIG RELATION
Kundskabsformer
Thêorêsis
Livsformer
Teori- og praksismodeller
Karrierelivsform
Dikotomi
Selvstændig
livsform
Polaritet
Lønarbejderlivsform
Fusion
Personorienteret
livsform
Dialektik
Thêoria
Prónêsis
Khrêsis
Páthos
Téchnê
ANALYSEMODEL
Logos
Teori
Topos
Uddannelsessted
Professionsbacheloruddannelse
Praksis
Praktiksted
UNDERSØGELSESDESIGN
Observation
Interview
Videodagbog
Videooptagelse
Interview v.
videoklip
(Figur 2: ’Metodedesignets bricolage’).
Dokument
Case
To (+ tre)
studerende, en
under-viser, Tre
praktiklærer.
Forløb
Før, under,
efter praktik.
Professionsbachelorprojekt.
Eksamen
FORLØBSANALYSER AF
Uddannelsens og uddannelsesstedets rammer
Overgangen mellem uddannelses- og praktiksted
Tinas og Silles praktik
Professionsopgaver (praktikrapporter)
Professionsbachelorprojekter
Eksaminer
VIDEOKLIP
• Sille og ‘flip overen der overtager timen’
‘NÅR FLIP OVEREN OVERTAGER TIMEN’
Kundskabsformer:
• Evaluering for evalueringens skyld? (techné)
• At bruge situationen i situationen (phronesis)
Livsformer:
• Personorienteret: Ansvar for det sociale miljø i
klassen frem for evalueringens resultat
Kropslighed:
• At lære at foregribe situationen tidsligt, motorisk
og intuitivt
LINJEFAG, PROFESSIONSOPGAVE OG
-BACHELORPROJEKTET
Engelsklærerens selvforståelse: Sted og kultur
Før praktik: Modsætninger mellem kundskabsformer
Under praktik: Interpelleres til skolekultur
Efter praktik: Syndsforladelsen uden almendidaktik
Studerende optaget af lærerens værdier eller funktioner
Modsatrettede teori- og praksisforståelse i vejledningen
KONKLUSIONER
Bekendtgørelsen
modsætningsfuld
Fortsat kulturelle
modsætninger
mellem praktik- og
uddannelsessted
Skel mellem
Læreruddannelsens
akademisering og
interpelleres til
professionsviden er
praktikstedet
et spøgelse